Hej
Huset er bygget 1958 af blåbetong hvilket resulterer i radon i indre miljø.
Nu til mit spørgsmål - Er der nogen, der har erfaring med radontapet? Giver det nogle positive resultater? I så fald hvor meget?
Gennemsnitsværdi dig = 300
Vi skal installere FTX-system men vil sikre vores søns værelse.
Taknemmelig for svar!
Huset er bygget 1958 af blåbetong hvilket resulterer i radon i indre miljø.
Nu til mit spørgsmål - Er der nogen, der har erfaring med radontapet? Giver det nogle positive resultater? I så fald hvor meget?
Gennemsnitsværdi dig = 300
Vi skal installere FTX-system men vil sikre vores søns værelse.
Taknemmelig for svar!
Tapetet i sig fungerer sikkert udmærket, men kun hvis problemet kommer fra væggene, og I er sikre på dette. Har I en kombination af markradon og radon fra blåbeton, kan effekten blive ekstremt lav eller ubetydelig. Det er vigtigt at holde øje med, at vægge under jordniveau er højrisko for fugt, da tapetet ikke ånder.
Udgifterne til tapetet synes at være relativt lave.
Eftersom instruktionen ved opsætning af radontapet inkluderer sikret overlapning, gætter jeg på, at det er vigtigt at være lige så omhyggelig i de øvrige dele af rummet for at opnå effekt. Hvor gulv møder væg, lister, og så videre. Nu ved jeg jo ikke, hvor blåbetonen er placeret, men da den ikke kun kan være i sønnens vægge, er der en risiko for, at effekten af tapetet bliver ret lav.
Et andet tip (hvis I tror, at markradon er involveret) er at låne/købe et billigt varmeapparat og sikre, om der er træk i hjørner eller ved gulvlister.
Hvis rummet har en friskluftsventil, tætning mellem gulv/væg og radontapet, burde værdierne jo falde.
Skriv gerne en opfølgning på, hvordan det går. Der er mange tråde, hvor et problem listes, men hvor slutresultatet ikke kan spores.
Hvis I vil have specifik kontrol over netop drengens værelse, køb en radonmåler til 1600:- og monter den. Så kan I følge værdierne over tid og også få indikationer direkte på måleren, når den ligger over de anbefalede niveauer. Netop hans værelse kunne jo ligge både over eller under 300 afhængigt af luftstrømme og andet.
Så vil jeg også afslutte med at nævne, at værdien, I har i huset, bør ses som relativt lav. Det var ikke mange år siden, 400 var referenceværdien/maksgrænsen. Vi har levet med tæt på 1000 Bq/m3 i 2 år. Ejerne før opfostrede deres børn her og har haft værdier på tæt på 1000 siden begyndelsen af år 2000.
Udgifterne til tapetet synes at være relativt lave.
Eftersom instruktionen ved opsætning af radontapet inkluderer sikret overlapning, gætter jeg på, at det er vigtigt at være lige så omhyggelig i de øvrige dele af rummet for at opnå effekt. Hvor gulv møder væg, lister, og så videre. Nu ved jeg jo ikke, hvor blåbetonen er placeret, men da den ikke kun kan være i sønnens vægge, er der en risiko for, at effekten af tapetet bliver ret lav.
Et andet tip (hvis I tror, at markradon er involveret) er at låne/købe et billigt varmeapparat og sikre, om der er træk i hjørner eller ved gulvlister.
Hvis rummet har en friskluftsventil, tætning mellem gulv/væg og radontapet, burde værdierne jo falde.
Skriv gerne en opfølgning på, hvordan det går. Der er mange tråde, hvor et problem listes, men hvor slutresultatet ikke kan spores.
Hvis I vil have specifik kontrol over netop drengens værelse, køb en radonmåler til 1600:- og monter den. Så kan I følge værdierne over tid og også få indikationer direkte på måleren, når den ligger over de anbefalede niveauer. Netop hans værelse kunne jo ligge både over eller under 300 afhængigt af luftstrømme og andet.
Så vil jeg også afslutte med at nævne, at værdien, I har i huset, bør ses som relativt lav. Det var ikke mange år siden, 400 var referenceværdien/maksgrænsen. Vi har levet med tæt på 1000 Bq/m3 i 2 år. Ejerne før opfostrede deres børn her og har haft værdier på tæt på 1000 siden begyndelsen af år 2000.
Tusind tak for udførligt svar! Jeg lover at komme tilbage med resultatet.H henlin431 sagde:
Det føles som om vi er på rette vej med at sænke radonindholdet, og snart er tapeterne oppe, og den indkøbte radonmåler skal vise gode tal.
Af radonet i dag kommer 90% fra byggematerialet.
