- Status
At påstå at tætningslaget ikke skulle være en god overflade at sætte fliser på er vanvittigt.imported_Byggaren sagde:
Hvad baserer du denne udtalelse på?
Flisen er ikke tæt. Fugen er ikke tæt. Fixet er ikke tæt.
At stille sig og perforere det eneste tætte lag i konstruktionen for at montere en (utæt) plade, som ikke tjener nogen praktisk funktion, ville være vanvid.
Igen; fugemassen forsegler ingenting. Den suger fugt som en svamp - hvis du bader på en flisevæg, har du fyldt konstruktionen med vand på et par minutter.
Jeg antager, at du henviser til fliser, der er "rectified" (slebet til præcise mål), når du taler om "fugleløs" opsætning?
I praksis opsættes disse med minimale fuger (1-2 mm) og fuges, fordi forholdene aldrig er så gode, at det er muligt at opsætte fliserne stumt.
Hvis vi ser bort fra det og antager, at de faktisk opsættes tæt mod hinanden og ikke fuges, vil det ikke betyde, at der kommer mere "snavset vand" bag fliserne, end det gør ved en traditionel opsætning.
Disse fliser er i stort set altid af granitkeramik (E-værdi <0,5 %), hvilket garanterer mindre vand bag fliserne, end man får med en fuget flise.
ACME:
Det er derimod betydeligt større risiko at belaste fugtspærren med en bærende funktion, som den ikke er beregnet til at optage. Dels vertikalt væggens overflade, dels vinkelret ud fra den samme.
Derfor skal man ikke sætte fliser på fugtspærren udenpå et underlag, der kan klare belastningen. Så kan underlaget på sigt gå i stykker, men fugtspærren under forbliver intakt, hvilket er bevist af utallige vandskader og forsikringsselskabernes statistik på området, hvor det ikke er sket.
_________________________
Bygherren
En fugtspærre har kun én funktion at fylde: at udgøre tætningslag. Den har ingen bærende funktion.
Tak for oplysningen! Det vidste jeg længe før, jeg fyldte 40, og nu er jeg >70. Jeg har desuden været med (som Riksbyggens repræsentant i VASKA-projektet) til at udarbejde de nuværende regler for, hvordan det skal gøres tæt i vådrum.
Det er altid risikabelt at lave huller i en fugtspærre, men gøres det på en omhyggelig og professionel måde, er det en meget lille risiko.
Det er derimod betydeligt større risiko at belaste fugtspærren med en bærende funktion, som den ikke er beregnet til at optage. Dels vertikalt væggens overflade, dels vinkelret ud fra den samme.
Derfor skal man ikke sætte fliser på fugtspærren udenpå et underlag, der kan klare belastningen. Så kan underlaget på sigt gå i stykker, men fugtspærren under forbliver intakt, hvilket er bevist af utallige vandskader og forsikringsselskabernes statistik på området, hvor det ikke er sket.
Nej. Intet andet end selve fliserne er tætte over for fugt. Det beviste LTH i en praktisk test for mange år siden, da de monterede fliser på en glasskive og lod en håndbruser stråle vand mod overfladen. Da kunne man fra bagsiden se, hvordan vandet fra fugerne spredte sig ind under kanten på fliserne, men gennem fliserne kom intet vand.
Ja.
Hvilket beviser, at selve tanken med disse fliser er absurd.
Åjo! Der er alt en forskel på kapillær opsugning og fri adgang for vandet. I første tilfælde sidder snavset uden på fugen, i andet tilfælde sidder snavset inde mod væggen.
Som jeg skrev ovenfor, så kommer vandet ikke ind gennem den glaserede flise, men gennem fugerne. Selve hårdheden på pladen har derfor ingen større betydning for kapillariteten, fordi glasuren er tæt (brændes i ovn).
