Fra denne tråd http://www.byggahus.se/forum/hemma-hos/124527-halmbalshus-med-trafasad-6.html#post166746
Opstod denne tråd.
På grund af at jeg fik spørgsmålet om, hvilke der var tidlige halmbalshuse i Sverige. Dette har jeg studeret i praksis siden 2000. Første gang jeg hørte om huse af ler, var på et årsmøde med en folkehøjskole omkring 1997, af en vis Maja Lindstedt. Hende kommer jeg tilbage til en anden gang. Jeg blev i hvert fald begejstret for idéen med det samme. Ganske hurtigt, da jeg begyndte at læse om ler, stod det klart, at det er det mest almindelige byggemateriale for huse gennem tidernes historie. Dette skyldes selvfølgelig delvis, at det findes, selv på steder uden træer, men også på lerets specielle egenskaber, hvilke jeg også kommer tilbage til en anden gang.
Der er ret mange, der er interesserede i ler og halm som byggemateriale, på et teoretisk plan, deraf tråden. Men der er også sket en hel del gennem årene i Sverige. Min gæt er, at der findes cirka 80 nybyggede (fra slutningen af 90'erne til nu) lerhuse, ret mig, hvis jeg tager fejl. Klynger er Skåne, Vestkysten og landet omkring Järna (der findes Hare Krishna's og antroposoffer's og flere lerhuse). Jeg har besøgt cirka 20 lerhuse i Sverige. Flere af disse har jeg hjulpet med at bygge, men da ikke som ekspert, tværtimod har der hver gang været en instruktør, og disse har oftest været gode, altså det har stort set været lærerigt. Og hvem jeg er så, det besvares ikke i en håndevending. Jeg har i hvert fald ingen relevant uddannelse inden for dette. Bare læsehoved. I min profil er der et link til min hjemmeside, den er lidt over halvfærdig, men desværre har jeg ikke offentliggjort nogen af mine tekster om lerhuse endnu, selvom jeg har to. Der er kommet masser af andet ind imellem. Men nu vil jeg tage det op igen, for jeg har nemlig købt et hus, og der tænker jeg at efterisolera med lerhalm, og en gang i forbindelse med det, vil jeg lave en sektion på min hjemmeside om det!
Så jeg har ingen færdige grunde at tilbyde som indledning, men jeg tænkte at poste lidt forskellige eksisterende kilder til at begynde med. Det er ikke helt forkert, for det var nemlig det spørgsmål, jeg fik!
Første omgang:
Halm i stedet for glasfiber
Det er et bemærket hus, der nu er ved at tage form på Skäve gård. Flere store aviser har været der, og desuden TV. Måske burde de skrue sammen en pressepladser joker bygningsarbejderne, når NU JÄRNA! kommer på besøg. Og nok er huset interessant. Her afprøves en blanding af gammelt og nyt.
Halm skal dele plads med letbeton, konstruktionen samles med træpløkker, torpargrunden kommer til ære og muligvis placeres solfangere på taget. Lav standard men høj kvalitet har arkitekten Walter Druml sat som overskrift for byggeriet. Lav standard, ja, den tissetrængende om natten må alt tassende ned en trappe til toilettet. Men også høj kvalitet. Kun enkle materialer med minimal risiko for skimmelproblemer. Lokalt produceret, granen har vokset på Mikaelsgården og Vårdinge By og halmen, den vajede stadig for vinden, mens husets skelet begyndte at tage form.
Baggrunden for byggeriet er, at Skäve havde brug for et bolighus til familien, der sørger for malkningen på gården. Men der manglede penge. Hvad skulle man gøre? Walter Druml på Prisma arkitekter i Järna havde idéerne om, hvordan de lokale ressourcer kunne udnyttes. At grave for fundamentet, vand og spildevand kunne man klare selv på gården. Tømmer kunne man få fra nærliggende gårde, og døre, vinduer med mere tages til nytte fra nedrivningshuse i området. Og halm var der jo nok af! Bare man gjorde lidt afkald på normal standard, så ville det nok kunne fås økonomisk og desuden blive et interessant, eksperimentelt byggeri, der passede godt ind i biodynamiske Skäve gårds alternative retning. Huset ville Walter bygge i såkaldt rammeværksteknik, en teknik, som han tidligere sammen med tømrer Johannes Kästel havde prøvet på ved byggeriet af et bådehus ved Vårdinge By.
