Har snart ejet et ældre hus i næsten et år, det meste er på en eller anden måde i renoveringsbehov, og det gør, at jeg ikke behøver at lave "kirurgiske" indgreb, der skal tilpasses noget allerede renoveret. Som emne så forstår I, at jeg ønskede at rive hjertevægge både nede og oppe. Hjertevæggen nede går vel på en eller anden måde gennem skorstenen (hvor den sandsynligvis er en mur, selvfølgelig?) ingen strækning er længere end 5 meter, og i en anden tråd blev der nævnt HEB 200 og HEA 180 stålbjælke. Når disse erstatter en hjertevæg, vil hele vægten komme til at hvile på 2 punkter, nemlig stolpefoden i hver ende af bjælken (selvfølgelig). Der burde der så blive en stor forøgelse af trykket mod grundmuren og hele den eksisterende væg (ydervæg i dette tilfælde i én retning, skorsten i den anden). Sig, at 2 stk. 2"6" regler giver en flade af 4"6" både oppe og ned på en stolpe, er disse flader tilstrækkelige, nedad ønsker jeg at stille den mod eksisterende grundmur ca. 70 år gammel støbt beton!! Trykket nedad kan fordeles med en konstruktion, der giver en større flade mod grundmuren selvfølgelig, men hvad er tilstrækkeligt i dette tilfælde.
Overetagens "hjertevægge" er vel ikke ægte sådanne, da de løber parallelt med skorstenen og går fra gavlydervæg til gavlydervæg. Disse vægge har da ingen væg lige under dem i underetagen. At bare åbne op en del af disse vægge og derved få et stolpetryk på en eksisterende etage "midt på gulvet sas" er vel ingen lys idé, atter engang så bliver bjælken fra ydervæg til i dette tilfælde til midten af huset, hvor trykket kan optages af den indvendige væg, der løber parallelt med gavlene. Dog endnu engang så lægger jeg i disse tilfælde næsten hele husets vægt på ydervæggene, som info så er det ca. 55 m2 i etageplanerne og i stueetagen er der 4 rum, et yderhjørne var sas en løsning, som næsten alle ældre små huse har (tror jeg). Det jeg da egentlig undrer mig over, er vel det med trykket mod ydervæggene, ikke helt sikker på om jeg har en ægte liggende tømmerkonstruktion i så fald, så er den ikke mere end 15 cm i tømmerbredde, blot at lægge en vægt på disse kan vel få en "kalvnings" effekt, hvor væggene begynder at bule ud. Noget som jeg ikke ønsker, selvfølgelig. Måske et lidt for langt og dumt spørgsmål det hele, men hvis det kan gennemføres, så har jeg mulighed for at kunne bruge hele overetagen, mens man laver en stor opgradering af hele gulvkonstruktionen i underetagen, da jeg også regner med, at jeg må udskifte en del af "sylen". Dette blev langt, håber, at nogen orker at læse og svare, takker på forhånd.
Mvh Hans O
Overetagens "hjertevægge" er vel ikke ægte sådanne, da de løber parallelt med skorstenen og går fra gavlydervæg til gavlydervæg. Disse vægge har da ingen væg lige under dem i underetagen. At bare åbne op en del af disse vægge og derved få et stolpetryk på en eksisterende etage "midt på gulvet sas" er vel ingen lys idé, atter engang så bliver bjælken fra ydervæg til i dette tilfælde til midten af huset, hvor trykket kan optages af den indvendige væg, der løber parallelt med gavlene. Dog endnu engang så lægger jeg i disse tilfælde næsten hele husets vægt på ydervæggene, som info så er det ca. 55 m2 i etageplanerne og i stueetagen er der 4 rum, et yderhjørne var sas en løsning, som næsten alle ældre små huse har (tror jeg). Det jeg da egentlig undrer mig over, er vel det med trykket mod ydervæggene, ikke helt sikker på om jeg har en ægte liggende tømmerkonstruktion i så fald, så er den ikke mere end 15 cm i tømmerbredde, blot at lægge en vægt på disse kan vel få en "kalvnings" effekt, hvor væggene begynder at bule ud. Noget som jeg ikke ønsker, selvfølgelig. Måske et lidt for langt og dumt spørgsmål det hele, men hvis det kan gennemføres, så har jeg mulighed for at kunne bruge hele overetagen, mens man laver en stor opgradering af hele gulvkonstruktionen i underetagen, da jeg også regner med, at jeg må udskifte en del af "sylen". Dette blev langt, håber, at nogen orker at læse og svare, takker på forhånd.