_________________________
Bygherren
Det er præcis hvad den har. Den har tre funktioner: At hæfte mod underlaget, at være tæt, og at skabe et underlag som klæbemassen kan hæfte mod. Alle tre klarer den udmærket. Vedhæftningen i begge tilfælde er langt over de 0,5 MPa som kræves.imported_Byggaren sagde:
Absolut. Men at gøre det fuldstændigt unødvendigt er stadig dumt som bare pokker. Desuden er din konstruktion et typisk eksempel på ikke-fagmæssig udførelse, da du selv har fundet på den, og ikke forankrer den i hverken brancheregler eller nogen leverandørs konstruktionsløsning.imported_Byggaren sagde:
Som sagt, den er beregnet til det, og klarer belastningen med meget stor margen.imported_Byggaren sagde:
Byggaren, når du kommer med påstande som ingen anden i branchen (hvad enten det er Byggkeramikrådet, GVK, forsikringsselskaber eller materialeleverandører) er enige i, så har du en temmelig stor bevisbyrde. Kan du give en eneste kilde på at din konstruktion er testet? De konstruktioner som materialeleverandørerne giver, eller som findes beskrevet i BBV, er omhyggeligt testet i laboratorier og i hundredtusindvis af vådrum i praksis. Jeg tror ikke at et eneste vådrum er bygget som du beskriver, muligtvis undtaget dit eget.
Som jon allerede har påpeget; Jo.imported_Byggaren sagde:
Den er, som du burde vide, udviklet og afprøvet for at kunne bære den belastning.
Jeg har aldrig i de femten år, jeg har arbejdet med forsikringsskader, set (eller hørt tale om) en skade, der skyldes, at tætningslaget er sluppet.
Wow. Imponerende. Virkelig.
Det gør bare din udtalelse endnu mere mærkelig.
Glaserede fliser er vandtætte, men en flise med højt E-værdi og glasur kun på forsiden vil gøre fugtgennemtrængningen lettere end f.eks. en granitkeramik eller glasplade, som kun lader fugten vandre via fugemasse og lim.
Deraf min argumentation omkring granitkeramikfliser, der sættes tætte sammen.
Hele den diskussion er dog irrelevant, da fliser stort set altid fuges, og det var ikke den store pointe med mit første indlæg.
Der var pointen, at det er vanvittigt at sætte minerit på væggen som en løsning på et problem, der ikke eksisterer.
Overvej at dette er et offentligt forum for gør-det-selv-folk, og folk kan faktisk tro, at det du skriver, er sandt.
Det bør fungere, forudsat at underlaget er stabilt. Altså ingen løse fliser eller gammel puds der ligger bom.
Byggaren, det føles lidt symptomatisk, at du kommer med mærkelige påstande i forskellige tråde, og når diskussionen bliver besværlig for dig, stopper du simpelthen med at svare i tråden. Jeg ville have sat pris på, hvis du enten imødegik de argumenter, der fremføres i tråden, eller havde ydmygheden til at sige, at du måske tog fejl.
Byggaren, det føles lidt symptomatisk, at du kommer med mærkelige påstande i forskellige tråde, og når diskussionen bliver besværlig for dig, stopper du simpelthen med at svare i tråden. Jeg ville have sat pris på, hvis du enten imødegik de argumenter, der fremføres i tråden, eller havde ydmygheden til at sige, at du måske tog fejl.
Senest redigeret:
Lidt fjollet kedelig mudderkastning i tråden synes jeg.
Hvad enhver person ved, er, at en glaseret flise ikke lader vand trænge igennem (glas er tæt)... Er vi enige der?
Hvad også enhver erfaren badeværelsesrenovatør ved, er, at hvis man fuger "normalt" med 3 mm fuge og eftervander den 3-4 gange over et par dage, så bliver den i praksis næsten tæt indad set, men fortsætter med at "ånde" udad... er vi enige der?
Fugens opgave er at tage små bevægelser i væggen samt at ventilere fugten ud fra væggen... er vi enige?
Fugen bliver under en "normal" brusebadning kun våd et par mm ind i fugen, da næsten alt vandet bare løber af fliserne/fugerne lige ned i afløbet... enige?
Derefter er ventilationen selvfølgelig en meget vigtig del i badeværelserne... enige?
Så med en normal ventilation, normale glaserede f.eks. 15x15 fliser med 3 mm fuge udført på den rigtige måde, får man ikke "konstruktionen vandfyldt på nogle minutters skylning", som nogen skrev, så ligger problemet i en af de udførte trin eller at badeværelset har ingen eller utilstrækkelig ventilation, men så er fugtniveauet bag fliserne langsomt, langsomt steget til usundt niveau.
Derefter skal fugtspærren den sk (gummen) rulles i 2 meget tykke lag efter rulning af vedhæftning/vægprimer, som efter tørring skal kunne måles op til minimum 1 mm tykkelse, helst nærmere 2 mm.
