Hej!
Her kommer min debut på dette eminente forum.
Jeg har bygget en støttemur (50-60 cm høj) og har planlagt at pudse den. Det handler om ca. 50 m2 overflade.
Alt arbejde er gjort, inden jeg kom ind på dette forum, så det er ingen idé at spørge, om jeg har gjort det rigtigt. Jeg har i hvert fald støbt en sokkel (6-8 cm) med armering under muren for at forhindre sætninger. Inden for muren er der dræning og en platonmåtte for at mindske risikoen for, at fugt trænger ind i lecablokkene. Desuden har jeg netnet alle stolper for at styrke hjørnerne.
Billeder:
http://www.sbbk.se/team_gallery.php?category=328
Nu er min overvejelse, hvilken type pudsemetode jeg skal bruge. Min idé er at påføre puds B eller C for hånd ved hjælp af støtteribber og save til en jævn overflade og på dette lægge "'ædelpuds" eller "sprita" for hånd. Derefter maler jeg med en eller anden silikonebaseret farve.
Jeg har ikke tænkt på grundpudsning, da alle siger, at vedhæftningsevnen er meget god i Lecablokke.
Tænker jeg rigtigt?
Her kommer min debut på dette eminente forum.
Jeg har bygget en støttemur (50-60 cm høj) og har planlagt at pudse den. Det handler om ca. 50 m2 overflade.
Alt arbejde er gjort, inden jeg kom ind på dette forum, så det er ingen idé at spørge, om jeg har gjort det rigtigt. Jeg har i hvert fald støbt en sokkel (6-8 cm) med armering under muren for at forhindre sætninger. Inden for muren er der dræning og en platonmåtte for at mindske risikoen for, at fugt trænger ind i lecablokkene. Desuden har jeg netnet alle stolper for at styrke hjørnerne.
Billeder:
http://www.sbbk.se/team_gallery.php?category=328
Nu er min overvejelse, hvilken type pudsemetode jeg skal bruge. Min idé er at påføre puds B eller C for hånd ved hjælp af støtteribber og save til en jævn overflade og på dette lægge "'ædelpuds" eller "sprita" for hånd. Derefter maler jeg med en eller anden silikonebaseret farve.
Jeg har ikke tænkt på grundpudsning, da alle siger, at vedhæftningsevnen er meget god i Lecablokke.
Tænker jeg rigtigt?
Tak for dit svar Tompa!
Jeg vil gerne stille følgende opfølgende spørgsmål, da jeg aldrig har arbejdet med puds før.
Køber man "almindelig" cement, kalk og fint sand og blander dette sammen? For mig lyder det rimeligt, men jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal holde proportionerne for at få en holdbar puds. Flere har dog nævnt netop, at man skal bruge "betonpuds" for at få en hård og god overflade så jeg tror på dit forslag, hvis blot jeg lærer, hvordan jeg skal få mørtlen blandet. Måske står det på en varedeklaration/informationsblad hos producenterne?
Jeg har også fået tippet at strukturbehandle overfladen med en våd børste så det ser ud til at være en fornuftig vej at gå. Først og fremmest gælder det om at få mørtlen blandet.
Tak indtil videre.
Jeg vil gerne stille følgende opfølgende spørgsmål, da jeg aldrig har arbejdet med puds før.
Køber man "almindelig" cement, kalk og fint sand og blander dette sammen? For mig lyder det rimeligt, men jeg har ingen anelse om, hvordan jeg skal holde proportionerne for at få en holdbar puds. Flere har dog nævnt netop, at man skal bruge "betonpuds" for at få en hård og god overflade så jeg tror på dit forslag, hvis blot jeg lærer, hvordan jeg skal få mørtlen blandet. Måske står det på en varedeklaration/informationsblad hos producenterne?
Jeg har også fået tippet at strukturbehandle overfladen med en våd børste så det ser ud til at være en fornuftig vej at gå. Først og fremmest gælder det om at få mørtlen blandet.
Tak indtil videre.
