Radontips

[Sandbergsand]

Jeg tænkte på at dele vores erfaringer omkring radon i kælderen, da jeg selv manglede konkrete praktiske eksempler, da vi stod midt i det.

Baggrund​

Vi købte vores hus for cirka 5 år siden. Det er et ældre hus fra 1933 med kælder og ca. 5 cm tyk kældergulv.

Allerede direkte efter overtagelsen bemærkede vi, at noget ikke var som det skulle være. Radonniveauerne i kælderen var høje. Jeg købte en Airthings Wave+ (ca. 2000 kr), hvilket er mit første og måske vigtigste tip. At kunne måle kontinuerligt og se tendenser over tid er uvurderligt.

Forstå problemet​

I en ganske lang periode forsøgte jeg at forstå sammenhængen mellem radonniveauet og forskellige ydre faktorer:

• temperatur
• solindstråling
• vind
• lufttryk

De værste niveauer opstod, når det var rigtig koldt og solrigt om vinteren, altså højtryk. Da blev undertrykket i huset størst, og radonet blev suget ind fra jorden.

I bakspejlet kan jeg konstatere, at denne analyse måske var unødvendigt detaljeret. Det eneste, den egentlig gav, var en stærkere overbevisning om, at det handlede om jordradon – ikke byggemateriale.

Tæt først? (spoiler: virkede ikke)​

Næste skridt var at kontakte en radonekspert. Anbefalingen var at tætne, hvor radon kunne lække ind.

Omkostning: ca. 3000 kr.

I vores tilfælde gjorde dette ingen målbar forskel overhovedet. Med et gammelt hus og et tyndt kældergulv lækkede det sandsynligvis ind overalt, ikke kun i revner og gennemføringer. Tætningsforanstaltningen var i praksis meningsløs.

Installation af radonsuger​

Året efter installerede vi en radonsuger med to sugepunkter, placeret centralt i kælderen.

Omkostning: ca. 25 000 kr.

Radonniveauerne faldt noget – men langt fra så meget som vi havde håbet. Stadig klart for høje værdier.

Hvorfor virker sugen ikke?​

For at forstå hvorfor radonsugeren ikke gav den ønskede effekt, købte jeg en lufttryksmåler (ca. 500 kr). Med den kunne jeg måle trykforskellen over og under kældergulvet.

Jeg målte på cirka 10 forskellige punkter i kælderen og så tydeligt, at:
- På nogle steder var trykforskellen 0, uanset om sugen var tændt eller slukket.

Da stod det klart:

👉 Radonsugeren påvirkede ikke hele kælderen.

Jeg tog dette videre til installatøren, og vi var enige om konklusionen:

flere sugepunkter var nødvendige.

Løsningen – flere sugepunkter, men på en anden måde​

Her begyndte jeg også at diskutere løsningen med ChatGPT – primært omkring, hvordan man kunne gøre dette så effektivt som muligt.

Forskellen fra standardløsningen var, at:

• i stedet for spirorør i loftet
• valgte jeg at grave rørene ned under kældergulvet

Motivationen var:

• slippe for flere rør i loftet
• kunne skabe luftige kanaler under gulvet, fyldt med skærver i stedet for den hårdt pakkede jord, der lå der før
• få bedre spredning af undertrykket under hele pladen

ChatGPT hjalp med:

• optimale afstande mellem sugepunkter
• længde, bredde og dybde på kanalerne
• hvordan sugepunktsgruberne skulle udformes
• hvilket materiale der skulle bruges (skærver 8/16)
• hvordan alt skulle bygges op før støbning
• beregning af antal betonsække
• hvornår radonsugeren kunne startes igen efter støbning

Totale omkostninger for materialer: ca. 6000 kr

Arbejdstid: ca. 30 timer (eget arbejde)

Resultatet​

Nu, når jeg skriver dette:

• Radonniveauet ligger under 134 Bq/m³
• Det er desuden ”ugunstigt” vejr (højtryk, vinterlige forhold)

Altså præcis de forhold, der tidligere gav højeste værdier.

👉 Løsningen fungerede udmærket.

