Nu har vi endelig fået mulighed for at kigge på indersiden af slægtsgårdens gamle beboelseshus, som vi overvejer at helrenovere.
Avbildning fra 1913:
i dag:
Når jeg er oppe på dele af loftet, opdager jeg, at spærret tilsyneladende mangler underramme og gulvet ligger på egne bjælker.
Tidligere er en ydervæg begyndt at bukke, men det blev stoppet for længe siden ved, at gulvbjælkerne blev understøttet.
En principskitse af opsætningen af denne del af huset:
Det er 4.8m mellem indervæggene, som er 50-60cm tykke og i lersten. Gulvbjælkerne er i 6x6", og har nogle steder en overliggende udveksling, der er ca. 8x8".
Enkel skitse af spærret:
Det ser mere ud som en form for inverteret saksspær, hvor hver overramme består af to 4x4", der sidder sammen med en afstand mellem nederst og mødes i toppen. Nogle spær har fået hanebåndet hævet og nogle mangler det helt. Tagvinklen er ca. 50 grader.
Nu når jeg tænker efter, kunne den ydre del være blevet tilbygget efterfølgende, hvis man er gået fra stråtag til paptag.
Vores plan er at rydde hele indersiden for at kunne sænke gulvet 2-3dm og støbe en isoleret betonplade med gulvvarme. Den bukkende ydervæg har sandsynligvis brug for en ny sokkel og skal mures om.
Burde vi være bekymrede for noget? Spontant har dette stået i over hundrede år, selvom der findes nogle mere moderne ændringer fra 50'erne, men hvis vi nu skulle renovere, har vi mulighed for at rette fejl.
Her kommer en skitse over hele byggeriet, inkl eksisterende indervægge samt skorsten (mørkegrå)
Øvre er loftet, og nedre er stueplan.
Brunt er en lille kartoffelkælder.
Røde er bjælker over gulvbjælker på loftet, orange er eventuelt en ekstra bjælke.
Rødt markeret væg er den der har bevæget sig udad.
Har en grå en lidt tykkere væg ved venstre trappe, kunne eventuelt være en skorsten som er fjernet på loftet.
Er stadig i tvivl om hvorfor der er bjælker over visse dele men ikke alle, specielt fordi de kun holder oppe gulvbjælkelaget. Værelserne i frontespicen har ingen bjælker over gulvet og ingen støtte i de store værelser nedenunder. Værelserne nedenunder har underbygget loft som ikke ser ud til at have bulet.
Det ville også være interessant at vide hvordan de har konstrueret selve bygningen og hvordan spær er opbygget der. Den venstre væg der står jo ikke engang over nogen væg i stueplan.
Jeg var en tur på gården for ikke så længe siden og indser, at der sandsynligvis findes et hammarband, det er dog indfældet i lerestensvæggen, her skymtes det i "huggehuset":
At væggene bukker udad og bliver bulede, er måske ikke så almindeligt. Men når der ikke er hundeben oppe under tagspærene, gør det, at trykket ovenfra presser på, så tagspærene buer, med tryk på ydervæggene. Havde det på laden ved torpet ligeså. Hundebenene fjernet og 3 tagspær knækkede, de var ovenfor en større port. Foranstaltning. Strammede op med 2 stk 25 m2 støttelinjer og wirestrammer 20 mm. Samt helgevindet stang 20 mm med planke og møtrikker på ydersiden. Strammede bulet med ca. 50 mm og strammer lidt hvert år, for ikke at knække noget andet, når det rører sig. Nu kan det være svært at spænde en line for dig, da der ikke er direkte regel/træ/facade at spænde med.
EDIT Træstokkene i bjælkelaget for logen, lå bare på ydervæggene og kunne glide. Ingen fastgørelse eller lignende, lå bare på.
Hundben? Mener du hanebjælkerne?
Deres job er primært at forhindre spær fra at bevæge sig indad.
Her burde gulvbjælkerne være fastgjort i hammarbandet og på den måde modstå, når overrammerne i spær forsøger at presse væggene fra hinanden 🤔
Hundben? Mener du hanbandene?
Deres arbejde er primært at forhindre spær i at synke indad.
