Lersten er ofte i murstensforme, jeg har det selv i nogle indvendige vægge. Det var dengang billigere end tegl da de kunne laves på gården af lokal ler. Så længe de ikke bliver våde har de ret gode egenskaber, blandt andet en utrolig evne til at buffre fugtighed og holde luftfugtigheden jævn indendørs. Der findes en del at læse om dem, se her for eksempel (pdf).
Men det er vel ikke umuligt at det er tegl heller, måske muret med lerbrug i så fald antager jeg? Man mærker det ret hurtigt hvis man ridser lidt på stenen, eller prikker lidt.
I konstruktionen ovenfor så er bindingsværket bærende. Lerstenen er udfyldning, og panelet beskytter de to fra regn og rusk.
Jeg ved ikke hvad der er de bedste strategier for at renovere det, men jeg ville ikke udelukke at beholde lerstenen. Jeg kan måske henvise til det her speciale fra LTH: En 200 år gammel skånelænge opnå 2000-tallets energikrav. Det er vel frem for alt vådrum som kan blive/være tricky, specielt mod ydervægge.
Sørg for at tage en med som kan gamle skånelænger for at besigtige det hvis du skal købe. Jeg kan måske hjælpe med en kontakt fra da vi besigtigede vores hus hvis det bliver aktuelt, sig til i så fald.
Bor du selv i en skånelænge? *nysgerrig*
Blev lidt tænksom da du sagde sådan om lerstenen, at den også er i murstensform.. svært at vide hvad der gemmer sig bag. I et udhus fandt jeg flere hm "grålige" sten.. som jeg måske nu kan mistænke er netop lersten?? Men på den anden side fotograferede jeg et sted (kan godt være lavet bagefter) sådanne klassiske røde tegelblokke med en høj fuge/fix på..
Næste gang jeg kigger skal jeg prikke på stenen også
Du nævnte at de havde en god evne til at holde jævn fugtighed.. og at bindingsværket var det bærende.. hvordan fungerer sådan en konstruktion generelt når man ser til isolering.. vindtæthed osv? Jeg ved jo hvordan en moderne ydervæg er bygget op.. og forstår hvordan den isolerer og hindrer fugtvandring.. men en sådan væg? hvordan fungerer de? :x
Havde faktisk fundet det der speciale og har gemt det hehe, interessant faktisk og de havde jo endda billeder Skal kigge lidt mere grundigt på det senere også..
Hvorfor skulle vådrum blive tricky? af samme grunde som at de kan blive tricky i en kælder? At man skal bruge materialer som hindrer fugten i at bevæge sig som det er tænkt..? (gummigejl tror jeg er det officielle navn haha).
Tak, skal have det i tankerne hvis vi kommer så langt..! Ang kontakten for besigtigelse af længerne..
Jeg tror du skal tjekke byggnadsvårdsforumet her. Der er nok nogle, der har styr på gamle bindingsværkshuse. Specielt hvis du er interesseret i at få råd om, hvordan du kan tage hånd om de eksisterende bygninger. Mange har ellers gerne holdningen "riv lortet ned og byg nyt". Det gælder både bygherrer, mæglere, forumbrugere og i bekendtskabskredsen.
Alt kan i princippet bringes i orden. Det handler bare om interesse, tid og ressourcer. Jeg synes, det er fedt, at du overvejer, om man kan redde bygningerne. Tænk på, at der findes mange nye standardhuse, men alt for få gamle huse, der ikke er sønderrenoverede. Et kataloghus er nok praktisk, men kan aldrig fortælle en historie som et gammelt hus. Men man skal være klar over, at det er et stort projekt at tage hånd om et gammelt hus med manglende vedligeholdelse. Det handler sandsynligvis om mange års sysler, men det kan også give meget tilbage, både undervejs og når tingene bliver færdige.