Mvh Hans O
Det er netop derfor, man først monterer de nye bjælker og først derefter spørger, om man kan rive væggene - for så er de jo ikke bærende længere, og man kan gøre, som man vil..... :Byggaren sagde:Om du kan lægge en plantegning af BV og ÖV op, er det lettere at se, hvad der skal gøres.
Til en begyndelse: at rive bærende dele er forbundet med byggetilladelse. Du skal altså søge tilladelse hos kommunen til at gøre det, og med ansøgningen kræves ofte en konstruktionsplan med tilhørende statiske beregninger.
For det andet: for at gennemføre foranstaltningen kræver kommunen sandsynligvis, at du udpeger en såkaldt KA (kvalitetsansvarlig), som du skal betale for.
At tale med en konstruktør er selvfølgelig klogt.
Beklager, men jeg får ikke til at kopiere ind mine plantegninger, jeg "hurtig" tegnede dem i paint og gemte dem som jpeg, men de vil ikke fastsætte sig mellem "insert image" taggene, når jeg forsøger at indsætte dem.
Byggetilladelse var det og KA, det kan selvfølgelig løses. Forstår, at det kan blive lidt for avanceret at forklare dette med ord. Det kan blive lidt svært at løse det uden at tage en konstruktør ind, som kan regne på det også. Dog tror jeg, at mange lignende huse har fået fjernet i det mindste den ene sides hjertemur. Det handler ikke om nogle kæmpelængder i mit tilfælde. Man både ser og læser ofte, hvordan bjælker erstatter vægge i huse, men der skrives ikke lige så ofte om, hvordan det øgede tryk håndteres i enderne af bjælkerne. (Det er ydervæggen, der giver mig lidt dårlige vibrationer, da den ikke er specielt kraftig, ca. 15 cm.) Angående stolpernes udformning var det for at sammenligne en overflade med en anden overflade, at jeg tog et eksempel. Det kunne også her blive en stående jernbjælke, der havde skrueforbindelse mod den liggende (regner med, det handler om jernbjælker, da de bygger mindst). Og når trykket til sidst alligevel ender på den støbte mur, kan der måske også være et forstærkningsbehov der. Det ser dog ud til, at jeg kontakter en konstruktør, inden dette eventyr begynder, tak for tippet
Angående overetagen er jeg ikke helt sikker på spærkonstruktionen og dens navn, skal se, om jeg kan finde noget på nettet at sammenligne med. Dog er det en betydeligt lettere konstruktion af OV "parallelle hjertemure", takker for svarene og skal lede lidt på nettet om emnet.