Den skal desuden ikke rulles glat, men rulles så en knubret overflade opstår, dvs. et meget tykt lag, disse "dutter/knopper", som fugtspærren skaber efter tørring, øger så vedhæftningen for fixet med næsten 100%.
Og selvfølgelig er en støvfri overflade at begynde fugtspærring på en selvfølgelighed.
Så jeg synes Imported_byggaren har ret i det meste bortset fra mineritpladen, bl.a. det han skriver om fugefri fliser, da en fuge ånder og slipper fugt ud, så forsvinder den funktion i.o.m. fugefri fliser, så den type flise hjælper nok i nogle tilfælde med at skabe langsigtede diffusionsproblemer.
Har kun mine ca. 2200 stykker fremstillede renoverede/nybyggede badeværelser & 6 år som Vattenskadetekniker hos JM.AB som støtte for mine holdninger/erfaringer.
MvH Jawen
Hvad enhver person ved, er, at en glaseret flise ikke lader vand trænge igennem (glas er tæt)... Er vi enige der?
Hvad også enhver erfaren badeværelsesrenovatør ved, er, at hvis man fuger "normalt" med 3 mm fuge og eftervander den 3-4 gange over et par dage, så bliver den i praksis næsten tæt indad set, men fortsætter med at "ånde" udad... er vi enige der?
Fugens opgave er at tage små bevægelser i væggen samt at ventilere fugten ud fra væggen... er vi enige?
Fugen bliver under en "normal" brusebadning kun våd et par mm ind i fugen, da næsten alt vandet bare løber af fliserne/fugerne lige ned i afløbet... enige?
Derefter er ventilationen selvfølgelig en meget vigtig del i badeværelserne... enige?
Så med en normal ventilation, normale glaserede f.eks. 15x15 fliser med 3 mm fuge udført på den rigtige måde, får man ikke "konstruktionen vandfyldt på nogle minutters skylning", som nogen skrev, så ligger problemet i en af de udførte trin eller at badeværelset har ingen eller utilstrækkelig ventilation, men så er fugtniveauet bag fliserne langsomt, langsomt steget til usundt niveau.
Derefter skal fugtspærren den sk (gummen) rulles i 2 meget tykke lag efter rulning af vedhæftning/vægprimer, som efter tørring skal kunne måles op til minimum 1 mm tykkelse, helst nærmere 2 mm.
Den skal desuden ikke rulles glat, men rulles så en knubret overflade opstår, dvs. et meget tykt lag, disse "dutter/knopper", som fugtspærren skaber efter tørring, øger så vedhæftningen for fixet med næsten 100%.
Og selvfølgelig er en støvfri overflade at begynde fugtspærring på en selvfølgelighed.
Så jeg synes Imported_byggaren har ret i det meste bortset fra mineritpladen, bl.a. det han skriver om fugefri fliser, da en fuge ånder og slipper fugt ud, så forsvinder den funktion i.o.m. fugefri fliser, så den type flise hjælper nok i nogle tilfælde med at skabe langsigtede diffusionsproblemer.
Har kun mine ca. 2200 stykker fremstillede renoverede/nybyggede badeværelser & 6 år som Vattenskadetekniker hos JM.AB som støtte for mine holdninger/erfaringer.
MvH Jawen
Nej. Den er ikke tæt indad.jawen sagde:
Efter to minutter er en fuge gennemfugtet, og efter et antal brusere er en sådan konstruktion vandfyldt. Stopper man så med at bruse, tager det flere måneder, før det er tørret ud bag fliserne. Dette er blevet vist gennem tests på SP. Jeg kan sikkert finde rapporten, hvis du vil have den. Men hvordan usundt? Konstruktionen tåler 100% fugtighed, så hvad er det, der ville være usundt?jawen sagde:
Jeg forstår ikke, hvordan du kan sige "sådan gør man". Det afhænger helt af, hvilket tætningssystem der anvendes. De fleste i dag er membraner, som man limer op, og de væskebaserede systemer, der findes, kræver flere end to påføringer.jawen sagde:
At have 100% RF bag fliserne er intet problem. Det har man hele tiden bag fliserne i bruseren. Det er derfor, tætningslagets dampmodstand testes ved at man driver mellem 100% og 50% RF nu til dags.jawen sagde:
Senest redigeret:
Dumt spørgsmål som resultat af diskussionen ovenfor.
Hvis der nu ikke findes fugttætte fuger, HVORFOR findes de så ikke? Hvorfor er den underliggende membran/dug den eneste løsning på problemet?
