Inden huskøb: hvordan undersøger man syllen på et 80'er hus?

[nizzehult]

Jeg har kigget på et Myresjöhus bygget i 1987 med plade på jord. Der er stort set intet gjort siden huset blev bygget, bortset fra at facaden blev malet for nogle år siden. Selv hårde hvidevarerne er originale!
Eftersom boligmarkedet er ret ophedet i byen, og både beliggenheden og prisen er ret attraktive, gælder det om ikke at tænke for længe.
Samtidig taler man med folk, der har mere kendskab til huskonstruktioner, og de siger sådan her: Hvis soklen ikke er isoleret, er det kun et spørgsmål om tid, før fugten begynder at trænge op i syllen, som på den tid meget vel kunne bestå af trykimprægneret træ, der blev sat direkte på soklen uden diffusionsspærre. At skifte syll senere bliver både dyrt og besværligt, hvilket er fuldt forståeligt.
Jeg spurgte mægleren, om soklen var isoleret, men hun vidste det ikke, og de, der byggede huset, er ikke længere i live. Mægleren sagde: De fleste sokler var vel uisolerede før 90'erne, men et sted må man jo have ændret på det.

Af forståelige grunde er syllen ikke direkte synlig, og jeg syntes heller ikke, at der lugtede mærkeligt, men jeg undrer mig over, hvordan man kan kontrollere dette før køb? Hvis man anmoder om en husinspektion: Gør inspektøren det så automatisk, især da de meget vel kender til problemet, eller er det en ekstra service? Jeg har selv et USB-tilsluttet såkaldt endoskops kamera. Kan man bruge sådan én?

Jeg har mailet hustillverkaren, men ikke fået svar, og som sagt: her kan man ikke vente i flere uger og tænke for længe, for så bliver huset solgt, så jeg værdsætter et hurtigt svar.

 

[tgr_se]

Har du anmodet om alle tegninger osv. fra kommunen? Der kan være information om plade og syll.

 

[falkn]

Har du begärt ud alle tegninger osv. fra kommunen? Der kan findes information om plade og syld.

Begynd med dette.

Finder du intet der, så er vel mit råd at købe huset, få det inspiceret og sørge for at få det undersøgt ved inspektionen. Formentlig skal man lave et hul bag en gulvsokkel for at kigge. Er der da problemer, så springer du fra eller forsøger at få et passende afslag for at kunne udbedre det.

 

[nizzehult]

Tja, når man går til en husvisning, og det vrimler med andre købere, som næsten straks er klar til at købe huset, så er det vel ikke dette med at anmode om husplaner fra kommunen det første, man tænker på, kan tænke mig, at det kan tage nogle uger, før de har reageret på sådan en forespørgsel.

Købe huset og så undersøge det? Sådan går det vel ikke til. Mit livs største handel, og jeg skal købe det først og derefter forsøge at prutte om prisen, hvis jeg finder fejl? Man har jo undersøgelsespligt som køber, og de kan ikke nægte, at man har behov for at gå indenfor skallen, så at sige, for at gøre dette, men så skal man også genoprette alle eventuelle indgreb bagefter. De har så ingen grund eller pligt til at tilbagebetale nogle penge, hvis man finder fejl efter købet, kun før. Men skulle der være skader, og udskiftning af syllen er aktuelt, så er jeg slet ikke interesseret.

 

[Brynolf8]

Da jeg bad om byggetegninger på en andens hus fra kommunen, havde jeg dem i min mail inden for 2 timer.

 

[useless]

Købe huset og så undersøge det? Sådan går det vel ikke til.

Det er præcis sådan det plejer at foregå. Hver interessent har ikke sin egen bygningsinspektør med til at udføre en to-timers inspektion under fremvisningen, men man skriver en kontrakt med inspektionsklausul efter vundet budrunde. Så har man (normalt) to uger til at inspicere og komme med eventuelle modtilbud eller trække sig uden at det koster noget.

 

[stf01]

Et tip er at anmode om alt, hvad der findes hos kommunen, lantmäteriet og måske nogen mere direkte, når man bliver "interesseret" efter at have set det på hemnet. Så har man tingene længe inden fremvisningen forhåbentlig!

