Save brædder af egne træer

[Lasse Morin]

Undrer om nogen i det ærværdige selskab har erfaring med at fælde egne træer og hyre en mobil savmølle til at lave planker og reglar af dem?
Jeg har et dusin træer på grunden, nogle rigtig store grantræer og birketræer, et kraftigt fyrretræ. De skal væk, men det føles trist at brænde dem op. Især når tømmerpriserne er steget.
Ville også finde det interessant at få at vide, hvor lang tid det nyskårne tømmer skal tørre, før man kan bygge med det.
Har kontakt med en firma, der kommer og saver på stedet. Har ingen anelse om deres priser og har ikke travlt. Fælder træerne (rettelig sagt hyrer en fagmand) til efteråret.

 

[justusandersson]

Det har jeg gjort masser af gange, dvs fældet eller ladet fælde træer og fået dem opsavet. Dog aldrig med mobilt savværk, hvilket jeg ikke tror er nogen afgørende forskel, bortset fra at man undgår besværlige transporter. Jeg har savet fyr, gran, eg, bøg, selje m.fl. træsorter. Største og for mig mest værdifulde savning gjaldt et antal 100-årige fyrretræer, som jeg stadig har tilbage et lager af. Fordelen er, at man kan få dem savet i dimensioner, der passer ens behov. Desuden giver det en utrolig tilfredsstillelse at tage hånd om naturen på den måde. Nåletræ (fyr og gran) kan ikke ligge ukantede nogen længere tid. De skal man helst få kantsavet direkte. Løvtræ kan man derimod lagre blot gennemskåret. Gamle fyrretræer har en stor andel kernetræ, som man sjældent ser i handelen. Jeg synes, gevinsten er mest en kvalitetsgevinst.

 

[Lasse Morin]

Præciser gerne hvor længe du mener, at stokkene kan ligge med barken på.

 

[justusandersson]

Så længe som træet stadig er fugtigt. Max 6 måneder, gætter jeg. Jeg har lavet fejlen at vente for længe med okantet fyrretræ og så dukker der små gnavere op.

 

[Plupp 433451]

Precisera gärna hur länge du tycker att stockarna kan ligga med barken kvar.

Du kan vande stockarna så holder de længere.
på savværkerne så spuler de vand over stakkene og træet kan ligge ca 12 måneds på oplaget.

 

[Lasse Morin]

Ja, det har du ret i. Jeg så det der som barn, badebugten lå med frit udsyn til et savværk, hvor vandet sprøjtede.
Jeg vil bruge det der tip. Har fældet nogle halvmellemstore træer allerede (45-åringer på et cirka).

 

[prototypen]

Jeg synes, det er lidt dumt først at fælde træerne og så begynde at overveje, hvordan man saver dem op. I mellemtiden er der risiko for både råd og skadedyr. Der er en dato engang i forsommeren, når fældet skov skal være fjernet for at undgå skadedyr under barken, men det gælder kun større mængder tømmer. Et alternativ er at afbarke stokkene, men så revner de nemt.

Sætter nu i gang, ellers bliver det kun brænde af stokkene.

Protte

 

[heimlaga]

Helst skal du få dem savet så hurtigt det bare går. Hvis træet skal lufttørre uden at blive blånet, skal det være savet og stabbet helt inden maj måned og absolut før sankthans.
Du får det aldrig til at holde sig til næste år, hvis du ikke kan opbevare det liggende i vand i noget træsk.

Det er muligt at hugge fra oktober og fremad, men begynder man tidligere om efteråret, plejer kvaliteten at lide.
Man kan save lige inden vinterkulden kommer, men så plejer det at blive mudret og ubehageligt. Det er faktisk muligt at save midt om vinteren også, men gennemfrosset træ i minusgrader er tungt at save og kræver en kraftig motor på saven, og så er det ubehageligt at håndtere. Derfor plejer man mest at save i perioden fra midten af marts til sankthans.