Angående betonpuds og andre færdige produkter har jeg aldrig brugt dem og ved ikke, hvad de egentlig er. Men min mistanke er, at de er almindelig cement, kalk og sand færdigblandet, og dette til en enorm overpris. Men som sagt, så ved jeg intet om dem.
Derimod har jeg både støbt, muret og pudset en hel del uden at have haft behov for disse færdigprodukter. Angående blandingsforhold for pudsning så må jeg lige tjekke, det var et stykke tid siden, jeg pudsede sidst, jeg mener, at det handler om 1 del cement, 4 dele fint sand samt ¼ kalk. Er dog ikke sikker, men vender tilbage når jeg har kigget i min opskriftsbog, ellers ved nogen måske forholdene på rygraden.
Angående slamning så har jeg ikke prøvet det, selvom jeg ved, at mange anbefaler dette. Min egen erfaring er, at hvis pudset får hærde ordentligt, inden jeg bruger silikatmaling, så er der ikke noget rutemønster, der trænger igennem. En anden fordel ved slamning skulle være, at pudset sidder bedre, men jeg har indtil videre ikke oplevet, at mit puds er faldet af. Man skal dog kaste pudset, så det går ind i porerne på lecablokkene. Det er også vigtigt at eftervande og holde pudset fugtigt, når det begynder at hærde, da lecablokkene suger noget vand til sig, og så bliver pudset dårligt.
Tompa
Derimod har jeg både støbt, muret og pudset en hel del uden at have haft behov for disse færdigprodukter. Angående blandingsforhold for pudsning så må jeg lige tjekke, det var et stykke tid siden, jeg pudsede sidst, jeg mener, at det handler om 1 del cement, 4 dele fint sand samt ¼ kalk. Er dog ikke sikker, men vender tilbage når jeg har kigget i min opskriftsbog, ellers ved nogen måske forholdene på rygraden.
Angående slamning så har jeg ikke prøvet det, selvom jeg ved, at mange anbefaler dette. Min egen erfaring er, at hvis pudset får hærde ordentligt, inden jeg bruger silikatmaling, så er der ikke noget rutemønster, der trænger igennem. En anden fordel ved slamning skulle være, at pudset sidder bedre, men jeg har indtil videre ikke oplevet, at mit puds er faldet af. Man skal dog kaste pudset, så det går ind i porerne på lecablokkene. Det er også vigtigt at eftervande og holde pudset fugtigt, når det begynder at hærde, da lecablokkene suger noget vand til sig, og så bliver pudset dårligt.
Tompa
Jeg er kommet frem til følgende.
Mine forudsætninger gør, at jeg vil bruge Torrbruk. Dyrere, men i betragtning af at det "kun" drejer sig om ca. 50 m2, bliver det stadig kun en omkostning på ca. 3.000 kr.
Jeg ignorerer grundpudsning, da det alligevel handler om en støttemur, som vi senere skal male. Derfor bekymrer jeg mig ikke om "rutemønstret," der kan opstå. Lecan bør have tilstrækkelig vedhæftningsevne alligevel.
Jeg føler, at jeg har to valg.
------------------------------
1. Enlagspuds.
Valget bliver Puds B, som jeg påfører manuelt og trækker af med en retskinne.
Derefter bruger jeg en pudsebræt og skaber struktur med en hård børste eller lignende.
Så maler jeg overfladen med passende maling.
-------------------------------
2. Tolagspuds
Jeg pudser med Puds B og trækker af med en retskinne.
Når dette er tørret lidt, påfører jeg et nyt lag med stænkpuds eller spritpuds for at skabe en ujævn struktur på muren.
Derefter sprøjtemaler jeg den sprittede overflade.
---------------------------
Pudslisterne laver jeg af armeringsjern, som jeg fastgør med beton. Alternativt saver jeg lister af støbeplyfa, som jeg sømmer fast, men jeg oplever, at armeringsjern-modellen skaber mindre behov for fyld, når de fjernes.
