5,356 læst ·
19 svar
5k læst
19 svar
Risikokonstruktioner - hvorfor bruges de...
Side 1 af 2
Efter at netop have opdaget et lille skimmelangreb på loftet, overvejer jeg risikoen ved konstruktioner.
Enhver amatør her på forummet ved, at man skal lade være med at have organisk materiale på den kolde side af isoleringen. Vi anvender denne viden dagligt i kældermiljøer. Det er for de fleste i dag indlysende at sætte isoleringen på ydersiden. Husproducenterne gør selvfølgelig det samme.
Men når man løfter blikket nogle meter, er det som om fornuften flyver ud af hovedet, når det vippes bagud. Hvorfor fortsætter vi stædigt med at bygge iskold loftsrum med flere ton organisk materiale på FORKERTE side af isoleringen?
Der findes jo løsninger til at isolere på ydersiden (eller en kombination af ud og indside), hvilket helt eliminerer dette kæmpeproblem.
HVORFOR fortsætter både husproducenter og glade amatører med at bygge på traditionel vis (men med mere isolering = større problem)? Jubelidiotisk er hvad det er.
Her er et link til et forslag til forbedring:
http://www.thermisol.se/pdf/TH_tak broschyr_web2006.pdf
Jeg mener dog, at AL isolering skal ligge på ydersiden, det burde ikke være et problem.
Enhver amatør her på forummet ved, at man skal lade være med at have organisk materiale på den kolde side af isoleringen. Vi anvender denne viden dagligt i kældermiljøer. Det er for de fleste i dag indlysende at sætte isoleringen på ydersiden. Husproducenterne gør selvfølgelig det samme.
Men når man løfter blikket nogle meter, er det som om fornuften flyver ud af hovedet, når det vippes bagud. Hvorfor fortsætter vi stædigt med at bygge iskold loftsrum med flere ton organisk materiale på FORKERTE side af isoleringen?
Der findes jo løsninger til at isolere på ydersiden (eller en kombination af ud og indside), hvilket helt eliminerer dette kæmpeproblem.
HVORFOR fortsætter både husproducenter og glade amatører med at bygge på traditionel vis (men med mere isolering = større problem)? Jubelidiotisk er hvad det er.
Her er et link til et forslag til forbedring:
http://www.thermisol.se/pdf/TH_tak broschyr_web2006.pdf
Jeg mener dog, at AL isolering skal ligge på ydersiden, det burde ikke være et problem.
Jo, tanken er jo god, men der er jo nogle ulemper, som jeg kan se ud fra informationen med cellplastplader på taget:
* Kræver undertag af råsponttype, hvilket (desværre) tager tid/koster at bygge i dag.
* Hvem vil smide cellplstplader på taget, når det stormer/sner...
* Kræver at lægterne skrues - det tager tid! Virker desuden meget glat ved stejle hældninger...
Der er sikkert et par flere, og byggebranchen er jo rimelig konservativ med "nye" byggemetoder, med rette nogle gange!
Hvad var der i øvrigt sket på loftet?
* Kræver undertag af råsponttype, hvilket (desværre) tager tid/koster at bygge i dag.
* Hvem vil smide cellplstplader på taget, når det stormer/sner...
* Kræver at lægterne skrues - det tager tid! Virker desuden meget glat ved stejle hældninger...
Der er sikkert et par flere, og byggebranchen er jo rimelig konservativ med "nye" byggemetoder, med rette nogle gange!
Hvad var der i øvrigt sket på loftet?
At det tager lidt længere tid er okay, synes jeg. Det er en lille meromkostning sammenlignet med at sanere et loft fra skimmelsvamp.
På mit loft har der dannet sig lidt hvidskimmel på meget kort tid. RF er meget høj, selvom det er så tæt nedad som det kan være i et gammelt hus (plast overalt). Det hele kommer jo som et brev med posten efter ekstra isoleringen for et par måneder siden.
I ventetiden på en permanent løsning øger jeg nu temperaturen deroppe med en kupevarmer om natten. Det koster ikke mange kroner og ser ud til at give resultater i temperatur og RF. Måleresultaterne er dog lidt usikre, da det er simple målere, og jeg kun måler på loftet, ikke udenfor.
