Ifølge din tegning er bjælkelaget ca. 250 mm tykt. Hertil kommer en overstøbning af beton på nogle cm. Det består af såkaldte TT-kassetter. De kan være forspændte, så man laver ikke huller hvor som helst i dem. Det sikreste er nok først at finde ud af, hvem der er producent, og derefter forsøge at fremskaffe en eller anden form for dokumentation. Der findes sandsynligvis ret komplette K-tegninger hos Byggnadsnämnden. Projektet kræver byggeteknisk kompetence.
Ifølge din tegning er bjælkelaget ca. 250 mm tyk. Derudover kommer en overstøbning af beton på nogle cm. Det består af såkaldte TT-kassetter. De kan være forspændte, så man borer ikke huller hvorsomhelst i dem. Det sikreste er nok først at finde ud af, hvem der er producenten, og derefter forsøge at få nogen form for dokumentation. Sandsynligvis findes der ganske komplette K-tegninger hos Bygningsnævnet. Projektet kræver byggeteknisk kompetence.
Yes, blev en mail til Strängbetong.
Tanken er at bryde de gamle rør op, naboen har gjort det efter en lækage. Det var hårdt for dem, der gjorde det men gik fint.
Det nervøse er flytningen af gulvafløbet, men med påstøbning ligesom klodsen i enden behøves der ikke spor, der er dybere end 30-40 mm og ned til 60-70 mm.
Midt i rummet hvor eksist. rør går er der en solid betonplade modstøbt nedenunder.
Bare man er omhyggelig og følger dokumentationen, skal det ikke være noget problem. TT-kassetter blev populære netop fordi, det gik ret enkelt at kombinere dem med rørføring for ventilation og VVS mm.
Bara man er omhyggelig og følger dokumentationen, skal der ikke være noget problem. TT-kassetter blev populære netop fordi det var ret enkelt at kombinere dem med rørføringer for ventilation og VVS osv.
Det skal nok gå vejen! Har du et tip til at kontrollere betonens tykkelse?
Det er jo området nærmest den tænkte placering af gulvbrønden som eventuelt kan være følsomt (siden kommer snart betonklodsen). Men som du siger, så er det jo efterstøbt også, så 30-40 mm ned den strækning burde være ok tænker jeg. Ellers bliver det besværligt, så må vi tænke om.
Bjælkelaget er et pladsstøbt bjælkelag, såkaldt Kaiser-bjælkelag, der blev støbt med store sparkroppe for at få T-profiler i betonen. (TT-kassetter er præfabrikerede elementer, der har samme omtrentlige udseende, men det er ikke det, I har i huset)
Det går oftest udmærket med hultagning og rørføring mellem "benene/bjælkerne" i bjælkelaget, men under ingen omstændigheder bør man gøre indgreb i andre positioner.
Langs ydervægge og andre bærende vægge kan der også være forbindelsesarmering, som også bør undgås at blive beskadiget. Hvis I er heldige, så findes der den "specialtegning", som det dokument, du har lagt op billede af, henviser til i arkivet hos kommunen.
Bjælkelaget er et pladsstøbt bjælkelag såkaldt Kaiser-bjælkelag, som blev støbt med store sporkropper for at få T-profiler i betonen. (TT-kassetter er præfabrikerede elementer, der har samme omtrentlige udseende, men det er ikke det, I har i huset)
Det går oftest udmærket med hulboring og rørføring mellem ”benene/bjælkerne” i bjælkelaget, men under ingen omstændigheder bør man lave indgreb i andre steder. Langs ydervægge og andre bærende vægge kan der også være koblingsarmering, som også bør undgåes at gøre indgreb på. Har I held så findes den "specialtegning", som den handling du har lagt billede op af, henviser til i arkivet hos kommunen.
Har fået en bunke tegninger fra bygningskontoret. Der indgik desværre ikke tegningen. Vi laver en påstøbning for flytning af gulvafløbet, da behøver vi kun lave et spor på nuværende påstøbning i bjælkelaget på 30 mm (regnet med 100 mm høj gulvbrønd og hældning 1 cm/m). Har spurgt Strängbetong som ikke kan finde noget i deres arkiv (men naboen var overbevist om, at det var netop dem, der udførte arbejdet).
Mellem nogle af benene har man lavet en stor betonklump nedenunder, hvor nuværende afløb ligger (modstøbning nedenunder).
Varmt og koldt vand ser dog ud til at ligge i hulrummet og går derefter op i væggen.
En nabo har lavet en tilsvarende renovering. Rørene var ikke noget problem at skifte (andet end at det var hårdt at bryde op), men når der skulle brydes for flytning af gulvafløbet, gik han igennem bjælkelaget. Han lavede dog ingen påstøbning på 70 mm ligesom vi skal gøre.