Jeg overvejede lidt, hvor jeg skulle lægge denne tråd, det var jo lidt af en chance. Men jeg skal helt klart tage et kig inde på byggnadsvårdsforumet også. Kan jo lægge et par andre tråde der, hvis ikke andet Der er masser af spørgsmål
Ja, det der med "riv lortet ned".. forstår jeg generelt (og til en vis grad med det objekt, jeg har kigget på også). MEN, der er jo en del charme i at kunne bevare en del af det gamle.. jeg mener, selvom man må rive halvdelen, så kan måske halvdelen bevares, og det føles jo lidt som en sejr!
Samme ting synes jeg om renoveringen.. selvom man må gøre visse ting "moderne", så behøver man måske ikke gøre ALT moderne.. jeg er ikke så kræsen.. og det er ikke sådan, at jeg skal gøre alt efter kunstens regler (visse ting kan jo behøve ændres).. men jeg kan stadig godt lide ting, der har en historie bag sig..
Hvis vi ender med at købe objektet, er det ikke for at flytte dertil med det samme. Vi bor allerede i et hus og har tænkt os at blive boende der i mindst nogle år endnu.. men vi har kigget lidt efter sommerhus/grund.. og der passede objektet ind. Det var udsigten rundt omkring, jeg faldt for.. (altså grunden generelt).. så jeg kunne også være tilfreds med blot at rive alt ned og stille et lille anneks der
Men samtidig ser jeg ingen grund til bare at rive ting ned for at rive dem.. jeg synes f.eks., at taget på de to store huse ser helt fint ud (bortset fra i tilknytning til den kollapsede del på "midterpartiet").. hvis man ser bort fra lidt for meget mosvækst på en vis del af eternittaget... Men generelt er det en god begyndelse, hvis taget holder, ikke? så er det næste problem fundamentet.. både på udhusene og på bolighuset.. holder de? hvis ikke, hvad gør man.. hvad koster det.. hvor meget arbejde er der..
Lidt spørgsmål, der dukker op
Men ja, det er et langsigtet projekt.. og vi ville renovere lidt nu (så man ikke behøver bekymre sig for, at det blæser omkuld) og lidt med tiden/undervejs.. men eventuelle store investeringer bliver nok den dag, vi beslutter os for at flytte derhen permanent, og vi sælger det hus, vi bor i.
Men indtil da må det gerne fungere som sommerbolig.. med arbejde
Nej, men i et gadehus i sten fra 1800-tallet. Der er en del billeder, inklusive af lerstenen, på bloggen i signaturen!
Du nævnte, at de havde en god evne til at holde jævn fugtighed... og at bindingsværket var det bærende... hvordan fungerer sådan en konstruktion generelt, når man ser på isolering... vindtæthed osv.? Jeg ved jo, hvordan en moderne ydervæg er opbygget... og forstår, hvordan den isolerer og forhindrer fugtvandring... men sådan en væg? hvordan fungerer de? :x
Nu er jeg virkelig ikke nogen ekspert, så jeg kan ikke svare på så meget, og tag det jeg kan svare med et gran salt. Det ville være sjovt, hvis nogen mere kyndig kunne komme med et indlæg! Men det er helt klart sådan, at en sådan væg ikke lever op til moderne standard i komfort eller energiforbrug. At få den vindtæt burde egentlig ikke være noget problem, ler kan være meget tæt, og bliver desuden endnu tættere, når det bliver vådt. Men det kan jo være svært at komme til træk rundt om vinduer, gulv mm.
Netop lerstenen har som sagt meget specielle egenskaber, når det gælder fugt. Den må ikke blive for fugtig, da det mindsker bæreevnen. I og med at det er træet, der er bærende, er det nok ikke et problem, hvis det ikke bliver direkte vådt i dette tilfælde dog. Det positive ved dette er som sagt, at det buffer meget fugt og holder nærliggende træ sikkert på samme måde som cellulosebaseret isolering. Indeklimaet bliver jo også godt. Men det betyder, at det skal kunne ventilere den fugt, der kommer ind i det, alle former for tætningsmidler kan derfor være problematiske. Et rent gæt ville være, at cellulosebaseret isolering og vindtæt papir er et godt valg, da de fungerer ifølge lignende principper.
