12,628 læst ·
66 svar
13k læst
66 svar
Rådnet tag?
Nja, jeg tager det ikke som angreb, men jeg vil jo lære om dette, jeg vil forstå, hvad det er, der antyder, at taget nu skal dømmes ude. Jeg kan se, at teglene er slidte, men der er jo ingen skader på det udover den uheldige tegl, der er gledet ned. Havde den ikke gledet ned, ville dette aldrig være blevet en diskussion, og jeg føler mig ret sikker på, at det ville holde mindst 5 år til. Jeg er ingen bygherre, men jeg har været og set på MANGE huse, før vi valgte dette, og mange tage så langt værre ud end dette, det mest almindelige var fugt på loftet, hvilket vi heldigvis slet ikke har.N Nils82 sagde:Det føles som om du tager de "kedelige" tips som personlige angreb, Snowjim. Det behøver du ikke gøre. Du behøver heller ikke gøre noget af det, der nævnes her i tråden. Hvis du vil lade taget ligge i 20-40 år til, får du absolut lov til det.
Bemærk bare, at til sidst når taget et punkt, hvor det bliver dyrere at udsætte udskiftningen end at beholde det gamle, så at sige.
Tanken med tråden var først og fremmest at høre, hvad man burde gøre ved skaden. Det bliver dog interessant, når folk dømmer en konstruktion, der har ligget der i 48 år, uden at forklare præcis, hvorfor det skal udskiftes nu.
Der var meget kævl i tråden nu.
Jeg tror, at det, der er sket, er, at du har et meget lille mellemrum mellem bærelekte og krydsfiner på grund af strølekten, som ser ud til at være meget tynd.
Det har gjort, at skrammel fra træerne eller noget er blevet fanget der, og derefter har vand, der løber, f.eks. dryppet fra kondens eller sprøjtet uheldigt ved kraftig regn, ikke været i stand til at løbe ned, men er blevet fanget.
Det har derefter hævet sig og blevet et permanent stop der.
Så det har nok stået på en tid.
Lokal reparation, så klarer du dig lidt endnu
Jeg tror, at det, der er sket, er, at du har et meget lille mellemrum mellem bærelekte og krydsfiner på grund af strølekten, som ser ud til at være meget tynd.
Det har gjort, at skrammel fra træerne eller noget er blevet fanget der, og derefter har vand, der løber, f.eks. dryppet fra kondens eller sprøjtet uheldigt ved kraftig regn, ikke været i stand til at løbe ned, men er blevet fanget.
Det har derefter hævet sig og blevet et permanent stop der.
Så det har nok stået på en tid.
Lokal reparation, så klarer du dig lidt endnu
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Pannernes tekniske funktion er blevet dårligere. Det er ikke muligt at sige, at det ikke kunne holde i 5 år mere, men risikoen for skader øges. Når den fine overflade på tagstenene er eroderet væk, bliver afvandingen dårligere. For tage med lave hældninger er det et problem. Derefter synes jeg, at du kan prøve at løfte en del af en lægte af og se, hvordan det ser ud under denne. Det kan give en vigtig indikation.S snowjim sagde:
bare ingen presenning. hellere at det er som nu. så det kan tørre opJ justusandersson sagde:Alle tage skal have tætskikt. Der er intet galt med krydsfiner, men den har brug for noget vandtæt udenpå. Hvis krydsfineren ser ud som på de øverste billeder, skal den udskiftes. Alle tagsten og lægter skal af, rådden krydsfiner udskiftes, og alt skal forsynes med dug eller underlagspap. Tagstenene er desuden pensionsklare. Sandsynligvis må du lægge presenning som en midlertidig foranstaltning. Hvad er taghældningen?
Det som generer mig som professionel med TS' ræsonnement er, at han kun har en forsvarslinje og ikke synes at være bekymret for, at der straks bliver råd og mug så snart en tagsten revner eller flytter sig
Min måde at se det på er, at TS' hus står parkeret i en stejl bakke uden gear i og hjulene er drejet i bakkens retning. Det eneste, der forhindrer en ulykke, er håndbremsen / tagstenene. Bakken bliver stejlere for hvert år.
