Hej!
Det er ved at være tid til at bygge gulvet op igen efter at vi har erstattet reglarne, der lå direkte på betonen. (de var ret lurvede)
Vi vil installere en sorptionsaffugter, der blæser tør luft ind under gulvet, så vi ønsker en lille luftspalte mellem blindbunden og reglarne.
En lille skitse:
Som der står på billedet; dampspærre på pladen, luftspalte, frigolit som blindbund, isolering, dampspærre, luppapir og gulvbrædder.
Vil dette fungere? Der er kun lidt over fem cm luftspalte, men det burde være nok til at få luften til at bevæge sig.
Nogen der har løst det på en anden måde?
Det er ved at være tid til at bygge gulvet op igen efter at vi har erstattet reglarne, der lå direkte på betonen. (de var ret lurvede)
Vi vil installere en sorptionsaffugter, der blæser tør luft ind under gulvet, så vi ønsker en lille luftspalte mellem blindbunden og reglarne.
En lille skitse:
Som der står på billedet; dampspærre på pladen, luftspalte, frigolit som blindbund, isolering, dampspærre, luppapir og gulvbrædder.
Vil dette fungere? Der er kun lidt over fem cm luftspalte, men det burde være nok til at få luften til at bevæge sig.
Nogen der har løst det på en anden måde?
Spørgsmålet er om man skal have to lag plast? Og burde man ikke kunne tørre pladen med kun en ventileret Gulvlist og en ventilator forbundet til en kanal på modsatte side, som trækker indeluften ned. Typ GIHA eller nivell
Men hvorfor har du en affugter?
Som tidligere indlæg påpeger.
Der findes færdige systemer, bl.a. Nivell, hvor man fører luft over pladen i luftspalten og ventilerer fugten ud.
Jeg er tvivlende over for plast overhovedet, ventilationsluften vil tage al fugten med ud.
Som tidligere indlæg påpeger.
Der findes færdige systemer, bl.a. Nivell, hvor man fører luft over pladen i luftspalten og ventilerer fugten ud.
Jeg er tvivlende over for plast overhovedet, ventilationsluften vil tage al fugten med ud.
Efter hvad vi har læst, er det lidt tvivlsomt at trække luft fra køkken og badeværelse ned mod den kolde plade. Luften der er ofte fugtig og fugten vil kondensere mod pladen. I 2/3 af huset er der krybekælder, så vi vil alligevel have en affugter derinde.
Nogen nævnte, at man kunne lægge flamingoen direkte mod pladen og eventuelt suge på flere punkter i isoleringen?
Er der nogen egentlig ulempe ved at lægge et ekstra lag plastik nederst? Hellere lægge lidt ekstra nu end bygge det hele om igen om ti år.
Nogen nævnte, at man kunne lægge flamingoen direkte mod pladen og eventuelt suge på flere punkter i isoleringen?
Er der nogen egentlig ulempe ved at lægge et ekstra lag plastik nederst? Hellere lægge lidt ekstra nu end bygge det hele om igen om ti år.
Jeg tror ikke, at det er præcis så vigtigt, at man suger luft fra præcis det rigtige rum. Du kan måske trække luft ind fra et tilstødende rum.
Hvis du lægger plastik på pladen, vil du garanteret få vand, der kondensere mellem plastikken og pladen.
En erfaring.
I et hus, hvor der var problemer, savede vi et hul på ca. 40x40 cm. På betonen fandt vi et pjaskvådt papstykke.
Dagen efter, da vi fjernede resten, var det "helt tørt" oven på betonen. Der skal ikke særligt meget til for at ventilere den fugt væk, der kommer op gennem betonpladen.
Hvis du lægger plastik på pladen, vil du garanteret få vand, der kondensere mellem plastikken og pladen.
En erfaring.
I et hus, hvor der var problemer, savede vi et hul på ca. 40x40 cm. På betonen fandt vi et pjaskvådt papstykke.
Dagen efter, da vi fjernede resten, var det "helt tørt" oven på betonen. Der skal ikke særligt meget til for at ventilere den fugt væk, der kommer op gennem betonpladen.