Ellers er det jo traditionelt ler- eller kalkpuds, der bruges for at vind- og vandtætte. Eller panel så klart, som i dit tilfælde.
Hvorfor ville vådrum blive vanskelige? af samme grunde som at de kan blive vanskelige i en kælder? At man skal bruge materialer, der forhindrer fugten i at bevæge sig, som det er tænkt..? (gummigejl tror jeg det officielle navn er haha).
Det er jo tætningsmidlerne, der er problematiske, fordi lerstenen skal kunne "ånde" i begge retninger. For det meste anbefales det ikke at placere vådrum i sådanne huse, men at lave en tilbygning eller udhus med moderne standard.
Næstbedste alternativ er at undgå ydervægge.
Endelig bør man nok være forsigtig med moderne standarder, hvis man vælger at lave et vådrum mod en lerstensvæg. Et kompromis, der nok kan fungere, er kun at bruge tætningsmidler i bruseren og gulvet og at sikre, at der er en rigtig god fugtstyret ventilator. Men man skal tage i betragtning, at man skal være forsigtig og ikke kan regne med forsikringen, hvis man får en vandskade.
Vi valgte tadelakt i vores badeværelse delvis for at komme udenom denne problematik. Så viste det sig, at det ikke var lersten i vores ydervægge til sidst, og alt blev lidt lettere. Men det tror jeg kan være en meget god løsning for vådrum ved lerstensvægge, hvis det kombineres med tætningsmidler der, hvor det udsættes for direkte og regelmæssig vandeffekt.
En ting jeg kom i tanke om... Når det er eternit, bliver en eventuel renovering/nedrivning af det nedstyrtede tag lidt mere besværlig
Jo, det er jo lidt mere besværligt på den front, men den del, som i dag allerede er faldet ned, er i hvert fald tegl. Man kan sige, at halvdelen af midterhuset har tegltag og halvdelen eternit (og 1/4 del af eternitdelen består kun af tagpap af en eller anden slags).
De andre tage (de to længer som helt har eternittag) synes jeg ser helt ok ud, boligbygningens længe har nogle steder lidt for meget mosbevoksning... og et eller to hjørner på nogle eternitplader er i stykker, men i det store hele ok.
Måske burde man benytte lejligheden til at få lidt hjælp med at tage dem ned og derefter selv køre dem (indpakket) til genbrugspladsen (det plejer at være bedre at aflevere dem på genbrugspladsen som privatperson...). Tegl, træ og beton (hvilket resten ser ud til at være) kan man vel bare smide i en eller anden container...
Hej Snigla,
ved ikke om mine erfaringer kan være til hjælp. Jeg er ikke på nogen måde kyndig i emnet men har kun sporadiske erfaringer fra renoveringen af vores skånelænge. Bygningen var fra begyndelsen, hvilket i dette tilfælde er sent 1700-tal eller tidligt 1800-tal en lade eller loge. Vi tror, at den blev omdannet til bolig engang i begyndelsen af 1900-tallet. Under alle disse år så har materialer og teknik ændret sig, blevet tilføjet, udskiftet, bygget på osv. Sådan tror jeg, det er med ret mange enklere skånegårde, at det ikke er noget enhedligt men en blanding af alt muligt. Grundlaget i vores hus er natursten, dvs. store kampesten, der er blevet slæbt hertil og som ligger dybt ned i jorden og har ligget der nogle hundrede år, ret stabilt altså. Oven på grundlaget er ydervæggene sandsynligvis oprindeligt opført med lersten blandet med natursten. Ikke noget bindingsværk altså. Visse vægge eller dele af vægge er siden blevet revet eller faldet sammen og muret op igen med almindelig mursten. For ca. 25 år siden blev hele facaden pudset om og da blev ydervæggene forstærket på forskellige måder med armering og beton. I forbindelse med dræning rundt om huset blev en ny støttegrund støbt med beton "udenpå" de gamle store sten. Da vi flyttede ind for knap 15 år siden lå der vinylgulve på alle trægulvene indendørs og ydertaget var eternit. Det