Der findes en hel del tanker om, hvordan og hvad man må gøre i bærende konstruktioner. Jeg har fundet Amerikanske & Britiske regulationer, men undrer om der findes lige så tydelige (og generaliserende) regler at støtte sig mod i Sverige?
Kilde til disse regler har jeg kun fundet i den PDF-fil, som jeg vedhæfter til dette indlæg.
Hvis man Googler og YouTube'er rundt, findes der mange udenlandske tømrere/elektrikere/rørlæggere, som refererer til netop disse regler, eksempelvis den her og den her. YouTube-søg på "joist hole" (joist = bjælke), så finder du flere eksempler.
Rimeligvis bør denne type generelle regler afhænge af trætypen/kvalitet etc., men det ville alligevel være interessant at se, om tilsvarende retningslinjer findes formaliseret i Sverige, og i så fald om de adskiller sig.
I Sverige er det Eurokod 5, der gælder. Eurokod er desværre ikke lige så letlæst og generaliserende som de amerikanske normer, men ved man, hvad man leder efter, plejer det at gå godt. For lidt mere letlæselighed kan du finde en del i Limträhandboken også.
Der skelnes lidt i forhold til hulboringens størrelse. 0->20mm, 20->40mm, 40+mm. Teksten er ikke lige så tydeligt skrevet som US/UK-varianten, men når jeg nu har sat mig ned og gennemgået hvad de siger i detalje, føles det som om Eurokode 5 er lidt slappere/mere tilladt end hvad de andre UK/US-regler er.
For eksempel tillader UK/US-reglerne maksimal huldiameter at være 25% af bjælkehøjden, mens Eurokode 5 siger at 50% er okay.
Et andet eksempel er at UK/US-reglerne specificerer et længdeområde med præcise procentsatser (25%->40% af bjælkens længde) indenfor hvilket hulboring er tilladt, mens Eurokode 5-varianten siger: "ikke nærmere end dobbelt højden af bjælken (≥ 2h) og ikke tæt på feltmidten".
Alt for tydelige regler kan give en skindbar sikkerhed. Jeg synes, man skal konsultere nogen, der er kyndig i byggningsstatik ved hver større hulletagning. Situationen i USA med et meget større ansvar på konsulenterne gør det svært at sammenligne.
Flere gange når jeg har hyret både elektrikere og VVS'ere som laver hulboring og udtag i bjælkelag, som jeg har bygget, så har de ingen viden eller interesse i at tjekke med sagkyndige, hvordan man laver godkendte udtag i bjælkelag. Der bliver lavet hulboringer og udtag vidt og bredt, og det medfører omarbejde, eller at jeg til sidst må forstærke op.
Derfor ville det have været fantastisk, hvis der fandtes en tilsvarende PocketGuide (se PDF-filen i indlægget øverst), som man kan henvise til med svenske regler.
Så forstår jeg dit behov for enkle regler lidt bedre. Jeg synes, du kan køre med dine egne principper f.eks.: Aldrig udskæringer i over- og underkant. Alle huludtagninger skal ske i bjælkers midte, på behørig afstand fra understøtning (dvs. ender) og bjælkelagsmidte. Huludtagninger må ikke sidde for tæt og aldrig have større diameter end 50 mm.
Mange huludtagninger er unødvendige og resultatet af dårlig planlægning. Det er ikke kun elektrikere og rørarbejdere, der synder men især arkitekter, som ikke har tænkt på behovet for plads til kanalisation af alle installationer.
Korrekt dimensionerede gulvregler i ukomplicerede bjælkelag har næsten altid en dimension, der er bestemt ud fra, at gulvet skal føles stift, ikke svigte, når man går på det, og ikke bøje sig for meget, når det belastes med normmæssige 200 kg/m2.
Det er i de tilfælde ikke holdbarheden, der er den dimensionerende faktor, derfor plejer mindre huller heller ikke at være så kritiske. Derfor fungerer det godt med disse tommelfingerregler uden at tænke så meget mere over det.
Så er det... Men jeg mener, at man burde kunne undgå mange fejl ved at bruge noget i stil med US/UK reglerne, eller typ @justusandersson's ræsonnement i formaliseret form.
Senest, jeg hyrede en elektriker, tog han sin 18mm boremaskine (for at trække 16mm slange) og borede direkte gennem hanebjælken (som i dette tilfælde er en bærende del af selve fagværkets-tagstol) i højderetningen (altså vertikalt). Så den stakkels tagstol, som er bygget af 45mm bredt træ, var pludselig stort set halveret.