Krydsfineren ser ganske vist frisk ud for en lægmand, men ikke for mig. Den er helt tør men med overfladesprækker (som tyder på, at det periodevis er vådt) og suger hver en vanddråbe, der finder vej ind. Den fungerer som et liggepapir. En lækage kan sive i et godt stykke tid. Når det bemærkes, er det fordi krydsfineren er blevet kiks. Det ses ikke på undersiden før det er for sent.
Det er ikke muligt at se fra jorden, når en gammel betonsten er revnet. Man er nødt til at klatre rundt og føle på dem. En sten ud af ti deler sig måske, når du prøver at løfte den. Det betyder, at den var revnet, men at det ikke var muligt at se.
Tag rådet om taglagsfest lidt seriøst. Kun at udskifte tagstenene vil ikke føles godt. Du finder flere rådne partier, når du tager alt ned. Hvis du alligevel udskifter alle lægter (anbefales), er det en ren tjenestefejl ikke samtidig at udskifte krydsfineren. Da er bræddebeklædning og underlagspapir den stærke anbefaling fra fagfolkene i tråden. Formentlig billigere end krydsfiner, hvis krydsfiner er til udendørs brug. Russisk fremstillet K-krydsfiner er ren bluff og burde slet ikke sælges. Overvejer du sådan en, hævder jeg, at OSB er sikrere og bedre udendørs på et tag.
OBS ingen anbefaling af OSB som tag. Men det ville være et skridt op for TS i dagens situation.
Hvis du skifter taget seriøst, får du et tag, der er tæt uden tagsten på. Tagstenene beskytter papiret mod sollys, derfor holder et simpelt underlagspapir lige så længe (næsten) som tagstenene. Bitumen og sådant, der gør, at papiret er tæt fordamper før eller senere, så papiret ser ud som gamle skrivebordsunderlag. Har set det på gamle tage. Finder ikke på.
Mvh Findus
Min måde at se det på er, at TS' hus står parkeret i en stejl bakke uden gear i og hjulene er drejet i bakkens retning. Det eneste, der forhindrer en ulykke, er håndbremsen / tagstenene. Bakken bliver stejlere for hvert år.
Krydsfineren ser ganske vist frisk ud for en lægmand, men ikke for mig. Den er helt tør men med overfladesprækker (som tyder på, at det periodevis er vådt) og suger hver en vanddråbe, der finder vej ind. Den fungerer som et liggepapir. En lækage kan sive i et godt stykke tid. Når det bemærkes, er det fordi krydsfineren er blevet kiks. Det ses ikke på undersiden før det er for sent.
Det er ikke muligt at se fra jorden, når en gammel betonsten er revnet. Man er nødt til at klatre rundt og føle på dem. En sten ud af ti deler sig måske, når du prøver at løfte den. Det betyder, at den var revnet, men at det ikke var muligt at se.
Tag rådet om taglagsfest lidt seriøst. Kun at udskifte tagstenene vil ikke føles godt. Du finder flere rådne partier, når du tager alt ned. Hvis du alligevel udskifter alle lægter (anbefales), er det en ren tjenestefejl ikke samtidig at udskifte krydsfineren. Da er bræddebeklædning og underlagspapir den stærke anbefaling fra fagfolkene i tråden. Formentlig billigere end krydsfiner, hvis krydsfiner er til udendørs brug. Russisk fremstillet K-krydsfiner er ren bluff og burde slet ikke sælges. Overvejer du sådan en, hævder jeg, at OSB er sikrere og bedre udendørs på et tag.
OBS ingen anbefaling af OSB som tag. Men det ville være et skridt op for TS i dagens situation.
Hvis du skifter taget seriøst, får du et tag, der er tæt uden tagsten på. Tagstenene beskytter papiret mod sollys, derfor holder et simpelt underlagspapir lige så længe (næsten) som tagstenene. Bitumen og sådant, der gør, at papiret er tæt fordamper før eller senere, så papiret ser ud som gamle skrivebordsunderlag. Har set det på gamle tage. Finder ikke på.