Her burde gulvbjælkerne være fastgjort i hammerbåndet og på den måde modstå, når overræmmene i spær forsøger at presse væggene fra hinanden 🤔
Ja, nogle gange har kært barn mange navne. Med så lange spær og i nye huse. Findes der stolper, der støtter spærene et stykke ind fra ydvæggen. Normalt er der et skunkrum der på nye huse.
Længen burde være konstrueret på samme måde som alle bindingsværksstammer, dvs. med et grovere rem som låses sammen med gulvbjælkerne, så at kalvning udad ikke kunne ske. Fordelen med et grovere rem på denne måde er, at placeringen af tagstole og gulvbjælker bliver fri(ere). Dvs. remmet klarer at bære og holde imod udad, hvis en tagstol skal placeres mellem to gulvbjælker. Tagstolsbenene står på/imod remmet og er låst, så de ikke kan bevæge sig udad.
På nogle bindingsværkshuse går gulvbjælkerne gennem/delvist under eller over remmet for at låse det. Det er ikke usædvanligt, at den ydre del, som har været/er udsat for vejr og vind og måske frem for alt lækkende tag pga. dårligt vedligeholdelse, er rådnet væk efter 100-300 år og dermed har mistet sin låsende funktion.
Vi har også længdegående bjælker mellem murstok og skillevæg som stiver gulvbjælkerne op. Der må have været skillevægge eller stolper, hvor disse grove bjælkers oplag er.
Katteloft (hundeben) ser heller ikke ud til at have været hos os oprindeligt. De er ikke nødvendige i smalle huse med stejle og lette tage.
Jeg opdaterer med lidt nye billeder.
Beboelseshuset skal for øvrigt være fra 1845 og blev ombygget i 1937, formodentlig da frontespisen blev tilføjet og eternittaket blev lagt.
Ser nu at det er langs med denne strækning det er aktuelt.
Sådan ser det ud på indersiden på vægstykke mellem vinduerne:
Og fra siden på ydersiden, jeg bemærker at overkanten af væggen ser ud til at have blevet på plads.
Man kan også se, hvordan hele facaden hælder lidt, frem til vinduet efter døren.
Længen burde være konstrueret på samme måde som alle bindingsværkstammer, dvs med et grovere rem som låses sammen med gulvbjælkerne så kalvning udad ikke kunne ske. Fordelen med et grovere rem på denne måde er, at placeringen af spær og gulvbjælker bliver fri(ere). Dvs remmen klarer at bære og holde imod udad, hvis en spær skal placeres mellem to gulvbjælker. Spærbenene står på/mod remmen og er låst, så de ikke kan bevæge sig udad.
Lyder rimeligt.
Oldboy sagde:
På nogle bindingsværkshuse går gulvbjælkerne gennem/delvist under eller over remmen for at låse det. Det er ikke usædvanligt, at den ydre del, som har været/er udsat for vind og vejr og måske især lækkende tag pga dårligt vedligehold, er rådnet væk efter 100-300 år og dermed har mistet sin låsende funktion.
Ikke så let at få adgang lige nu, men skal se om man kan se tilstanden på remmen fra loftet eller via sprækken ved kalvningen.
Oldboy sagde:
Vi har også længdegående bjælker mellem skorsten og skillevæg, som afstiver gulvbjælkerne. Der må have været skillevægge eller stolper, hvor disse grove bjælkers leje er.
Jeg tror de er væk i frontispicen, skal tjekke og se om gulvet er højere der 🤔
Men jeg tror principielt ikke huset har haft nogle "hjertemure", men at alle rum har været gennemgangsrum 🤔
Oldboy sagde:
Skråvinduer (hundeben) synes ikke at have været her oprindeligt. De er ikke nødvendige i smalle huse med stejle og lette tage.
På nogle bindingsværkshuse går gulvbjælkerne gennem/delvis under eller over remmen for at låse det. Det er ikke usædvanligt, at den ydre del, som har været/er udsat for vejr og vind og måske især utætte tage på grund af dårlig vedligeholdelse, er rådnet efter 100-300 år og dermed har mistet sin låsende funktion.