vi så har gjort er at indvendigt grave gulvet ud og markisolere det samt støbe en tyndere plade med vandbåren gulvvarme i. Vi har desuden udskiftet eternittaget med teglsten. Lige den del skal du absolut lade en fagmand udføre, da vi alle ved, hvad det indebærer at håndtere asbest. Da vi skiftede tagstenene og skulle indrette loftet, viste det sig, at hanebjælkerne, eller rettere spærfoden, havde været "indmuret" ved remmen og derfor var nogle dele rådnet. Så hele tagkonstruktionen er helt ny ligesom køkken, bad, el, opvarmning, mm. Huset er nu tip-top, men det har taget sin tid og kostet en del. Min mening er, at hvis man skal gøre noget lignende, så skal objektet, man køber, være et fund prismæssigt og have ret potentiale, for når du begynder at rode i gamle huse, så vil du på den ene eller anden måde støde på overraskelser, både sjove og mindre sjove og alle ikke helt enkle eller billige at afhjælpe. For resten så tjek vinduerne også. Er de tidstypiske men har brug for renovering, så er det en møjsommelig historie både tidsmæssigt, omkostningsmæssigt og generelt besværligt. Nye planvinduer i PVC-rammer er måske ikke, hvad man vil have i en gammel skånelænge.
Det tog et stykke tid, før jeg fandt hjemmesiden (såg/ser ingen signatur, men fandt den inde i din profil). Stenene der så bekendte ud..(dem der stod i hjørnet, hvor du holdt på med at lægge gulvvarme og flydespartel) det så ud som en sjov blog.. jeg vil kigge nærmere i aften! Altid sjovt med renoveringsblogs.. synes jeg!
Angående vådrum.. så er der jo en lille mulighed for at eventuelt huse et badeværelse i den nye del (hvis man forudsætter, at man river den ene længe ned.. hvor taget allerede er raset ind, og gulvet sprækket.. og alt andet er generelt rådent).. i den nye sektion kan man jo bygge alt op efter moderne principper (uden at forstyrre det gamle.. som faktisk måske kan bevares).. og lægge rør og sådanne ting direkte, når man gør alt (dvs man behøver ikke trække kloak og sådan ind i den gamle grund, men kører helt nyt løb i den nye del)..
Nu ved jeg som sagt ikke, hvor slemt det står til med gulv og vægge i boligen, men det er klart, at den har sine skavanker.. spørgsmålet er vel hvor meget.. (men man kan jo stadig kaste nogle idéer/tanker op i luften..)
Overvejer om dette er en "knap løsning"?.. eller hvad de egentlig har gjort.. er bag en "planke" på den ene gavl (billedet jeg publicerede før, var den anden gavl.. så derfor var jeg usikker på, hvilket materiale der er anvendt, og hvordan det skal være)
Skånelængere kan variere en del i konstruktion, især afhængigt af hvor i Skåne de ligger. Desuden findes der, som tidligere nævnt, ikke mange uberørte huse tilbage, de fleste er nok ombyggede, renoverede, tilbyggede, lappede og reparerede med varierende materialer og metoder. Generelt mener jeg, at hvis man skal bevare det gamle, bør man bruge gamle metoder og materialer. Dels fungerer de efter samme principper, og dels bevares den gamle stil meget bedre. BBR kan man kaste i skraldespanden. Den er for nye huse og ikke kompatibel med gamle huse. Man bør være handy og gøre det meste selv. Arbejdstid (håndværkeres) er dyrt, og da alt er skævt og skivt, og skal/bør gøres på gammel måde, så bliver det dyrt med håndværkere. Hvis man overhovedet lykkes med at finde håndværkere af den gamle skole, som er kompetente og villige til at arbejde med gammel teknik (og materialer). På den anden side er gamle huse oftest enkelt og ligetil konstruerede i robuste enkle og billige materialer, hvilket betyder, at hvis f.eks. en vandskade opstår, kan man ofte selv relativt enkelt og billigt udbedre den. Hvis man desuden har det som sommerbolig, klarer man sig fint med det gamle og enkle.
