Hejsa!
Jeg har et spørgsmål om min overetage i et 1½ plans hus.
Hvordan gør man med dampspærren i skråtaget for mit midtbadeværelse? Som billedet skal forsøge at vise
så er badeværelset mellem midten af huset og støttebenene, hvordan gør man med dampspærren uden for støttebenene for man skal vel fjerne dampspærren i badeværelset..
Med håb om en afklaring
Jeg har et spørgsmål om min overetage i et 1½ plans hus.
Hvordan gør man med dampspærren i skråtaget for mit midtbadeværelse? Som billedet skal forsøge at vise
så er badeværelset mellem midten af huset og støttebenene, hvordan gør man med dampspærren uden for støttebenene for man skal vel fjerne dampspærren i badeværelset..Med håb om en afklaring
Jeg mener, at du skal lade fugtspærren være udenfor støttebenene, for der har du jo alligevel ingen tætningslag på den anden side af væggen. Det er altså at lukke en væg(plade) inde med badrumstætningslag på den ene side og plastfolie på den anden side af væggen, som forårsager problemer.
Så undrer jeg mig lidt, er det eneste område, der kommer til at have det sådan her, altså et lille stykke af skråtaget? Vil det regelmæssigt blive vandet der?
Hvis der ikke bliver bruset mod den vægdel, er risikoen for, at plastik bagved forårsager problemer, ret lille. (Ikke sandt, Jon_h )
Hvis du fjerner plast et eller andet sted, skal du forsøge at få den resterende byggeplast til at tilslutte mod badeværelsets tætningslag. Det behøver ikke at tilslutte rent fysisk, men varm fugtig indendørs luft skal ikke kunne lække forbi et eller andet sted mellem disse lag, en træregel fx er tilstrækkeligt tæt, så længe tætningslag og plast tilslutter uden nogen sprækker. Svært at forklare forståeligt...
Så undrer jeg mig lidt, er det eneste område, der kommer til at have det sådan her, altså et lille stykke af skråtaget? Vil det regelmæssigt blive vandet der?
Hvis der ikke bliver bruset mod den vægdel, er risikoen for, at plastik bagved forårsager problemer, ret lille. (Ikke sandt, Jon_h
)Hvis du fjerner plast et eller andet sted, skal du forsøge at få den resterende byggeplast til at tilslutte mod badeværelsets tætningslag. Det behøver ikke at tilslutte rent fysisk, men varm fugtig indendørs luft skal ikke kunne lække forbi et eller andet sted mellem disse lag, en træregel fx er tilstrækkeligt tæt, så længe tætningslag og plast tilslutter uden nogen sprækker. Svært at forklare forståeligt...
Formentlig har du en fugtspærre på indersiden af taget mod rummet som beskyttelse for isoleringen i taget, som følger ydertagets hældning ned mod tagfoden. Enten direkte eller via isoleret støttebenvæg/bj.lag over bv.
Uanset om isoleringen går helt ned til tagfod fra hanbjælkelaget på øv. eller følger støttebenvæggen og ud mod tagfoden i bjælkelaget over bv, findes folien mod rumssiden. Den skal blive og være ubrudt hele vejen og ikke fjernes. Ellers sætter du virkelig diff.tætheden ud af funktion og hele tagkonstruktionen på spil.
I stedet skaber du en lille luftspalte i tag og skråtag hvor badeværelset er, som du skal sætte i forbindelse med katteloftet udenfor støttebenvæggen, hvis isoleringen går helt ned til tagfod, som munder under hanbjælkelaget over badeværelset i den øvrige rumvolumen. (Du bliver altså nødt til at sænke loftet i badeværelset et par centimeter.) Hvis isoleringen følger støttebenvæggen, skal du i stedet arrangere en horisontal luftspalte i tag/skråtag og sætte den i forbindelse med rumluften på begge sider af badeværelset.
Så slipper du for problemet med at have isolering indespærret mellem to tætningslag. Den fugt, der eventuelt slipper ud fra badeværelset (som selvfølgelig skal have god ventilation og korrekte tætningslag) har da større luftvolumen at udjævne sig i, og også den luft skal udskiftes og så slipper fugten ud der i stedet. Men den bliver altså ikke 'indelåst' mellem to tætningslag.
________________
Byggeren
Uanset om isoleringen går helt ned til tagfod fra hanbjælkelaget på øv. eller følger støttebenvæggen og ud mod tagfoden i bjælkelaget over bv, findes folien mod rumssiden. Den skal blive og være ubrudt hele vejen og ikke fjernes. Ellers sætter du virkelig diff.tætheden ud af funktion og hele tagkonstruktionen på spil.
I stedet skaber du en lille luftspalte i tag og skråtag hvor badeværelset er, som du skal sætte i forbindelse med katteloftet udenfor støttebenvæggen, hvis isoleringen går helt ned til tagfod, som munder under hanbjælkelaget over badeværelset i den øvrige rumvolumen. (Du bliver altså nødt til at sænke loftet i badeværelset et par centimeter.) Hvis isoleringen følger støttebenvæggen, skal du i stedet arrangere en horisontal luftspalte i tag/skråtag og sætte den i forbindelse med rumluften på begge sider af badeværelset.
Så slipper du for problemet med at have isolering indespærret mellem to tætningslag. Den fugt, der eventuelt slipper ud fra badeværelset (som selvfølgelig skal have god ventilation og korrekte tætningslag) har da større luftvolumen at udjævne sig i, og også den luft skal udskiftes og så slipper fugten ud der i stedet. Men den bliver altså ikke 'indelåst' mellem to tætningslag.
________________
Byggeren
Tak for det udførlige svar...
Jeg har isolering og fugtspærre langs hele skråtaget fra hanebjælkelaget ned til tagfod. Overfladen er cirka 1,5m høj og ca. 3,5m bred.
Hvad angår ventilationen, så har jeg en aftræksvarmepumpe, som jeg tænker at tilslutte til badeværelset.
Om det vil blive udsat for vand regelmæssigt?? Der vil stå et badekar under skråtaget, og børn vil bade...
Jeg har isolering og fugtspærre langs hele skråtaget fra hanebjælkelaget ned til tagfod. Overfladen er cirka 1,5m høj og ca. 3,5m bred.
Hvad angår ventilationen, så har jeg en aftræksvarmepumpe, som jeg tænker at tilslutte til badeværelset.
Om det vil blive udsat for vand regelmæssigt?? Der vil stå et badekar under skråtaget, og børn vil bade...
Hvis du gør som byggeren foreslår, behøver du ikke spekulere over, hvor der kan blive vandpåvirket eller ej. Hans forslag ligestiller alle vægge med indvendige vægge, dvs. den meget lille mængde fugt, der kan trænge gennem tætningslaget, kan ventileres (eller diffundere) væk. Hvis du bare sørger for, at der er en nogle cm ventileret spalte alle de steder, hvor vådrummet støder op mod ydervæggens dampspærre, undgår du problemer. En god løsning, da du ikke behøver at være bekymret for, at husets dampspærre ikke skulle være tæt overalt, efter at du har lavet store huller i den.
Men et spørgsmål til dig byggeren.
Ville det i et sådant tilfælde være passende at påsætte f.eks. 45x38 på de vægstolper samt undersiden af spær, der vender mod vådrummet? Som altså kan danne luftspalten. Og så, hvordan sikrer man tilstrækkelig ventilation? En ekstra ventilator? En kanal fra FVP? eller er det nok med konvektion?
Men et spørgsmål til dig byggeren.
Ville det i et sådant tilfælde være passende at påsætte f.eks. 45x38 på de vægstolper samt undersiden af spær, der vender mod vådrummet? Som altså kan danne luftspalten. Og så, hvordan sikrer man tilstrækkelig ventilation? En ekstra ventilator? En kanal fra FVP? eller er det nok med konvektion?