Hvad angår Tompas råd om Beton, Kalk og Sand, har jeg nu lært, at dette netop er det, der indgår i Torrbruken. Forskellene mellem klasse A, B og C er just proportionerne. B virker til at være den proportion, som Tompa var inde på, og det anbefaler både Finja og Maxit. Overpris er sikkert sandt, men som sagt gør min uvidenhed i håndværket og mængden, der er nødvendig, at jeg satser på Torrbruk.
Jeg vil også sørge for at eftervande ordentligt ifølge Tompas råd.
Den eneste bekymring, jeg har lige nu, er, hvordan jeg skal "splatte" ydersiden, dvs., "stænke" på overfladen. Jeg er ikke bange for at prøve nye metoder (dvs., jeg har ikke nogen metode lige nu :-/), og en grov pensel og et svirp med håndleddet er vel det, der ligger nærmest. Er der nogen, der har et tip til dette?
Mine forudsætninger gør, at jeg vil bruge Torrbruk. Dyrere, men i betragtning af at det "kun" drejer sig om ca. 50 m2, bliver det stadig kun en omkostning på ca. 3.000 kr.
Jeg ignorerer grundpudsning, da det alligevel handler om en støttemur, som vi senere skal male. Derfor bekymrer jeg mig ikke om "rutemønstret," der kan opstå. Lecan bør have tilstrækkelig vedhæftningsevne alligevel.
Jeg føler, at jeg har to valg.
------------------------------
1. Enlagspuds.
Valget bliver Puds B, som jeg påfører manuelt og trækker af med en retskinne.
Derefter bruger jeg en pudsebræt og skaber struktur med en hård børste eller lignende.
Så maler jeg overfladen med passende maling.
-------------------------------
2. Tolagspuds
Jeg pudser med Puds B og trækker af med en retskinne.
Når dette er tørret lidt, påfører jeg et nyt lag med stænkpuds eller spritpuds for at skabe en ujævn struktur på muren.
Derefter sprøjtemaler jeg den sprittede overflade.
---------------------------
Pudslisterne laver jeg af armeringsjern, som jeg fastgør med beton. Alternativt saver jeg lister af støbeplyfa, som jeg sømmer fast, men jeg oplever, at armeringsjern-modellen skaber mindre behov for fyld, når de fjernes.
Hvad angår Tompas råd om Beton, Kalk og Sand, har jeg nu lært, at dette netop er det, der indgår i Torrbruken. Forskellene mellem klasse A, B og C er just proportionerne. B virker til at være den proportion, som Tompa var inde på, og det anbefaler både Finja og Maxit. Overpris er sikkert sandt, men som sagt gør min uvidenhed i håndværket og mængden, der er nødvendig, at jeg satser på Torrbruk.
Jeg vil også sørge for at eftervande ordentligt ifølge Tompas råd.
Den eneste bekymring, jeg har lige nu, er, hvordan jeg skal "splatte" ydersiden, dvs., "stænke" på overfladen. Jeg er ikke bange for at prøve nye metoder (dvs., jeg har ikke nogen metode lige nu :-/), og en grov pensel og et svirp med håndleddet er vel det, der ligger nærmest. Er der nogen, der har et tip til dette?
I betragtning af mængden synes jeg, at du træffer det rigtige valg.
Med hensyn til at få frem en overfladestruktur, så vent, indtil det er begyndt at hærde lidt passende, tag derefter en bred og vid stiv børste, som du dypper i vand, så den holder sig våd. Du behøver ikke bruge nogen snert eller tryk her, hvis børsten har den rette stivhed. Almindelig pensel er for blød og piassavakvast alt for stiv. Hvis mørtelen har hærdet lidt passende, vil vandet i børsten nu børste overfladen, så den bliver lidt kornet, og hvis fjernelsen ikke er alt for ujævn, får du en overflade, der ser homogen og pæn ud.
Prøv gerne på en løs bit leca, så du ved, hvor meget det skal hærde, før du børster. For tidligt, og du børster pudsen væk, og for sent har det ingen virkning.
