Er ved at renovere et rum i et murstenshus fra 1965. Har revet tretexen ud af vægge og loft for at skifte til gips. Indenfor tretexen er der råspont. Ydervægge og loft adskiller sig lidt, da der er en slags pap sømmet på råsponten. Den er sort og lugter lidt af tjære. Hvis jeg skulle skifte den mod en mere moderne lugtfri variant, hvad burde jeg vælge? Aldersbestandig plast?
I et andet rum skiftede jeg ikke papiret, men skruede simpelthen gipsen på det. Tjærelugten forsvandt, så snart gipsen kom på, så det er egentlig intet problem ... men tænkte alligevel, at det måske kunne være værd at skifte, når jeg har muligheden.
I et andet rum skiftede jeg ikke papiret, men skruede simpelthen gipsen på det. Tjærelugten forsvandt, så snart gipsen kom på, så det er egentlig intet problem ... men tænkte alligevel, at det måske kunne være værd at skifte, når jeg har muligheden.
Det er almindelig vindpap, der sidder der. Hvis du ikke skal installere ny ventilation i huset (type FTX), bør du sætte ny vindpap der, hvor den eventuelt er skadet, og i andre tilfælde lader du den være. Skifter du ventilationssystem i huset, kan du sætte aldersbestandig plast.
Tak for det hurtige svar! Det var netop tjærelugten, der fik mig til at tænke, at det måske var en form for fugtspærrende pap. Men jeg antager, at plast spærrer endnu mere, så man skal nok være forsigtig med at skifte, som du siger (medmindre man ændrer ventilationen).. Hmm, når jeg tænker efter, var det nok sådan, jeg ræsonnerede, da jeg fikset det andet rum. 
Man skal nok være forsigtig med at skifte til helt tætte materialer i et gammelt hus, der er bygget så fugten kan vandre ud.
Du har ret, jeg måske udtrykker mig dårligt. Men i et gammelt hus er min opfattelse, at man skal være forsigtig med at udskifte materialer, der ånder og tillader en vis fugtvandring, med helt tætte materialer, der ikke slipper noget igennem. I ældre huse, der ikke har lige så effektiv ventilation som nye, vil der altid være lidt fugt, der vandrer i væggen, og der er det godt, hvis materialerne kan ånde. Hvis man desuden har et ældre hus, der ikke har planlagt friskluft med friskluftsventiler og lignende, kan man nemt få mærkelige lugte i huset, når luften skal tages fra et andet sted end der, hvor den tidligere kom ind, og man nu har sat en helt tætsluttende plast op.
Hvis man har det helt åbent i en huskonstruktion, vil fugten, dvs. vand i opløsning i luften, gennem diffusion (udligning) vandre ud gennem vægkonstruktionen. Diffusionen er koncentrationsdrevet. Før eller senere, særligt under opvarmningsperioden, risikerer man at nå dugpunktet inde i huskonstruktionen, fordi man har en temperaturgradient i den. Det fører så til udfældning af vand (udfældning=precipitation, samme ord, og samme fænomen som nedbør på engelsk). For at forhindre dette monterer man et lag, som er så tæt som muligt, på konstruktionens varme side. Man bruger det, der er tilgængeligt og har en rimelig pris. Før var dette materiale ofte Vestapapp eller lignende, men nogle gange også lidt tykkere tjærepap. Sidstnævnte har relativt god dampmodstand (lav permeabilitet for damp). For den specialinteresserede er permeabiliteten produktet af diffusiviteten og opløseligheden. Nu til dags er det materiale, der giver bedst pris/ydeevne, aldersbestandig plast. Det er den teknisk bedste løsning for huset.
Hvis man monterer plast i et gammelt hus, vil man vågne om morgenen og opleve, at luften i rummet er ekstremt dårlig. Man har beskyttet huskonstruktionen, men man må trække vejret i den dårlige luft, som ellers ville have belastet huset. Derfor bør man kigge på sin ventilation. Man har brug for både tilførsel og udledning i et rum, og man bør se på begge. Åbent vindue er en økonomisk og ret dårlig løsning på problemet.
Jeg vil på ingen måde være bedrevidende, men det, man ofte hører om huse, der ånder, eller træ, der "lever," er opfundet af folk, der ikke har nogen viden om fysiske processer. Det er uheldigt. Pseudovidenskab trives bedst i trossamfund og healingkredse og lignende. Når man anvender pseudovidenskab på reelle fysiske, kemiske og biologiske systemer, risikerer man, at mennesker eller værdier kommer til skade.
Hvis man monterer plast i et gammelt hus, vil man vågne om morgenen og opleve, at luften i rummet er ekstremt dårlig. Man har beskyttet huskonstruktionen, men man må trække vejret i den dårlige luft, som ellers ville have belastet huset. Derfor bør man kigge på sin ventilation. Man har brug for både tilførsel og udledning i et rum, og man bør se på begge. Åbent vindue er en økonomisk og ret dårlig løsning på problemet.
Jeg vil på ingen måde være bedrevidende, men det, man ofte hører om huse, der ånder, eller træ, der "lever," er opfundet af folk, der ikke har nogen viden om fysiske processer. Det er uheldigt. Pseudovidenskab trives bedst i trossamfund og healingkredse og lignende. Når man anvender pseudovidenskab på reelle fysiske, kemiske og biologiske systemer, risikerer man, at mennesker eller værdier kommer til skade.