På mit loft har der dannet sig lidt hvidskimmel på meget kort tid. RF er meget høj, selvom det er så tæt nedad som det kan være i et gammelt hus (plast overalt). Det hele kommer jo som et brev med posten efter ekstra isoleringen for et par måneder siden.
I ventetiden på en permanent løsning øger jeg nu temperaturen deroppe med en kupevarmer om natten. Det koster ikke mange kroner og ser ud til at give resultater i temperatur og RF. Måleresultaterne er dog lidt usikre, da det er simple målere, og jeg kun måler på loftet, ikke udenfor.
Hej!
Jeg synes næsten, at du selv svarer på dit spørgsmål!
Du virker til at være fuldt ud bevidst om, at en gammel efterisoleret trælufthul er en risikokonstruktion. Alligevel har du tilsyneladende lige valgt at gøre det? Hvorfor rev du ikke det hele ned og byggede om med celleplast udenpå, når du alligevel var i gang?
Vi er nu også i gang med at lave en præcis magen til risikokonstruktion på vores loft, d.v.s. efterisolere det. Vores hus (40-tals-egenhjem) tror jeg ville se lidt mindre sjovt ud, hvis man satte en tyk "hue" af celleplast udenpå taget. Jeg mistænker også, at tegltag (som er et krav fra bygningskontoret for vores område) ikke kan bruges da. Så en årsag, jeg med det samme kommer på, er det æstetiske, enten selvvalgt eller påtvunget for visse gamle huse.
En anden grund til at lave risikokonstruktion er, at det er meget enklere (hvilket jeg mistænker også er din grund i det mindste delvist). Så behøver en risikokonstruktion jo ikke betyde, at man selvfølgelig får problemer. Det kan jo også gå godt.
Så en anden tydelig årsag til, at man vælger risikokonstruktioner, er vel, at man er styret af sit allerede eksisterende hus.
Derimod ved nybyggeri synes jeg, at der findes betydeligt færre undskyldninger. Men som sagt, det så jo ikke så sjovt ud efter stormen Per, da celleplasttagene var blæst væk i alle retninger.... Tegl, lægter, pap og råspåner blæser bestemt ikke lige så nemt væk, selvom det er mere udsat for at mugne
/pinebar
Jeg synes næsten, at du selv svarer på dit spørgsmål!
Du virker til at være fuldt ud bevidst om, at en gammel efterisoleret trælufthul er en risikokonstruktion. Alligevel har du tilsyneladende lige valgt at gøre det? Hvorfor rev du ikke det hele ned og byggede om med celleplast udenpå, når du alligevel var i gang?
Vi er nu også i gang med at lave en præcis magen til risikokonstruktion på vores loft, d.v.s. efterisolere det. Vores hus (40-tals-egenhjem) tror jeg ville se lidt mindre sjovt ud, hvis man satte en tyk "hue" af celleplast udenpå taget. Jeg mistænker også, at tegltag (som er et krav fra bygningskontoret for vores område) ikke kan bruges da. Så en årsag, jeg med det samme kommer på, er det æstetiske, enten selvvalgt eller påtvunget for visse gamle huse.
En anden grund til at lave risikokonstruktion er, at det er meget enklere (hvilket jeg mistænker også er din grund i det mindste delvist). Så behøver en risikokonstruktion jo ikke betyde, at man selvfølgelig får problemer. Det kan jo også gå godt.
Så en anden tydelig årsag til, at man vælger risikokonstruktioner, er vel, at man er styret af sit allerede eksisterende hus.
Derimod ved nybyggeri synes jeg, at der findes betydeligt færre undskyldninger. Men som sagt, det så jo ikke så sjovt ud efter stormen Per, da celleplasttagene var blæst væk i alle retninger.... Tegl, lægter, pap og råspåner blæser bestemt ikke lige så nemt væk, selvom det er mere udsat for at mugne
/pinebar
En ulempe ved at lægge isoleringen på taget kan jo være, at det bliver dyrere (større overflade og dyrere isolering). Ingen hustillverker vælger frivilligt en dyrere metode, hvis man ikke kan lave god reklame for den og desuden få betaling.
Al isolering på ydersiden, ser taget ikke mærkeligt ud da?
