Ved du hvor dybt kloakken ligger uden for den gamle del? I tilfælde af at det dykker ned uden for pladen, så du kan koble på der og dermed tjene højde på den måde
 
P
J JerreEssberg sagde:
Ved du, hvor dybt kloakken ligger uden for den gamle del? Hvis den dykker ned uden for pladen, så du kan koble dig på der og tjene højde på den måde
Desværre løber den under hele huset (huset fra 1932). Dykker først uden for huset. Så har vi et nybygget Attefall (med varmekulvert, el, vand) jordvarmerør, ny el og vand til garage samt ny drænering, før vi når det dykkende kloakpunkt den vej... ikke så fristende at grave der ;)
 
Så burde det være nemmest at anlægge en pumpebrønd til bruseren. Er jo en anerkendt og fungerende løsning. Du kan jo have den uden for huset, så den ikke larmer.
 
P
GoC GoC sagde:
Så burde det være nemmest at anlægge en pumpebrønd til bruseren. Er jo en velkendt og fungerende løsning. Du kan jo have den udenfor huset, så det ikke larmer.
Arbejder faktisk selv i et koncernfirma, der sælger afløbspumper, og selvom det virker, får jeg en ekstra brønd i haven (har regnvandstank 4000L allerede) og en vis vedligeholdelse. Men med 225 mm limträ fungerer det, selvom jeg helst ville reducere til 150 mm for at undgå at sprænge kælderen yderligere 75 mm.

Sådan ser gulvniveau plan 1 til nedre vandgang ud nu:
32 cm mellemspær + parket mm
212 cm nuværende lofthøjde
12 cm gulvafløb Jafo 75 mm
2 cm ekstrafald
11 cm 110 markrør
I alt: 269 cm

Planlagt ny:
Krav: 230 cm (sandsynligvis)
269-230=39 cm tilbage
Parket 1,5 cm
Underlagsfoam 0,5 cm
Gulvspån 2,2 cm
Bjælkelag 115*225, 22,5 cm
Létt loft (hvorfor ikke OSB fx?) 2,2 cm
Gips 1,3 cm
Fald på afløbsledning 4 m, 4 cm
Lavbyggende gulvafløb/brusersil rektangulær 50 mm tilslutning, 7,4 cm inkl. klinker og fix
Fald i bruser 2 cm

Dvs. skal hæve bruserens gulv 4,4 cm. Optimalt ville være at få nedsænket loft eller bjælkelag 225+22 til omkring 210 mm og undgå at hæve gulvet.

Gah.. måske skulle jeg gå efter prefab letbeton 200 mm alligevel, da jeg så kan pudse underloftet og springe gulvspånpladen over. Total besparelse 25+22+13+22 = 82 mm.
 
Hvorfor bider du ikke på 215x180 limtræsbjælker? Altså 180 mm høje.
 
P
J justusandersson sagde:
Hvorfor napper du ikke på 215x180 limtræsbjælker? Altså 180 mm høje.
Kan være sådan, men finder ingen, der sælger dem? 115*225 ligger på rundt 200 kr/m. Er 215*180 det dobbelte?
 
Skal man sammenligne pris på limtræ, så er det volumen, der gælder. 215x180 bør være ca. 40 % dyrere end 115x225. Selv om de ikke er på lager, kan alle seriøse byggemarkeder bestille de limtrædimensioner hjem, som er standardiserede. Man får dem desuden afkortet til den rette længde, hvilket sparer en del penge.
 
P
J justusandersson sagde:
Skal man sammenligne pris på limtræ er det volumen, der gælder. 215x180 bør være ca. 40 % dyrere end 115x225. Selv hvis de ikke er på lager, kan alle seriøse byggemarkeder bestille de limtræsdimensioner, der er standardiserede. Man får dem desuden afkortet til den rigtige længde, hvilket sparer nogle penge.
Behøver 34 stk. (CC300 under badeværelserne), så det bliver en del penge. Hertil kommer limtræ til taget. Forsøger at beregne dem nu, men det er ikke helt let :(
 
Du behøver ikke c/c 300 i badeværelserne. Det er en branchestandard (dvs ikke bygningsnorm) som desuden er skabelonmæssigt udtrykt. Den ønskede effekt kan opnås på andre måder. Byggkeramikrådet er bare ude efter at sælge fliser.
 
  • Synes
witten
  • Laddar…
P
Smidigt program! Som tagspærre var det nok med 1 st. Jeg havde tænkt 5 st...

Nogen der ved hvad udnyttelsesgrad betyder? Selvom jeg overskred 1/300 kunne udnyttelsesgrad være under 100%... Men det hænger ikke sammen?