Det er en gammel teknik, der er blevet brugt i gamle lader og udhuse og i tagstolene hos for eksempel lejlighedshuse. Træet samles til en konstruktion ved hjælp af træpløkker og stræbere uden at en eneste søm bruges. Johannes Kästel har lært sig rammeværksteknikken i USA, hvor den har oplevet en genfødsel de seneste 25 år. Der er den især fokuseret på bolighuse og kaldes timberframing. Den udvikles også, med traditionen som fundament men med blandt andet et økologisk perspektiv og nytænkning hvad angår beklædningsmaterialer og genanvendelse af gammelt tømmer. I løbet af sommeren blev der holdt et kursus på Vårdinge By i rammeværksbyggeri med Johannes som lærer. Kursusdeltagerne fremstillede da skelet til huset. Huset bygges i to etager på i alt 135 kvadratmeter. Væggene vil bestå af pressede halmballer, cirka 50 cm tykke. På ydersiden pudses halmen, og indersiden vil være dækket af en træpanel. De fleste af de smukke trækonstruktioner vil fremstå synlige inde i huset.
I husets stueetage bliver der entré, køkken og stue og på overetagen fire soveværelser. Våddelen, det vil sige toilet og vaskerum, bygges som en tilslutning til huset og i letbeton. På denne måde undgår man en hel del rørlægninger inde i huset. Toiletaffaldet skal separeres, og urinen tilsluttes gårdens øvrige urinbehandling, mens fækalierne sandsynligvis komposteres. Opvarmningen sker med en brændefyret køkkenkomfur placeret midt i huset. Den kan også bruges til madlavning. Desuden vil solpanelerne bidrage til opvarmningen.
Kopieret af Järnabron
Opstod denne tråd.
På grund af at jeg fik spørgsmålet om, hvilke der var tidlige halmbalshuse i Sverige. Dette har jeg studeret i praksis siden 2000. Første gang jeg hørte om huse af ler, var på et årsmøde med en folkehøjskole omkring 1997, af en vis Maja Lindstedt. Hende kommer jeg tilbage til en anden gang. Jeg blev i hvert fald begejstret for idéen med det samme. Ganske hurtigt, da jeg begyndte at læse om ler, stod det klart, at det er det mest almindelige byggemateriale for huse gennem tidernes historie. Dette skyldes selvfølgelig delvis, at det findes, selv på steder uden træer, men også på lerets specielle egenskaber, hvilke jeg også kommer tilbage til en anden gang.
Der er ret mange, der er interesserede i ler og halm som byggemateriale, på et teoretisk plan, deraf tråden. Men der er også sket en hel del gennem årene i Sverige. Min gæt er, at der findes cirka 80 nybyggede (fra slutningen af 90'erne til nu) lerhuse, ret mig, hvis jeg tager fejl. Klynger er Skåne, Vestkysten og landet omkring Järna (der findes Hare Krishna's og antroposoffer's og flere lerhuse). Jeg har besøgt cirka 20 lerhuse i Sverige. Flere af disse har jeg hjulpet med at bygge, men da ikke som ekspert, tværtimod har der hver gang været en instruktør, og disse har oftest været gode, altså det har stort set været lærerigt. Og hvem jeg er så, det besvares ikke i en håndevending. Jeg har i hvert fald ingen relevant uddannelse inden for dette. Bare læsehoved. I min profil er der et link til min hjemmeside, den er lidt over halvfærdig, men desværre har jeg ikke offentliggjort nogen af mine tekster om lerhuse endnu, selvom jeg har to. Der er kommet masser af andet ind imellem. Men nu vil jeg tage det op igen, for jeg har nemlig købt et hus, og der tænker jeg at efterisolera med lerhalm, og en gang i forbindelse med det, vil jeg lave en sektion på min hjemmeside om det!
Så jeg har ingen færdige grunde at tilbyde som indledning, men jeg tænkte at poste lidt forskellige eksisterende kilder til at begynde med. Det er ikke helt forkert, for det var nemlig det spørgsmål, jeg fik!
Første omgang:
Halm i stedet for glasfiber
Det er et bemærket hus, der nu er ved at tage form på Skäve gård. Flere store aviser har været der, og desuden TV. Måske burde de skrue sammen en pressepladser joker bygningsarbejderne, når NU JÄRNA! kommer på besøg. Og nok er huset interessant. Her afprøves en blanding af gammelt og nyt.