Tompa
Med hensyn til at få frem en overfladestruktur, så vent, indtil det er begyndt at hærde lidt passende, tag derefter en bred og vid stiv børste, som du dypper i vand, så den holder sig våd. Du behøver ikke bruge nogen snert eller tryk her, hvis børsten har den rette stivhed. Almindelig pensel er for blød og piassavakvast alt for stiv. Hvis mørtelen har hærdet lidt passende, vil vandet i børsten nu børste overfladen, så den bliver lidt kornet, og hvis fjernelsen ikke er alt for ujævn, får du en overflade, der ser homogen og pæn ud.
Prøv gerne på en løs bit leca, så du ved, hvor meget det skal hærde, før du børster. For tidligt, og du børster pudsen væk, og for sent har det ingen virkning.
Tompa
Hej Tompa!
Nu er jeg gået i gang.
Jeg har nu prøvet mig frem, men eftersom jeg er alene når jeg arbejder så er det et frygteligt sjov at blande, pudse, rive af, fjerne afstandslister og fylde dem igen og så rive af fyldningerne på det rette tidspunkt... PUST!
Jeg lavede afstandslister af støbekrydsfiner i stedet for armeringsjern. Jernene var alt for svære at sætte fast. Jeg har en god kløvsav, så jeg kunne lave præcise afstande til pudset.
Jeg har revet af med en skurebørste. Først river jeg, når det lige er blevet lidt hårdt, og så gør jeg det om, når det er halvt brændt. Jeg bruger samme skurebørste, men det bliver en perfekt mix af hård og blød rivning, når jeg bruger skurebørsten.
Når pudset er blødt, hænger der puds fast i børsten, og det river hårdt i pudset. Lidt som en rivebræt, men lidt "blødere". Når pudset er brændt mere, hænger der ikke puds fast i børsten, og dens bløde børster fremhæver blot de små sten i pudset. På den måde får jeg et godt alternativ til overfladen, hvis nu konen nøjes med det
I andet fald har jeg kigget på en spritpudsemaskine, der koster ca. 700 kr, men eftersom jeg fra begyndelsen havde et tilbud på 20.000 (?!) fra en murer, er der meget budget tilbage i projektet. ;D
Vi får se, hvad det bliver til. Jeg vil naturligvis vise nogle billeder, når jeg er færdig.
Nu er jeg gået i gang.
Jeg har nu prøvet mig frem, men eftersom jeg er alene når jeg arbejder så er det et frygteligt sjov at blande, pudse, rive af, fjerne afstandslister og fylde dem igen og så rive af fyldningerne på det rette tidspunkt... PUST!
Jeg lavede afstandslister af støbekrydsfiner i stedet for armeringsjern. Jernene var alt for svære at sætte fast. Jeg har en god kløvsav, så jeg kunne lave præcise afstande til pudset.
Jeg har revet af med en skurebørste. Først river jeg, når det lige er blevet lidt hårdt, og så gør jeg det om, når det er halvt brændt. Jeg bruger samme skurebørste, men det bliver en perfekt mix af hård og blød rivning, når jeg bruger skurebørsten.
Når pudset er blødt, hænger der puds fast i børsten, og det river hårdt i pudset. Lidt som en rivebræt, men lidt "blødere". Når pudset er brændt mere, hænger der ikke puds fast i børsten, og dens bløde børster fremhæver blot de små sten i pudset. På den måde får jeg et godt alternativ til overfladen, hvis nu konen nøjes med det
I andet fald har jeg kigget på en spritpudsemaskine, der koster ca. 700 kr, men eftersom jeg fra begyndelsen havde et tilbud på 20.000 (?!) fra en murer, er der meget budget tilbage i projektet. ;D
Vi får se, hvad det bliver til. Jeg vil naturligvis vise nogle billeder, når jeg er færdig.
Hej Peter!
Egentlig er det jo først bagefter, at man ved, om det var værd at gøre arbejdet. Efter at have arbejdet 15-16 timer i træk lørdag til mandag var jeg som en zombie tirsdag på arbejdet. Trods det fortryder jeg ikke, at jeg turde teste.