Meget arbejde bliver der sikkert. Er det i alt for dårlig stand, så tror jeg, at det er bedre at bevare det, der er ok, og forsøge at genanvende det som pittoreske/charmerende detaljer i et nybyggeri. Men undersøg alt grundigt. Meget ser ofte værre ud, end det er. Man brugte kvalitetsmæssigt helt overlegne materialer før, og i stærkt tiltagne dimensioner. Jeg har f.eks. en gammel lade, som ser skæv og slidt ud, men hvilket tømmer! Det slår nutidens balsatræ med hestelængder. Den lade, så slidt, skæv og ormegnavet den er, er garanteret meget mere stabil og holdbar end den nybyggede garage.
De er almindelige mursten, der ligger der, selvom de er gamle og uregelmæssige. Lerstens ser du her for eksempel.
ahh..de var ret ens alligevel mine (billedet her ovenfor) er jo helt klart orange.. og da var forskellen tydelig.. dine var mere diskrete (de almindelige)..
Skånelængehuse kan variere ret meget i konstruktion, især afhængigt af hvor i Skåne de ligger. Desuden, som tidligere nævnt, så findes der ikke mange urørte huse tilbage, de fleste er nok ombyggede, renoverede, udvidede, lappede og reparerede med varierende materialer og metoder. Generelt mener jeg, at hvis man skal bevare det gamle, så skal man bruge gamle metoder og materialer. Dels fungerer de efter samme principper, og dels bevares den gamle stil meget bedre. BBR kan man smide i skraldespanden. Den er til nye huse og ikke kompatibel med gamle huse. Man bør være handy og gøre det meste selv. Arbejdstid (håndværkere) er dyrt, og da alt er skævt og skævt, og skal/bør gøres på gammeldags facon, bliver det dyrt med håndværkere. Hvis man overhovedet lykkes at finde håndværkere fra den gamle skole, der er kompetente og villige til at arbejde med gammel teknik (og materialer). På den anden side er gamle huse ofte enkelt og ligetil konstrueret i robuste enkle og billige materialer, hvilket betyder, at hvis der fx opstår en vandskade, kan man selv relativt enkelt og billigt udbedre den. Hvis man desuden har det som sommerbolig, klarer man sig fint med det gamle og enkle.
Meget arbejde bliver der nok. Er det i alt for dårlig stand, tror jeg, at det er bedre at bevare det, der er ok, og forsøge at genbruge det som pittoreske/charmerende detaljer i et nybyggeri. Men undersøg alt grundigt. Meget plejer at se værre ud, end det er. Man brugte kvalitetsmæssigt fuldstændig overlegen materialer før i tiden, og i godt dimensionerede mål. Jeg har fx en gammel lade, der ser faldefærdig og dårlig ud, men sikken tømmer! Det slår nutidens balsatræ med længder. Den lade, så slidt, skæv og ormebidt den er, er garanteret meget mere stabil og holdbar end den nybyggede garage.
Derfor skal man lige undersøge, hvordan det faktisk fungerer, hvordan man gjorde visse ting "dengang" som gulvkonstruktionen, som er meget interessant (har en åben tråd også på bygningspleje nu: Link her, hvor jeg netop spurgte om gulvkonstruktionen).. for hvis man nu er nødt til at rive op gulvet (rådne bjælker, fugt eller hvad det nu kan skyldes), så skal man jo på en eller anden måde få det sat på igen.. med et fungerende koncept hehe..
Jeg har set nogle, der har støbt en plade.. og jeg er da nysgerrig på, hvordan det også foregår, men jeg er også nysgerrig på, hvordan man ville have gjort det "på gammeldags vis" (dog med moderne materialer antager jeg..).
Vi havde tænkt os at "pille lidt selv" med sådant som vi kan.. men det er jo ikke sådan, at jeg (eller min mand) har haft en skånegård før.. et nyere hus kunne vi bygge om både på kryds og tværs.. men ikke helt det samme med gammelt..
Planen er at have det som sommerbolig, mens vi renoverer, og at vi så flytter der permanent..
