Alt 2 er nok bedre ud fra et fugtsynspunkt mod facaden. Med brædder langt ned tæt på jorden bliver der uundgåeligt en langvarig/konstant høj fugtbelastning i nederkanten. Det er muligt at modvirke med en konstruktion med udskiftelig offerplade nederst.
Selv har jeg lige skiftet nederdelen (70-80 cm) på den stående panel på logen, da den var i så dårlig stand, at den ikke længere beskyttede syllen ordentligt. De nye panelbrædder tjærede jeg for at de skal kunne modstå fugten bedre. Jeg er nødt til at lade dem gå ned stort set helt til jordniveau, fordi syllen ligger der. (Jordniveauet er langsomt men sikkert steget på de ca. 100 år, der er gået siden logen blev bygget.)
Jeg tror, det er nok med solide skruer ned i Lecan eller fugerne for at holde syllen på plads. Hvis konstruktionen bliver tilstrækkeligt tung i sig selv, bør der egentlig ikke være behov for nogen forankring. (Vores gamle loge står bare lige op og ned på stensokkelen. Logen er jo ikke en tung bygning, eftersom det kun er et skal med vægge og tag (plade). Dog er regelværket gammelt, groft og kompakt/tungt, men ikke mere end at man let kan løfte en væg med vægtstangsprincippet fra et almindeligt brækjern.)
Selv har jeg lige skiftet nederdelen (70-80 cm) på den stående panel på logen, da den var i så dårlig stand, at den ikke længere beskyttede syllen ordentligt. De nye panelbrædder tjærede jeg for at de skal kunne modstå fugten bedre. Jeg er nødt til at lade dem gå ned stort set helt til jordniveau, fordi syllen ligger der. (Jordniveauet er langsomt men sikkert steget på de ca. 100 år, der er gået siden logen blev bygget.)
Jeg tror, det er nok med solide skruer ned i Lecan eller fugerne for at holde syllen på plads. Hvis konstruktionen bliver tilstrækkeligt tung i sig selv, bør der egentlig ikke være behov for nogen forankring. (Vores gamle loge står bare lige op og ned på stensokkelen. Logen er jo ikke en tung bygning, eftersom det kun er et skal med vægge og tag (plade). Dog er regelværket gammelt, groft og kompakt/tungt, men ikke mere end at man let kan løfte en væg med vægtstangsprincippet fra et almindeligt brækjern.)
Ok, hvilket blok kan man slippe billigst fra? Hvis man stadig vil forankre med en form for jern i betonsålen op gennem blokkene, findes der en enkel metode?
Ville det fungere med gevindstang, der går ned i betonpladen med skive og møtrik, og derefter bare bore hul gennem leca eller blokke, f.eks. sådanne blokke med huller i?
Ville det fungere med gevindstang, der går ned i betonpladen med skive og møtrik, og derefter bare bore hul gennem leca eller blokke, f.eks. sådanne blokke med huller i?
Mit tip: Støb en plade på solid underlag, se andre tråde, mur op to eller flere Leca-blokkrækker, læg på syllen som ikke skal være imprægneret, bor sned ned på nogle steder gennem syllen med en 6 millimeter betonbor, fyld i lidt våd beton og slå i korte stykker med armeringsjern og du kan ligge roligt og lytte til den værste vestkyststorm.
Betonplade føles jo som grov overkill i dette tilfælde. Det var jo et haveudhus, der skulle være billigt. Jeg ville have nøjedes med at lægge en ukrudtsdug på jorden, et tyndt lag afretningssand for udjævning og derefter billig belægningssten af beton. Væggen kan man lave af lægter/stolper, der står i sokler. En trykimprægneret bræt nederst.
Jeg tænker, at betonplade giver helt andre muligheder i fremtiden og måske der, jeg burde investere lidt i byggeriet. At grave ud til stolper mm er jo også noget arbejde.
Det jeg stadig overvejer er, hvordan jeg skal gøre med tagbjælker, metaltag eller pap, bjælkedimensioner m.m....
Det jeg stadig overvejer er, hvordan jeg skal gøre med tagbjælker, metaltag eller pap, bjælkedimensioner m.m....
Absolut en tanke...
Hvad er fordele og ulemper ved dette?
Hvad er fordele og ulemper ved dette?
Husejer
· Älvsborg
· 2 270 indlæg
Oj hvor mange dygtige og intelligente mennesker, der er her, som deler ud af deres viden. Meget interessant læsning.
Jeg er selv ikke vidende nok til at turde forsøge at hjælpe TS med andet end at foreslå ham/hende at stå fast og bygge stort.
Det eneste jeg ved om altaner og terrasser er, at uanset hvor stor den er, synes man altid, at ens egen altan/terrasse er for lille, når man sidder på den. Det er det samme med meget andet
jo større, desto bedre.
Jeg er selv ikke vidende nok til at turde forsøge at hjælpe TS med andet end at foreslå ham/hende at stå fast og bygge stort.
Det eneste jeg ved om altaner og terrasser er, at uanset hvor stor den er, synes man altid, at ens egen altan/terrasse er for lille, når man sidder på den. Det er det samme med meget andet
jo større, desto bedre.Enig, hvorfor tror du jeg lagde spørgsmålet her fra starten. Synes der er enormt meget viden at hente her!
Det er korrekt, det er ikke noget der tales højt om, men størrelsen har betydning
Det er korrekt, det er ikke noget der tales højt om, men størrelsen har betydning
Hvordan ville man konstruere med plasttag.
Hvordan er levetiden på plast kontra plade?
Hvordan er levetiden på plast kontra plade?
Hvordan er det med råspån/papp kontra plade?
Du insisterer på, at jeg skal høvle kanterne på reglarne, så de passer ind under pladen, hvordan gøres dette nemmest?
Du insisterer på, at jeg skal høvle kanterne på reglarne, så de passer ind under pladen, hvordan gøres dette nemmest?
En fræser er en enkel måde at fjerne ca. 5x5 mm på hver side af bjælkens top.
Men når jeg tænker efter, kan dette måske gøres endnu enklere. Hvis man bygger med 5,5m lange 220x90 (2 skruelimede trykimpregnerede bjælker med CC 1042,5, så burde man kunne lægge skrånende 1m brede plader imellem bjælkerne. Så slipper man for alt fræsning, og bjælkerne kan bygges uden hældning. Man bør dog gå op til 35mm terrassebrædder for at håndtere den længere CC-afstand.
Man får dog ikke et tæt metaltag på denne måde, da skurets tag bliver træ og metal skiftevis.
Men når jeg tænker efter, kan dette måske gøres endnu enklere. Hvis man bygger med 5,5m lange 220x90 (2 skruelimede trykimpregnerede bjælker med CC 1042,5, så burde man kunne lægge skrånende 1m brede plader imellem bjælkerne. Så slipper man for alt fræsning, og bjælkerne kan bygges uden hældning. Man bør dog gå op til 35mm terrassebrædder for at håndtere den længere CC-afstand.
Man får dog ikke et tæt metaltag på denne måde, da skurets tag bliver træ og metal skiftevis.
Mmm det føles jo ikke godt, at ikke plåttaket bliver tæt eller?
Det afhænger vel af, hvilke krav man har til skuret.. skal du mest have cykler, brænde og havemøbler der, så gør det jo ikke noget, hvis der skulle komme lidt fugt ind. Og hvis du sætter et undertag af oliehærdet board, så bliver der jo ingen dryp ind i skuret, hverken fra kondens eller fra vand, der er løbet skævt.