Hej allesammen.
Jeg kan have brug for nogle gode råd nu.
Mit problem er som følger. Og her kommer først historien.
Da min far isolerede det, der blev tv-stuen, opsatte han lægter på 3 af fire vægge.
Den eneste, han ikke gjorde, var den bærende væg, der gik midt i huset.
De øvrige vægge blev så til lægter, isolering, dampspærre og spånplade.
Dog blev loftet først lagt med tretex-plader.
Loftet blev så, at man fastgjorde dampspærren i noget, der ligner træplanker, derefter isolering ovenfra og til sidst loftsgulv.
Nogle år senere blev tretexen revet ned, og paneler blev spikret op. Dog kunne man ikke dengang fjerne tretexen, som stak op over de lægtede vægge. Så man valgte at lægge panelen i kant med væggen.
For at gøre det hele lidt værre, blev en skorsten revet ned 5 år senere, hvilket betød, at der blev et hul i loftspanelet. På dette tidspunkt var loftet ovenover blevet indrettet og således blevet opvarmet, samt at den sidste væg blev opsat med spånplade.
Vi kommer nu til nutiden, nemlig den forgangne weekend. Panelen skulle udskiftes.
Det betød, at vi måtte save panelen af langs med den sidste lægtede væg. Hvilket betyder, at der nu sidder ca. 80mm lange stykker panel tilbage over væggen.
Og det er her mine overvejelser begynder, for da vi savede panelen af, gik vi også igennem dampspærren. Denne væg adskiller grovkøkken fra tv-stue.
På den anden side af rummet er der for at stille det endnu mere til, en uopvarmet krybekælder som strækker sig ca. 1 ½ meter ind fra ydervæggen.
Så hvad gør man nu?
Skal jeg forsøge at få de tilbageværende stykker panel ud og så tape over riften i plastikken
eller bare spikre panelen op?
Kan man sætte en ny dampspærre udenpå den, som allerede sidder der, eller skal jeg også udskifte den?
Og hvordan får man dampspærren tæt, når jeg punkterer den, når jeg sætter panelen op?
Det blev meget tekst, men det er lige så godt at forsøge at få så meget med som muligt.