Mvh hans
Byggetilladelse var det og KA, det kan selvfølgelig løses. Forstår, at det kan blive lidt for avanceret at forklare dette med ord. Det kan blive lidt svært at løse det uden at tage en konstruktør ind, som kan regne på det også. Dog tror jeg, at mange lignende huse har fået fjernet i det mindste den ene sides hjertemur. Det handler ikke om nogle kæmpelængder i mit tilfælde. Man både ser og læser ofte, hvordan bjælker erstatter vægge i huse, men der skrives ikke lige så ofte om, hvordan det øgede tryk håndteres i enderne af bjælkerne. (Det er ydervæggen, der giver mig lidt dårlige vibrationer, da den ikke er specielt kraftig, ca. 15 cm.) Angående stolpernes udformning var det for at sammenligne en overflade med en anden overflade, at jeg tog et eksempel. Det kunne også her blive en stående jernbjælke, der havde skrueforbindelse mod den liggende (regner med, det handler om jernbjælker, da de bygger mindst). Og når trykket til sidst alligevel ender på den støbte mur, kan der måske også være et forstærkningsbehov der. Det ser dog ud til, at jeg kontakter en konstruktør, inden dette eventyr begynder, tak for tippet
Angående overetagen er jeg ikke helt sikker på spærkonstruktionen og dens navn, skal se, om jeg kan finde noget på nettet at sammenligne med. Dog er det en betydeligt lettere konstruktion af OV "parallelle hjertemure", takker for svarene og skal lede lidt på nettet om emnet.
Mvh hans
Hvis du har billedet på din computer, skal du vælge "Vedhæft" lige under tekstboksen, hvor du skriver dit indlæg. Hvis du har billedet på en webserver og har et link til billedet, som ser ud som http://www.blabla.se/bilden.jpg, så kan du bruge insert image tags.hans sagde:
Tak, ny test....... > får ikke til det kommer op dette meddelelsen
NOTICE: If you had an attachment in your post, you will need to reselect the attachment again in the browse box for security reasons.
Jeg har prøvet 3 gange at lægge billedet ind men vil ikke fungere. Okay ingen fare jeg har god tid til at lave bedre tegninger, da de blev ret forkerte i proportionerne. Jeg vender tilbage i dette emne, når jeg har løst det tekniske. Surfede også rundt på tagstol konstruktioner men jeg fandt ikke nogen der var rigtig! Tja, huset har jo stået op i 70 år så de holder nok for mig også. Skal prøve at beskrive hvordan de/det ser ud på OV. Langs med huset så er mine længsgående ydervægge på OV ca. en meterhøje, har et ret stejlt tag så allerede ca. 80 cm ud fra væggen kan jeg stå oprejst (1,80 selv). OV "hjertemure" (bruger sandsynligvis forkert ord her) er ca. 1,70 m fra ydervæggen og der er lofthøjden i kviste ca. 220. Dette brydes lidt hvor trappen kommer op, der er væggen ca. 200 cm fra ydervæg. Har 3 kvistkamre et i hvert hjørne og i det sidste hjørne går trappen op. Dette gør, at rummet som er i midten på OV er ca. 390 cm bredt og 920 cm langt men har ingen skråloft overhovedet, alt skrå tag er ude i kvistene og trappen op ca. lofthøjde i det rum er 240. Mao et meget rummeligt overetage da også kvistene er mere eller mindre perfekte gæsteværelser. Men det som forundrer mig er at der ikke er nogen skrå stræbere overhovedet, oftest så kan man se det, hvis man har skåret dem væk i gulvet men jeg er meget sikker på at det er original konstruktionen der er der og jeg fandt ikke den konstruktion hos nogen tagstol konstruktør, alle moderne konstruktioner indeholder nogen skråstræber i gitterværket.
Så blev det endnu længere tekst og desværre ingen billeder men jeg har som sagt tiden med mig så min topic måske genopstår når jeg har løst det "tekniske" rundt omkring.
Mvh Hans O
får ikke til det kommer op dette meddelelsenNOTICE: If you had an attachment in your post, you will need to reselect the attachment again in the browse box for security reasons.