Mvh Findus
Det er her, forskellen findes. Betontagsten begynder, når de bliver ældre, at lade fugt/vand trænge igennem, og levetiden er cirka 40 år. De kan meget vel være intakte og have en rimelig godstykkelse tilbage, men deres funktion at aflede vand via overfladen er blevet betydeligt forværret (sammenlignes ikke med tegltag). Beton ældes/nedbrydes med tiden i modsætning til tegltagsten. Og selv tætheden i overlap mellem dem bliver dårligere. Så svaret er, at tagstenene ikke længere gør deres job, da deres funktion at være tætte og lade vand løbe af er forringet. Så du vil få mere og mere fugt/vandgennemtrængning fra betontagstenene. For mange huse bliver det reddet af, at underlagspappen stadig kan stoppe indtrængning af fugt til en vis grad, selvom også den nu begynder at blive udtørret med risiko for sprækdannelse. Men dit hus mangler den ekstra beskyttelse og har kun træunderlag. Vores tag var afsluttet efter 38 år, hvor man efter regn kunne se våde dele på underlagspappen, så da måtte det skiftes. Vores bygherre, som udførte tagarbejdet, boede i kvarteret, og efter at have tjekket sit eget hus, som var lige så gammelt, havde også det et nyt tag nogle måneder senere.S snowjim sagde:
Så dit tag lækker i fugt/vand efter regn/sne, og forringelsen er ikke lineær, men logaritmisk. Det betyder, at betontagstenenes funktion forværres betydeligt mere mod slutningen af deres levetid. Så det, der fungerede godt efter 25 år nu efter 48 år, er helt utilstrækkeligt. Risikoen er nu, at vand kan begynde at trænge ind i bærende dele af tagkonstruktionen.
Jeg er enig med Findus. Nogle af vores 40 år gamle pander bare delte sig, når vi løftede dem op. Og krydsfineren ser lidt sprækket ud. Hvad sker der, hvis du trykker/skrabber med en kniv? I hytten havde vi krydsfiner i væggen bag tretex, og de var delamineret fuldstændigt. Den mindede om TS loftplader, men ikke lige så slemt.
Personligt ville jeg skifte a.s.a.p for er der noget, man kan stole på, så er det, at det går ad h-til på det værst tænkelige tidspunkt. Lige pludselig begynder taget at lække, når man skal til Thailand i to uger, og ingen firmaer har tid før om et halvt år.
Personligt ville jeg skifte a.s.a.p for er der noget, man kan stole på, så er det, at det går ad h-til på det værst tænkelige tidspunkt. Lige pludselig begynder taget at lække, når man skal til Thailand i to uger, og ingen firmaer har tid før om et halvt år.
Nu begynder vi at komme et sted! Man kan misbillige resonemang så meget man vil, men for mig er det grundlæggende at forstå, hvorfor jeg skal skifte noget ud. At bare sige, at et tag, der ikke har haft problemer i 48 år, skal skiftes omgående på grund af dårlig underliggende konstruktion eller udelukkende på grund af alder, holder ikke for mig.
1. Underliggende konstruktion er forældet og utilstrækkelig ifølge dagens byggestandard.
- Eftersom konstruktionen bygger på, at tagstenene ikke slipper nogen fugt igennem, burde holdbarheden af taget i høj grad afhænge af tagstenenes tilstand.
Ifølge forhandlere og byggefirmaer holder betonsten mindst 40-50 år, mens tegl holder det dobbelte.
2. Tagstenenes overflade slides ned og bliver ru, hvilket gør, at skidt lettere sætter sig fast, især når taget har mindre hældning. Dette gør også, at mos og lignende får bedre fodfæste.
- Lyder rimeligt, men det er egentlig ikke før fugt trænger igennem tagstenene, at det bliver et problem.
3. Betonsten klassificeres ikke som vandtætte og vil med tiden lække mere og mere fugt ned på den underliggende konstruktion.
- Jeg har også opfattelsen af, at almindelig beton slipper vand igennem, men spørgsmålet er dog i hvilket omfang? Bør jeg ikke se lækager på de fotos, der viser andre fag? Og hvis vand trænger ind i betonen, og det så fryser, burde betonpladerne så ikke fryse i stykker? Og hvis jeg går på tagsten, der er frostsprængte/revnet, burde de så ikke give efter? Frem for alt burde jeg vel se i det mindste lidt fugtskader op til loftet, hvis betonstenene optager vand i betydeligt omfang?
4. Man kan se forhøjninger i krydsfineren, hvilket tyder på, at det har været udsat for fugt.
- At krydsfineren har hævet sig, når tagstenen er gledet ned, er ret indlysende, men jeg ser ikke de tendenser i de øvrige fag? Hvilke billeder tænker I på? Og selvfølgelig kan træ hæve sig på grund af høj luftfugtighed, hvilket kan opstå mellem tagsten og den ubehandlede krydsfiner. Det behøver ikke nødvendigvis være vand, der er løbet ovenpå krydsfineren. På regnfulde dage stiger luftfugtigheden let op til 80% ifølge min måler, dvs. den følger temmelig godt fugtigheden udendørs.