På savværkerne vædede de om sommeren det nysavede træ i et kar med noget ekstremt kræftfremkaldende gift, før de stabbet det. Jeg kan ikke huske, hvad giften hed, men den forhindrede blåning, og derfor kunne de save hele sommeren og lufttørre træet i stabler. Ulempen var, at mange stabbelæggere fik kræft, og nogle døde. I ældre tider før giften fandtes på markedet, stoppede de med at save omkring sankthans hvert år.
Nu om dage bruger de maskinelle varmlufttørrere, så nu kan de save hele året og tørre træet uden gift.

Den bedste tørretid er foråret og forsommeren. I "råti" det vil sige tiden mellem midten af juli og midten af august tørrer træet ikke. Fyr og birk er mest følsomme for forkert savtid og bør helst saves inden maj. Gran er ikke lige så følsom.
Vi savede det sidste i går. Det blev i alt cirka 120 stammer, der blev savet til husbehovstræ denne gang. Vi hyrede et mobilt savværk. Nu er der to traktorlæs tilbage at stabbe. Den halvdel, vi savede tidligere, er allerede stabbet.
Med et moderne Kara cirkelsavværk når man at save cirka 70 stammer om dagen i bedste fald tættere på 100 stammer, hvis man er 4-5 mand. Med ældre cirkelsavværker er det godt, hvis man når 40-50 stammer, men eftersom det går langsomt, kan man klare sig med tre mand.

Jeg plejer at bygge høje bunde under stablerne. Jeg vil have træet mindst 30 cm, helst over 40 cm fra jorden. Jeg plejer at bygge bunden efter det længste træ og så trække hver anden bræt/planke til hver ende. Så får træet støtte langs hele længden, og stablen bliver luftig og tørrer godt. Strøet plejer vi at save af gran til 7/8 tommers tykkelse. For træ, der er over 2 tommer tykt, plejer jeg at bruge 2x2 som strø, så der bliver mere luftcirkulation, så det grove træ tørrer. I sideled plejer jeg at lade cirka en tommes mellemrum mellem hver bræt/planke i et lag.
Hvis du vil, kan jeg tage billeder, når jeg stabber.

Hvis du saver inden slutningen af maj, kan træet bruges til at bygge af i august-september, hvis du ikke isolerer det, så det kan tørre videre på stedet. Efter sankthans om et år er det helt færdigtørret.

Savkostnaden for et fuldt læs færdigsavet træ på min 5 eller 6 tons Gisebo traktorkærre plejer cirka at svare til byggemarkedsprisen på den mængde træ, som jeg kører på ubremset trailer efter min Opel Kadett.
Fortjenesten er større på grove dimensioner, hvor antallet af savsnit per kubikmeter træ er mindre.
På 4-tommer brædder bliver prisen på hjemmesavet det samme som på købt, hvis man regner en lille skattefri timeløn til sig selv for arbejdet.
Heromkring plejer savene at tage 50-70 euro plus moms i timen for dem selv og savværket. Træejeren arrangerer hjælpere.

 

[Offroad]

Helst skal du få dem savet så hurtigt som muligt. Hvis træet skal lufttørre uden at blåne, skal det være savet og stablet helt inden maj måned og absolut før midsommer.
Du får det aldrig til at holde sig til næste år, hvis du ikke kan opbevare det liggende i vand i noget sump.

Det går at hugge fra oktober og fremad, men hvis man starter tidligere om efteråret, plejer kvaliteten at blive dårligere.
Det går at save lige inden vinterkulden kommer, men da plejer det at blive mudret og ubehageligt. Det er faktisk muligt at save midt om vinteren også, men gennemfrosset træ i minusgrader er tungt at save og kræver en godt dimensioneret motor på saven, og det er ubehageligt at håndtere. Derfor plejer man mest at save i perioden fra midten af marts til midsommer.

