Hej,
Min kones slægt (polakker) er i gang med at renovere vores nye gamle hus. Det har stort set brug for en totalrenovering. Jeg har et spørgsmål om vægge.
Ydervæggen er af tegl i to lag. Den tidligere ejer havde en tretexplade + masonit på indersiden. Størstedelen er ret fugtskadet i dag.
Efter at have revet tretexen ned finder vi en ret jævn og fin "cementoverflade". Polakkerne er glade for dette og siger, at det bliver perfekt at spartle direkte på cementen.
Mit spørgsmål til dem der ved: Kan man gøre sådan? Spontant føler jeg, at der mangler en dampspærre, eller tager jeg fejl?
Bør måske tilføje, at vi senere planlægger at efterisolere huset udvendigt. Formentlig med 10 cm celleplast og puds ovenpå.
Taknemlig for hurtige gode svar.. Ved ikke hvor længe jeg kan holde dem fra at gå i gang med puds og spartel...
/Kristian
Min kones slægt (polakker) er i gang med at renovere vores nye gamle hus. Det har stort set brug for en totalrenovering. Jeg har et spørgsmål om vægge.
Ydervæggen er af tegl i to lag. Den tidligere ejer havde en tretexplade + masonit på indersiden. Størstedelen er ret fugtskadet i dag.
Efter at have revet tretexen ned finder vi en ret jævn og fin "cementoverflade". Polakkerne er glade for dette og siger, at det bliver perfekt at spartle direkte på cementen.
Mit spørgsmål til dem der ved: Kan man gøre sådan? Spontant føler jeg, at der mangler en dampspærre, eller tager jeg fejl?
Bør måske tilføje, at vi senere planlægger at efterisolere huset udvendigt. Formentlig med 10 cm celleplast og puds ovenpå.
Taknemlig for hurtige gode svar.. Ved ikke hvor længe jeg kan holde dem fra at gå i gang med puds og spartel...
/Kristian
Slægten har ret. Stol hellere på slægtninge, der ikke ved så meget om træhuse, men kan i reglen næsten alt om et stenhus . Glem alt om plast og dampspærre i væggene, hvis du har et ordentligt murstenshus.
Gipsstøbning, der sælges under navnet GYPSUM (hvis jeg husker rigtigt), bliver perfekt på dine indvendige vægge, tror jeg. Gipsstøbning bruges også i Polen for at få en glat finish indendørs, så det materiale skulle dine medhjælpere genkende .
Godt med udvendig isolering.
Held og lykke!
gaia
. Glem alt om plast og dampspærre i væggene, hvis du har et ordentligt murstenshus. Gipsstøbning, der sælges under navnet GYPSUM (hvis jeg husker rigtigt), bliver perfekt på dine indvendige vægge, tror jeg
. Gipsstøbning bruges også i Polen for at få en glat finish indendørs, så det materiale skulle dine medhjælpere genkende . Godt med udvendig isolering
.Held og lykke!
gaia
Medlem
· Västra Götaland
· 545 indlæg
Ødelæg ikke huset med cellplast og tyndpuds!!! > > >
Mineraluld og tockpuds - men det kan ikke polakkerne (nogen må forklare det)
> >Mineraluld og tockpuds - men det kan ikke polakkerne (nogen må forklare det)
LyckeK har du diff. data for eps-lim, respektive facade-eps, respektive puds?
Og har du tilsvarende data for mineraluld og puds?
Tegl er jo i sig selv ret så diff. træg.
Overfladen mod isoleringen bliver jo ret varm i dette tilfælde og kan klare at drive en del fugt ud, på den anden side så magasinerer tegl meget fugt. Helst skulle man vel indpakke huset i plast og køre en affugter inden man isolerer.
Er det virkelig EPS+lim der er skaderisikoen ved den "normale" brug af de systemer?
Er det ikke snarere at fugten lukkes "koldt" ind i væggen ved isolering fra to sider, og løser du det problem med mineraluld?
Og har du tilsvarende data for mineraluld og puds?
Tegl er jo i sig selv ret så diff. træg.
Overfladen mod isoleringen bliver jo ret varm i dette tilfælde og kan klare at drive en del fugt ud, på den anden side så magasinerer tegl meget fugt. Helst skulle man vel indpakke huset i plast og køre en affugter inden man isolerer.
Er det virkelig EPS+lim der er skaderisikoen ved den "normale" brug af de systemer?
Er det ikke snarere at fugten lukkes "koldt" ind i væggen ved isolering fra to sider, og løser du det problem med mineraluld?
Medlem
· Västra Götaland
· 545 indlæg
oj då... ;D
nej jeg har ikke dem i hovedet - og gider ikke jage dem heller...
Men - her har vi et hus med massiv teglstamme! hvorfor skal vi indføre et system, der ikke automatisk samarbejder med det eksisterende.
Uden nogen data som støtte så tror jeg ikke, vi behøver at betvivle, at en cellplast er MERE diffusionsæt end en mineraluld og at et KC-mørtel er mere diffusionsåbent end et mørtel baseret på akryl eller vandafvisende KC-mørtel.
Hvis teglstenen kan regnes som varm, vil den kunne skubbe fugten et stykke ud i cellplasten, men der vil den snart møde kulden og dermed kondensere... det gør ikke noget, så længe det sker i isoleringen.
MEN hvis kondensationen sker på cellplastens overflade, vil der blive meget vand, der løber ned og ind i konstruktionen - på mineralulden findes ingen overflade at kondensere på og eventuelt kondensvand løber gennem isoleringen og nedad - på en metalplade og ud...
