Hej hopp,

Har 120 cm mellem tagstolperne i vores etplanshus (Eksjö bygget i 1980).
Er ivrig efter at åbne op mellem køkken og dagligstue og skal derfor give mig i kast med hovedvæggen, der løber langs hele husets længde. Det jeg har brug for at skifte ud, er 3, måske 4 stk. tagstolper ved hjælp af limtræsbjælke eller regler.

Spørgsmål:

1: Hvem søren kan hjælpe mig med at beregne, hvor robust det skal være?
2: Man kan vel også skifte ud ovenover tagstolperne, forudsat at man forbinder alt ordentligt, ikke? På den måde slipper man for en "kasse over limtræsbjælken" i huset.
 
PS: jeg har googlet mig ihjel men finder KUN tråde vedrørende mindst 1,5-plans villaer...
 
Ansæt en bygningsingeniør. De foretager sådanne dimensioneringer hurtigt og ofte overraskende billigt.
 
Som hempularen skriver, tjek med nogen kyndig. Ofte på etplanshuse er spærene fritbærende, og så er der ikke behov for nogen afveksling.
 
Har du nogle tegninger af huset? Selvfølgelig kan man lægge afvekslingen ovenpå loftet på loftet. Hvis det er en etplansvilla, er du sikker på, at det ikke er fritbærende spær mellem ydervæggene?
 
Får ringe en
B bossespecial sagde:
Har du nogle tegninger på huset? Selvfølgelig kan man placere afvekslingen ovenpå loftet på loftet. Hvis det er en étplansvilla, er du sikker på, at det ikke er fribærende spær mellem ydervæggene?
Tegninger findes, hvad skal jeg lede efter?
Huset har krybekælder, og der er muret midt under denne væg også.
En tanke slog mig, og det er, at stommen er den samme som i samme hus, men 1,5-plan, så det er måske derfor væggen er der, dvs. ikke bærende for os?
 
Vedhæft gerne planer, sektioner og eventuelt tagkonstruktionsplaner osv., jo flere jo bedre. :D
Det kan være sådan (hvis man er heldig), at den murede væg i krybekælderen kun bærer etagedækket, hvis nu tagkonstruktionerne er selvbærende.
 
Talte med bygningsingeniøren, og han sagde i princippet det samme som I skriver her - formentlig er den ikke bærende.
Jeg skal grundigt læse igennem tegningerne og også lægge dem op her for at sikre det (i det omfang, tiden tillader). Bygningsingeniøren troede, han ville have brug for måske 3 timers samlet tid til konsultation + beregning af eventuel limtræsbjælke. Dog ville det selvfølgelig blive billigst, hvis man kan undgå det :)
 
Hvis du lægger tegningerne op her, kan du få gratis konsultation og sandsynligvis en bjælkedimension, hvis det viser sig, at væggen er bærende(y)
 
Her kommer et sæt tegninger, dette er dem jeg fandt. Hjælper det noget?
Indervæggen (hjertemuren) er totalt 90 mm tyk, bør betyde at den er med 70mm regler + plade på hver side.

Jeg har også markeret, hvordan jeg skal åbne op i det sidste billede.

Plantegning af en bolig med markeret åbning i den indvendige væg. Viser forskellige rum som stuer, køkken og badeværelse. Totalareal er 117,5 m². Bygningstegning viser en bygningssektion med taghældning på 27 grader og indre vægge markeret, samlet højde FSH 24.00. Dokumentet viser et monteringsschema for en sparhusstomme med instruktioner om montering af syllisoleringssyll, takstolar og forskellige blokke. Ritning af loftkonstruktion med detaljer om materialtykkelser og fastgørelsesmetoder. Viser snit gennem vindsbjælkelag og tagisolering. Ritning af husets tagkonstruktion og forskellige bjælketyper, inklusive specifikationer for byggematerialer og dimensioner. Ritningar på en bygning med målvæk og innervæg detalj, markerede åbning til renovering. Sort-hvid byggetegning med tekstinstrukser om tagkonstruktion og lægter. Målanvisninger i millimeter og sektionsbetegnelser for væg og tagstol. Plantegning af et hus med markerede vægge og døre, herunder indre væg på 90 mm tykkelse og planlagt åbning. Plantegning af et hus med indvendige vægge markeret, viser væggens tykkelse og en rød markering af, hvor der skal åbnes op.
 
Med spær af fagværk er hjertevæggen ikke tænkt som bærende. Det er dog ikke en dårlig ide at kontrollere, hvilke snelaster spærene er beregnet til. Især i store dele af Småland (men ikke kun der) er normerne for snelastberegninger blevet væsentligt forøget siden 1980. I praksis kan dine spær derfor ved maksimal snebelastning alligevel tage støtte fra hjertevæggen. Det bør fremgå af spærtegningen, hvad de er beregnet til.
 
J justusandersson sagde:
Med tagstole af fagværk er hjertemuren ikke tænkt at være bærende. Så er det ikke en dårlig idé at tjekke for hvilke snelaster tagstolene er beregnet. Især i store dele af Småland (men ikke kun der) er normerne for snelastberegninger hævet væsentligt siden 1980. I praksis kan dine tagstole derfor ved maks snefald alligevel tage støtte fra hjertemuren. Det bør fremgå af tagstolstegningen, hvad de er beregnet for.
Ok, tak for informationen.
Dog har jeg ingen tegninger til tagstolene tilgængelige - er det nok at tjekke hvilket træ de er lavet af + sømforbindelser for at komme videre?
 
Jeg tænkte, at det måske stod et sted på de tegninger, som du har, eller i en beskrivelsestekst. Hvis det ikke gør det, kan du se på spærtræets dimensioner: overrammer, underrammer og diagonale stænger. Hvis dimensioneringen er lidt spinkel i forhold til de forekommende snelaster, kan det være klogt at lave en afstivning med en bjælke i åbningen, som du ønsker at tage op.
 
Lidt nye svar ifølge nedenstående, dels byggevejledning og dels en opmålt spær sjusket tegnet af mig i SolidWorks for at vise målene.

Byggevejledningen. Der står "indre væg, ikke bærende" men... tør man stole på det?

Bygningsplan med snit af tag og vægge, der viser konstruktionselementer som undertag, isolering og lockbrædder samt tekniske detaljer for vægtykkelser.

Spæret optegnet, består af reglar 45x145 henholdsvis 45x95:

Skitse af en tagstol i SolidWorks med målene 8000x4489x2114 mm. Består af reglar 45x145 mm og 45x95 mm. Angiver en vinkel på 27 grader.
 
Skulle du bygge det samme hus i dag på samme sted, ville spærhovedene være noget kraftigere. Kigger man på træguidens dimensioneringsforslag af en såkaldt W-spær med 8 meters spændvidde i snezone 2,5, så ville overrammerne være 45x195, underrammerne 45x170 og øvrige stænger 45x145. Hvad der kan ske, er, at du kan få en lille nedbøjning fra spærhovedene sne-rige vintre. Jeg ville nok sætte en limtræsbjælke i loftet, som får hvile på to limtræssøjler i hjertevægsåbningen. Ifølge sektionsplanen er der en støttevæg under pladen ved hjertevæggen. Passende dimension på bjælken er 90x225 og på søjlerne 90x90. Det fungerer med betydeligt tyndere søjler, som ikke er af limtræ, men det bliver ikke lige så pænt.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.