Jeg har en indervæg i kælderen, hvor pudsen er begyndt at løsne sig nærmest gulvet. Huset er bygget i 1963, og jeg mistænker, at det er på grund af opstigende jordfugt. Da jeg bankede pudsen af for at lægge ny, bemærkede jeg, at betonblokken bagved var porøs, og at jeg kunne skrabe et stort hul i blokken med en kniv.
Er der nogen, der ved, hvordan man kan udbedre dette, fylde med mørtel og håbe på det bedste?
Hvilken slags fagmand bør man hyre til at undersøge dette, murer eller fugttekniker måske?
Taknemmelig for alle svar
Er der nogen, der ved, hvordan man kan udbedre dette, fylde med mørtel og håbe på det bedste?
Hvilken slags fagmand bør man hyre til at undersøge dette, murer eller fugttekniker måske?
Taknemmelig for alle svar
Jeg tror, at pudset har gjort sit og måske er blevet påvirket af fugt gennem årtierne. Har I drænet eller ved I, at dræningen fungerer? Hvis ikke, kan I ordne dette så meget I vil, problemerne vil dog fortsætte. Man kan fjerne pudset og lægge nyt, måske et bedre materiale end puds, men fugten vil trænge igennem og misfarve overfladen. Hvis det ikke er et beboelsesrum men en rå kælder, gør det måske ikke så meget, men hvis I vil indrette, er det jo ærgerligt, hvis væggenes overflade falder fra hinanden. Stammen har forhåbentlig ingen fejl, så det vil ikke falde sammen dette århundrede i hvert fald.
Dræning i 60'erne blev ofte udført (f.eks. når man byggede mit hus) ved, at man lagde teglmuffer omtrent i samme højde som betonen/kældergulvet (centrum muffe/beton var det samme). Det betyder, at betonen hele tiden står i vand og suger fugt op, som spreder sig til væggene en halv meter til en meter op, afhængigt af jordforholdene. Hvis ikke teglmufferne var blevet tilstoppet af sand efter et årti eller to, hvilket næsten alle er blevet, ville man have haft en lidt bedre dræning, men ofte er den helt tilstoppet.
Dræning i 60'erne blev ofte udført (f.eks. når man byggede mit hus) ved, at man lagde teglmuffer omtrent i samme højde som betonen/kældergulvet (centrum muffe/beton var det samme). Det betyder, at betonen hele tiden står i vand og suger fugt op, som spreder sig til væggene en halv meter til en meter op, afhængigt af jordforholdene. Hvis ikke teglmufferne var blevet tilstoppet af sand efter et årti eller to, hvilket næsten alle er blevet, ville man have haft en lidt bedre dræning, men ofte er den helt tilstoppet.