Ved ikke rigtig hvordan jeg skal gribe spørgsmålet an, så jeg går lige på:
Jeg leder efter et middel, der kan få f.eks. et reb til at blive
hårdt og "stift".
Som en slags lim man stryger på ydersiden/dypper reb/slange
i, og vupti så er det instant sten-ificeret.
Behøver ikke at kunne bære særlig meget vægt, men skal kunne få f.eks.
et metalflettet VVS-rør til at holde formen det er tørret i.
Til dekorationsformål.
Lyder det som noget gennemførligt?

Fordel hvis det er transparent, eller at man kan male
over det.
 
Epoxy ? :)
Alternativt farve hvis det ikke skal holde nogen vægt...

Epoxy hærder jo på 15 min og farve tager vel maks nogen time...

/K
 
Taler vi om slang så kan du måske fylde den med beton. Så vil den nok blive ret stiv...
 
Der findes forskellige metoder, men hvis det skal blive rigtig hårdt, så kan du dyppe/mætte rebet med lamineringsepoxy. Du kan også prøve tapetklister eller tøjstivelse, men det bliver ikke stenhårdt da. Også vandglas kan fungere, hvis det er naturfibre. Syntetiske reb kan du varme med en lighter for at smelte fibrene sammen, hvilket fikserer til en vis grad.
 
Tak for svar. Ser ud til, at jeg skal udforske epoxy.
 
Udseendet er ikke uvæsentligt. Bliver epoxy gul, revner eller lignende når den er i hjemmemiljø?
 
Epoxyen fra begge butikkerne ovenfor bliver svagt svagt gul efter tørring, hvis du vil have helt gennemsigtig har f.eks. West System det. Al epoxy, der udsættes for sollys (uv-lys) bør klarlakeres med en polyurethanlak for bedste beskyttelse og slidstyrke, men almindelig vandbaseret akrylatlak bør også fungere til pynteting. Hvis man ikke lakerer epoxyen gulner den med årene og kan blive plettet i overfladen.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.