1. Underliggende konstruktion er forældet og utilstrækkelig ifølge dagens byggestandard.
- Eftersom konstruktionen bygger på, at tagstenene ikke slipper nogen fugt igennem, burde holdbarheden af taget i høj grad afhænge af tagstenenes tilstand.
Ifølge forhandlere og byggefirmaer holder betonsten mindst 40-50 år, mens tegl holder det dobbelte.
2. Tagstenenes overflade slides ned og bliver ru, hvilket gør, at skidt lettere sætter sig fast, især når taget har mindre hældning. Dette gør også, at mos og lignende får bedre fodfæste.
- Lyder rimeligt, men det er egentlig ikke før fugt trænger igennem tagstenene, at det bliver et problem.
3. Betonsten klassificeres ikke som vandtætte og vil med tiden lække mere og mere fugt ned på den underliggende konstruktion.
- Jeg har også opfattelsen af, at almindelig beton slipper vand igennem, men spørgsmålet er dog i hvilket omfang? Bør jeg ikke se lækager på de fotos, der viser andre fag? Og hvis vand trænger ind i betonen, og det så fryser, burde betonpladerne så ikke fryse i stykker? Og hvis jeg går på tagsten, der er frostsprængte/revnet, burde de så ikke give efter? Frem for alt burde jeg vel se i det mindste lidt fugtskader op til loftet, hvis betonstenene optager vand i betydeligt omfang?
4. Man kan se forhøjninger i krydsfineren, hvilket tyder på, at det har været udsat for fugt.
- At krydsfineren har hævet sig, når tagstenen er gledet ned, er ret indlysende, men jeg ser ikke de tendenser i de øvrige fag? Hvilke billeder tænker I på? Og selvfølgelig kan træ hæve sig på grund af høj luftfugtighed, hvilket kan opstå mellem tagsten og den ubehandlede krydsfiner. Det behøver ikke nødvendigvis være vand, der er løbet ovenpå krydsfineren. På regnfulde dage stiger luftfugtigheden let op til 80% ifølge min måler, dvs. den følger temmelig godt fugtigheden udendørs.
Den påstand gælder sikkert for nutidens betonsten generelt. Vores betonsten, som blev erstattet, var fra 1960, og da jeg sammenlignede en sådan ny, som fandtes i reserve, var den betydeligt tyndere end de nye, der nu ligger på taget. Og de gamle slidte på taget var endnu tyndere og som et 40 sandpapir i overfladen.S snowjim sagde:
Når det så kommer til yderligere skader, er dit tag allerede i så dårlig stand, at det skal udbedres; det er ikke nok bare at lægge ny pap og lægte om. I normaltilfældet med råspont, er det tilstrækkeligt at rulle ny pap på og lægte, men gør man ingenting, risikerer man, at der går råd i råsponten. Så her adskiller det sig på dit tag, hvor underlaget allerede er opbrugt.
Min filosofi er at vedligeholde vores huse, før større problemer opstår, men man kan jo også tænke, at man først skal tage affære, når der opstår reelle/større problemer.
Men dit tag er opbrugt og bør udbedres. Man kan vende og dreje forskellige argumenter, men det bliver da mere en filosofisk diskussion ud fra begrebet om, hvor dårligt det skal være, før man bliver nødt til at skifte.
Jeg er ikke den store tilhænger af at skifte ting ud, før det er nødvendigt, selv skiftede jeg hele taget i sommer, da det begyndte at løbe ind med vand.
Det der sker, er at pludselig bliver det pokkers akut, hvilket sjældent er et behageligt tidspunkt at beslutte sig for tagskifte på. Da vil man hellere planlægge i god tid.
Det andet der kan ske, når man venter, indtil man ser lækage, er at det lækker et sted, hvor man ikke ser det, og hvor det ikke tørrer op. Pludseligt har man skimmel i badeværelsesvæggen, eller et andet sted. I vores tilfælde, med et lavt hældende tag, viste det sig, at flere af spær omkring skorstenen var ødelagt af råd, jeg forstår faktisk ikke, hvad der holdt taget oppe. Vand har en rigtig ubehagelig evne til at finde vej og gennem konstruktioner, for derefter at forårsage maksimal skade.