Skal man lave mindre og mere overskuelige projekter, er det helt klart værd besværet. Jeg konstaterer, at materialomkostningen for pudsen (inkl. 9 stk. netmede stolper) har beløbet sig til ca. 2.500 kroner, hvis man nøjes med håndbørstet eller kostet overflade, som ikke er malet eller farvet. Overfladen udgør ca. 40-45 m2. Da har jeg anvendt tørmørtel, som er meget dyrere end cement, kalk og sand, som man blander selv.
Eftersom jeg har gjort et grundigt arbejde med betonsål under muren og armerede lecablokke, er muren nu snorlige med en fin, let ruget overflade. Naboerne stopper bilerne og giver opmuntrende tilråb over resultatet, så det virker som om, der er flere end jeg, der synes, det bliver flot.
En af udfordringerne hidtil har været, at jeg arbejder alene, hvilket gør, at jeg ikke kan være så effektiv, som jeg kunne ønske. At kaste op pudsen lærte man hurtigt, og eftersom jeg har tørmørtel, er det bare at tilsætte den rigtige mængde vand for at få den passende klistret. Udfordringen er hjørnerne på stolperne, som let bliver for våde og porøse og slipper. Plane overflader, som en husvæg, burde man kunne rationalisere måden at få op pudsen på ved at presse den med en pudsebræt.
Billeder kommer så småningom.
Egentlig er det jo først bagefter, at man ved, om det var værd at gøre arbejdet. Efter at have arbejdet 15-16 timer i træk lørdag til mandag var jeg som en zombie tirsdag på arbejdet
. Trods det fortryder jeg ikke, at jeg turde teste.Skal man lave mindre og mere overskuelige projekter, er det helt klart værd besværet. Jeg konstaterer, at materialomkostningen for pudsen (inkl. 9 stk. netmede stolper) har beløbet sig til ca. 2.500 kroner, hvis man nøjes med håndbørstet eller kostet overflade, som ikke er malet eller farvet. Overfladen udgør ca. 40-45 m2. Da har jeg anvendt tørmørtel, som er meget dyrere end cement, kalk og sand, som man blander selv.
Eftersom jeg har gjort et grundigt arbejde med betonsål under muren og armerede lecablokke, er muren nu snorlige med en fin, let ruget overflade. Naboerne stopper bilerne og giver opmuntrende tilråb over resultatet, så det virker som om, der er flere end jeg, der synes, det bliver flot.
En af udfordringerne hidtil har været, at jeg arbejder alene, hvilket gør, at jeg ikke kan være så effektiv, som jeg kunne ønske. At kaste op pudsen lærte man hurtigt, og eftersom jeg har tørmørtel, er det bare at tilsætte den rigtige mængde vand for at få den passende klistret. Udfordringen er hjørnerne på stolperne, som let bliver for våde og porøse og slipper. Plane overflader, som en husvæg, burde man kunne rationalisere måden at få op pudsen på ved at presse den med en pudsebræt.
Billeder kommer så småningom.
Sjovt at det blev godt Shrek.
Hjørnerne laves lettest ved at sømme en brædde på gavlen som stikker ud som støtte. Derefter på med puds på den ene side. Når det er hærdet, fjernes brædden og den resterende side pudses. Når jeg har pudset, trækker jeg faktisk heller ikke overfladen med en brædde, så den bliver helt jævn, men bruger i stedet en passende træklods og trækker på fri hånd. Det gør, at overfladen ikke bliver perfekt plan, men får i stedet en fornemmelse af håndværk, snarere end præfabrikerede elementer. Efter børstningen skal man dog stå tæt på for at se dette. Men jeg synes, det giver væggen mere liv, og det kan ses, at nogen har stået der og svedt. Desuden går det hurtigere.
Hvis nogen bliver inspireret til at lave egen mur, så ville jeg dog have lavet soklen lidt tykkere, hvis det var muligt. Ca. 20 cm ville jeg foretrække, lidt afhængig af hvordan jorden under ser ud.