Det føles lidt ubehageligt at vide, at man konstant har 100% fugt i væggen bag fliserne, og at der løber vand under gulvfliserne, som med lidt held finder vej til gulvafløbet. Utætte, skimmelbefængte fuger vil man helst undgå. Hvis man nu ikke vil have en velfungerende svejset plastmåtte i trækonstruktioner... kan man så ikke flise på en mere sikker måde uden den så sårbare membran?
F.eks. med glasmosaik eller granitkeramik, som knap nok suger vand, fuget med en fugttæt og passende elastisk fuge - giver en tæt badeværelsesvæg i én enkelt arbejdsgang.
Hvorfor findes der ikke vandtætte fuger på markedet? Umuligt? Ubekvemt? For billig løsning? For lille marked?
Kan nogen forsøge at forklare det for mig?
gaia
Hvis der nu ikke findes fugttætte fuger, HVORFOR findes de så ikke? Hvorfor er den underliggende membran/dug den eneste løsning på problemet?
Det føles lidt ubehageligt at vide, at man konstant har 100% fugt i væggen bag fliserne, og at der løber vand under gulvfliserne, som med lidt held finder vej til gulvafløbet. Utætte, skimmelbefængte fuger vil man helst undgå. Hvis man nu ikke vil have en velfungerende svejset plastmåtte i trækonstruktioner... kan man så ikke flise på en mere sikker måde uden den så sårbare membran?
F.eks. med glasmosaik eller granitkeramik, som knap nok suger vand, fuget med en fugttæt og passende elastisk fuge - giver en tæt badeværelsesvæg i én enkelt arbejdsgang.
Hvorfor findes der ikke vandtætte fuger på markedet? Umuligt? Ubekvemt? For billig løsning? For lille marked?
Kan nogen forsøge at forklare det for mig?
gaia
Konstruktionen bagved er dimensioneret til at klare 100% fugtighed bag fliserne med god margin, derfor behøves der ikke vandtætte fuger. Det er ligesom ikke et problem, at der står vand der. Hvis fugen bliver muggen og grim, skyldes det dårlig kvalitet på materialet, arbejdet eller på sjusket rengøring. Eller en kombination af disse faktorer.
Men selvfølgelig findes der vandtætte epoxifuger. Disse er dog meget sundhedsskadelige at arbejde med og ikke noget, man bør arbejde med unødigt. Desuden er det svært at garantere tæthed over tid i hjørner og andre samlinger, hvor man ofte har brug for bevægelsesfuger i stedet. I så fald ville en epoxifuge slippe vand ind i disse små punktlækager, men mere eller mindre helt forhindre diffusion ud af konstruktionen, og resultatet ville blive det samme.
Desuden findes der andre vanskeligheder, for eksempel hvordan man løser tætningen mod gulvafløbet, hvis keramikken udgør det tætte lag.
Men selvfølgelig findes der vandtætte epoxifuger. Disse er dog meget sundhedsskadelige at arbejde med og ikke noget, man bør arbejde med unødigt. Desuden er det svært at garantere tæthed over tid i hjørner og andre samlinger, hvor man ofte har brug for bevægelsesfuger i stedet. I så fald ville en epoxifuge slippe vand ind i disse små punktlækager, men mere eller mindre helt forhindre diffusion ud af konstruktionen, og resultatet ville blive det samme.
Desuden findes der andre vanskeligheder, for eksempel hvordan man løser tætningen mod gulvafløbet, hvis keramikken udgør det tætte lag.
Ja, på overfladen er den vandtæt (men ikke damptæt). Glasuren sidder dog kun på forsiden, og det er ikke usædvanligt, at leret kan ses ved kanten af fugerne i dårligt lagte badeværelser. Det er altså tilstrækkeligt med 1 mm fugtindtrængning i fugen for at flisens ler begynder at suge fugt.jawen sagde:
Nej.jawen sagde:
Nej.jawen sagde:
Fuger kræves for at kompensere for tolerancerne, der findes inden for al byggeri.
Den er dels kosmetisk og dels tiltænkt for at få en rengøringsvenlig overflade. Med 15x15 fliser udgør fugen kun ca. 5% af væggens overflade, hvilket gør udtørringen meget langsom. Som Jon skrev tager det et antal (ca. 6-9) måneder, før væggen er tør igen.