Lukker vi fugt inde i en væg med mineraluld, forhindrer vi den ikke i at komme derfra - selvom det tager længere tid end hvis væggen var uisoleret.
nej jeg har ikke dem i hovedet - og gider ikke jage dem heller...
Men - her har vi et hus med massiv teglstamme! hvorfor skal vi indføre et system, der ikke automatisk samarbejder med det eksisterende.
Uden nogen data som støtte så tror jeg ikke, vi behøver at betvivle, at en cellplast er MERE diffusionsæt end en mineraluld og at et KC-mørtel er mere diffusionsåbent end et mørtel baseret på akryl eller vandafvisende KC-mørtel.
Hvis teglstenen kan regnes som varm, vil den kunne skubbe fugten et stykke ud i cellplasten, men der vil den snart møde kulden og dermed kondensere... det gør ikke noget, så længe det sker i isoleringen.
MEN hvis kondensationen sker på cellplastens overflade, vil der blive meget vand, der løber ned og ind i konstruktionen - på mineralulden findes ingen overflade at kondensere på og eventuelt kondensvand løber gennem isoleringen og nedad - på en metalplade og ud...
Lukker vi fugt inde i en væg med mineraluld, forhindrer vi den ikke i at komme derfra - selvom det tager længere tid end hvis væggen var uisoleret.
Tak for tipsene.
"tjockputs" hvor tyk plejer den at være, og hvor tyk mineraluld er passende?
"varmt tegel" hvordan ved jeg, om jeg har det eller ej?
Vi vil under alle omstændigheder udsætte isoleringen til foråret eller sommeren. Jeg synes, det er blevet lidt vådt udenfor, så jeg satser på at renovere indendørs nu i stedet. Får lidt mere tid til at overbevise polakkerne om, hvilket putssystem der er bedst også... Hvis jeg selv ved det...
:-/
"tjockputs" hvor tyk plejer den at være, og hvor tyk mineraluld er passende?
"varmt tegel" hvordan ved jeg, om jeg har det eller ej?
Vi vil under alle omstændigheder udsætte isoleringen til foråret eller sommeren. Jeg synes, det er blevet lidt vådt udenfor, så jeg satser på at renovere indendørs nu i stedet. Får lidt mere tid til at overbevise polakkerne om, hvilket putssystem der er bedst også... Hvis jeg selv ved det...
:-/
Medlem
· Västra Götaland
· 545 indlæg
kig på andre indlæg fra mig her på forummet, så får du mange argumenter... :
Pudset bliver ca. 20mm, og isoleringen kan være 50-100mm (eller mere, men 100 er nok - det bliver tykke vægge alligevel)
Pudset bliver ca. 20mm, og isoleringen kan være 50-100mm (eller mere, men 100 er nok - det bliver tykke vægge alligevel)
Eftersom jeg nu plejer at agere djævlens advokat, eller modsat kælling.
Vælg selv.
Så kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmålstegn lidt til.
LyckeK skrev:
Den har jo en masse fibre at løbe langs, og er man virkelig garanteret, at det ikke følger fibre ind mod bagvedliggende væg?
Næste spørgsmål er rent fugtdynamisk.
Eksisterer risikoen i praksis, hvis man regner på rimelige isoleringstykkelser, rimelig indendørs fugtighed, og eksisterende udeklima?
(Og nej, du behøver ikke sidde og løse partielle differentialligninger for mig. )
Spørgsmålet om fugt i væggen pga. regn ody, inden vi monterer, ser vi bort fra i dette tilfælde.
For det er et spørgsmål for leverandøren at definere sikre intervaller/metoder.
For klarhedens skyld, så længe et materiale er rimeligt diffusionsåbent, lukker vi ikke fugt inde.
Hvilket leder videre til det, jeg tog op i sidste indlæg, men vi ser bort fra tal.
Er EPS+tynd så tæt, at det nærmer sig murstenens diffusionsværdier, hvilket vel bliver til, at EPS+tynd ikke er mere end 10 til 20 gange mere åbent.
KristianH skrev:
Ellers så tager man så tyk isolering, man kan.
Det bliver i det store hele isoleringens tykkelse, der bestemmer din vægs U-værdi.
Vælg selv.
Så kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmålstegn lidt til.
LyckeK skrev:
Har man virkelig så godt styr på, hvor vandet løber i mineralulden?
Den har jo en masse fibre at løbe langs, og er man virkelig garanteret, at det ikke følger fibre ind mod bagvedliggende væg?
Næste spørgsmål er rent fugtdynamisk.
Eksisterer risikoen i praksis, hvis man regner på rimelige isoleringstykkelser, rimelig indendørs fugtighed, og eksisterende udeklima?
(Og nej, du behøver ikke sidde og løse partielle differentialligninger for mig.
)Spørgsmålet om fugt i væggen pga. regn ody, inden vi monterer, ser vi bort fra i dette tilfælde.
For det er et spørgsmål for leverandøren at definere sikre intervaller/metoder.
For klarhedens skyld, så længe et materiale er rimeligt diffusionsåbent, lukker vi ikke fugt inde.
Hvilket leder videre til det, jeg tog op i sidste indlæg, men vi ser bort fra tal.
Er EPS+tynd så tæt, at det nærmer sig murstenens diffusionsværdier, hvilket vel bliver til, at EPS+tynd ikke er mere end 10 til 20 gange mere åbent.
KristianH skrev:
Jeg orker ikke regne, men allerede 45 mm isolering giver en betydelig forskydning af "kulden", hvilket man skal være opmærksom på, hvis man isolerer indefra.
Ellers så tager man så tyk isolering, man kan.
Det bliver i det store hele isoleringens tykkelse, der bestemmer din vægs U-værdi.