Halm skal dele plads med letbeton, konstruktionen samles med træpløkker, torpargrunden kommer til ære og muligvis placeres solfangere på taget. Lav standard men høj kvalitet har arkitekten Walter Druml sat som overskrift for byggeriet. Lav standard, ja, den tissetrængende om natten må alt tassende ned en trappe til toilettet. Men også høj kvalitet. Kun enkle materialer med minimal risiko for skimmelproblemer. Lokalt produceret, granen har vokset på Mikaelsgården og Vårdinge By og halmen, den vajede stadig for vinden, mens husets skelet begyndte at tage form.
Baggrunden for byggeriet er, at Skäve havde brug for et bolighus til familien, der sørger for malkningen på gården. Men der manglede penge. Hvad skulle man gøre? Walter Druml på Prisma arkitekter i Järna havde idéerne om, hvordan de lokale ressourcer kunne udnyttes. At grave for fundamentet, vand og spildevand kunne man klare selv på gården. Tømmer kunne man få fra nærliggende gårde, og døre, vinduer med mere tages til nytte fra nedrivningshuse i området. Og halm var der jo nok af! Bare man gjorde lidt afkald på normal standard, så ville det nok kunne fås økonomisk og desuden blive et interessant, eksperimentelt byggeri, der passede godt ind i biodynamiske Skäve gårds alternative retning. Huset ville Walter bygge i såkaldt rammeværksteknik, en teknik, som han tidligere sammen med tømrer Johannes Kästel havde prøvet på ved byggeriet af et bådehus ved Vårdinge By.
Det er en gammel teknik, der er blevet brugt i gamle lader og udhuse og i tagstolene hos for eksempel lejlighedshuse. Træet samles til en konstruktion ved hjælp af træpløkker og stræbere uden at en eneste søm bruges. Johannes Kästel har lært sig rammeværksteknikken i USA, hvor den har oplevet en genfødsel de seneste 25 år. Der er den især fokuseret på bolighuse og kaldes timberframing. Den udvikles også, med traditionen som fundament men med blandt andet et økologisk perspektiv og nytænkning hvad angår beklædningsmaterialer og genanvendelse af gammelt tømmer. I løbet af sommeren blev der holdt et kursus på Vårdinge By i rammeværksbyggeri med Johannes som lærer. Kursusdeltagerne fremstillede da skelet til huset. Huset bygges i to etager på i alt 135 kvadratmeter. Væggene vil bestå af pressede halmballer, cirka 50 cm tykke. På ydersiden pudses halmen, og indersiden vil være dækket af en træpanel. De fleste af de smukke trækonstruktioner vil fremstå synlige inde i huset.
I husets stueetage bliver der entré, køkken og stue og på overetagen fire soveværelser. Våddelen, det vil sige toilet og vaskerum, bygges som en tilslutning til huset og i letbeton. På denne måde undgår man en hel del rørlægninger inde i huset. Toiletaffaldet skal separeres, og urinen tilsluttes gårdens øvrige urinbehandling, mens fækalierne sandsynligvis komposteres. Opvarmningen sker med en brændefyret køkkenkomfur placeret midt i huset. Den kan også bruges til madlavning. Desuden vil solpanelerne bidrage til opvarmningen.
Kopieret af Järnabron
Det der med at bygge huse af halmballer ser jeg som ret skrupskørt.
OK, halmballer findes, men giv dem til kreaturerne for at spise af eller ligge i. Men hvorfor bygge huse af dem? Bare fordi det er billigt? Hvorfor ikke lige så godt bygge husene af bølgepap så?
Derimod er de ægte lerhuse, eller jordhuse hedder det måske, lidt mere fornuftige.
Se her for fin byggetradition:
http://www.dn.se/bostad/i-halland-vaxer-det-hus-ur-akerjorden
http://www.epochtimes.se/articles/2007/08/18/12966.html
PS Nogen der vil gætte hvor mange småkryb der er i en halmbal? 1000, 10.000, 100.000 eller 1000.000?
OK, halmballer findes, men giv dem til kreaturerne for at spise af eller ligge i. Men hvorfor bygge huse af dem? Bare fordi det er billigt? Hvorfor ikke lige så godt bygge husene af bølgepap så?
