Hej
Vi planlægger at bygge en kvist på vores hus, og en lille vild idé er opstået, som vi gerne vil høre, om nogen kan sige, om det er muligt/rimeligt at bygge på denne måde med hensyn til f.eks. bæreevne.
Den længste drager er 3,6 m, og den anden er 2,4 m. Loftshøjden i kippen er ca. 2,3 m og ved støttebenene ca. 1,15 m.
Taghældningerne er 27 henholdsvis 14 grader. I dag er der ingen regel/drager i tagkippen, men med det indretningsalternativ vi har i øjeblikket, er det muligt med støtte langs hele spærret i hver kant af kvisten og støtte langs halve spærret midt i kvisten, på den side hvor kvisten er. Lige under kippen er der en skillevæg på nederste plan, der støtter bjælkelaget.
Jeg modtager også gerne synspunkter på, hvordan I tror en kvist af denne slags ville se ud.
MVh
M
Vi planlægger at bygge en kvist på vores hus, og en lille vild idé er opstået, som vi gerne vil høre, om nogen kan sige, om det er muligt/rimeligt at bygge på denne måde med hensyn til f.eks. bæreevne.
Den længste drager er 3,6 m, og den anden er 2,4 m. Loftshøjden i kippen er ca. 2,3 m og ved støttebenene ca. 1,15 m.
Taghældningerne er 27 henholdsvis 14 grader. I dag er der ingen regel/drager i tagkippen, men med det indretningsalternativ vi har i øjeblikket, er det muligt med støtte langs hele spærret i hver kant af kvisten og støtte langs halve spærret midt i kvisten, på den side hvor kvisten er. Lige under kippen er der en skillevæg på nederste plan, der støtter bjælkelaget.
Jeg modtager også gerne synspunkter på, hvordan I tror en kvist af denne slags ville se ud.
MVh
M
Den primære årsag er, at der ligger ventilationsaggregat samt al ventilationsføring. Jo, aggregaterne kan flyttes, men vi har stadig brug for plads til spiroføring, da al til- og fraluft ligger på den side af huset.
Derudover bliver byggehøjden for høj, da vores lokalplan ikke tillader en højere byggehøjde. Måler jeg 45 grader ned fra den højeste højde på kvisten ud til ydervæggen, går det lige præcis som det er nu. Derudover er der tegl på taget, så jeg kan/bør ikke reducere taghældningen til mindre end 14 grader.
Derudover bliver byggehøjden for høj, da vores lokalplan ikke tillader en højere byggehøjde. Måler jeg 45 grader ned fra den højeste højde på kvisten ud til ydervæggen, går det lige præcis som det er nu. Derudover er der tegl på taget, så jeg kan/bør ikke reducere taghældningen til mindre end 14 grader.
Problemet er nok først og fremmest de tagspær, du kapper overrammen på.
Disse tagspær mister hele deres normale funktion, og det må erstattes med noget andet.
Som du er inde på, en nockbalk.
Så skal al den last, der havner på nockbalken, ledes et sted hen, enten via søjler ned gennem hele huset, og så skal fundamentet også klare lasten. Beregningskæden er ikke slut, før man når jorden under huset.
Et andet alternativ er at forstærke de tilbageværende tagspær meget kraftigt.
Men så øger lasten der, hvor disse står på hammarbandene, så man skal passe på der også, og på samme måde som før, helt ned til jorden.
Disse tagspær mister hele deres normale funktion, og det må erstattes med noget andet.
Som du er inde på, en nockbalk.
Så skal al den last, der havner på nockbalken, ledes et sted hen, enten via søjler ned gennem hele huset, og så skal fundamentet også klare lasten. Beregningskæden er ikke slut, før man når jorden under huset.
Et andet alternativ er at forstærke de tilbageværende tagspær meget kraftigt.
Men så øger lasten der, hvor disse står på hammarbandene, så man skal passe på der også, og på samme måde som før, helt ned til jorden.
Ja, det er det jeg er inde på. Det jeg forsøger at finde ud af er, om det overhovedet er nogen idé at få nogen til at regne på dette, eller om det er dømt til at mislykkes allerede fra starten.
Tog hjælp af moelvens bjælke-beregningsprogram, og det virkede som om den vertikale last på hver søjle skulle ende på 10-15 KN. Da regnede jeg i par, en bjælke for 2,4-udskiftningen og en for 3,6-udskiftningen.
De tre søjler skulle ende på etageadskillelsen midt over en stående 45*95 i hjertemuren i underetagen (heldigt at der er en regel i hjertemuren under hver bjælke i etageadskillelsen), og den regel står på en 37*90, der ligger på betonpladen. Desværre har jeg ikke adgang til tegningen for pladen i øjeblikket, men der er en form for forstærkning under hjertemuren, men hvordan den så ud, kan jeg ikke huske.
Måske må jeg fremtage nogle af de velforvarede holdbarhedsberegningseksempler fra teknisk for 25 år siden.
Tog hjælp af moelvens bjælke-beregningsprogram, og det virkede som om den vertikale last på hver søjle skulle ende på 10-15 KN. Da regnede jeg i par, en bjælke for 2,4-udskiftningen og en for 3,6-udskiftningen.
De tre søjler skulle ende på etageadskillelsen midt over en stående 45*95 i hjertemuren i underetagen (heldigt at der er en regel i hjertemuren under hver bjælke i etageadskillelsen), og den regel står på en 37*90, der ligger på betonpladen. Desværre har jeg ikke adgang til tegningen for pladen i øjeblikket, men der er en form for forstærkning under hjertemuren, men hvordan den så ud, kan jeg ikke huske.
Måske må jeg fremtage nogle af de velforvarede holdbarhedsberegningseksempler fra teknisk for 25 år siden.
Det lyder jo ikke som nogen kæmpestor søjlelast. Det burde vel gå at lede ned gennem hjertvæggen og så til pladen uden alt for mange problemer. Kan jeg synes...mape17 sagde: