Skift af i bærende planke væg

[Karl1234]

Hej!
Jeg har nogle overvejelser vedrørende en bærende planke væg i min lejlighed på anden etage af tre (tredje etage er en indrettet loftetage).
Planen er at åbne et hul i planke væggen 650mm bred til derefter at indbygge et køleskab (se plantegning). Skal også hæve dørhullet to planker (300mm) væk. Jeg havde tænkt at lægge en limtræsbjælke mod gulvbjælkelagets bjælker samt skrue en limtræsbjælke op mod bjælkerne i loftet. Derefter stille to limtræsstolper mellem disse på hver side af køleskabet, lime og skrue sammen med den eksisterende planke væg. Dette vil altså ske udenpå planke væggen. Så til køkkenets dørhul, tænkt at falde en limtræsbjælke over dørhullet men højere oppe end den eksisterende bjælke er.
Er dette en rimelig løsning?
Mvh

 

[justusandersson]

Jeg har lidt svært ved at følge din tankegang. Viser tegningen udseendet før? I så fald har du en tegning over det kommende udseende? Helst ville jeg gerne se en originaltegning. Det er ikke givet hvilke vægge som er bærende. Antageligt har man brugt samme plankedimension overalt. Plank er normalt mellem 2 og 3 tommer tykt.

 

[Karl1234]

Hej!
Jeg ved, hvilke vægge der er bærende (rødmarkeret på billede 1). 3 tommers planker, der går op mod bjælkelaget. De ikke-bærende vægge er 2 tommer og går kun op mod loftet. Forsøgte at lave en tegning af, hvad jeg ønsker at opnå (billede 2), har ikke adgang til en computer for øjeblikket, men håber du forstår.
Mvh

 

[justusandersson]

I mine kommentarer ser jeg helt bort fra de tilladelser, du kan have brug for, for at få lov til at udføre den type indgreb.

Huse med plankestammer er snedige, fordi de kan være meget usystematisk opbygget. Det gør det også svært at med præcision beregne de belastninger, der kan blive aktuelle. Du kan jo heller ikke gå op til naboen og bede om at få bryde dennes gulv op. Man kan dog lave et grovoverslag, hvor man tager udgangspunkt i værste scenarier. I begge tilfælde kan det maksimale nedbøjende moment næppe blive højere end 2 kNm. Den type af 3"x6" planker, der i dag ligger over døråbningen, klarer dette med lethed, og er derfor mere end tilstrækkelige begge steder.

 

[ZipLock]

Har du tegnet rigtigt på det sidste billede, dvs. at væggen mellem G og K/F er bærende? Det synes at være en usædvanlig konstruktion at sætte en så kort bærende væg op, som desuden har en døråbning og en "knæk".

 

[Anna_H]

Hvordan har du fået informationen om, at væggene i spørgsmålet er bærende?

At rumadskillende vægge går op mod bjælkelaget er jo intet mærkeligt, det afhænger jo bare af, i hvilken rækkefølge man bygger tingene, om man bygger rummene først eller loftet først.

 

[Karl1234]

Har du tegnet rigtigt på det sidste billede, dvs. at væggen mellem G og K/F er bærende? Det virker som en usædvanlig konstruktion at sætte op en så kort bærende væg, der desuden har en døråbning og en "knæk".

Synes også det virker mærkeligt, at netop den væg er bærende. Der sidder endda et spisekammer i netop den væg. "Knækket" findes ikke i virkeligheden, det er en fejl i tegningen. Jeg vil tjekke videre med bestyrelsen om der findes originaltegninger. At de vægge er bærende, fik jeg fortalt, da jeg flyttede ind.

 

[justusandersson]

Jeg tror, det er rimeligt at antage, at de vægge, som Karl1234 har rødmarkeret, også er bærende på en eller anden måde. Huse med plankestolper, almindeligvis bygget mellem 1920 og 1950, har ofte to hjertevægge, hvor et reglesæt er skarvet over den ene væg og det næste sæt måske over den anden væg. Jeg ville aldrig rive en mulig hjertevæg ned uden at vide præcis, hvordan gulvbjælkerne ligger og er skarvet. Væggen mellem soveværelset og køkkenet synes man ikke burde være bærende, men det kan man heller ikke antage. Ganske ofte er der en regel med reduceret højde ovenover, som den næste etages plankevæg hviler på.