Ikke for at være overdrevent kynisk, men mange mener, at maksgrænsen bør sænkes til 100 Bq/m3 for at 200 stadig er ret meget. At I og de tidligere ejere af jeres hus har haft meget højere værdier siger jo absolut ingenting, da det meget vel kan være, at nogle af jer rammes af kræft i fremtiden pga. dette. Ikke sjovt men desværre sandt.H henlin431 sagde:
Nu skal du ikke skræmme nogen unødigt, ja med mindre hele Sverige skal flytte til udlandet. Med vores grundfjeld ligger vi udendørs mellem 10-100, visse steder 1000 allerede, og udendørs kan regnes som godt ventileret. Skandinaviske villaer ligger mellem 30 - 200 i gennemsnit indendørs, mens verden ligger på 40. Det bliver mange villaer det. Den, der bor i et hus helt uden radon, har en risiko på 0,41 % for at få lungekræft, mens man ved 200 ligger på 0,53 %. Dette er tal fra strålskyddsmyndigheten. Sandsynligvis har vi større problemer at tage fat i først. Den billigste og bedste beskyttelse er ikke at begynde at ryge.
Senest redigeret:
Er det ikke sådan, at man fjerner stråling svarende til de overflader, man sætter tapeten på?H henlin431 sagde:
Jeg mener, det er jo stråling, ikke træk eller fugt, man forsøger at stoppe.
Nu er jeg ingen ekspert inden for området, men Radon er en gas, og det farlige er, som jeg forstår det, at indånde denne gas. Har ikke hørt om radontapet, men ud fra hvad jeg kan læse, er det en gastæt tapet, som dermed forhindrer, at gassen, som blåbetongen afgiver, trænger ind i boligrummet.J Johnsson 56 sagde:
/Anton
Jeg havde samme problem som du beskriver, og jeg udskiftede et gammelt til og fra luft aggregat. Sattede et nyt ftx aggregat i og fik det indreguleret.....blev ikke godt nok, så jeg lavede en radonundersøgelse, og han justerede det om, og så blev det endelig godt. Det er nok svært at lukke radonet inde med tapet eller lignende, så det bedste er at have god til og fra ventilation med genvinding, da der er mange liter luft, der skal udskiftes.
Senest redigeret:
Jeg gik fra 680 Bq/m3 til ~70 Bq/m3 ved at installere FTX.
Begynd med ventilationen og lav en evaluering. IMO er radon tapeter spild af penge. De fungerer sikkert i laboratoriemiljøer, men i praksis er det svært at få det tæt, da man ikke folierer gulv eller loft.
Begynd med ventilationen og lav en evaluering. IMO er radon tapeter spild af penge. De fungerer sikkert i laboratoriemiljøer, men i praksis er det svært at få det tæt, da man ikke folierer gulv eller loft.
De flere her skriver, så er radon en gas, som man bedst ventilerer væk.
Bemærk, at man siden i sommer kan få op til 25.000 kr. i tilskud til radonsanering fra Boverket (behandles af Länsstyrelsen). Jeg har lige installeret et FTX-system og får 25.000 i tilskud til materialomkostningen.
Ved måling sidste vinter havde vi ca. 300 bq/m3. Jeg skal lige i disse dage påbegynde opfølgningsmålingen for at se, hvor stor effekt FTX-systemet har haft.
Bemærk, at man siden i sommer kan få op til 25.000 kr. i tilskud til radonsanering fra Boverket (behandles af Länsstyrelsen). Jeg har lige installeret et FTX-system og får 25.000 i tilskud til materialomkostningen.
Ved måling sidste vinter havde vi ca. 300 bq/m3. Jeg skal lige i disse dage påbegynde opfølgningsmålingen for at se, hvor stor effekt FTX-systemet har haft.
Nu har vi jo justeret værdierne (via diverse tiltag, som jeg har skrevet en lang tråd om separat) og ligger på omkring 50 indenfor og omkring 150 i krybekælderen. Jeg ville ikke have det til at lyde som om, vi accepterede værdier på 1000 på nogen måde. Målet er nok som med dødeligheden i trafikken, det vil sige at få det ned til 0. Problemet er jo, at jo tættere på 0 man kommer, desto dyrere bliver det, da de sidste procenter er ekstra svære at komme til.M MartinP666 sagde:
Så en generel kommentar omkring målinger den værste tid på året, som af en eller anden grund kaldes års middelværdi. Det er lidt sjovt. Man måler den tid af året, hvor man har det mest lukket, og generelt dermed får absolut de værste værdier. Så kalder man det års middelværdi. Det virker helt ulogisk. Jeg har i over et år målt døgnet rundt og ved, at jeg under vintermånederne ligger på 970, mens jeg om sommeren ligger på omkring 40. Det bliver ikke noget års middelværdi på over 900 af det, trods papiret jeg har, hvor det fremgår netop denne info fra måleinstituttet.
Men det spiller selvfølgelig ingen rolle, hvad jeg synes. Retningslinjerne er jo sat.
