Jeg er i gang med en tilbygning med sadeltag og åbent til kip. Angående luftspalten mellem vindbeskyttelse og råspont ser det ud til, at der er flere skoler. De alternativer, jeg overvejer, er:
1. 25 mm luftspalte med åbninger i tagfod samt oppe ved kip.
2. 25 mm luftspalte med åbninger kun i tagfod, ventilation over kip.
3. 25 mm luftspalte med åbninger kun i tagfod, ventilation over kip - samt skimmelsvampsstoppere i hver tagfag.
4. 45 mm luftspalte med åbninger kun i tagfoden, ventilation over kip.
Hvilket alternativ er mest passende? Bygningen vil ligge i Västra Götaland ca. 7 mil fra kysten, dvs ikke så meget fugtig luft.
For at holde taghøjde og kompleksitet nede ville jeg foretrække alternativ 2. Ville dette give en tilstrækkelig ventilation?
Som gammel bygherre ville jeg bestemt vælge alt 1, det er altid sikrere med ventilation i rygningen. Det er slet ikke så kompliceret at ordne, der findes produkter til det for alle typer tag. Alt 2 fungerer sandsynligvis ... men ikke med de samme marginer.
Tak for jeres svar! Jeg har bildt mig ind, at rygventilation er både kompliceret og risikofyldt at få til, hvis man ikke har erfaringen. Derfor har jeg kigget på mögelstoppern, som ser ud til at være en enklere løsning.
Taget bliver råspont, pap, strø- og bærelekt samt korrugeret plade. @John Smith, hvordan ville du løse rygventilationen på et sådant tag?
Har hittat nedanstående principskiss på hur nockventilation ska kunna lösas. Behöver dock lite utförligare beskrivning innan jag vågar mig på något liknande själv. T.ex bredd på luftspalt vid nockbrädan, hur mycket nockplåten måste överlappa, vad består nockätning av och hur är den monterad, vad är nockband och hur sitter dessa, etc...
Jeg gjorde alt 2 på min tilbygning. Cellulose isolering 340mm, board, 28mm luftspalte fra tagfod til tagfod, råspont og falsed pladetag. 7 graders hældning på taget. Har indtil videre ikke stødt på nogle problemer.
Jeg gjorde alt 2 på min tilbygning. Cellulose isolering 340mm, board, 28mm luftspalte fra tagfod til tagfod, forskalling og falsede pladetag. 7 graders hældning på taget. Har hidtil ikke haft nogen problemer.
Med så fladt tag bør vel i og for sig rygventilation ikke være lige så kritisk. Taget jeg bygger hælder 22 grader, så det er vel lidt af en mellemting mellem stejlt og fladt.
Har lavet et forslag til, hvordan jeg forestiller mig, at man kunne gøre:
For at bruge både bælte og seler tænkte jeg, at man kunne lægge et stykke pap over rygningen og ovenpå strølægten, som billedet viser. På den måde kan luften cirkulere ud under den.
Hvad tænker I om dette - har jeg glemt noget, eller er det unødigt kompliceret?
Tagpappen vil nok hindre luftstrømmen en del under råsponten, med tiden vil den "pose" mellem strøforskallingen og reducere luftstrømmen yderligere ... så det er nok ikke så godt ...
Sørg for, at pladerne går ordentligt op (men stadig med nogle cm mellemrum), så får du både god luftgennemstrømning og ingen risiko for, at vandet går baglæns ind i taget. Og skulle der komme nogle snefnug, er der ikke noget at bekymre sig om, de dråber tørrer hurtigt væk
En anden ting - jeg har jo ikke tegnet nogen rygholt, bør man have det? Er ikke rygholten kun til for at have noget at skrue vindskederne i, eller findes der en anden funktion?
Hej igen,
Fandt lige en undersøgelse, der hævder, at luftspalte er forældet, da formålet oprindeligt var at holde taget koldt for at undgå istapdannelse. På grund af nutidens velisolerede tage er dette ikke længere et problem. En luftspalte kan dog være god til at tørre fugt, der er kommet ind i taget, hvis det er diffusionstæt. Derimod kan luftspalten også tilføre fugt, hvilket er negativt.
Derfor findes der tilsyneladende dampspærregennemsigtig tagdug, som gør, at fugt kan komme ud, selvom der ikke er luftspalte. Uden luftspalte ville både byghøjden, kompleksiteten og risikoen for at få fugt ind i ventilationsåbninger mindskes. Er der nogen, der har erfaring med at konstruere tage på denne måde?
Nokbrættet er nok mere til nytte på ældre tegltage, i dit tilfælde med pladetag bør det fungere uden det.
Angående luftrummets eksistens eller ikke eksistens ... igen som gammel bygger ville jeg aldrig aldrig aldrig springe det over, det kan aldrig gøre nogen skade, men hvis der er nogen fejl i konstruktionen, så er det en livredder ...
Undersøgelsen som du refererer til, udgår fra perfekte forhold, ingen lækage, 100% korrekt udført tagarbejde ... ja ja, men hvis der er fejl et eller andet sted, så er luftrummet der for at tilgive de fejl ... den undersøgelse, som du linker til ser jeg som et teoretisk papirprodukt med kun teoretisk værdi, men vi lever i virkeligheden med alle dens mangler og fordele