Derimod er de ægte lerhuse, eller jordhuse hedder det måske, lidt mere fornuftige.
Se her for fin byggetradition:
http://www.dn.se/bostad/i-halland-vaxer-det-hus-ur-akerjorden
http://www.epochtimes.se/articles/2007/08/18/12966.html
PS Nogen der vil gætte hvor mange småkryb der er i en halmbal? 1000, 10.000, 100.000 eller 1000.000?
Læsede du linket? Det var jo isoleret med leca.haavard sagde:
Kryb lever på levende materiale. Så kryber de ud, hvis de kan. Jeg havde rigtig mange kryb på solbærrene i sommer, så jeg plukkede dem og bredte bærrene ud på en stor papkasse, de fleste løb vækhaavard sagde:
Hvilket link? Så ikke noget om leca i KOW's links?Chaan sagde:
Artiklerne er fra før 2010, da de nye energikrav begyndte at gælde. Det seneste jeg læste om de huse var, at de ikke kan bygge flere uden at løse energiproblemerne. Det er måske der, lecaen kommer ind?
Men vil lecakuglerne overleve stampningen?
Vi er måske alligevel enige om, at det er lidt mærkeligt at bygge huse af hvad som helst, bare fordi det tilfældigvis er der.
Bare fordi det er "naturligt", behøver det jo ikke at være godt. Sammenlign med stuvet fluesvamp til kødbollerne.
Og jeg ved naturligvis ikke, men formodentlig findes der mindst hundrede millioner småkryb i en halmballe. Haavards kommentar "Hvorfor skulle der være småkryb i halmen? Der er ikke noget, de kan leve af" er interessant.
Haavard, ved du hvad køer lever af?
Pointen med drøvtyggere, som køer, er at de kan optage næringen i ren cellulose, f.eks. hø og halm. Man kan endda fodre dem med avispapir.
Bare fordi det er "naturligt", behøver det jo ikke at være godt. Sammenlign med stuvet fluesvamp til kødbollerne.
Og jeg ved naturligvis ikke, men formodentlig findes der mindst hundrede millioner småkryb i en halmballe. Haavards kommentar "Hvorfor skulle der være småkryb i halmen? Der er ikke noget, de kan leve af" er interessant.
Haavard, ved du hvad køer lever af?
Pointen med drøvtyggere, som køer, er at de kan optage næringen i ren cellulose, f.eks. hø og halm. Man kan endda fodre dem med avispapir.
Der står om leca i gavlspidsen og indervægge. Væggene i sig selv har nok ingen leca.Chaan sagde:
Fra GP i november:
http://www.gp.se/bostad/inredningarkitektur/1.1124362-flodande-ljus-i-jordhusens-mekka
De følger altså ikke dagens krav. (Men jeg går ud fra at reglerne er skrevet af folk, der kun tænker det halve vejen, så de bør måske godkendes.)
Køer lever ikke af halm. De KAN IKKE leve af (ubehandlet) halm!KnockOnWood sagde:
For at kunne få det lille, der trods alt er i halmen, skal den luttes. Jeg husker lutsystemet i farfars kostald, men da jeg var lille, var de holdt op med at bruge det, så jeg har aldrig set processen.
(Av aviser kan man nok heller ikke fodre dem med, for så havde nogen i så fald gjort det.)
Hø er noget helt andet. Det er tørret græs med masser af næringsstoffer. Man kan altså ikke bygge høhuse.
Der er som sagt intet at leve af i halmen for småkryb. (Det bliver selvfølgelig noget andet, hvis halmen ligger ude og bliver våd. Så begynder den at rådne, og næringen frigives.)
Ps.: En agronom ved i det mindste lidt om hvad køer lever af...
Ja det var interessant.
Dette må skyldes isoleringen i indervæggene, det er jo en ad hoc-løsning for Sverige, det er jo en byggteknik som er meget ualmindelig her.
- Om efteråret skal disse huse holde på varmen lidt længere og om sommeren skal de holde sig lidt køligere. Men vi oplever ikke så stor forskel mod et almindeligt hus, siger Göran.
Altså isoleringen i indervæggene gør, at man ikke får den temperaturregulerende effekt af massive vægge. Konklusionen er, at det ikke egner sig for dette klima.
Dette må skyldes isoleringen i indervæggene, det er jo en ad hoc-løsning for Sverige, det er jo en byggteknik som er meget ualmindelig her.