I øvrigt er der en del at læse om fejlmargenen på de målere, man bestiller hjem og derefter sender ind. Interessant læsning for dem, der vil nørde lidt ekstra.
Jeg synes personligt, det er fantastisk sjovt med alle, der er interesserede i at læse/skrive om dette og deltage i diskussioner. Der er jo en grund til, at Danmarks kommuner gjorde udsendelser til ekstremt mange husstande for noget tid siden om netop radon.
Jeg har ikke helt forstået det der med FTX. Flere anbefaler det som en metode/delmetode for radonløsning, men der er dem, der hævder at det ikke er optimalt at sætte FTX-systemerne med et overtryk, som gør at man presser luft ned i fundamentet. Løsningen er så selvfølgelig at sætte det på grænsen, så der er minimalt overtryk i huset.K KjellTimell sagde:
Men hvad sker der dele af året, når trykket udefra øger eller mindsker? Er du der og justerer systemet, eller klarer det sig automatisk?
FTX ventilerer ikke grunden, det er et normalt mekanisk ventilationssystem med varmegenvinding. Du har fraluft i køkken/vådrum og tilluft i V-rum og soveværelse.
Man skal aldrig have overtryk, det handler ikke om at forhindre gasserne i at komme ind, men om at ventilere huset så meget, at gasserne bliver fortyndet og dermed får sænkede værdier.
Som en bonus får man et bedre indeklima, med varmegenvindingen sørger man for, at tilluften er forvarmet og komfortabel. I ældre huse med naturligt træk, hvor man har installeret en varmepumpe i stedet for olieovnen, er fordelene med FTX mange flere end bare en radonsanering.
Forskellen fra almindelig ventilation ifølge BBR er, at man øger luftcirkulationen for at komme ned i rimelige værdier, jo højere cirkulation jo lavere værdier kan man generelt sige.
Projekterer man ventilationen med viden om, at det er mod radon dimensionerer man derefter. Eksempelvis går man op i kanaldimensioner, installerer flere lyddæmpere, tager en størrelse større aggregat, som ikke behøver gå tæt på max-omdrejninger for at kunne omsætte mere luft uden at det larmer mere end en almindelig ventilation.
FTX er den primære foranstaltning, når radonet kommer fra byggematerialet. Men der er dem, der har haft succes med FTX også ved jordradon. Hvis jeg ikke tager fejl, er @Ropia en, der har haft succes med FTX ved jordradon.
Man skal aldrig have overtryk, det handler ikke om at forhindre gasserne i at komme ind, men om at ventilere huset så meget, at gasserne bliver fortyndet og dermed får sænkede værdier.
Som en bonus får man et bedre indeklima, med varmegenvindingen sørger man for, at tilluften er forvarmet og komfortabel. I ældre huse med naturligt træk, hvor man har installeret en varmepumpe i stedet for olieovnen, er fordelene med FTX mange flere end bare en radonsanering.
Forskellen fra almindelig ventilation ifølge BBR er, at man øger luftcirkulationen for at komme ned i rimelige værdier, jo højere cirkulation jo lavere værdier kan man generelt sige.
Projekterer man ventilationen med viden om, at det er mod radon dimensionerer man derefter. Eksempelvis går man op i kanaldimensioner, installerer flere lyddæmpere, tager en størrelse større aggregat, som ikke behøver gå tæt på max-omdrejninger for at kunne omsætte mere luft uden at det larmer mere end en almindelig ventilation.
FTX er den primære foranstaltning, når radonet kommer fra byggematerialet. Men der er dem, der har haft succes med FTX også ved jordradon. Hvis jeg ikke tager fejl, er @Ropia en, der har haft succes med FTX ved jordradon.
Dette betyder altså, at man justerer systemet til at udskifte så meget luft, at radonet til sidst når tilstrækkeligt lave niveauer? Men det kan vel blive en dyr affære i de tilfælde, hvor man er nødt til at udskifte betydeligt mere luft end, hvad der normalt ville være rimeligt (al luft hver anden time). Øget luftcirkulation vil vel øge driftsomkostningerne, hvis vi antager, at varmegenvinding ikke sker 100%?
Ved radon i konstruktionen forstår jeg alligevel hele ræsonnementet. Antallet af alternativer er jo ikke så mange, hvis radonet konstant tilføres indendørs.
Ved radon i konstruktionen forstår jeg alligevel hele ræsonnementet. Antallet af alternativer er jo ikke så mange, hvis radonet konstant tilføres indendørs.
Radon er en gas. Har du radon i konstruktionen, som blåbetong, kan du indkapsle gassen med radontapet. Jeg har ved nogle lejligheder arbejdet med radontapet, og kunder har bekræftet, at det har givet resultater, men jeg har ingen tal. Det gælder om at være meget omhyggelig, fjerne lister osv. for derefter at tætne mod gulv og loft. Derefter er det bare at spartle og male/tapetsere på væggene.