Har anvendt mig af byggmax fibercementskiver som blindbund. Ifølge producentens produktdeklaration er skiven vind- og vejrbestandig.

Bør jeg, trods at skiven er "vindbestandig", supplere med en diffusionsåben vindpapir, type AC 350, og på den måde reducere risikoen yderligere for træk?
 
  • Synes
Tobic
  • Laddar…
D
Jeg gjorde det ikke. Ret eller forkert har jeg ingen anelse om. Noget træk føler jeg ikke.

Bør vel afhænge lidt af, hvad der er under, fx varmgrund eller udeventileret krybekælder.

Jeg har en lukket krybekælder på klippe, som aldrig er koldere end 10 grader.
 
Selvom pladerne i sig selv er vindtætte, er det ikke sikkert, at konstruktionen er det. For det kræves en præcision, som er usandsynlig. Det er forkert at beskrive AC 350 som diffusionåben, den er snarere en dampbremse. Det klassiske materiale i blindbunde er AC 150.
 
Spørgsmålet var ikke om vindpapp ac 350 er diffusionsåben eller ej.
 
Tråde i Byggahus har mange læsere ud over de nærmest sørgende. Den type oplysninger bør være korrekte, selvom det ikke er hovedpunktet.
 
  • Synes
Allegany og 2 andre
  • Laddar…
Du har sandsynligvis fået begreberne diffusionsåben og dampbremse galt i halsen. I materialsammenhæng bliver det vel også relativt. Producenter af vindsperre fx Tectis henfører deres 350 som diffusionsåben af den enkle grund, at den tillader diffusion. Desværre er det vel heller ikke helt ualmindeligt i dag, at folk ikke gør forskel på en dampbremse kontra diffusionsspærre eller forveksler dem.

Helt ret, at andre læser disse tråde, og at oplysninger skal være korrekte. Det er forkert at henføre en konventionel vindsperre som "dampbremse," når den ikke er beregnet til at blive brugt som en dampbremse.
 
Senest redigeret:
  • Synes
Masthugg
  • Laddar…
Med 50 års erhvervserfaring og teknisk højskoleuddannelse i bagagen tror jeg ikke, at jeg har misforstået begreberne diffusionsåben og dampbremse. For 50 år siden var AC 350 datidens diffusionsspærre, førend plastfolierne, som var endnu damptættere, kom lidt ind i 1970'erne. Mellem diffusionstæt (som ikke er et absolut begreb) og diffusionsåben findes der mange mellemstadier, men at beskrive disse som diffusionsåbne uden yderligere præcisering er vildledende. Hvis du vil bruge et helt diffusionsåbent materiale i bundpladen, findes der mange varianter af vindafskærmninger.

Jeg siger ikke, at det er forkert at bruge AC 350 til det tilsigtede formål, men materialet er unødvendigt tykt og kluntet. AC 150 er betydeligt mere fleksibelt og findes desuden som regel i en mere praktisk bredde.
 
Hvorfor bøvle med en tung og stiv asfaltpap, når der findes vinddug i tynd polyetenplast. Det er enklere, hurtigere, og den er også diffusionsåben.
 
  • Synes
HenrikafJ
  • Laddar…
Mine tømrere satte fibercementplader som blændbund og tape-de bare alle samlingerne. Dog har vi en affugter i grunden og et veldefineret klima der, som hjælper til, hvilket gjorde, at alle var enige om ikke at gøre mere ved blændbunden.
 
