Tomture61
Hvis du sammenligner et træhus (som ånder både luft/fugt) med et hus isoleret med mineraluld/plast, så vinder det sidstnævnte hus kampen om energiydelse (kontrolleret ventilation), men ikke kampen om fugt i luften. Plastikken har i øvrigt flere funktioner i en ydervæg, f.eks. at stoppe fugtvandring til mineralulden.

Hvis du bygger et hus, der kan transportere fugt gennem væggene og samtidig har en kontrolleret ventilation, så opnår du måske dine mål angående ønsket klima i huset. Kontrolleret ventilation = mekanisk ventilation med en tæt byggeprocedure uden en masse ekstrahuller på grund af sjusk og dårlig byggeteknik.

At bygge med dampspærre eller plast lige bag bygningspladerne gøres kun for at tilbyde kunder et billigere hus. Omtrent som et tag med masonit eller pløjede brædder under tagstenene ;)
 
Senest redigeret:
K
Tomture61 sagde:
Hvis du sammenligner et træhus (som ånder både luft/fugt) med et hus isoleret med mineraluld/plast, så vinder det sidstnævnte hus kampen om energipræstation (kontrolleret ventilation), dog ikke kampen om fugt i luften. Plasten har desuden flere funktioner i en ydervæg, fx stoppe fugtvandring til mineralulden.

Hvis du bygger et hus, der kan transportere fugt gennem væggene og samtidig har en kontrolleret ventilation, kan du måske opnå dine mål om ønsket klima i huset. Kontrolleret ventilation = mekanisk ventilation med en tæt byggeproces uden en masse ekstra huller pga sjusk og dårlig byggeteknik.

At bygge med damphæmmer eller plast lige bag byggeskiverne gøres udelukkende for at tilbyde kunder et billigere hus. Lidt ligesom ydertag med masonit eller spontet træ under tagstenene ;)
Jeg køber ikke det resonement... plast/damphæmmer i væggene har man for at fugt ikke skal komme ud i isoleringen.

Grunden til at luften indendørs var mere fugtig førhen, var først og fremmest pga dårligere ventilation. Skal du opfylde BBR's krav til ventilation i dag, spiller det ingen rolle om huset er bygget af plast eller ej.

Grunden til at man ikke behøvede plast før var først og fremmest fordi man havde meget tyndere vægge. Med dagens isoleringskrav tørrer væggen ikke ud, og jeg er overbevist om, at de, der har købt diffusionsåbne isoleringsmaterialer og skippet damphæmmer/dampspærre, vil få problemer med tiden.
 
J
Hvorfor ikke satse på lidt mere end 250 i loftshøjde, i hvert fald 270, helst 280 eller 290... Når du alligevel kan vælge frit?
 
  • Synes
Kallebo
  • Laddar…
Mickeviking sagde:
Vi skal bygge hus i løsvirke, og jeg har tænkt på det her med loftshøjden indendørs. Vi vil have 250 cm i loftshøjde. Pladematerialet er oftest 250 cm.

Men hvis vi bygger væggene, så det bliver 250 cm fra betonpladen til tagstolene, så vil vi have en loftshøjde indendørs på ca. 244 cm, hvilket altså ikke bliver 250 cm.

Tænker jeg forkert her eller?

Jeg har ikke fundet noget konstruktionseksempel, der viser hele konstruktionen med mål. Træguiden har mange gode eksempler, men det er mest detaljer.
Gipsskiver findes vel stadig i længere længder? 2700 og 3000.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.