På vores gamle lade er låsningen "opdateret" i "moderne" tid, formentlig første halvdel af 1900-tallet på en eller to bjælker. Der sidder nu trækjern og modholdsmøtrik, hvis jeg husker rigtigt. 🤔
Vores beboelseshus har to remme. (Jeg har en fornemmelse af, at det hedder noget andet på disse stolpekonstruktioner, men jeg kan ikke komme på det.) Spærbenene hviler på den øverste, og bjælkerne i mellemetagen ligger imellem. Hvordan bjælkerne er låst til væggen fremgår ikke, men normalt var de tappet på den ene eller anden måde. Det kan også være, at de har stukket ud og rådnet væk og senere er blevet afskåret og låst med nogle grove søm i stedet. Man kan se, at der er lidt rødangrebet træ netop i underkanten af bjælken og remmen under. Det kan dog ikke udelukkes, at det skyldes en gammel taglækage.
13th Marine sagde:
Men jeg tror i princippet ikke, huset har haft nogen "hjertevægge", men alle rum har været gennemgangsværelser
Nej præcis, skånelængerne blev delt af "hjertevægge" fra langside til langside, men hver sådan "hjertevæg", (i princippet var alle vægge førhen bærende), er et oplag for tværbjælker i husets længderetning, og eftersom husene og rummene var relativt små, bliver afstandene mellem "hjertevæggene" relativt korte. Vores har afstande mellem 3-3,6 m, hvilket giver rimelig fritbærende længde for en afstivende bjælke sammenlignet med husets bredde, der er ca. 5,5 m, hvilket gulvbjælkerne spænder over.
13th Marine sagde:
Man kan også se, hvordan hele facaden hælder lidt, frem til vinduet efter døren.
Det gør mindst en af vores vægge også. Hvad gør en forskel på 5 cm over en kortere strækning? Charmerende og livfuldt! Gammel opretningskile fra væggen...
Nej precis, skånelängorna deltes af "hjärtväggar" fra langside til langside, men hver sådan "hjärtvägg", (i princip alle vægge var før bærende), er et oplag for tværbjælker i husets længderetning, og eftersom husene og rummene var relativt små så bliver afstandene mellem "hjärtväggarna" relativt korte. Vores har afstand mellem 3-3,6 m, hvilket giver rimelig fribærende længde for en forstivende bjælke sammenlignet med husets bredde som er ca 5,5 m hvilket gulvbjælkerne spænder over.
Her har vi ca 5.2m mellem bjælkerne i ydervæggene, hvor man har lagt bjælker over har vi en spændvidde mellem indervæggene på ca 5m.
Dette er på stederne med synligt bjælkelag nedefra, så har vi rum med ikke-synlige bjælker, og så mangler også tværbjælken ovenover, formodentlig fra ombygningen 1934 og at man stivede op ved at lægge på nedefra.
Oldboy sagde:
Det gør i det mindste en af vores vægge også. Hvad er vel en diff på 5 cm over en kortere strækning? Charmerende og livfuldt! Gammel opretningskile fra væggen...
[billede]
Vores problem er, at det er en væg, der var ved at bevæge sig udad, før man stemplede op bjælkelaget, der tilsluttede sig den, hvis vi skulle renovere, så vil vi kunne fjerne stemplet.
Snakkede lidt med svigerfar i dag i forbifarten, den kalvende væg er sandsynligvis på grund af dårlig fundering, og er blevet stoppet ved, at han støbte en votesokkel af beton på indersiden samt stivede op gulvbjælkerne ovenfor.
Det er nok at tage hele vægpartiet ned og gøre det om, hvis man vil få det hele i orden.
Findes der nogen tegn på, at væggen bevæger sig? Hvis ikke, så kan du måske bare lade den være. I gamle huse er det ofte, at vægge hælder efter at have bevæget sig, men det behøver ikke at betyde, at huset er ved at falde sammen.
Findes der nogen tegn på, at væggen bevæger sig? Hvis ikke, så kan du måske bare lade den være. I gamle huse er det ofte, at vægge hælder efter at have bevæget sig, men det behøver ikke betyde, at huset er ved at falde sammen.
Nu vil vi dog kunne benytte rummene bagved og har brug for at slippe af med stempet.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Oldboy sagde:
Gammel opretningskile fra væggen...
Sommartorparn sagde: