Jeg er i gang med at prøve at mure et udekøkken med lecablokke og er stødt på et lille problem, som jeg gerne vil have hjælp til at løse.
Tegning af hvad jeg prøver at bygge
Selve bygget
Problemet jeg er stødt på er, at skabsmodulet der skal være under den indbyggede grill, er bredere end den indbyggede grill. Så jeg har brug for at mure et "tag" over skabsmodulet, der er i alt ca. 640 x 1260mm, men hvordan gør jeg det med lecablokke 90 liggende, så det ikke revner?
Det sidste lag med lecablokkene skal mures på taget med en åbning på 755mm til grillen. Men hvordan skal jeg mure "taget", så det holder? Lecablokkene er jo ikke så holdbare, når de lægges på den måde, det revner nok ret hurtigt liggende med en spændvidde på 1260mm.
En idé er jo at støbe en lille plade med beton eller måske EPS plus armeringsnet? Beton og armering føles dog som overkill og meget tungt... det må kunne løses på en enklere måde?