Nej.jawen sagde:
Ja.jawen sagde:
Jo.jawen sagde:
Vand er ikke usundt - Skimmel er det, men der er intet på den våde side af tætningslaget, der kan mugne.jawen sagde:
Som Jon allerede har påpeget, kan man ikke generalisere som du gør - det varierer mellem fabrikater. Hvad alle dog har til fælles, er at de ikke angiver, hvor tykt tætningslaget skal påføres, men i hvor stor en mængde pr. kvm.jawen sagde:
Som sagt vil væggen aldrig blive tør, så længe badeværelset benyttes.jawen sagde:
2200 badeværelser? Hvad var din rolle i disse badeværelsesbyggerier?jawen sagde:
No ja, så enkelt var det ikke at bruge tætte fugerjon_h sagde:
Skimmelsvamp vokser jo på organisk materiale, og det materiale kommer fra sæbe og snavs, man vasker af sig, som så sætter sig i fugtige fuger. Jeg ville ønske mig et fugemateriale af en sådan kvalitet, at det kan tåle det uden at mugne for hurtigt. Det ville være godt at vælge det bedste, når det nu skal være mere eller mindre fugtigt hele tiden mellem membran og flise. Jeg skal jo rengøre ... men ville helst have de bedste forudsætninger fra starten. Hvilket fugefabrikat er bedst til at klare det?
gaia
Der findes mere eller mindre tætte og vandafvisende fugemasser hos de fleste leverandører, nogle med såkaldt "perleeffekt". Jeg synes, at det altid er værd at give nogle ekstra hundrede kroner for at få en fuge af høj kvalitet i stedet for at bruge en standardfuge, dem som normalt kaldes "kakelfog" eller "klinkerfog". Min personlige favorit er Mapei, deres Keracolor FF til fliser og Ultracolor Plus til klinker, men der findes mange gode fuger på markedet.
Alle fugemasser bliver grimme længe før keramikken gør det, den har jo en næsten ubegrænset levetid. Det er fuldt muligt at fuge et badeværelse om, når fugen er blevet grim, men da det er et frygteligt stort arbejde, vil man selvfølgelig gerne have, at den originale fuge holder sig pæn så længe som muligt.
Alle fugemasser bliver grimme længe før keramikken gør det, den har jo en næsten ubegrænset levetid. Det er fuldt muligt at fuge et badeværelse om, når fugen er blevet grim, men da det er et frygteligt stort arbejde, vil man selvfølgelig gerne have, at den originale fuge holder sig pæn så længe som muligt.
Ved ikke om jeg synes tråden tilfører så meget generelt, men svarer vel lidt.
Jeg skrev ikke, at fugemassen er helt tæt indad! Jeg skrev næsten tæt!! væsentlig forskel.
Når fugemassen opfanger det første vandsprøjt, "svulmer/udvider" den sig noget og bliver dermed automatisk yderligere lidt tættere. (præcis som alle absorberende materialer)
Jeg bliver træt af "disse sjældne tilfælde", som hele tiden nævnes i tråden som eksempler. Hvis man køber ikke-kvalitets fliser fra Bauhaus og lignende, så kan de selvfølgelig være forskellige store, være uden glasering over kanten og i nogle tilfælde endda suge vand osv., men mine udtalelser gælder generelt ved professionel anvendelse - tænk på alle planer, flisevalg, fugevalg, arbejdsmåde.
Det er helt "unormal" brug at stå og sprøjte varmt vand direkte på væggen, hvem gør sådan generelt?
ACME skrev.
"Fuger kræves for at kompensere for tolerancerne, der findes inden for alt byggeri. Den er dels kosmetik og dels til for at få en rengørbar overflade."
Snavset sætter sig netop i fugen! Og hvis fugen findes for at kompensere for flisens forskellighed, så kan du jo fortælle mig, hvad i væggen der skulle absorbere bevægelserne uden at flisen ville revne.
AcME skrev også:
"Som Jon allerede har påpeget, kan man ikke generalisere, som du gør - det varierer mellem fabrikaterne. Hvad alle dog har til fælles, er, at de ikke angiver, hvor tykt vandtætningslaget skal påføres, kun i hvor stor mængde pr. kvm."
Hvor dumt som helst!! Hvor stor mængde pr. kvm...
Ja, så kan man jo bare sætte en klump i den ene kant af hver kvm, ikke?
