Hej!!
Hvis man skal bygge en kold friggebod sammen mellem to isolerede træhuse, hvordan gør man for ikke at blokere for luftspalten, der findes under facaderne?

Jeg har tænkt mig, at man måske kan bygge "højt", så bygningerne rundt omkring stadig kan ånde via luftspalterne nedefra.

Det grønne felt i skitse2 er omtrent det niveau, jeg har tænkt mig at bygge.

Er der en smartere måde?
Tak for tips!
 
  • Skitsen viser en friggebod, der blokerer en luftspalte mellem to træhuse, fremhævet med pile og tekst.
  • Skiss 2 viser plan for kald friggebod mellom to trähus, med grønt felt som foreslått byggeplass for å holde luftspaltene åpne.
Fungerer luftspalten til noget formål, hvis facaden er under et tag? Der vil jo ikke være nogen slagregn mod facaden, der skal tørres ud.


Desuden er det der ikke nogen kolonihavehus, hvis du mener, at det er byggetilladelsesfrit...
 
  • Elsker
berteriksson
  • Laddar…
useless useless sagde:
Fylder luftspalten nogen funktion, hvis facaden er under et tag? Der kommer jo ikke noget slagregn mod facaden, der behøver tørres ud.


Desuden er det der ikke nogen friggebod, hvis du tror, det er byggetilladelssnart...

Formålet med luftspalten:


  1. Fugtventilation:
    • Luftspalten gør, at fugt, der trænger igennem facadematerialet eller kommer indefra bygningen (f.eks. gennem diffusion), kan ventileres bort.
    • Dette reducerer risikoen for skimmelsvamp, rådskader og fugtskader på bagvedliggende materialer (f.eks. vindpapp, isolering, træstolpekonstruktion).
  2. Tørring af facademateriale:
    • Facaden kan tørre hurtigere efter regn eller sne, da luft kan cirkulere bag beklædningen.
  3. Trykudligning:
    • Ved hård vind og slagregn mindskes trykforskelle i konstruktionen, hvilket forhindrer, at vand bliver presset ind bag facaden.
  4. Levetid og bygningsfysik:
    • En korrekt udført luftspalte bidrager til, at hele vægkonstruktionen får en længere levetid og bedre bygningsfysisk ydeevne.



Hvordan den fungerer:


  • Luftspalten plejer at være 20–30 mm tyk.
  • Den åbnes nederst (ved sokkel eller fundament) og øverst (ved tagskæg eller afslutning), så luft kan cirkulere frit gennem skorstenseffekt.
  • Der er ofte insektnet eller ventilationsriste for at forhindre skadedyr i at komme ind.

Hvis jeg blokerer luftspalten (som i mit eksempel med et tilbygget skur eller depot direkte mod facaden), brydes ventilationen, og fugtskader kan opstå inden for nogle år. Det er altså en meget vigtig detalje.
 
B berteriksson sagde:
Hvis jeg blokerer luftspalten (som i mit eksempel med et tilbygget skur eller depot direkte mod facaden) brydes ventilationen, og så kan der opstå fugtskader inden for nogle år. Det er altså en meget vigtig detalje.
Hvorfor tror du det? Hvorfra skulle fugten komme?
 
useless useless sagde:
Hvorfor tror du det? Hvorfra skulle fugten komme?
Ingen anelse, spurgte chatgpt. Antager at det har nogen funktion ;D måske om stillestående luft bliver fugtig eller noget..
 
Det eneste alternativ, jeg kom på, er at bygge på fundamentsøjler, ligesom på dette billede. Så er det ikke blokeret længere.
 
  • Bygning på stolper med en træfacade, der tilslutter sig en anden struktur, og blokerer luftspalten mellem dem.
Luftspalten har en funktion for en facade, der regelmæssigt udsættes for fugt (regn). I en væg mellem to bygningsdele med tag behøves ingen luftspalte.
 
  • Synes
berteriksson
  • Laddar…
useless useless sagde:
Luftspalten har en funktion for en facade som regelmæssigt udsættes for fugt (regn). I en væg mellem to bygningsdele med tag behøves ingen luftspalt.
Tak. Men det ser ikke helt 100% rigtigt ud. Bare delvis rigtigt :(


En væg mellem to bygningsdele med tag over sig kan sommetider ligge beskyttet fra direkte nedbør – men det betyder ikke automatisk, at det er passende at fjerne luftspalten.

Hvorfor?​


  1. Fugt kan stadig vandre indefra konstruktionen, for eksempel via diffusion eller konvektion (varm, fugtig indendørsluft).
  2. Kondensrisiko findes også i skyggefulde, dårligt ventilerede mellemrum – især hvis den ene bygning er varmere/koldere end den anden.
  3. Bygregler og god praksis foreskriver ofte luftspalte alligevel, hvis facaden er af træ eller andet materiale, som har brug for at tørre udad.
 
Hvordan ville du blokere luftspalten mener du? Du sætter vel bare et tag mellem husene og bruger den eksisterende facade som væg?
 
Z z_bumbi sagde:
Hvordan ville du blokere luftspalten mener du? Du sætter vel bare et tag mellem husene og bruger den eksisterende facade som væg?
Ingen anelse, behøver det ikke at blæse udefra ind i luftspalten? Jeg mener, det bliver jo alligevel relativt "indendørs" selvom det er et koldlager.

Men du har ret, tag, for- og bagvæg, intet mere på siderne. 🤔
 
Så tager luftspalten luften fra lageret.
 
  • Synes
berteriksson
  • Laddar…
B berteriksson sagde:
behøver det ikke blæse udefra ind i luftspalten?
Nej, det behøver ikke "blæse" i luftspalten. Det er nok, at luften kan bevæge sig.
 
  • Elsker
berteriksson
  • Laddar…
Skal forsøge at finde eksempler på, hvordan folk har bygget friggebodar f.eks. mod hus. Uden at blokere luftspalterne.
 
Selvom man ikke må bygge et friggebod op mod en anden bygning, burde der ikke være så mange eksempler...
 
Eneste jeg har fundet er denne, men den er meget simpel uden nogen fugtspærre eller noget som helst, bygget direkte på jorden.

Her er der lidt inspiration til, hvordan man kan bygge med drypnæse, men jeg tror dog ikke, jeg vil save i facaden for at presse drypnæsen ind nedenunder. Jeg sætter nok drypnæsen direkte på en planke.
Rød teglstenstag med tagrende ved et hvidt træbeklædt hus, set nedefra. Rød tegltag med hvidt tagrendebeslag på et lyst træbeklædt hus.

Her er lidt inspiration til, hvordan man kan isolere:
https://gds.se/byggnader/forrad/forrad-med-full-isolering?utm_source=chatgpt.com

Video af et skur på stolper:
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.