- Om efteråret skal disse huse holde på varmen lidt længere og om sommeren skal de holde sig lidt køligere. Men vi oplever ikke så stor forskel mod et almindeligt hus, siger Göran.
Altså isoleringen i indervæggene gør, at man ikke får den temperaturregulerende effekt af massive vægge. Konklusionen er, at det ikke egner sig for dette klima.
Senest redigeret:
Det er virkelig forskel på hø og halm. Halm indeholder i princippet ingen næring som hø gør.
At der står at køer kan leve på papkarton er måske muligt et stykke tid, men næppe passende, og det beviser på ingen måde at der skulle findes masser af småkryb i halm som var den oprindelige påstand.
Halm har været brugt som byggemateriale/isolering længe, og det kapsles ind i bygningen, så eventuelle smådyr vil næppe være noget problem i hvilket fald.
At der står at køer kan leve på papkarton er måske muligt et stykke tid, men næppe passende, og det beviser på ingen måde at der skulle findes masser af småkryb i halm som var den oprindelige påstand.
Halm har været brugt som byggemateriale/isolering længe, og det kapsles ind i bygningen, så eventuelle smådyr vil næppe være noget problem i hvilket fald.
Dette er jo en virkelig interessant Off Topic diskussion! Handler i hvert fald ikke om at bygge huse.
Hvad er hø og hvad er halm?
I min verden er hø græs med eventuelt frø (frø = protein og fedt).
Nu til dags, når bønderne tager græsset hver fjortende dag, er der vel ikke meget frø i høet for det meste.
Halm = græs, hvede, rug, byg, timotej, havre, luddtåtel, kruståtel eller hvad alt det kan være, der vokser, hvor man har tærsket frøet væk, så kun strået er tilbage.
Har jeg nogenlunde ret så langt, Haavard (jeg fik indtrykket af, at du var agronom)?
I mange år, før vi måtte aflive vores hest på grund af sygdom, blev den primært fodret med græsfrøhalm.
Den var nemlig tilbøjelig til at få forfangenhed og tålede ikke kraftigere foder.
Nå, hvad indeholder halm? Jo, cellulose.
Halm indeholder masser af næring i form af cellulose, som mikroberne i hestenes og køernes maver kan nedbryde og omdanne til sukkerarter, som pattedyrene kan udnytte.
Det er jo derfor, vi har kvæg! For at omdanne "værdiløse" græsområder til højværdigt fedt og protein.
God weekend! Forhåbentlig med en god bøf af "naturkød".
Hvad er hø og hvad er halm?
I min verden er hø græs med eventuelt frø (frø = protein og fedt).
Nu til dags, når bønderne tager græsset hver fjortende dag, er der vel ikke meget frø i høet for det meste.
Halm = græs, hvede, rug, byg, timotej, havre, luddtåtel, kruståtel eller hvad alt det kan være, der vokser, hvor man har tærsket frøet væk, så kun strået er tilbage.
Har jeg nogenlunde ret så langt, Haavard (jeg fik indtrykket af, at du var agronom)?
I mange år, før vi måtte aflive vores hest på grund af sygdom, blev den primært fodret med græsfrøhalm.
Den var nemlig tilbøjelig til at få forfangenhed og tålede ikke kraftigere foder.
Nå, hvad indeholder halm? Jo, cellulose.
Halm indeholder masser af næring i form af cellulose, som mikroberne i hestenes og køernes maver kan nedbryde og omdanne til sukkerarter, som pattedyrene kan udnytte.
Det er jo derfor, vi har kvæg! For at omdanne "værdiløse" græsområder til højværdigt fedt og protein.
God weekend! Forhåbentlig med en god bøf af "naturkød".
Chaan sagde:
Du har så rett!
At det på en eller anden måde skulle være mere energieffektivt med stor varmelagringskapacitet i bygningskonstruktionen er en fejltænkning.
Energi lækker ud, og energi skal tilføres på en eller anden måde.
Hvis energitransporten bremses lidt i "energilagrende" lerkliner, påvirker det ikke behovet for energitilførsel.
Mere end i korte perioder, timer måske.
Lige såvel som de varmetræge vægge forsinker afkølingen af boligen,
forsinker de jo også opvarmningen, når solen skinner, eller pejsen brænder.