Tompa
Hjørnerne laves lettest ved at sømme en brædde på gavlen som stikker ud som støtte. Derefter på med puds på den ene side. Når det er hærdet, fjernes brædden og den resterende side pudses. Når jeg har pudset, trækker jeg faktisk heller ikke overfladen med en brædde, så den bliver helt jævn, men bruger i stedet en passende træklods og trækker på fri hånd. Det gør, at overfladen ikke bliver perfekt plan, men får i stedet en fornemmelse af håndværk, snarere end præfabrikerede elementer. Efter børstningen skal man dog stå tæt på for at se dette. Men jeg synes, det giver væggen mere liv, og det kan ses, at nogen har stået der og svedt. Desuden går det hurtigere.
Hvis nogen bliver inspireret til at lave egen mur, så ville jeg dog have lavet soklen lidt tykkere, hvis det var muligt. Ca. 20 cm ville jeg foretrække, lidt afhængig af hvordan jorden under ser ud.
Tompa
Tak for hjørnetipset. Jeg havde hørt om denne metode før, men da havde jeg allerede lavet et hjørne, jeg var tilfreds med uden støtte, så jeg fortsatte med det.
Min metode var sikkert lidt mere indviklet, men det gjorde, at jeg kunne arbejde i ét stræk.
Jeg er enig med dig i, at der var mulighed for at få det til at se mere håndlavet ud, men eftersom jeg har "symmetridjævlen" i mig, blev det lige og fint overalt. Lidt kedeligt måske, men når man gør det for første gang, gør man det hellere lige og fint, end at man lægger en alt for kunstnerisk touch på det og så konstaterer, at det ikke blev pænt. Det "prefabrikerede" udseende klæder dog de lige linjer i muren.
Nu står jeg over for næste overvejelse.
Eftersom jeg i begyndelsen fjernede afstandsbrikkerne først når mørtelen var tørret, har jeg fået grimme spor i pudset efter dem, selvom jeg har været meget omhyggelig med at fylde og få det til at se pænt ud. Efter ca. 1/4 fjernede jeg distancerne "på farten", og resultatet blev fantastisk. Nu står jeg med 25% grim mur og 75% pæn mur.
Mine alternativer er at påføre 5-7 mm puds på de steder, hvor jeg har grimme mærker, og nøjes med overfladen, som den er, eller lægge på ædelpuds. Eftersom min hustru ønsker en mere struktureret overflade, har jeg bestilt en sprøjteputsapparat og vil prøve på nogle leca-blokke hvordan det føles at bruge den. Alt kan også være som det er, og så maler vi det med en god pudsfarve.
Er der nogen der har erfaring med at arbejde med en sprøjteputsapparat og hvad man skal tænke på?
Min metode var sikkert lidt mere indviklet, men det gjorde, at jeg kunne arbejde i ét stræk.
Jeg er enig med dig i, at der var mulighed for at få det til at se mere håndlavet ud, men eftersom jeg har "symmetridjævlen" i mig, blev det lige og fint overalt. Lidt kedeligt måske, men når man gør det for første gang, gør man det hellere lige og fint, end at man lægger en alt for kunstnerisk touch på det og så konstaterer, at det ikke blev pænt. Det "prefabrikerede" udseende klæder dog de lige linjer i muren.
Nu står jeg over for næste overvejelse.
Eftersom jeg i begyndelsen fjernede afstandsbrikkerne først når mørtelen var tørret, har jeg fået grimme spor i pudset efter dem, selvom jeg har været meget omhyggelig med at fylde og få det til at se pænt ud. Efter ca. 1/4 fjernede jeg distancerne "på farten", og resultatet blev fantastisk. Nu står jeg med 25% grim mur og 75% pæn mur.
Mine alternativer er at påføre 5-7 mm puds på de steder, hvor jeg har grimme mærker, og nøjes med overfladen, som den er, eller lægge på ædelpuds. Eftersom min hustru ønsker en mere struktureret overflade, har jeg bestilt en sprøjteputsapparat og vil prøve på nogle leca-blokke hvordan det føles at bruge den. Alt kan også være som det er, og så maler vi det med en god pudsfarve.
