Jeg bor i et Götenehus fra 2010 og har et problem, der er større end andre. Huset opvarmes af en aftræksvarmepumpe med tilluft i spjæld ovenfor vinduerne, gulvvarme i stueetagen og radiatorer på overetagen.
Problemet er, at jeg har store luftlækager i væghjørner og mod gulv samt loft. Når man fotograferer med et varmekamera, er det endda minusgrader nogle steder, når det var ca.: -10 udenfor.
Forslaget fra Götenehus er at fjerne gulv- og loftlister og tætne på indersiden, men jeg synes, det lyder helt forkert.
Når jeg henviser til, at man har sjusket med tætningsplasten, og at det er konstruktionsfejl, henviser de til, at man opfylder Boverkets regler for energi og miljøkrav indendørs. De siger, at væggene kan være så utætte som helst, så længe de opfylder dette.
Jeg synes, det lyder meget mærkeligt, det er en besiktningsanmärkning, men jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg kommer videre, ikke helt ivrig efter at lægge silikonstrenge rundt om hele huset på indersiden...
Nogen, der har erfaring med lignende problemer eller som kan give mig et tip?
Åbenbart er byggematerialet ikke tæt, som det skal være. Dels for opvarmningsøkonomien, men også for at varm fugtig indendørsluft skal trænge ud og kondensere i væggen, med skimmel og råd som resultat.
I mine ører SKRIGER dette ud BYGGESJUSK. Ikke engang i min gamle utætte skånelænge fra forrige århundredskifte er der så meget træk og koldt. Det lyder som en oplagt sag for en advokat. Sagsøg dem til konkurs. De nægter garanteret kategorisk af gammel vane, fordi de ved, at meget få husejere/privatpersoner har ork, tid, lyst, udholdenhed og penge til at føre en sag i retten.
Hvis du ikke gør noget, så sidder du med Sorteper, når du skal sælge huset.
Det er et rækkehus med stående træfacade. Hvad jeg har forstået antager man, at plasten ikke sidder som den skal. Man har åbnet et hjørne fra ydersiden og set, at pappen sidder der, hvor den skal lige der. Mellem de respektive huse er der en luftspalte på ca. 10 cm.
Jeg har snakket med nogle tømrere, og nogle siger, at det ikke er helt usædvanligt, at man misser, når man skal fastgøre plasten rundt om hjørnerne, når man bygger.
Götenehus siger sig også tro, at det er plasten, eller det må det jo være, det er jo det, der er vindbeskyttelsen typisk. Men de refererer kun til bygningsreglerne vedrørende indendørsklima, og der er huset helt ok!
Man har haft her SP til målinger, og det er SP, der har fotograferet med varmekamera og fået minusgrader. Dog konstaterer SP, at indendørsklimaet er ok.
Jeg opdagede problemet første gang, da der opstod en stor revne i et af yderhjørnerne, her blæste det kold luft lige ind. Så drev man og satte en hjørneliste, hvilket flyttede den kolde luft ned mod gulvet og op mod loftet, naturligvis.
Til info, så har vi en løsulds loft, typisk 1 meter med uld på et plastafdækning.
Angående hvordan vægkonstruktionen ser ud, vedhæfter jeg to billeder, jeg håber, de er læsbare!!!
Jeg er altså ude efter, hvordan jeg skal komme videre her. Det føles som om jeg selv skal påvise et eller flere steder, hvor plasten ikke er ok for at påvise, at man ikke har udført byggeriet fagligt korrekt. Det ser ikke ud til, at det er nok, at SP har målt minusgrader i tagvinklerne, da man helt refererer til bygningsreglerne for indendørsmiljø.
Desværre hjælper vindpappen dårligt mod undertryk inde i huset. Det er nok med en lille sprække i plasten for at luft skal suges ind der.
Eftersom det sandsynligvis er netop diffplasten, der er utæt, så tror jeg faktisk, at deres løsning med blød fugemasse ville fungere nogenlunde. Alternativet indebærer jo ret omfattende indgreb!
Ja, præcis, det er det, jeg hævder også, jeg vil naturligvis have, at man skal løse problemet i sig selv og ikke konsekvensen. Men det, jeg især er ude efter med mit spørgsmål her på forummet, er, hvordan jeg skal gå videre. Hvem henvender jeg mig bedst til for at få støtte og hjælp til at drive dette mod husleverandøren? Hvordan ser I på mine chancer?
Øv. Jeg ville stå fast. Min fornemmelse er, at byggebranchen, eller måske udviklerne af lavenergihuse/passivhuse, de sidste ti år har bemærket, at lufttætheden i dampspærren er meget vigtigere for både energieffektivitet og fugtsikkerhed, end man tidligere troede. Det ser dog ikke ud til, at denne viden er nået ud til håndværkerne 100% endnu. Stå fast, det er jo nu I har chancen for at få det fikset.
Antag at der blev lavet en energiberegning før byggeriet og at det da blev forudsat, at huset skulle have en vis tæthed, typisk 0,5l/s. Som det lyder på din beskrivelse, så ser det ud til, at lækagen sandsynligvis er ret stor. Hvis det virkelig er tilfældet, vil huset ikke leve op til den antagne energiberegning og opfylder sandsynligvis heller ikke kravene i PBL:n (da de fleste producenter af økonomiske årsager plejer at ligge på grænsen). Forudsat at huset ikke allerede er trykprøvet (bør være obligatorisk) foreslår jeg følgende tiltag:
Trykprøv huset (ca. 10000 kr) og hvis værdien er højere end hvad hustilveren har beregnet, har du sort på hvidt, at de ikke har gjort, hvad de burde, dvs. de har leveret et hus, som ikke lever op til, hvad du bestilte. Så er det op til dem at sikre, at huset bliver tilstrækkeligt tæt, og naturligvis må de stå for omkostningerne til trykprøvning, hvis resultatet ikke er tilfredsstillende.
Tak for et godt svar! Götenehus lavede faktisk en trykprøvning under byggetiden, men jeg har ikke fået del i resultatet. Jeg var der, da den blev udført, og han, der stod for det hele, virkede vel ikke helt tilfreds med udfaldet, kan man sige. Hvor kan jeg finde tæthedstallet, som du skriver om, er det i kontrakten, eller hvor kan det findes?
Vi var nødt til at sende energiberegningen ind i forbindelse med, at byggetilladelsen blev sendt ind. Beregningen burde altså findes hos kommunen, og i den skal det bl.a. fremgå, hvilken tæthed de har regnet med. I øvrigt interessant, at de har trykprøvet, men at du ikke har fået del i resultatet.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