Jeg har prøvet 3 gange at lægge billedet ind men vil ikke fungere. Okay ingen fare jeg har god tid til at lave bedre tegninger, da de blev ret forkerte i proportionerne. Jeg vender tilbage i dette emne, når jeg har løst det tekniske. Surfede også rundt på tagstol konstruktioner men jeg fandt ikke nogen der var rigtig! Tja, huset har jo stået op i 70 år så de holder nok for mig også. Skal prøve at beskrive hvordan de/det ser ud på OV. Langs med huset så er mine længsgående ydervægge på OV ca. en meterhøje, har et ret stejlt tag så allerede ca. 80 cm ud fra væggen kan jeg stå oprejst (1,80 selv). OV "hjertemure" (bruger sandsynligvis forkert ord her) er ca. 1,70 m fra ydervæggen og der er lofthøjden i kviste ca. 220. Dette brydes lidt hvor trappen kommer op, der er væggen ca. 200 cm fra ydervæg. Har 3 kvistkamre et i hvert hjørne og i det sidste hjørne går trappen op. Dette gør, at rummet som er i midten på OV er ca. 390 cm bredt og 920 cm langt men har ingen skråloft overhovedet, alt skrå tag er ude i kvistene og trappen op ca. lofthøjde i det rum er 240. Mao et meget rummeligt overetage da også kvistene er mere eller mindre perfekte gæsteværelser. Men det som forundrer mig er at der ikke er nogen skrå stræbere overhovedet, oftest så kan man se det, hvis man har skåret dem væk i gulvet men jeg er meget sikker på at det er original konstruktionen der er der og jeg fandt ikke den konstruktion hos nogen tagstol konstruktør, alle moderne konstruktioner indeholder nogen skråstræber i gitterværket.
Så blev det endnu længere tekst og desværre ingen billeder men jeg har som sagt tiden med mig så min topic måske genopstår når jeg har løst det "tekniske" rundt omkring.
Mvh Hans O
Bukker og takker for svarene jeg fik i dag, fik meget info og bedre navne (typ PLV) på en hel del af det, som jeg har undret mig over. Som lidt info ved siden af har jeg snedkereret en hel del til og fra i ca. 25 år og lavet en hel del renoveringer i oftest ældre huse. Er ikke uddannet, så der har været nogle begynderfejl m.m. (for længe siden ) Jeg kan godt lide konstruktioner og det tekniske omkring det hele, lidt videbegærlig og synes det er interessant. I dette tilfælde med mit eget hus er det i UV 2 rum, som deles af hjertevæggen, rummenes størrelse bliver lidt for små til en stue/opholdsrum, og at aflægge hjertevæggen vil nok ske inden for 2 år. For at få et større rum og få fri plads til at kunne lave en stor renovering på hele gulvarealet. Som sagt burde en konstruktør nok være involveret.
Så vender vi tilbage til overetagen, selvfølgelig er det et A, der gælder for tagkonstruktionen. Forhøjede ydervægge og PLV Tak for dette byggarn
Som BTW var faktisk halvdelen af den ene kantens PLV fjernet, da jeg indtrådte huset. Så havde det været da før ejer fik det i købet for over 15 år siden. Noterede en svaghed i den tilbageværende (mindst 4 cm) bjælke/stock som da kunne ses nedenunder loftet, længden på den fjernede PLV er ca. 430 cm, så det har nok stresset den tilbageværende konstruktion en del. Denne væg er af mig genopbygget, men nu når jeg har lidt mere info i emnet, skal jeg nok forstærke den yderligere. Det, der forbløffer mig en del, er at PLV'erne ikke har en væg under sig, jeg har forstået nu at de har en ganske vigtig funktion der, hvor de står. "Spørgsmål" Holder PLV'erne også oppe ØV gulvbjælkelag på nogen måde, eller er deres funktion kun opad mod taget?