38 mm luftspalt er sikkert mere end tilstrækkeligt. Jeg ville tro, at 15 også kan gøre det. Hovedsagen er, at det ikke bliver tæt, men at den fugt, der kommer igennem fra våtrummet, lander i luft, så den kan udligne sig der og så videre til resten af rumvolumenet. Det ville altså være nok med konvektion.Mikael_L sagde:
Jeg har gjort det sådan på flere andre steder i forskellige sammenhænge, og det viser sig, at naturen/fysikken selv har været i stand til at håndtere eventuelle problemer.
Intet hus er dog det andet tilsvarende, selvom de er bygget på samme måde. Mange gange er det placeringen, der kan afgøre, om det skal være sådan eller sådan. Det er fx nok at dreje en sydside på et hus til nordside på samme hus på et andet, for at vind og sol skal skabe andre strømme/effekter omkring det. En af vores store forskere og opfindere her i landet (Gustav v. Platen) var fx inde på at drage nytte af luftstrømmene under tagfoden til et vinddrevet energiverk, størrelse som en lastbilsgenerator, men måtte give op, da vindstrømmene nogle gange er svære at beregne.
_________________
Byggaren
Så sandt, så sandt. Alle huse og steder er unikke, det er vel et af problemerne med at lykkes med at bygge et godt hus, et godt koncept et sted kan blive en "katastrofe" et andet sted...imported_Byggaren sagde:
Godt med lidt feedback, jeg har nemlig overvejet at bruge denne metode, med at have lidt luftspalte mod ydervæggen, uanset hvor badeværelset er placeret (neder/overetage). Alt for at undgå at lave hul i folien.
Men jeg har ikke haft nogen anelse om, hvad der rigtig kræves, nu har jeg en lille anelse i det mindste
.Kan som kuriosum nævne, at et hus, bygget ligesom alle andre i en større husgruppe i midtsverige og af samme entreprenør og ved samme lejlighed, som ligger midt i gruppen, er ramt af stærke negative effekter. Ejeren er fortvivlet.
Det er ikke muligt at have vinduerne åbne på visse tider af året, for da får han al røg fra en længere væk beliggende skorstenspibe ind i huset. Den ejendomsejer er blevet pålagt at forhøje skorstenen, hvilket også er sket, men uden effekt.
Visse blæsende dage er det slet ikke muligt at have vinduerne åbne på grund af risikoen for, at de skal blæse ud af karmene, og flere af dem har allerede 'vendt' i beslagene eller revet stormkroge af og måttet udskiftes. Men ingen af de andre huse i gruppen har eller har haft nogle af disse problemer.
'Eksperter' har valfartet dertil for at forsøge at finde årsagen til problemerne og finde en løsning på, hvordan han skal kunne bruge huset normalt. Det er ikke lykkedes endnu, og jeg tror aldrig heller, at det kommer til at fungere. Huset ligger tilsyneladende i et vindtræk, der forstærkes af omkringliggende huse til orkanstyrke.
_______________
Byggeren
Det er ikke muligt at have vinduerne åbne på visse tider af året, for da får han al røg fra en længere væk beliggende skorstenspibe ind i huset. Den ejendomsejer er blevet pålagt at forhøje skorstenen, hvilket også er sket, men uden effekt.
Visse blæsende dage er det slet ikke muligt at have vinduerne åbne på grund af risikoen for, at de skal blæse ud af karmene, og flere af dem har allerede 'vendt' i beslagene eller revet stormkroge af og måttet udskiftes. Men ingen af de andre huse i gruppen har eller har haft nogle af disse problemer.
'Eksperter' har valfartet dertil for at forsøge at finde årsagen til problemerne og finde en løsning på, hvordan han skal kunne bruge huset normalt. Det er ikke lykkedes endnu, og jeg tror aldrig heller, at det kommer til at fungere. Huset ligger tilsyneladende i et vindtræk, der forstærkes af omkringliggende huse til orkanstyrke.
_______________
Byggeren