ISOLERINGSSPØRGSMÅL?
Huset består udefra set af 1, Tegltagsten i Engoberet leretegel. 2, På 45mm bærelekt 3, lagt på dobbelte strølekt med en diffusionsåben dug Moniere diverol spændt over hele taget mellem de to strølekter 28x70 + 22x70 som er sat på et eksisterende bræddetag (stikketag). Dette tag har fra tagfoden op til 20 cm over det kolde loftsrums gulv tidligere været fyldt med høvlspåner uden ventilationsspalte. Tagspærene indendørs på øvre etage er beklædt med 28 x140 ru brædder fra tagfoden op til 20 cm over loftsrummets gulvniveau, og derefter er rummene på øvre etage beklædt med tretex som er tapetseret og malet osv. Altså uden dampspærre. Nu til spørgsmålet. Hvad erstatter jeg bedst høvlspånerne med? Hvilke produkter og fabrikater? Bedste isoleringsværdi. Vs den gamle metode med høvlspåner. Da dette projekt hermed vil kræve isolering af typen løsuld uden ventilationsspalte. Nogen foreslog Rockwools løsuldsisolering da denne isolering også skulle være brandhæmmende og diffusionsåben og dermed hurtigt kunne transportere fugt der er kommet ind i isoleringen ud og desuden være kapillærbrydende og drænende?? Hvilket lyder godt. Andre har anbefalet celluloseisolering ekofiber mm? Kan I også svare på, hvorfor der er en sådan modstand mellem eksperter i bygningsværnsbranchen og entreprenørerne i dette spørgsmål ventilationsspalte eller ej?
Huset består udefra set af 1, Tegltagsten i Engoberet leretegel. 2, På 45mm bærelekt 3, lagt på dobbelte strølekt med en diffusionsåben dug Moniere diverol spændt over hele taget mellem de to strølekter 28x70 + 22x70 som er sat på et eksisterende bræddetag (stikketag). Dette tag har fra tagfoden op til 20 cm over det kolde loftsrums gulv tidligere været fyldt med høvlspåner uden ventilationsspalte. Tagspærene indendørs på øvre etage er beklædt med 28 x140 ru brædder fra tagfoden op til 20 cm over loftsrummets gulvniveau, og derefter er rummene på øvre etage beklædt med tretex som er tapetseret og malet osv. Altså uden dampspærre. Nu til spørgsmålet. Hvad erstatter jeg bedst høvlspånerne med? Hvilke produkter og fabrikater? Bedste isoleringsværdi. Vs den gamle metode med høvlspåner. Da dette projekt hermed vil kræve isolering af typen løsuld uden ventilationsspalte. Nogen foreslog Rockwools løsuldsisolering da denne isolering også skulle være brandhæmmende og diffusionsåben og dermed hurtigt kunne transportere fugt der er kommet ind i isoleringen ud og desuden være kapillærbrydende og drænende?? Hvilket lyder godt. Andre har anbefalet celluloseisolering ekofiber mm? Kan I også svare på, hvorfor der er en sådan modstand mellem eksperter i bygningsværnsbranchen og entreprenørerne i dette spørgsmål ventilationsspalte eller ej?
Problemet med løsuld af stenuld er, at den transporterer fugt for godt samtidig med, at den isolerer. Det betyder, at fugten hurtigt kommer til taget, hvor den kondenserer og bliver til vand, som i skråtagfaldet løber tilbage gennem isoleringen og skaber skimmel i skråtagvæggen.
Man mener, at ekoisolering buffer/holder på fugten, så den ikke får mulighed for at kondensere, indtil det er tilstrækkeligt varmt eller tørt ude til at kunne slippe fugten.
Det vigtigste, som jeg ser det, er, at der ikke kommer nogen fugt ind i konstruktionen, det gør du med plast eller dampspærre på indersiden og ventilationsspalte på ydersiden.
I dit tilfælde lyder det som om, at du har en ventilationsspalte mellem dugen og lægtaget! Da synes jeg, at du kan vælge den isolering, som føles bedst, men glem ikke dampspærren!
Man mener, at ekoisolering buffer/holder på fugten, så den ikke får mulighed for at kondensere, indtil det er tilstrækkeligt varmt eller tørt ude til at kunne slippe fugten.
Det vigtigste, som jeg ser det, er, at der ikke kommer nogen fugt ind i konstruktionen, det gør du med plast eller dampspærre på indersiden og ventilationsspalte på ydersiden.
I dit tilfælde lyder det som om, at du har en ventilationsspalte mellem dugen og lægtaget! Da synes jeg, at du kan vælge den isolering, som føles bedst, men glem ikke dampspærren!
Divorol dugen er en diffusionsåben dug, der er spændt over 22 mm strølekt, hvilket skaber dette mellemrum mellem dug og skiffertag, men dugen er lukket og klistret nede ved tagfodens plade samt at den ved tagryggen går over på den anden side. Men mellem dug og teglsten er luftspalten udvidet og er 73 mm for bedre volumen og ventilation op mod tagryggen og ved tagfodskilen sidder et fuglegitter med ventileret lægt, alt i ét. Huset er gammelt fra 30'erne og har været isoleret med savsmuld og derfor er der ingen dampspærre eller luftspalter, og jeg vil også helst undgå dette. Opvarmningen sker med brændefyret kedel og brændeovn, og derfor er der lejlighedsvis meget højere rumtemperaturer end i normale hjem.
Jeg tror, at den primære årsag til, at gamle huse sjældent har fugtproblemer, er, at de er dårligt isolerede. Jo tykkere isolering, desto større risiko for kondens, og desto længere tid tager det for kondensen at tørre, når forholdene er gunstige. Desuden siges det ofte, at organisk isolering klarer små mængder fugt bedre end glasuld. Ingen isolering kan klare store mængder fugt. Hvis du ikke vil have plastik, så sørg for, at det i det mindste er lufttæt. Ingen åbne samlinger mellem plader i hjørnerne, der kun er dækket med en liste, men sørg for, at samlingerne er fyldt. Fugt kan vandre gennem gipsplader, men den store mængde fugt kommer ind bag pladerne, hvis luften har fri vej ind i konstruktionen.