Selvfølgelig er alt baseret på tykkelse, hvis man skal have en standard for ting, industrien inden for galvanisering på søm/jern osv. bruger my som tykkelse = kvaliteten af galvaniseringen, inden for Epoxy/korrosionsbeskyttelse/lak/maling osv. bruges også my.
Det er naturligvis usundt at have store mængder vand stående på gulve og i vægge, vi bruger jo sæbe og frigiver cellerester/snask, når vi bruser, så åbenlyst "følger" noget af det med vandet og skaber grobund for forskellige typer skimmelvækst.
Selv vand indeholder bakterier, der relativt hurtigt skaber bakterievækst; hæld et glas op og lad det stå ved stuetemperatur 5-6 dage, så kan du fortælle, om det ser godt ud eller lugter godt.
Derefter tales der om damptæthed og lignende, jeg bliver lidt træt da, selvfølgelig skal vi prøve at forbedre alt inden for byggeri og andet, men at sluge alt råt bliver ofte ikke godt.
For eksempel har mere end 500.000 badeværelser bare i STHLM klaret sig meget godt i lang tid trods manglen på fugtspærre på vægge. Selvfølgelig var vandanvendelsen helt anderledes end dagens på 30-40-50-tallet, men allerede i 60'erne begyndte vi at bruge vand i større skala. Fugt kan vandre i mange konstruktioner uden at skabe problemer og ventileres naturligt væk; hvis bygningen er af træ, skal man selvfølgelig bygge derefter.
Men dagens snak om baderumsregler og BKR køber jeg ikke, Tyskland har altid haft store påvirkninger hvad angår bygningsregler, så de store giganter "køber" sig til branchenormer, præcis som olieindustrien opkøber elbilsproducenter, bremser solpaneludviklingen osv.
For eksempel var det helt forbudt at bruge en anden fugtspærre end Oibit i 1991, alle badeværelser af mur/puds/sten osv. skulle bruge netop Oibit, en helt sort masse lidt lig tjære.
Så var det omkring 1993, når jeg sikkert havde lavet 200 badeværelser med netop Oibit, så blev det helt forbudt at bruge produktet.
Men hvad angår regler i badeværelser, så må fremtiden vise, hvad der gælder; jeg vil i hvert fald i mit eget tilfælde, hvis jeg skal lave et badeværelse, fortsætte med at bruge gips og min "sædvanlige" fremgangsmåde og være omhyggelig med ventilationen.
Derefter spurgte ACME, hvad min rolle i de ca. 2200 badeværelser havde været.
Vi har i team af 3 personer udført komplette stambyter, dvs. revet, pudset, gummat, flisebelagt, lagt klinker, installeret afløb/vandrør/VVS samt monteret hvidevarer/bøjler, dvs. alle de opgaver, der udføres. Vi har i næsten alle disse tilfælde "givet/lavet uden omkostning" på en eller to store vaskerier til lejerne.
Jeg har nok været involveret på en eller anden måde i over 5000 badeværelser totalt set, men tæller kun dem, jeg har arbejdet 100% på, dvs. udført alle opgaver. Vi havde alene på S:T:Eriksgatan i STHLM 1480 badeværelser i perioden 1991-1996, dernæst har jeg lavet hele Garvargatan i STHLM, 7-8 lejeboliger i Sundbyberg/Solna, Utövägen/Skarpövägen i Orminge osv. Gjorde min første stambyte i 1987. Lavede også omkring 50 villa badeværelser hos JM AB og har uden disse sikkert lavet 30 yderligere i privatpersoners hjem.
MVH Jawen
Jeg skrev ikke, at fugemassen er helt tæt indad! Jeg skrev næsten tæt!! væsentlig forskel.
Når fugemassen opfanger det første vandsprøjt, "svulmer/udvider" den sig noget og bliver dermed automatisk yderligere lidt tættere. (præcis som alle absorberende materialer)
Jeg bliver træt af "disse sjældne tilfælde", som hele tiden nævnes i tråden som eksempler. Hvis man køber ikke-kvalitets fliser fra Bauhaus og lignende, så kan de selvfølgelig være forskellige store, være uden glasering over kanten og i nogle tilfælde endda suge vand osv., men mine udtalelser gælder generelt ved professionel anvendelse - tænk på alle planer, flisevalg, fugevalg, arbejdsmåde.
Det er helt "unormal" brug at stå og sprøjte varmt vand direkte på væggen, hvem gør sådan generelt?
ACME skrev.