Lap du dit tag, begynd så at inspicere loftrummet efter hver regn, når sneen smelter, når det stormer, og så videre. Man kan leve sådan, eller også lytter du til alle de kloge mennesker her på forumet, som råder dig til at planlægge en udskiftning, før noget går helt galt. Overvej hvor meget du tror, at forsikringsselskabet støtter med, hvis fejlen skyldes et 48 år gammelt tag med kendte mangler?
Invitér vennerne, og gør det til en ting. Mig kostede det 100.000:- at skifte tag, inklusive nye spær, underbeklædning, to lag pap, nye hætter til skorstene, blikarbejde, mad og øl til alle vennerne, og sidst men ikke mindst, gik vi fra 3 cm isolering til 39, med løsuld. Det tog en uge fra vi begyndte at rive ned, til overpapir var på plads.
Det der sker, er at pludselig bliver det pokkers akut, hvilket sjældent er et behageligt tidspunkt at beslutte sig for tagskifte på. Da vil man hellere planlægge i god tid.
Det andet der kan ske, når man venter, indtil man ser lækage, er at det lækker et sted, hvor man ikke ser det, og hvor det ikke tørrer op. Pludseligt har man skimmel i badeværelsesvæggen, eller et andet sted. I vores tilfælde, med et lavt hældende tag, viste det sig, at flere af spær omkring skorstenen var ødelagt af råd, jeg forstår faktisk ikke, hvad der holdt taget oppe. Vand har en rigtig ubehagelig evne til at finde vej og gennem konstruktioner, for derefter at forårsage maksimal skade.
Lap du dit tag, begynd så at inspicere loftrummet efter hver regn, når sneen smelter, når det stormer, og så videre. Man kan leve sådan, eller også lytter du til alle de kloge mennesker her på forumet, som råder dig til at planlægge en udskiftning, før noget går helt galt. Overvej hvor meget du tror, at forsikringsselskabet støtter med, hvis fejlen skyldes et 48 år gammelt tag med kendte mangler?
Invitér vennerne, og gør det til en ting. Mig kostede det 100.000:- at skifte tag, inklusive nye spær, underbeklædning, to lag pap, nye hætter til skorstene, blikarbejde, mad og øl til alle vennerne, og sidst men ikke mindst, gik vi fra 3 cm isolering til 39, med løsuld. Det tog en uge fra vi begyndte at rive ned, til overpapir var på plads.
Aha, interessant, så hvad du siger er at godset er tyndere på ældre tagsten?A AndersS sagde:Det påståendet gælder sikkerligen dagens betonpannor rent generelt. Vores betonpannor som blev erstattet var fra 1960 og når jeg sammenlignede en sådan ny som fantes i reserve så var den betydeligt tyndere end de nye som nu havnede på taget. Og de gamle slidte som lå på taget var endnu tyndere og som et 40 sandpapir i overfladen.
Sådan ser en fra lageret ud kontra en som har ligget på taget i 48 år:
https://i.imgur.com/gJzqUf9.jpg
Kigger man nøje kan man se at de som har ligget på taget er nogle mm tyndere og det er også det som gør at overfladen kan sammenlignes med et sandpapir.
Hvor tykke er dine nye tagsten?
Så var vi der igen, hvad er det som er dårlig stand? Udover så det som har været forårsaget af lokal lækage? Kan du pege ud på billederne?A AndersS sagde:
Ja underlagspap er en god løsning så længe som det ikke forvitrer. Holdbarheden ser ud til at være omkring 50 år hvilket bør betyde at hvis du kører med tegltag så kommer du til at skifte pap i hvert fald 1 gang inden du skifter tagsten.A AndersS sagde:
Men underlagspap kan også skabe problemer, lækker det ind et sted så er risikoen for råd meget højere da pappet lukker fugten inde. Der findes membraner som ånder én vej men hvor godt de virkelig er på lang sigt ved jeg ikke.