Hvis nu huset har klaret mange år uden en del af PLV, så burde det nok ikke være noget problem at rive en del af den igen (dog ikke den som er genopbygget selvfølgelig) og heller ikke så langt som 4 meter, måske ca. 2,5 meters åbning, men det genererer til gengæld at bjælken som skal erstatte PLV'en ikke når ydervæggene og da kan være svær at aflaste den bærende kraft nedad, som da ville ende på et gulvbjælkelag. Svarer vel selv på mit spørgsmål her, og det som gælder i dette tilfælde er vel at gå fra ydervæg med en jern/træ bjælke og så aflaste den mod UV'ens mellem væg (som går parallelt med gavlene). Hvis vi kalder det hjertevæg som går langs med tagryggens længderetning, hvad kaldes den da som skærer hjertevæggen og oftest da i nogen kant med mustocken. Jeg tror I forstår hvilken væg jeg mener? At gå fra gavl til gavl er vel frækt i dette tilfælde, over 9 meter så det bliver nok en stolpe et sted på midten i hvert fald. Det er lidt svært at formulere sig engang imellem med ordene, at selv se om man er tydelig eller ej er vel en kunst i sig selv tror jeg.
Takker også for muligheden for at emaile, men jeg havde desværre for få indlagte meddelelser til at jeg kan få adgang til den funktion, men jeg arbejder på det. Sender dette og skal teste lidt senere om jeg kan få lagt et billede op her.
MVH Hans O
) Jeg kan godt lide konstruktioner og det tekniske omkring det hele, lidt videbegærlig og synes det er interessant. I dette tilfælde med mit eget hus er det i UV 2 rum, som deles af hjertevæggen, rummenes størrelse bliver lidt for små til en stue/opholdsrum, og at aflægge hjertevæggen vil nok ske inden for 2 år. For at få et større rum og få fri plads til at kunne lave en stor renovering på hele gulvarealet. Som sagt burde en konstruktør nok være involveret.Så vender vi tilbage til overetagen, selvfølgelig er det et A, der gælder for tagkonstruktionen. Forhøjede ydervægge og PLV Tak for dette byggarn
Som BTW var faktisk halvdelen af den ene kantens PLV fjernet, da jeg indtrådte huset. Så havde det været da før ejer fik det i købet for over 15 år siden. Noterede en svaghed i den tilbageværende (mindst 4 cm) bjælke/stock som da kunne ses nedenunder loftet, længden på den fjernede PLV er ca. 430 cm, så det har nok stresset den tilbageværende konstruktion en del. Denne væg er af mig genopbygget, men nu når jeg har lidt mere info i emnet, skal jeg nok forstærke den yderligere. Det, der forbløffer mig en del, er at PLV'erne ikke har en væg under sig, jeg har forstået nu at de har en ganske vigtig funktion der, hvor de står. "Spørgsmål" Holder PLV'erne også oppe ØV gulvbjælkelag på nogen måde, eller er deres funktion kun opad mod taget?
Hvis nu huset har klaret mange år uden en del af PLV, så burde det nok ikke være noget problem at rive en del af den igen (dog ikke den som er genopbygget selvfølgelig) og heller ikke så langt som 4 meter, måske ca. 2,5 meters åbning, men det genererer til gengæld at bjælken som skal erstatte PLV'en ikke når ydervæggene og da kan være svær at aflaste den bærende kraft nedad, som da ville ende på et gulvbjælkelag. Svarer vel selv på mit spørgsmål her, og det som gælder i dette tilfælde er vel at gå fra ydervæg med en jern/træ bjælke og så aflaste den mod UV'ens mellem væg (som går parallelt med gavlene). Hvis vi kalder det hjertevæg som går langs med tagryggens længderetning, hvad kaldes den da som skærer hjertevæggen og oftest da i nogen kant med mustocken. Jeg tror I forstår hvilken væg jeg mener? At gå fra gavl til gavl er vel frækt i dette tilfælde, over 9 meter så det bliver nok en stolpe et sted på midten i hvert fald. Det er lidt svært at formulere sig engang imellem med ordene, at selv se om man er tydelig eller ej er vel en kunst i sig selv tror jeg.
Takker også for muligheden for at emaile, men jeg havde desværre for få indlagte meddelelser til at jeg kan få adgang til den funktion, men jeg arbejder på det. Sender dette og skal teste lidt senere om jeg kan få lagt et billede op her.
MVH Hans O