"Fuger kræves for at kompensere for tolerancerne, der findes inden for alt byggeri. Den er dels kosmetik og dels til for at få en rengørbar overflade."
Snavset sætter sig netop i fugen! Og hvis fugen findes for at kompensere for flisens forskellighed, så kan du jo fortælle mig, hvad i væggen der skulle absorbere bevægelserne uden at flisen ville revne.
AcME skrev også:
"Som Jon allerede har påpeget, kan man ikke generalisere, som du gør - det varierer mellem fabrikaterne. Hvad alle dog har til fælles, er, at de ikke angiver, hvor tykt vandtætningslaget skal påføres, kun i hvor stor mængde pr. kvm."
Hvor dumt som helst!! Hvor stor mængde pr. kvm...
Ja, så kan man jo bare sætte en klump i den ene kant af hver kvm, ikke?
Selvfølgelig er alt baseret på tykkelse, hvis man skal have en standard for ting, industrien inden for galvanisering på søm/jern osv. bruger my som tykkelse = kvaliteten af galvaniseringen, inden for Epoxy/korrosionsbeskyttelse/lak/maling osv. bruges også my.
Det er naturligvis usundt at have store mængder vand stående på gulve og i vægge, vi bruger jo sæbe og frigiver cellerester/snask, når vi bruser, så åbenlyst "følger" noget af det med vandet og skaber grobund for forskellige typer skimmelvækst.
Selv vand indeholder bakterier, der relativt hurtigt skaber bakterievækst; hæld et glas op og lad det stå ved stuetemperatur 5-6 dage, så kan du fortælle, om det ser godt ud eller lugter godt.
Derefter tales der om damptæthed og lignende, jeg bliver lidt træt da, selvfølgelig skal vi prøve at forbedre alt inden for byggeri og andet, men at sluge alt råt bliver ofte ikke godt.
For eksempel har mere end 500.000 badeværelser bare i STHLM klaret sig meget godt i lang tid trods manglen på fugtspærre på vægge. Selvfølgelig var vandanvendelsen helt anderledes end dagens på 30-40-50-tallet, men allerede i 60'erne begyndte vi at bruge vand i større skala. Fugt kan vandre i mange konstruktioner uden at skabe problemer og ventileres naturligt væk; hvis bygningen er af træ, skal man selvfølgelig bygge derefter.
Men dagens snak om baderumsregler og BKR køber jeg ikke, Tyskland har altid haft store påvirkninger hvad angår bygningsregler, så de store giganter "køber" sig til branchenormer, præcis som olieindustrien opkøber elbilsproducenter, bremser solpaneludviklingen osv.
For eksempel var det helt forbudt at bruge en anden fugtspærre end Oibit i 1991, alle badeværelser af mur/puds/sten osv. skulle bruge netop Oibit, en helt sort masse lidt lig tjære.
Så var det omkring 1993, når jeg sikkert havde lavet 200 badeværelser med netop Oibit, så blev det helt forbudt at bruge produktet.
Men hvad angår regler i badeværelser, så må fremtiden vise, hvad der gælder; jeg vil i hvert fald i mit eget tilfælde, hvis jeg skal lave et badeværelse, fortsætte med at bruge gips og min "sædvanlige" fremgangsmåde og være omhyggelig med ventilationen.
Derefter spurgte ACME, hvad min rolle i de ca. 2200 badeværelser havde været.
Vi har i team af 3 personer udført komplette stambyter, dvs. revet, pudset, gummat, flisebelagt, lagt klinker, installeret afløb/vandrør/VVS samt monteret hvidevarer/bøjler, dvs. alle de opgaver, der udføres. Vi har i næsten alle disse tilfælde "givet/lavet uden omkostning" på en eller to store vaskerier til lejerne.
Jeg har nok været involveret på en eller anden måde i over 5000 badeværelser totalt set, men tæller kun dem, jeg har arbejdet 100% på, dvs. udført alle opgaver. Vi havde alene på S:T:Eriksgatan i STHLM 1480 badeværelser i perioden 1991-1996, dernæst har jeg lavet hele Garvargatan i STHLM, 7-8 lejeboliger i Sundbyberg/Solna, Utövägen/Skarpövägen i Orminge osv. Gjorde min første stambyte i 1987. Lavede også omkring 50 villa badeværelser hos JM AB og har uden disse sikkert lavet 30 yderligere i privatpersoners hjem.
MVH Jawen