Har fået en række tegninger fra bygningskontoret. Desværre indgik denne ikke. Vi laver en opstøbning for flytning af gulvafløbet, da behøver vi kun lave en rille i den nuværende opstøbning i bjælkelaget på 30 mm (beregnet med 100 mm høj gulvafløb og hældning 1 cm/m). Har talt med Strängbetong som ikke kan finde noget i deres arkiv (men naboen var overbevist om, at netop de udførte arbejdet).
Mellem nogle af benene har man lavet en stor betonklods nedenunder, hvor den nuværende afløb ligger (modstøbning nedenunder).
Varmt og koldt vand ser ud til at ligge i hulrum, og derefter gå op i væggen.
En nabo har lavet tilsvarende renovering. Rørene var ikke noget problem at skifte (ud over besværligt at bryde op), men da der skulle brydes for flytning af gulvafløbet, gik han igennem bjælkelaget. Han lavede dog ingen opstøbning på 70 mm som det vi skal lave.
Det går jo oftest godt med sådanne manøvrer, men reelt påfører I ca. 100kg/m2 i egenvægt når I laver en ny opstøbning. Afhænger selvfølgelig af den eksakte densitet i opstøbningen. Sandsynligvis er bjælkelaget ikke dimensioneret til dette.
Det går jo oftest godt med sådanne manøvrer, men rent krasst så påfører I ca. 100kg/m2 i egenvægt, når I laver en ny opstøbning. Afhænger såklart af den præcise densitet i opstøbningen. Sandsynligvis er bjælkelaget ikke dimensioneret til dette.
Mvh
Sjov til fest.
Det er jo lidt nervøst med hele grejen. Det har fungeret for naboer, men føler også, at jeg gerne vil have bedre styr på det end det.
Spørgsmålet er, hvordan man skal gå til værks? At jage originaltegningerne virker lidt som at jage et spøgelse. Svært at få fat i.
Tænker at modstøbningen nedenunder for eksisterende rør også bidrager til øget bæreevne?
Bør man bruge støtter, når man laver opstøbningen?
Nja, kringstøbningen omkring brøndene gætter jeg er primært for faktisk at støbe brønden fast samt måske at dæmpe lyd fra afløbet til lejligheden nedenunder. Forenklet kan man forestille sig "T-bena" som bjælkerne i en trækonstruktion og betonen (den tynde del) imellem dem som gulvspånpladen ovenpå disse.
Den tynde del er normalt ikke følsom for hultagning, skal man foretage nogen indgreb på bjælkelaget, så er det der, man skal gøre det. Ved du om betonbenene løber langs med rummet på fotoet eller på tværs?
At understøtte under støbning gør ingen direkte forskel, når det er en flydespartling, I laver.
Påstøbningen kan jo også udføres i cellebeton. Det reducerer vægten til ca. 35-40 kg/m2 inkl. et tyndt lag afretningsmasse for at lægge tætningslag på. Har brugt det selv for nylig, ved ikke om jeg er helt solgt på materialet, men det har sine anvendelsesområder.
Påstøbning kan jo også gøres i cellebeton. Det reducerer vægten til ca. 35-40kg/m2 inkl. et tyndt lag afrettningsmasse for at lægge tætningslag på.
Har brugt det selv nyligt, ved ikke om jeg er helt solgt på materialet men det har sine anvendelsesområder.
Lyder jo interessant, tror/ved du om det egner sig til et badeværelse med klinker? Hvad gør at du ikke blev helt solgt?
Hvis ikke så antager jeg at letbeton kan fungere?
(den her eller lignende: [link])
Ja den der produkt virker, det er det samme bare med lidt andet navn. Cement med cellplastkulor/EPS/frigolit. Kært barn har mange navne.
Brugte cellbeton fra Finja selv. Blev nok for dårligt blandet da efter hærdningen var der ca 1-2cm øverst som i princippet bare var cellplastkulor. Kunne skrabes væk med fingrene så det blev til at skrabe hele overfladen med stålbørste indtil man kom ned på frisk/hård cellbeton så at sige. Men hvis man gør det rigtigt fra starten slipper man jo for den lille bonus-opgave!
Efter den støbning lægger man en tynd afretningsmasse for at få en god overflade til tætningslaget.
Jeg synes det er en tvivlsom løsning at skabe fald for afløbsrør gennem påstøbning, uanset hvilken type beton man bruger. Det er principielt forkert og betyder, at man skubber problemerne foran sig. Med sparkroppsbjælkelag, TT-kassetter eller af Kaisertype, tager man det nødvendige fald på bjælkelagets underside i hulrummet.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Misacsson sagde: