Jeg har for nylig fået mulighed for at save træ og er nu i gang med at save ask i stor stil. Men jeg er lidt usikker på, hvilke dimensioner jeg bør save til kommende projekter. Det er på hobbybasis, men en mindre andel kan jeg forestille mig at sælge. Jeg har tænkt mig at prøve at fremstille gulv, plankeborde, køkkenstammer og køkkenlåger.
En hel del planker er allerede savet, ret meget 2", 1,75", 1,5" og 1", men er der en dimension, jeg ikke har tænkt på, eller som måske er gangbar andre steder? Jeg har kun tænkt mig på kommende projekter og vil ikke sne mig for meget ind på en bestemt dimension, men jeg vil heller ikke have for meget af en dimension, der ikke bliver brugt. Når man tager et overskab i et køkken på 60x80x38cm som eksempel, giver det et forbrug på lige over 1m2 limtræ. Men når man saver brædderne til dette, hvad kan en tænkelig andel spild blive?
Når det gælder 18mm limtræ, som tilsyneladende er det mest gangbare til køkkenstammer, plejer denne at være 1" før tørring eller høvling, eller kan denne gøres tyndere? Det samme med plankeborde og andet, selvfølgelig en vis usikkerhed omkring hvor meget tykkelsen reduceres efter tørring og høvling. Alt vil blive tørret ned til møbeltørt, dvs. omkring 8-10%.
Hvordan ville I tænke om savning til fremtidige projekter i forhold til tykkelser og andre dimensioner?
Også for at undgå revner under tørreprocessen, jeg vil male endetræet med hvidlim, men bør jeg også bruge en form for S-jern eller "split stopper" i enderne på brædderne for at mindske risikoen for revner? Eller bør man ignorere det og bruge revnede brædder til at fremstille limtræ? Måske er det en lav andel af planker, der revner, hvis de tørrer relativt langsomt uden direkte sollys?
Mener du, at spånen ikke er en kilde til skimmel som på fyr, gran og birk?
Jeg ville hellere dække tømmerstablens gavl med en krydsfinerplade for at mindske risikoen for revner.
Ja, det var jo asp, der blev skåret, man bruger spån fra savværket altså aspspån, de er slet ikke de samme som f.eks. fyr, der er ekstremt følsom.
Hvis man dækker med krydsfiner, skal det være nogen speciel, de fleste er jo af gran, fyr eller birk.
Ja, de var jo asp som blev savet, man bruger spån fra saven altså aspspån, de er slet ikke det samme som fx fyrretræ som er ekstremt følsomt.
Hvis man dækker med krydsfiner, skal det være en speciel, de fleste er jo lavet af gran, fyrretræ eller birk.
Nej tråden handler om ask.
Jeg har hængt almindeligt emballagemateriale på solbeskyttet stabelende når jeg har savet snedkertræ, tror det var poppel krydsfiner.
Jeg har hængt almindeligt emballagemateriale på soludsat stabbende når jeg har savet snedkervirke, tror det var poppel plyfa
Ok, men Ask er heller ikke en følsom træsort, en hård og sej træsort.
De bruger det til hjul, eger, meder, ski, geværkolber mm,
Det, som spiller en rolle for skimmelsvampeangreb, er, hvornår på året man fælder træerne.
De træer, som man fælder om sommeren, har meget saft i kernetræet, som indeholder meget sukker. Og sukker er rigtig supernæring til skimmelsvamp.
Og det vidste man før i tiden, for da fældede man kun tømmer i skoven om vinteren.
Tykke planker som derefter saves til den rette dimension, når de har fået tørret yderligere, og du ved, hvad du vil have/behøver.
Men i tilfælde med tykke dimensioner kan det altid blive lidt skævt, da det er svært/umuligt at kløve eksempelvis en 2" planke til to på 1", da savbladets tykkelse forsvinder osv.
Men jeg har hovedsageligt arbejdet med gennemskæring, dvs skivet stammerne for at kunne kant og save de rigtige dimensioner frem senere. Nemmest i den lille savværk, men kan også gøres med en sænk- eller rundsav med skinne.
Jeg savede noget ask op for nogle år siden. Det revnede en del, at male endetræet kan mindske risikoen lidt.
Tørrede du dine helt uden lim? Jeg overvejer at lime, men måske også indsætte en "split stopper" i enden for at forhindre revnen i at sprede sig, især i 1.5-2" brædder. Men måske overkill?
Alle svar du nogensinde kan få brug for, findes her:
[link]
Der er jeg med! Men man kan generelt sige, at alle anbefaler alt, anchorseal, hvid lim, saltlage, s-jern, splitstopper, kun tørre langsomt intet andet behøves, dampkammer osv.
Ganske svært at vide, hvad der er bedst, selvom der er mange alternativer. Vel ikke spurgt om de mest gængse dimensioner, det kan være en god idé at gøre.
Der findes mange måder at save på, forskellige måder giver forskellige egenskaber på brættet.
Her kan du læse mere: [link]
[billede]
Har savet en hel del, stor forskel på gennemskæring og kvartersavning. Både i resultat og i hvor lang tid selve savningen tager.
Hidtil har jeg hovedsageligt kørt med gennemskæring, hvor jeg på et senere tidspunkt har tænkt at skære til de rette dimensioner, men også til dels bloksavning. Hvad vil du sige er den største fordel ved kvartersavning? Hvordan tørrer du dine planker for at undgå revner?
Mener du, at spånerne ikke er en kilde til skimmel som på fyr, gran og birk?
Jeg ville hellere dække træstablens gavl med en krydsfinerplade for at mindske risikoen for revner.
Godt tips at dække gavlen med krydsfiner! Jeg skal nok spekulere på noget lignende, da det er endetræet, der er mest følsomt. Men måske er det nok med bare hvidlim også?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
TorpAnders sagde:
Men man kan generelt sige, at alle anbefaler alt, anchorseal, hvid lim, saltlage, s-jern, splitstopper, kun tørre langsomt intet andet behøves, dampkammer osv.AXS sagde: