Hej!
Jeg har en garage med en bærende ydervæg, hvor der findes 4 større revner. En går igennem hele væggen og kan ses udenfor. Revnerne findes der, hvor der er vinduer. De er sandsynligvis opstået, da man sprængte i området for 15 år siden.
Vi skal nu sætte større vinduer ind, og hermed vil 3 af revnerne forsvinde, da væggen erstattes med vinduer. Er der risici eller noget specielt, man skal tænke på, når man begynder at "rode" med en bærende væg med så mange revner/sætninger i? Er det positivt, at man fjerner revnerne ved at erstatte med vinduer? Vi sætter en bjælke over de nye vinduer og fjerner dermed vægten fra vinduerne og dermed de nuværende revner...
skal man forstærke jorden når man gør dette? Vi vil bryde bundpladen op og sænke den og bygge en ny bundplade. Skal man forstærke ekstra meget, hvor revnerne er?
Med venlig hilsen, Nora