Ifølge producentens monteringsvejledning, som jeg til sidst har fået fat i, skal samlingerne ganske rigtigt tapes. En form for ekstra vindbeskyttelse foreskrives ikke.

justusandersson:
Jeg forstår din pointe. Men jeg mener, at du fra begyndelsen har haft en argumentationsfejl om, hvad der er "rigtigt og forkert". Ved ikke, hvor dit behov fra begyndelsen kommer fra at hævde dig i et spørgsmål, som ikke havde med problemstillingen fra starten at gøre. Den springende punkt er dog, at det er præcis lige så "vildledende" at kalde en vindpap for dampbremse som at sige, at den er åben for diffusion. I dag er det almen kendt, at dampbremser, som diffusionsspærrer ("byggeplast"), anvendes på klimaskærmens inderside. Variable dampbremser er også noget, der på det seneste er trængt ind i branchen. Teknisk set opfylder de forskellige funktioner og er tilpasset til forskellige typer isolerende konstruktioner. Det er i dag også desværre almindeligt, at de forveksles, hvilket hurtigt fører til ødelæggende skader i konstruktioner, noget jeg har måttet erfare flere gange end en i mit arbejde. Fra det perspektiv er det vigtigt at kalde en spade for en spade. Det er tilstrækkeligt forvirrende allerede nu, så det er unødvendigt at begynde at blande vindpappen ind i begreberne. Så synes du, at det vigtigt at definere materialer korrekte i damptræghedsaspekter, så kan du begynde hos dig selv.

Hermed sætter jeg punktum for diskussionen.
 
Senest redigeret:
  • Synes
cope
  • Laddar…
S Slitvarg sagde:
Enligt tillverkarens montageanvisningar som jag tillslut kommit över ska skarvarna mycket riktigt tejpas. Någon form av extra vindskydd föreskrivs ej.

justusandersson:
Jag förstår din poäng. Men anser att du från början haft ett argumentationsfel om vad som är "rätt och fel" Vet inte var ditt behov från början kommer från att hävda dig i fråga i sak som inte hade med frågeställningen från början att göra. Den springande punkten är dock att det är precis lika "vilseledande" att kalla en vindpapp för ångbroms som att säga att den är öppen för diffusion. Idag är det allmänt vedertaget att ångbromsar, som diffusionsspärrar ("byggplast") , något används på klimatskärmens insida. Variabla ångbromsar är även något som på senare tid trängt in i branschen. Tekniskt fyller de olika funktioner och är anpassade till olika typer av isolerande konstruktioner. Det är idag också tyvärr vanligt att de förväxlas vilket snabbt leder till förödande skador i konstruktioner, något jag fått erfara fler gånger än en i mitt arbete. Ur den aspekten är viktigt att kalla just en spade för en spade. Det är tillräckligt förvirrade redan nu, så det är onödigt att börja blanda in vindpappen i begreppen. Så tycker du att det viktigt att definiera material korrekta i ångtröghetsaspekter så kan du börja hos dig själv.

Härmed sätter jag punkt för diskussionen.
S Slitvarg sagde:
Enligt tillverkarens montageanvisningar som jag tillslut kommit över ska skarvarna mycket riktigt tejpas. Någon form av extra vindskydd föreskrivs ej.

justusandersson:
Jag förstår din poäng. Men anser att du från början haft ett argumentationsfel om vad som är "rätt och fel" Vet inte var ditt behov från början kommer från att hävda dig i fråga i sak som inte hade med frågeställningen från början att göra. Den springande punkten är dock att det är precis lika "vilseledande" att kalla en vindpapp för ångbroms som att säga att den är öppen för diffusion. Idag är det allmänt vedertaget att ångbromsar, som diffusionsspärrar ("byggplast") , något används på klimatskärmens insida. Variabla ångbromsar är även något som på senare tid trängt in i branschen. Tekniskt fyller de olika funktioner och är anpassade till olika typer av isolerande konstruktioner. Det är idag också tyvärr vanligt att de förväxlas vilket snabbt leder till förödande skador i konstruktioner, något jag fått erfara fler gånger än en i mitt arbete. Ur den aspekten är viktigt att kalla just en spade för en spade. Det är tillräckligt förvirrade redan nu, så det är onödigt att börja blanda in vindpappen i begreppen. Så tycker du att det viktigt att definiera material korrekta i ångtröghetsaspekter så kan du börja hos dig själv.

Härmed sätter jag punkt för diskussionen.
Hej,

har köpt Byggmax fibercementskiva för trossbotten men undrar vilken sida som ska vara nedåt. Den "blankare" med tryck eller den "ruffigare"?

Tomas
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.