Hvor farligt det er, har jeg ingen opfattelse af.Vidar sagde:
Derimod ved jeg af erfaring, at man skal vælge det kompromis, som man nemmest kan forstå konsekvenserne af.
Jeg forstår konsekvenserne af at ventilere fugten væk.
Derimod forstår jeg ikke følgerne af at have vand stående på pladen.
Svære diskussioner, dette med beton og organisk materiale. Det afhænger af så mange ting.
I vores eget hus, som er fra 1960 (det samme gælder for vores ca. 30 naboejendomme), har vi betonplade på jorden med plastikfolie under pladen. Direkte på pladen står så gulvstrøerne med isolering imellem, og derefter not og fer gulv. Soklerne er ventilerede, men i de fleste af husene har man nok sat almindelige sokler, når man har skiftet gulv. Trods dette har jeg ikke hørt, at nogen har haft problemer med skimmel. En svag lugt kan komme en gang om året, når betonpladen bliver lidt fugtig af temperatursvingningerne. Men det forsvinder og har ikke været noget større problem i dette 50 år gamle hus. Konstruktionen er dog en risikokonstruktion, og grunden til, at de har klaret sig så godt, er, at de står på ret veldrænet jord.
Da vi renoverede vores garage til relax for 10 år siden, testede vi først fugtigheden i pladen ved at tape en plastikfolie fast for at se, om der fandtes nogen fugt i pladen. Huset ligger på en lille bakke og er desuden veldrænet, så nogen fugt fandtes der overhovedet ikke. Spurgte flere håndværkere/konstruktører, hvordan de ville have gjort, og dette afgjorde, hvordan vi reglade gulvet op. Jeg lagde en plastikfolie på pladen og lagde 45x70 reglar, som vi skruede fast i betonen med plastkiler som afstand for at justere højderne. HVIS der havde været den mindste risiko for fugt i pladen, skulle jeg have haft ventilerede sokler på 2 sider (i reglarens retning).
Så i dit tilfælde med stor fugtighed i pladen ville jeg ikke tøve med at have en veldventileret sokkel og undgå plastikfolie på pladen for at få fugten ud. Reglarne skal du dog stille på noget uorganisk materiale. Nivellet system, plastkiler eller lignende.
I vores eget hus, som er fra 1960 (det samme gælder for vores ca. 30 naboejendomme), har vi betonplade på jorden med plastikfolie under pladen. Direkte på pladen står så gulvstrøerne med isolering imellem, og derefter not og fer gulv. Soklerne er ventilerede, men i de fleste af husene har man nok sat almindelige sokler, når man har skiftet gulv. Trods dette har jeg ikke hørt, at nogen har haft problemer med skimmel. En svag lugt kan komme en gang om året, når betonpladen bliver lidt fugtig af temperatursvingningerne. Men det forsvinder og har ikke været noget større problem i dette 50 år gamle hus. Konstruktionen er dog en risikokonstruktion, og grunden til, at de har klaret sig så godt, er, at de står på ret veldrænet jord.
Da vi renoverede vores garage til relax for 10 år siden, testede vi først fugtigheden i pladen ved at tape en plastikfolie fast for at se, om der fandtes nogen fugt i pladen. Huset ligger på en lille bakke og er desuden veldrænet, så nogen fugt fandtes der overhovedet ikke. Spurgte flere håndværkere/konstruktører, hvordan de ville have gjort, og dette afgjorde, hvordan vi reglade gulvet op. Jeg lagde en plastikfolie på pladen og lagde 45x70 reglar, som vi skruede fast i betonen med plastkiler som afstand for at justere højderne. HVIS der havde været den mindste risiko for fugt i pladen, skulle jeg have haft ventilerede sokler på 2 sider (i reglarens retning).
Så i dit tilfælde med stor fugtighed i pladen ville jeg ikke tøve med at have en veldventileret sokkel og undgå plastikfolie på pladen for at få fugten ud. Reglarne skal du dog stille på noget uorganisk materiale. Nivellet system, plastkiler eller lignende.