Er der nogen, der ønsker at give mig nogle synspunkter på dette spørgsmål: Udtagen i bærende murstensvæg for at skabe en åbning mellem stue og køkken. Åbningen skal være 1300 mm bred og 2170 mm høj for at rumme en standardramme. Oven over udtagningen bliver der 530 mm tilbage til loftet.
Nu til spørgsmålet: Firmaet foreslår limtræsbjælke, der hviler på søjler af limtræ. Ok, men man skal vel bruge stempling under arbejdet? Og hvorfor er søjler nødvendige? 25 cm murstensdybde burde vel være et godt nok underlag for at lade bæringen hvile på?
Som alternativ kan indfresning af L-profiler være godt? Men hvad ser bedst ud? Mest økonomisk?
Sendte en byggeanmeldelse ind, men kommunen ønsker en styrkeberegning til dimensionering af bjælken uanset hvilken, der anvendes, altså en beregning af belastningen. Kompliceret?
Forresten bor jeg i en flerfamiliesbygning fra 1920.
Noget andet at overveje?
Nu til spørgsmålet: Firmaet foreslår limtræsbjælke, der hviler på søjler af limtræ. Ok, men man skal vel bruge stempling under arbejdet? Og hvorfor er søjler nødvendige? 25 cm murstensdybde burde vel være et godt nok underlag for at lade bæringen hvile på?
Som alternativ kan indfresning af L-profiler være godt? Men hvad ser bedst ud? Mest økonomisk?
Sendte en byggeanmeldelse ind, men kommunen ønsker en styrkeberegning til dimensionering af bjælken uanset hvilken, der anvendes, altså en beregning af belastningen. Kompliceret?
Forresten bor jeg i en flerfamiliesbygning fra 1920.
Noget andet at overveje?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Murværk er skalbygninger, og de murbindingsmønstre, der findes over åbningen, har en vis bærende evne. Vanskeligheden ligger i at beregne det korrekt, da man ikke kender hverken murstenens kvalitet eller anvendt mørtel. Så er det enklere at betragte det som et afvekslingsproblem, som om materialet over åbningen ikke eksisterer andet end som vægt. For at kunne beregne det, skal man se både plantegninger (det aktuelle plan og det ovenover) samt en sektionstegning. Etagedæk i etageejendomme fra 1920 kan være udført på flere forskellige måder: Armeret beton, almindeligt trægulv eller trægulv med indslag af stålbjælker. Opgaven kræver både konstruktørkompetence og gode kundskaber om ældre byggeteknik.
Tak Justus. Du indkredser mit problem. Jeg har adgang til plantegninger på alle planer og byggtekniske beskrivelser, men snit-tegninger findes hverken hos bostadsrättstyrelsen, forvalteren eller byens tegningsarkiv. Jeg spekulerer på, om de oplysninger, der efterspørges, kan aflæses af en byggteknisk beskrivelse?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Måske, med lidt held.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Læg noget materiale ud, så kan du måske få mere hjælp på vejen.
J justusandersson sagde:
Tak fordi du overvejer det. Her kommer en teknisk beskrivelse og plantegning. Jeg kan ikke udlæse, om væggen er bærende eller ej. Og er det muligt at beregne, hvordan udvekslingen skal dimensioneres. Hvor kompliceret er det?J justusandersson sagde:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg tror, at det er yderst usandsynligt, at den væg er bærende. Gulvbjælkerne hviler nok på ydervæggene og hjertevæggen. Dette burde man kunne konstatere gennem en regeldetektor. Det er i så fald kun resterende tegl ovenover åbningen, der behøver at blive sikret, passende gennem 2 stålprofiler, type VKR, som placeres, så de lander midt under hver respektive teglrække. Jeg antager, at teksten på tegningen henviser til en tidligere ombygning.
Tak for din hurtige vurdering. Så nu gælder det om for mig at finde en konstruktør, der faktisk kan vise, om væggen er bærende eller ej. Hvis den ikke er det, har jeg opfattelsen af, at det ikke kræves byggetilladelse.
Angående den tilmurede dør får jeg indtrykket af, at der aldrig har været nogen der, og hvis der har, virker den tilmuret med mursten eller lignende. Ingen lydforskelle i væggen. Har du nogen flere tips at give mig?
Forresten, tror du det er ok med limtræsbjælke?
Angående den tilmurede dør får jeg indtrykket af, at der aldrig har været nogen der, og hvis der har, virker den tilmuret med mursten eller lignende. Ingen lydforskelle i væggen. Har du nogen flere tips at give mig?
Forresten, tror du det er ok med limtræsbjælke?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Nogle gange tager det et øjeblik, før polletten falder. På din tegning har man anvendt limträ for at foder ind åbningen. Overliggeren ligger naturligvis på lav kant. Det synes jeg er en bedre løsning. Så får du desuden træ, som man kan skrue i. Eftersom det kun er teglens egenvægt, man behøver tage hensyn til, bør det i dit tilfælde være tilstrækkeligt med 42x270 mm både til overligger og sidestøtte. Det enkleste tror jeg er at hyre en betonskærer. Så bliver det et godt snit i væggen. Støvet bliver det under alle omstændigheder.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
En alternativ måde at finde ud af gulvbjælkerens retning (i bjælkelaget ovenover) er at se på retningen af gulvbrædderne hos naboen en trappe op.
Er i gang med at søge efter et lokalt firma, der kan tjekke reglar, bæreevne mm. Har en, der for 800 kr pr. time x ca. 10 timer kan gøre jobbet, men det tager et par måneder.
Hvad angår bærende vægge, har naboen ovenpå ikke mursten, men 60cc reglar med gipsplader. Det burde også tyde på, at væggen ikke er bærende, går jeg ud fra?
Gulvbræddernes retning er svære at følge, parket.
Hvad angår bærende vægge, har naboen ovenpå ikke mursten, men 60cc reglar med gipsplader. Det burde også tyde på, at væggen ikke er bærende, går jeg ud fra?
Gulvbræddernes retning er svære at følge, parket.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Jeg ville blive ekstremt overrasket, hvis væggen er bærende, men gamle huse er usystematisk byggede. Det er altid bedst at være omhyggelig.