På savværkerne vædede de om sommeren det nysavede træ i en balje med noget ekstremt kræftfremkaldende gift, inden de stablede det. Jeg husker ikke, hvad giften hed, men det forhindrede blåning, og derfor kunne de save hele sommeren og lufttørre træet i stakker. Ulempen var, at mange stakkelæggere fik kræft og nogle døde. I ældre tider, før giften fandtes på markedet, stoppede de med at save omkring midsommer hvert år.
Nutildags bruger de mekaniske varmlufttørrere, så nu kan de save hele året og tørre træet uden gift.

Den bedste tørketid er foråret og forsommeren. I "råti", det vil sige tiden mellem midten af juli og midten af august, tørrer træet ikke. Fyr og birk er mest følsomme over for forkert savetid og burde helst saves inden maj. Gran er ikke lige så følsom.
Vi savede det sidste i går. Det blev i alt omkring 120 stokke savet til husbehovstræ denne gang. Vi hyrede et mobilt savværk. Nu er der to traktorlad tilbage at stable. Den halvdel, som vi savede tidligere, er allerede stablet. Med et moderne Kara rundsavværk når man at save omkring 70 stokke om dagen, i bedste fald nærmere 100 stokke, hvis man er 4-5 personer. Med ældre rundsavværker er det godt, hvis man når 40-50 stokke, men da det går langsomt, klarer man sig med tre personer.

Jeg plejer at bygge høje bunde under stakkene. Jeg vil have træet mindst 30 cm, helst over 40 cm, fra jorden. Jeg plejer at bygge bunden efter det længste træ og så trække hver anden bræt/planke til hver ende. Så får træet støtte langs hele længden, og stakken bliver løs og tørrer godt. Strået plejer vi at save af gran til 7/8 tommers tykkelse. For træ, der er over 2 tommer tykt, plejer jeg at bruge 2x2 som strø, så der bliver mere luftcirkulation, så det grove træ tørrer. På tværs plejer jeg at efterlade ca. en tommes mellemrum mellem hver bræt/planke i et lag.
Hvis du vil, kan jeg tage billeder, når jeg stabler.

Hvis du saver inden udgangen af maj, kan træet bruges til at bygge i august-september, hvis du ikke isolerer det, så det kan tørre videre på plads. Efter midsommer om et år er det helt færdigtørret.

Savomkostningen for en fuld last færdigsavet træ på min 5 eller 6 tons Gisebo traktortilhænger plejer omtrent at svare til byggemarkedsprisen på den mængde træ, jeg kører på en ubremsede trailer efter min Opel Kadett.
Fortjenesten er større på grovere dimensioner, hvor antallet af savsnit pr. kubikmeter træ er mindre.
På 4-tommer brædder bliver prisen på hjemsavede det samme som på købte, hvis man regner en lidt skattefri timebetaling til sig selv for arbejdet.
Her omkring plejer savværkerne at tage 50-70 euro plus moms i timen for sig selv og savværket. Træejeren sørger for hjælpere.

Har lige savet omkring 50 stammer vildmarkspanel (gran), så hvis du havde lyst og ork til at lægge nogle billeder op af dine stakke, ville det være fantastisk.

Nogle tips til hvad man kan gøre med barkerne? Er det brænde, der gælder, eller kan man lave noget sjovt med dem?

 

[Lasse Morin]

Planlægningen var ikke den bedste, den sag er klar. Jeg talte om at fælde nogle træer for at få mere lys på solpanelerne, og en entusiastisk medhjælper fik mig til at sætte i gang. Uden tanke på andet end brænde.
Nu var det her ingen grove træer, derimod har jeg nogle rigtige bamsere, som skal væk i efteråret, fordi de står på række som et gardin mod eftermiddagssolen på verandaen. Da skal der saves.

Jeg synes det er lidt dumt først at fælde træerne og så begynde at tænke over, hvordan man saver dem op.
Protte