Pudsfasade synes at være en hel videnskab.

Er der nogen på forummet, der vil dele deres erfaringer omkring fin eller grov puds?
Færdigblandet i farve eller sprøjtemalet efter.

Hvad er godt og dårligt fra et kvalitet og prissynspunkt????
 
Vi har lidt grovere struktur på vores facade og oplever, at den er lidt mere "levende" end helt glatte facader. Vores mørtel blev blandet af firmaet, der sprøjtede det på. De måtte blande og sprøjte nogle gange, før vi var tilfredse med farven, men det gik alligevel forholdsvis hurtigt at sprøjte huset. Er det et nyt hus, I skal pudse? Vi har et stenhus bygget i 1949. Altså intet reviteret hus. Har set eksempler på nyreviterede "plankehuse", der efter bare et par år har set forfærdelige ud pga. sætninger. Prisen på puds varierer nok meget afhængigt af, hvor i landet det er. I den lille by, vi bor i, måtte vi betale 45000:- + moms for et 120m2 stort hus. Der indgik stilladser i ca. 1,5 måned, så vi kunne male alle vindskeder og vinduer osv.
 
600 kr/m2
 
Hej Gutte.
Det er et hus med en gammel del og en tilbygning.
45000kr er det inkl mtrl og arbejdsomkost?
Brugte I puds som var færdigblandet med kuløren?
 
Det er prisen for ALT. Så udnytter vi ROT-fradraget, så vi får tilbage ca. 10000:-. Virksomheden, der udførte det, blandede selv byggematerialet. Det bliver billigere, og samtidig får man en "unik" farve på huset. Vi overvejede længe at vælge en farve med NCS-kode, men fandt ikke noget, vi ville have til 100%. Derimod tog vi udgangspunkt i en farveprøve med NCS-nummer. Så sprøjtede de en plet, og derefter kunne vi bestemme, om den skulle være lysere eller mørkere. De måtte sprøjte et antal gange, før vi var tilfredse ;D
 
"Har set eksempler på nyreviterede 'plankehuse', som efter bare et par år har set forfærdelige ud pga. sætninger."

Hvad er "reviterat"? Er det denne frygtelige skæbne, der venter vores plankehus om nogle år????

/ Gitta
 
Reviteret er når huset har en træstomme og derefter gips eller cellplastplader og derefter puds på det. De huse jeg har set er nybyggede huse. I et som har stået mange år er risikoen ikke så stor for at det sætter sig meget mere.
 
Gamle revetering blev lavet lidt anderledes (uden gips eller celplast). Man sømrede ofte noget, der kunne bære pudset, f.eks. hønsenet, stråmåtte på plankerne og pudsede med kalkpuds. Kalkpudsen er ikke så stiv og kan godt samarbejde med plankens bevægelser, men klarer selvfølgelig ikke hvor store sætninger som helst. Ang. fin og grov puds så tror jeg, at navnene antyder, hvor fin eller hvor grov sand blandes i pudset. Den grove blanding skal altid lægges under, og så slutpudser man med finkornet blanding. Alt dette for at kapillarkræfter skulle drive vandet ud til overfladen og ikke ind i væggen, så pudset ville tørre hurtigt efter regn. Sådan var det i hvert fald, da man lagde kalkpudset tidligere. Selve overfladen kunne være glatpudset eller lagt på med en kost. Så meget om fortiden ;)
Nu om dage gælder helt andre materialer og teknikker, og det ved jeg ingenting om :(. Som Gutte skriver, kan det gå galt med ny teknologi nogle gange.
gaia
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.