Opsummering & tips​

• Køb en kontinuerlig radonmåler tidligt
• Tætning kan hjælpe – men i ældre huse er det ofte utilstrækkeligt
• En radonsuger skal faktisk påvirke hele pladen
• Mål trykforskel for at verificere funktion
• Flere sugepunkter kan være nødvendigt (men det kan eventuelt være tilstrækkeligt med sidekanaler (dvs. en rende fyldt med skærver under kældergulvet)
• At grave rørene ned under gulvet og skabe luftige skærvekanaler kan have stor effekt
• Diskuter med ChatGPT – selvom nogle ting skal dobbeltkontrolleres, så findes der enormt meget samlet viden, som ellers tager lang tid at finde

Jeg håber, dette kan hjælpe en anden, der står med samme problem.

Som I måske ser, har jeg også fået hjælp af ChatGPT til at skrive dette indlæg

 

[PeterFalun]

tak for dette, 👍👍👍

også tjek kort fra SGU (sveriges geologiska undersökning) for at se graden af jord radon

 

[Kane]

Allerede direkte efter overtagelse bemærkede vi, at noget ikke var, som det skulle være. Radonniveauerne i kælderen var høje

Hvordan opdagede I det?

 

[Sandbergsand]

Hvordan opdagede I det?

Vi havde en Airthing wave Plus måler. Men det tog nogen uge, før niveauerne blev høje, da vi flyttede ind om efteråret.

 

[O]

Nu, när jag skriver dette:

• Radonindholdet ligger under 134 Bq/m³

Hvad lå den på før?

 

[O]

Som ni kanske ser så har jag även tagit hjälp av ChatGpt att skriva detta inlägg

Noterede det. Men trods det et godt indlæg. 😁

 

[Sandbergsand]

Hvad lå den på før?

Efter jeg installerede radonsugen har den toppet på 2000 Bq/m3 sidste vinter, og denne vinter har den været oppe på 900 som mest, men som I ved, har vinteren inden nytår været mild.

 

[stenna]

Jeg tænkte dele vores erfaringer omkring radon i kælder, fordi jeg selv manglede konkrete praktiske eksempler, da vi stod midt i det.

Baggrund​

Vi købte vores hus for cirka 5 år siden. Det er et ældre hus fra 1933 med kælder og ca. 5 cm tykt kældergulv.

Allerede direkte efter overtagelse bemærkede vi, at noget ikke stod rigtigt til. Radonindholdet i kælderen var højt. Jeg købte derefter en Airthings Wave+ (ca. 2000 kr), hvilket er mit første og måske vigtigste tip. At kunne måle kontinuerligt og se trends over tid er uvurderligt.

Forstå problemet​

I en temmelig lang periode forsøgte jeg at forstå sammenhængen mellem radonindholdet og forskellige ydre faktorer:

• temperatur
• solindstråling
• vind
• luftryk

De værste niveauer opstod, når det var rigtig koldt og solrigt vintertid, altså højtryk. Da blev undertrykket i huset størst, og radonet blev suget ind fra jorden.

I eftertid kan jeg konstatere, at denne analyse måske var unødvendigt detaljeret. Det eneste det egentlig gav, var en stærkere overbevisning om, at det handlede om markradon – ikke byggemateriale.

Tæt først? (spoiler: virkede ikke)​

Næste skridt var at kontakte en radonekspert. Anbefalingen var at tætne, hvor radon kunne lække ind.

Omkostning: ca. 3000 kr.

I vores tilfælde gjorde det ingen målbar forskel overhovedet. Med et gammelt hus og et tyndt kældergulv lækkede det sandsynligvis ind overalt, ikke kun i revner og gennemføringer. Tætningshandlingerne var i praksis meningsløse.

Installation af radonsug​

Året efter installerede vi en radonsug med to sugepunkter, placeret centralt i kælderen.

Omkostning: ca 25 000 kr.

Radonindholdet faldt en smule – men langt fra så meget som vi havde håbet. Stadig klart for høje værdier.

Hvorfor fungerer sugen ikke?​

For at forstå, hvorfor radonsugen ikke gav den ønskede effekt, købte jeg en luftryksovervåger (ca. 500 kr). Med den kunne jeg måle trykforskel over og under kældergulvet.

Jeg målte på cirka 10 forskellige punkter i kælderen og så tydeligt at:
- På visse steder var trykforskellen 0, uanset om sugen var tændt eller slukket.

Da stod det klart:

👉 Radonsugen påvirkede ikke hele kælderen.

Jeg tog dette videre til installatøren, og vi var enige om konklusionen:

flere sugepunkter var nødvendige.