Endnu en gang, på hvilken måde er underlaget slut? Og da syfter vi selvfølgelig ikke til den lokale skade som kan udbedres relativt enkelt.A AndersS sagde:
Større problemer ja, det er netop det jeg har forsøgt at udrede med denne tråd. Det er ikke ligefrem som om tagstenene en dag bare giver op. Man siger at processen går trinvis men indtil nu kan vi ikke se nogen tegn på lækage? Så hvad er det for store problemer vi taler om?A AndersS sagde:
Nja, det er egentlig ganske enkelt, jeg vil udrede hvordan man ser på et tag at det er slut og hvilke risici der er? At bare sige at et tag er slut uden at i detalje motivere er ganske meningsløst. At tagstenene er slidte er nemt at se men hvad er det som siger at de ikke skulle holde 5-10 år endnu? Havde vi haft tagsten som frøs i stykker eller revnede på anden måde så havde jeg været klart mere overbevist eller for den sags skyld hvis vi havde haft fugtgennemslag på loftet.A AndersS sagde:
Det var dog nogen som sagde at en betonsten åbner sig meget mere i slutningen af sin levetid, findes der belæg for dette? Mener man at dette går på bare nogle måneder? Ellers burde vel vandet som trænger ind frostsprænge tagstenene om vinteren? Og det burde jo da også være åbenlyst hvis man går på dem.
Nu har vi et tag hvor vi kan se at alle tagsten er slidte par mm men hele. Vi kan ikke se at der findes nogen alarmerende fugt i andet område end det hvor stenen er gledet ned, vi kan heller ikke se at der findes fugtgennemslag på loftet. Så hvordan kan man se at det er slut?
du ser ingen forskel på dem, der har ligget på taget, og en du har haft i et lager?S snowjim sagde:Aha, interessant, så hvad du siger er, at godset er tyndere på ældre panner?
Sådan her ser en fra lageret ud kontra en, der har ligget på taget i 48 år:
[bild]
[link]
Kigger man nøje, kan man se, at de, der har ligget på taget, er nogle mm tyndere, og det er også det, der gør, at overfladen kan minde om et sandpapir.
Hvor tykke er dine nye panner?
Så var vi der igen, hvad er det, der er i dårlig stand? Udover det, der har været forårsaget af lokale lækager? Kan du pege på billederne?
Ja undertags-pap er en god løsning, så længe det ikke smuldrer væk. Holdbarheden ser ud til at ligge omkring 50 år, hvilket bør betyde, at hvis du bruger teglpanner, vil du skulle skifte pap i hvert fald én gang, før du skifter panner.
Men undertags-pap kan også skabe problemer. Hvis der lækker noget ind et sted, er risikoen for råd meget højere, da papet lukker fugten inde. Der findes membraner, der ånder i én retning, men hvor gode de virkelig er på lang sigt, ved jeg ikke.
Igen, på hvilken måde er underlaget færdigt? Og da henviser vi naturligvis ikke til den lokale skade, der kan løses relativt enkelt.
Større problem ja, det er netop det, jeg har forsøgt at afklare med denne tråd. Det er ikke ligefrem sådan, at tagpannerne en dag bare giver op. Man siger, at processen går trinvis, men indtil videre kan vi ikke se nogen tegn på lækage? Så hvad er det for store problemer, vi taler om?
Tja, det er egentlig ret simpelt, jeg vil finde ud af, hvordan man ser på et tag, at det er færdigt, og hvilke risici der er? At bare sige, at et tag er færdigt, uden at motivere i detaljer, er ret meningsløst. At pannerne er slidte, er nemt at se, men hvad siger, at de ikke kunne holde 5-10 år mere? Havde vi haft panner, der var frostsprængte eller sprækkede på anden vis, havde jeg været klart mere overbevist, eller for den sags skyld, hvis vi havde haft fugtgennemslag på loftet.
Det var dog nogen, der sagde, at en betonpanne åbner sig meget mere mod slutningen af sin levetid, er der belæg for dette? Mener man, at dette sker på bare nogle få måneder? Ellers burde vandet, der trænger ind, forårsage frostsprængninger i pannerne i vinterhalvåret? Og det bør jo også være tydeligt, hvis man går på dem.
Nu har vi et tag, hvor vi kan se, at alle panner er slidte nogle mm, men hele. Vi kan ikke se, at der er nogen alarmerende fugt i nogen anden sektion end den, hvor pannen er gledet ned, vi kan heller ikke se, at der er fugtgennemslag på loftet. Så hvordan kan man se, at det er færdigt?
det er ikke altid tykkelsen man tænker på, når noget bliver tyndere.