Men man forundres jo lidt over, at der stadig ikke findes færdige anerkendt gode metoder for småhusbyggeri. Havde man for 20-30-40-50 år siden bygget et antal prøvehus/prøvedele med alle tænkelige metoder ville man have vidst det i dag. Lige denne metode, som du henviser til, er en partihensigt. Jo, den kan være god og lyder funktionsmæssigt bedre end den almindelige. Men det ville stadig føles bedre, hvis der fandtes metoder, som ikke var underskrevet af materialproducenterne.
Al isolering på ydersiden, ser taget ikke mærkeligt ud da?
Men man forundres jo lidt over, at der stadig ikke findes færdige anerkendt gode metoder for småhusbyggeri. Havde man for 20-30-40-50 år siden bygget et antal prøvehus/prøvedele med alle tænkelige metoder ville man have vidst det i dag. Lige denne metode, som du henviser til, er en partihensigt. Jo, den kan være god og lyder funktionsmæssigt bedre end den almindelige. Men det ville stadig føles bedre, hvis der fandtes metoder, som ikke var underskrevet af materialproducenterne.
Hvorfor mistænker du det? Ifølge Themisols koncept skal man jo lægte op på almindelig vis ovenpå celleplasten?pinebar sagde:
Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle blæse væk heller. Celleplasten holdes på plads af lægter, der er skruet gennem den, og ovenpå det hele ligger tagstenene med al deres vægt. Man kan lige så godt påstå, at et masoniteundertag burde blæse væk.
Hade jag haft riskbilden lika klar för mig för fem år sedan som den är nu så hade eventuellt konstruktionen blivit en annan. Självklart är det så att allt är svårare när man renoverar men jag tänker egentligen mest på nyproduktionen. Även där bygger man på exakt samma sätt som man alltid gjort.pinebar sagde:Hej!
Jag tycker nästan att du svarar på din fråga själv!
Du verkar vara fullt medveten om att en gammal tilläggsisolerat trävind är en riskkonstruktion. Ändå har du tydligen nyss valt att göra det? Varför rev inte du alltihop och byggde om med cellplast utanpå när du ändå höll på?
Vi håller nu också precis på att göra en exakt likadan riskkonstruktion på vår vind, d.v.s tilläggsisolera den. Vårt hus (40-tals-egnahem) tror jag skulle se lite lagom kul ut om man satte på en tjock "mössa" av cellplast utanpå taket. Jag misstänker också att taktegel (som är ett krav från stadsbyggnadskontoret för vårt område) inte går att använda då. Så en orsak jag direkt kommer på är det estetiska, antingen självvalt eller påtvingat för vissa gamla hus.
En annan orsak att göra riskkonstruktion är att det är mycket enklare (vilket jag misstänker är ditt skäl också i alla fall delvis). Sedan behöver ju inte en riskkonstruktion betyda att man självklart får problem. Det kan ju gå bra också.
Så en annan tydlig orsak till att man väljer riskkonstruktioner är väl att man är styrd av sitt redan befintliga hus.
Däremot vid nyproduktion, där tycker jag att det finns betydligt färre ursäkter. Men som sagt, det såg ju inte så kul ut efter stormen Per när cellplasttaken hade blåst all vädrens väg.... Tegel, läkt, papp och råspont blåser definitivt inte lika lätt bort även om det är mer benäget att mögla
/pinebar
Ur ett tekniskt perspektiv är jag säker på att det inte är några problem - man får förstås bygga om lite men jag ser inga hinder för att husen ser likadana ut som idag även om man har isolering på utsidan. Det behöver inte se annorlunda ut (mössa) än idag. Att lägga tegel på är ju inte heller ett problem.
Når hustillverkarne virkelig begynder at få smag for garantireparationerne som følge af mugne huse, åbnes nok øjnene for alternative byggemetoder.Betong sagde:En ulempe ved at lægge isoleringen på taget kan jo være, at det bliver dyrere (større areal og dyrere isolering). Ingen hustillverkare vælger frivilligt en dyrere metode, medmindre de kan reklamere godt for den og desuden få betalt.
Al isolering på ydersiden, ser taget ikke mærkeligt ud da?