Hvorfor beregnes tag med 1/300 mens etagedæk med 1/400?
 
  • Bygningskonstruktion diagram med specifikationer og belastningsresultater for tagbjælker og spær i et projekt af Svenskt Trä.
Tag er tag, etagedæk er gulv, mindre svigt er vigtigt. Udnyttelsesgrad er styrken. Det plejer ofte at være nedbøjning, der dimensionerer.
 
P
L largab sagde:
Tag er tag, mellemunderlag er gulv, mindre svigt er vigtigt. Udnyttelsesgrad er styrken. Det plejer ofte at være udbøjning, der dimensionerer.
Mistænkte det, men det virker mærkeligt, at programmet viste udnyttelsesgrad under 100%, men over 1/300. Men det er kun søjlerne til indervæggen, der ligger på 96%, og resten ligger på 30-40%. Kan altid gå op en dimension lige for dem.

Ved du, hvordan man dimensionerer bjælkelag, hvor man får søjlen? Har jo kraften, men det ser meget ud, selvom snelasten ligger på ca. 0,8 kN/m2 pga. 45 graders tag samt egenvægt 0,9 kN/m2.
 
De fleste bygningskonstruktioner ophører med at være brugbare pga for stor nedbøjning eller svigt længe før de går i stykker. Udnyttelsesgrad under 100% og større nedbøjning end 1/300 er helt normalt. Svigtkriteriet er ofte mest begrænsende for bjælkelag, som man går på, da den momentan nedbøjning fra en defineret punktlast må være højst 1,5 mm uafhængigt af spændvidden.
 
  • Synes
Anonymiserad 184001
  • Laddar…
JoakimSwe sagde:
Mistænkte det, men så virker det mærkeligt, at programmet viste en udnyttelsesgrad under 100%, men over 1/300. Men det er kun stolperne for indervæggen, der ligger på 96%, og resten ligger på 30-40%. Kan altid gå op en dimension netop for dem.

Ved du, hvordan man dimensionerer et bjælkelag, hvor man har stolpen? Jeg har jo kraften, men det ser meget ud, selvom snelasten ligger på ca. 0,8 kN/m2 pga. 45 graders tag samt egenvægt 0,9 kN/m2.
Ved lange bjælker får man stor udbøjning (f.eks. >1/300), selv om styrken ikke udnyttes fuldt ud. Hvis man kigger på en kortere bjælke, bliver det omvendt, dvs. styrken dimensionerer. Begge dimensioneringsmetoder skal jo indgå. Men ingen dør, hvis man slækker på udbøjning, f.eks. garagetag, enklere udestuer. Styrken er vigtigere fra det synspunkt (udnyttelsesgrad som de kalder det).
Stolpe med 96% skal vel fungere. Der er jo sikkerhedsmargener i disse tal. Man bør også overveje, hvor sikre de lastfald er, man har dimensioneret imod. Måske forsøge at få en størrelse grovere ind?
Jeg vil bruge beregningen for stolper med taglast. Sørg for, at de er lige høje. Sammenlign udnyttelsesgrad og aktuel kraft.
De dimensioneres sandsynligvis mod knækning og tryk.
 
  • Synes
Anonymiserad 184001
  • Laddar…
P
L largab sagde:
Ved lange bjælker får man stor udbøjning (fx >1/300) trods at styrken ikke udnyttes fuldt ud. Hvis man ser på en kortere bjælke, så bliver det omvendt, dvs styrken dimensionerer. Begge dimensioneringsmetoder skal jo opfyldes. Men ingen dør, hvis man ser lidt stort på udbøjningen fx garagetag, enklere udestuer. Styrken er vigtigere set fra den synsvinkel (udnyttelsesgrad som de kalder det).
Søjle med 96% skal vel fungere. Der er jo sikkerhedsmargener på disse tal. Man bør også overveje, hvor sikre lasttilfældene er, man har dimensioneret mod. Måske forsøge at få en størrelse grovere?
Jeg ville anvende beregningen for søjler med taglast. Sørg for, at de er lige høje. Sammenlign udnyttelsesgrad og aktuel kraft.
De dimensioneres sikkert mod knæk og tryk.
Jeg har 4+ m i lofthøjde, så en grovere kan jeg let få ind. Overvejer faktisk, om jeg skal have sidebjælker også, men de eneste, der vinder på det, er vel byggemarkedet.

Men med søjlen, som får ca. 13 kN, skal den kraft mao overføres til et enkelt punkt på bjælken nedenunder... Nu er jeg heldig at kunne få en gennemgående væg hele vejen ned på netop det punkt, så problemet er løst. Men så bør jeg måske forstærke med limtræ 115*115 på mellemetagen også i stedet for 45*120 på netop det punkt.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.