Løsningen – flere sugepunkter, men på en anden måde​

Her begyndte jeg også at diskutere løsningen med ChatGPT – primært omkring, hvordan man kunne gøre dette så effektivt som muligt.

Forskellen fra standardløsningen var at:

• i stedet for spirorør i loftet
• valgte jeg at grave rørene ned under kældergulvet

Motivationen var:

• at undgå flere rør i loftet
• at kunne skabe luftige kanaler under gulvet, fyldt med skærver i stedet for den hårdt pakkede jord, der lå der før
• at få bedre fordeling af undertrykket under hele pladen

ChatGPT hjalp med:

• optimale afstande mellem sugepunkter
• længde, bredde og dybde på kanalerne
• hvordan sugepunktsbælgene skulle udformes
• hvilket materiale der skulle bruges (skærver 8/16)
• hvordan alt skulle bygges op inden støbning
• beregning af antal betonsække
• hvornår radonsugen kunne startes igen efter støbning

Totalkostnad for material: ca. 6000 kr

Arbejdstid: ca. 30 timer (eget arbejde)

Resultatet​

Nu, når jeg skriver dette:

• Radonindholdet ligger under 134 Bq/m³
• Det er desuden ”ugunstigt” vejr (højtryk, vinterlignende forhold)

Altså netop de forhold, der tidligere gav højeste værdier.


👉 Løsningen fungerede udmærket.

Sammenfatning & tips​

• Køb en kontinuerlig radonmåler tidligt
• Tætning kan hjælpe – men i ældre huse er det ofte utilstrækkeligt
• En radonsug skal faktisk påvirke hele pladen
• Mål trykforskel for at verificere funktion
• Flere sugepunkter kan være nødvendigt (men kan eventuelt være nok med sidokanaler (dvs. en rende fyldt med skærver under kældergulvet)
• At grave rørene ned under gulvet og skabe luftige skærverkanaler kan have stor effekt
• Spar med ChatGPT – selvom nogle ting bør dobbelttjekkes, så findes der utrolig meget samlet viden, som ellers tager meget lang tid at finde

Jeg håber, dette kan hjælpe nogen andre, der sidder med samme problem.

Som I måske ser, har jeg også taget hjælp af ChatGpt til at skrive denne indlæg 🙂

godt indlæg, apropos tætning så mente en Radontekniker, at male gulvet var en god løsning også

 

[O]

godt indlæg, apropos tætning så mente en Radontekniker, at male gulvet også var en god foranstaltning

👍Sådan er det.
Eftersom radon er en gas, trænger den igennem de mindste revner. At male er derfor en meget effektiv måde at stoppe spredning. For eksempel kan det gøre en stor forskel at male gulv og vægge i et rum. Man skal naturligvis bruge en elastisk maling, som ikke revner, som f.eks. akrylat.

Man kan med fordel kombinere forskellige metoder som radonsug og maling for bedre effekt.

 

[Sandbergsand]

👍Så er det.
Eftersom radon er en gas, kommer den gennem selv den mindste revne. At male er derfor en meget effektiv måde at stoppe spredning på. For eksempel kan det gøre en stor forskel at male gulve og vægge i et rum. Man skal selvfølgelig bruge en elastisk maling, der ikke revner, såsom akrylat.

Man kan gerne kombinere forskellige metoder som radonsug og maling for bedre effekt.

Jeg fik det tip også, og der blev nævnt epoxymaling som et godt alternativ. Så tænker jeg, at der er to strategier: enten tætte f.eks. maling og radon-tætningsmasse og forsøge at få det helt tæt. Eller sikre et undertryk med en radonsug og mine tiltag ovenfor. Jeg er overbevist om, at løsningen med undertryk er meget mere robust (og dyrere selvfølgelig). Men hvis man har "held", kan det måske være nok med tætning, men man bør så måle hele tiden for at sikre, at der ikke opstår nye revner.

Vil igen tilføje, at jeg er en amatør, så tag mine råd og sandheder med et gran salt

 

[O]

Jeg fik også det tip, hvor epoxifärg blev nævnt som et godt alternativ. Så tænker jeg, at der er to strategier, enten forsegler man f.eks. med farve og radon-fogmassa og prøver at få det helt tæt. Eller så sikrer man et undertryk med en radonsug og mine tiltag ovenfor.

Du har måske misforstået mig.
Det er ikke spørgsmål om to alternativer, men om to hver for sig (meget) effektive metoder, som man kan kombinere for at få endnu bedre resultat.