Men man overraskes jo lidt over, at der stadig ikke findes færdige anerkendte metoder til småhusbyggeri. Havde man for 20-30-40-50 år siden bygget et antal prøvehuse/prøvedele med alle tænkelige metoder, så ville man vide det i dag. Netop denne metode, som du henviser til, er en partilinje. Jo, den kan være god og lyder funktionsmæssigt bedre end den almindelige. Men det ville stadig føles bedre, hvis der fandtes metoder, der ikke var underskrevet af materialproducenterne.
Jeg har ingen færdig konstruktion i hovedet, men jeg kan ikke se nogen direkte problemer med at få al isoleringen udenpå taget uden at det ser mærkeligt ud. Det er jo bare at montere undertaget lidt længere nede, om man så siger. Ved tagfod og overfald ved gavle behøver man jo ikke at have isolering, så der kan det jo se ud som normalt.
Der findes sikkert andre konstruktioner end Thermisols. Det var bare den, jeg fandt først, da jeg ledte. Spontant ville jeg gerne se al isoleringen udenpå, ikke kun godt halvdelen som Thermisol har gjort. Jo, det ville være bedre, hvis Boverket eller SP viste, hvordan man skal bygge huse, men nye konstruktioner lærer det at være producenterne, der driver frem.
Jonas_H sagde:
Høj som et hus.
Jeg har kun billige apparater til at måle med lige nu, og de viser lidt hvad som helst, så hvad den sande værdi er, kan jeg ikke rigtig sige. Det jeg kan konstatere er, at jeg har fået RF'en ned flere procent ved samme temp, måske takket være nogle natlige varmeøvelser. Jeg har set tal mellem 85 og 94, hvad der er sandt ved jeg som sagt ikke. FOR fugtigt er det i hvert fald.
Hej MathiasS
Jeg læste dine overvejelser og er helt enig... selvfølgelig er det logiske, at en total udvendig tagisolering indebærer mange fordele... dugpunktet flyttes ud, og den indvendige luftrum kan bruges som værdifulde kvm.
Er også ude efter den optimale udvendige tagisolering og har gransket markedet både det indenlandske samt kontinenten hvor denne metode har været anvendt de seneste 20-25 år. Tag et kig på BASF's hjemmeside for eksempel eller hvorfor ikke Maco Dach som også findes i Sverige nu?
Themisol er også på den men 16cm affaset cellplast på taget indebærer lange dyre skruer mm. Plade eller tegl fungerer som normalt præcis som Fazman siger.
Mail mig hvis du har brug for mere info/hjemmesider som bør ses på mm
Tagman69
Jeg læste dine overvejelser og er helt enig... selvfølgelig er det logiske, at en total udvendig tagisolering indebærer mange fordele... dugpunktet flyttes ud, og den indvendige luftrum kan bruges som værdifulde kvm.
Er også ude efter den optimale udvendige tagisolering og har gransket markedet både det indenlandske samt kontinenten hvor denne metode har været anvendt de seneste 20-25 år. Tag et kig på BASF's hjemmeside for eksempel eller hvorfor ikke Maco Dach som også findes i Sverige nu?
Themisol er også på den men 16cm affaset cellplast på taget indebærer lange dyre skruer mm. Plade eller tegl fungerer som normalt præcis som Fazman siger.
Mail mig hvis du har brug for mere info/hjemmesider som bør ses på mm
Tagman69
Post dine links her, hvis du har flere! For mig er det allerede kørt, da vinden allerede er isoleret, taget har nyt pap, lægter og tegl.....
Her er i hvert fald linket til Maco tingene:
http://www.maco-takisolering.com/tekinf.html
Efterisoleringsvarianten må være interessant ved renovering.
Her er i hvert fald linket til Maco tingene:
http://www.maco-takisolering.com/tekinf.html
Efterisoleringsvarianten må være interessant ved renovering.
Interessant dette...
Kan jeg på mit tag som hælder ca. 6-7 % lægge isolering på, inden jeg skifter pap samt lægger dobbeltfalsez aluzink??
Jeg har kutterspån på loftet (ingen plast nogen steder....)
Må undersøge lidt nærmere om dette.....
PJ
Kan jeg på mit tag som hælder ca. 6-7 % lægge isolering på, inden jeg skifter pap samt lægger dobbeltfalsez aluzink??
Jeg har kutterspån på loftet (ingen plast nogen steder....)
Må undersøge lidt nærmere om dette.....
PJ