Der skal til en kvist til sommer er de tænkt, og jeg har lidt overvejelser om, hvordan man plejer at lægge isoleringen af nye sidevægge på kvisten?
Ligesom dette billede ser ud til at være det mest almindelige, altså at isoleringen bygger udad og ikke tager nogen ekstra plads indvendigt i kvisten:
Eller som denne kvist, hvor man afstiver indad
Det første alternativ er jo bedst, hvis man vil udnytte al den plads, man kan af kvisten, men det må jo blive dårligere isoleret? Altså at det let slipper igennem mellem tag/væg på kvisten?
Måske man plejer at lægge 140 mm regel udvendigt, og så lægger man 70 mm indvendigt eller lignende for at modvirke dette?
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med "bygger udad" henholdsvis "bygger indad", men tolker det som, at du ønsker, at karnappens indvendige bredde skal være så stor som muligt, som de eksisterende tagspærres placering tillader. Karnappens sidevægge bør da helst ikke indskrænke denne bredde.
Der er ingen teknisk hindring for at gøre sidevæggene så brede som normal isoleringsstandard kræver, men det kan give nogle udseendemæssige (og uønskede) effekter. Mange gange kan det være nemmere at kompensere for manglen på vægisolering med en tykkere isolering i taget.
Overvej lidt ekstra over karnappens tagform. Vej ind både hvad der er sædvanligt i området, og hvordan jeres hus ser ud i gennemsnit. Det er altid mest behageligt, når karnappens loft er en horisontal forlængelse af loftets.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med "bygger udad" henholdsvis "bygger indad", men tolker det som, at du vil have, at kvistens indvendige bredde skal være så stor som muligt, som de eksisterende tagspærs placering tillader. Kvistens sidevægge bør da helst ikke krænke denne bredde.
Der er ingen teknisk hindring for at gøre sidevæggene så brede som normalt isoleringsstandard kræver, men det kan give nogle æstetiske (og uønskede) effekter. Mange gange kan det være lettere at kompensere for manglen på vægisolering med en tykkere isolering i taget.
Overvej lidt ekstra over kvistens tagform. Vej ind både hvad der er almindeligt i området, og hvordan jeres hus ser ud i tværsnit. Det er altid rarest, når kvistens indertag er en horisontal forlængelse af øverste etages.
tagets isolering bliver den samme som resten samt højde, men ja præcis, du forstod rigtigt med "bygger udad" og "bygger indad"
men ja, jeg tilføjede en pil i det første billede, og når man fylder regelværket med isolering, vil det jo blive dårligt isoleret mod det eksisterende tag, især når man lægger "syllen" (?) på kvistens sidevægge over bærelisten på det eksisterende tag?
det er muligt at fjerne bærelisten og få ydervæggen på kvisten direkte mod skråbenet på spær, men der vil alligevel blive dårligt isoleret med luftspalten på det eksisterende tag?
måske er det værd det, hvis man sammenligner med at miste plads inden i kvisten?
måske er det et godt kompromis at regle op kvisten som på billedet, men også regle ud med 45x70 eller noget indvendigt for at minimere kulderas dér, hvor pilen viser?
endnu et billede af, hvor man regler væggen udad, og hvor jeg tror man får dårlig isolering, kulderas?
Nej, så kan man ikke gøre, bygge bærlekten ind i tagkuppens regelværk. Den skråtliggende syld til kuppens væg bør ligge direkte på tagspærrets højben, eller undertagets råspont, hvis der findes sådan en? Når jeg kigger nærmere på billederne, synes jeg at ane, at undertaget er en form for board, at bærlekten er en kraftig regel ca. 45x70 mm samt at strølekter mangler. Det er en ikke helt usædvanlig konstruktion, men ikke optimal, når man skal bygge en tagkuppel. Man må bygge en form for støtte for bærlektens ender, som ligger udenfor kuppens væg, ellers kan man ikke skifte bærlekten uden delvist at rive kuplen ned. Jeg bliver lidt bekymret over byggernes kompetence.
Nej, så kan man ikke gøre, bygge ind bærelekten i takkoppens regelværk. Den skrå liggende sylen til koppens væg bør ligge direkte på tagstolens højben, eller undertagets råspont, hvis der er en sådan? Når jeg ser nærmere på billederne, synes jeg at ane, at undertaget er en form for board, at bærelekten er en kraftig regel ca. 45x70 mm samt at strølekten mangler. Det er en ikke helt ualmindelig konstruktion, men ikke optimal, når man skal bygge en tagkuppe. Man må bygge en form for støtte for bærelektens ender, der ligger uden for koppens væg, ellers kan man ikke skifte bærelekten uden at delvist rive kuppen. Jeg bliver lidt tvivlende om bygherrernes kompetence.
Jeg syntes også, det føltes forkert at bygge ind bærelekten på den måde.
Jeg har samme tagkonstruktion som du beskrev, masoniteboard med 45x70 bærelekt, så det må blive, at man ikke bygger væggen "udaf" fra tagstolen, men mere som dette billede:
Og med dobbelte højben så eksisterende tagstol holder bærelekten stabilt og let at skifte i fremtiden.
Det eneste negative er vel, at man får mindre rum på denne måde, men det er vel den bedste løsning, især med tag, der mangler råspont.
bliver jo svært/umuligt at få denne plade (2) på plads, hvis man bygger som på det første billede?:
Ja, den plade er vigtig for at forhindre vandspild under tagstenene. Man skal regne med at lægterne med denne konstruktion (ligesom for øvrigt alle lægter) ikke holder evigt. De vil blive fugtskadet der, hvor de er sømmet i spærene. Betonsten har en realistisk levetid på 40 år. Før det kan de begynde at lække ind på grund af mos og andet.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