Er der nogen der har erfaring med at arbejde med en sprøjteputsapparat og hvad man skal tænke på?
Pudsen tager et par dage om at brænde og lysner i farve i løbet af tiden. At der bliver små farveforskelle er ikke helt usædvanligt. Først ser det ud som store forskelle, men efter en uges tid plejer forskellene at være meget små. I dit tilfælde ville jeg holde muren fugtig og afvente et par dage, indtil det er brændt færdigt. Derefter burde farven kunne dække de tilbageværende forskelle. Selv er jeg svag for silikatfarve på puds (kalk er også billigt og godt, men kræver mere arbejde. Kræver også mere vedligeholdelse). Angående anden overfladebehandling har jeg ingen erfaring.
Efter at have læst igen, så har jeg måske misforstået dig, er det sådan, at du får en niveauforskel eller revner der, hvor lægterne sad? Har i så fald ingen klokkeklar løsning, men det kunne måske lade sig gøre at lægge en meget tynd slam på. Risikoen er dog stor for, at denne vil skalle af i flager, og det bliver ikke kønt.
Tompa
Efter at have læst igen, så har jeg måske misforstået dig, er det sådan, at du får en niveauforskel eller revner der, hvor lægterne sad? Har i så fald ingen klokkeklar løsning, men det kunne måske lade sig gøre at lægge en meget tynd slam på. Risikoen er dog stor for, at denne vil skalle af i flager, og det bliver ikke kønt.
Tompa
Hej til jer som er interesserede i, hvordan det går med min mur.
Vi har nu besluttet os for, hvordan vi går videre.
Vi vil lægge et lag med sprit-, overflade- eller ædelpuds (det er Beijers, der hjælper os med, hvad vi skal have) som vi vil påføre med en Stænkputsapparat.
Vi har valgt en pigmenteret mørtel med standardfarve, der ligger i samme tone som det lyse grønne på vores hus.
Jeg har som sagt aldrig arbejdet med en Stænkputsapparat før, men jeg har jo heller ikke bygget en mur tidligere for den sags skyld...
Med Stænkputsapparaten og pigmenteret mørtel regner jeg med at udjævne de ujævnheder og farveforskelle, der nu findes.
Det, jeg kan konstatere, er, at ved at stænkputse får man lidt mere struktur (vi har set på prøver) end hvad vi har børstet frem. Fordelen ved at "bare" børste frem en struktur og derefter male er jo, at man slipper for trin med at overfladepudse (og sparer lidt penge), men med pigmenteret mørtel slipper vi jo for at male. Resultatet af vores valg tror jeg dog vil blive bedre end den nuværende frembørstede struktur giver.
Ser frem til at begynde at træne med stænkputsapparaten! ;D
Vi har nu besluttet os for, hvordan vi går videre.
Vi vil lægge et lag med sprit-, overflade- eller ædelpuds (det er Beijers, der hjælper os med, hvad vi skal have) som vi vil påføre med en Stænkputsapparat.
Vi har valgt en pigmenteret mørtel med standardfarve, der ligger i samme tone som det lyse grønne på vores hus.
Jeg har som sagt aldrig arbejdet med en Stænkputsapparat før, men jeg har jo heller ikke bygget en mur tidligere for den sags skyld...
Med Stænkputsapparaten og pigmenteret mørtel regner jeg med at udjævne de ujævnheder og farveforskelle, der nu findes.
Det, jeg kan konstatere, er, at ved at stænkputse får man lidt mere struktur (vi har set på prøver) end hvad vi har børstet frem. Fordelen ved at "bare" børste frem en struktur og derefter male er jo, at man slipper for trin med at overfladepudse (og sparer lidt penge), men med pigmenteret mørtel slipper vi jo for at male. Resultatet af vores valg tror jeg dog vil blive bedre end den nuværende frembørstede struktur giver.
Ser frem til at begynde at træne med stænkputsapparaten! ;D