 

[nizzehult]

Det er netop sådan det plejer at foregå. Hver spekulant har ikke sin egen bygningssagkyndig med til en to-timers gennemgang under fremvisningen, men man skriver en kontrakt med en besigtigelsesklausul efter vundet budrunde. Derefter har man (som regel) to uger til at besigtige og komme med eventuelle modbud eller trække sig ud uden omkostninger.

Ja, jeg ved, at man ikke er forpligtet til at stå ved sit bud, før den er korrekt besigtiget. Så kan man spørge sig selv, hvorfor dette ikke gøres af sælgeren, inden objektet sættes ud, alle ville vinde på dette. Det ville være meget enklere, hvis man vidste fakta, før man sætter noget i gang. Man skal desuden betale for besigtigelsen selv, selvom man trækker sig ud af købet.

Så kan jeg synes, at mæglernes rolle er ret kedelig; de tager ingen risici, finder kun ud af de fakta, de absolut skal, henviser videre, hvis man har spørgsmål, og så presser de alle købere til at lægge bud for overhovedet at kunne købe ejendommen. Jeg synes fx, at spørgsmålet jeg har om syllen, burde mægleren have fundet ud af.

I dette tilfælde står der ikke engang noget om budgivning, eller at den angivne pris er "udgangspris", så man forventer næsten, at de skal acceptere den pris, de har anmodet om, men mægleren siger alligevel, at hvis nogen lægger dette bud, så er budgivningen i gang derefter... I Danmark er alle bud hemmelige, og sådan burde det også være her.

 

[tergo]

kiggede på min datters husplaner, myrsjö fra 1981 syllisolering under syllen (ikke trykimpregneret)

er virkelig hvidevarerne originale da er de 33 år gamle

 

[Argastesnickaren]

kiggede på min datters husplaner, myrsjö fra 1981 syllisolering under rensebrædderne (ikke trykt)

er husholdningsapparaterne virkelig originale så er de 33 år gamle

Selv lidt mere, jeg fik det til 39 år, hvilket i så fald er rigtig imponerende

 

[nizzehult]

Fik svar fra producenten og jo, de siger, at disse huse havde en 70mm isolering på betonpladen og 18mm spånplade. På betonpladen blev der lagt en syltætningsliste og en sylt 21x95mm.
Dette stemmer næsten med kommunens byggetegninger, der står der 60mm isolering.
Så det ser ud til at være korrekt udført uden fugtrisiko.

Jeg spurgte ejendomsmægleren om det med hvidevarerne, og hun sagde, at det var sådan, men fandtes der virkelig keramisk kogeplade i 1987?

 

[tergo]

1987 Mikrobølgeovn efterspørges mest. Glaskeramiske kogeplader er på vej. Affaldssortering. Snedkerier/front på køleskab og fryser. Større rum til vinflasker i køkkenet. Komfur og arbejdsbænk midt i køkkenet.

https://www.viivilla.se/kok/koksinspiration/en-svensk-kokshistoria/

 

[hscn]

Fik svar fra producenten og jo, de siger, at disse huse havde en 70mm isolering på betonpladen og 18mm spånplade. På betonpladen blev der lagt en syltætning og en syld 21x95mm.
Dette stemmer næsten med kommunens byggetegninger, hvor der står 60mm isolering.
Så det ser ud til at være rigtigt lavet uden fugtrisiko.

Jeg spurgte mægleren om dette med hårde hvidevarer, og hun sagde, at det var sådan, men fandtes der virkelig keramisk kogeplade i 1987?

Hvis man lagde 70 mm isolering på betonpladen er det en risikokonstruktion. Isoleringen under betonpladen er meget sikrere.

 

[tergo]

Hvis man lagde 70 mm isolering på betonpladen er det en risikokonstruktion. Isoleringen under betonpladen er meget sikrere.

jeg har den variant bygget 1980-81 plast+70 frigolit+spånplade men jeg lagde om køkken+ganggulv på grund af knirken i gulvet for ca. 10-12 år siden og det så fint ud nedenunder ingen problemer
naboen byggede 1982 og der lagde de frigoliten under betonnen (samme husfabrikant nordisk trähus)

 

[hscn]

jeg har den variant bygget 1980-81 plast+70 frigolit+spånplade men jeg lagde om køkken+ganggulv på grund af knirken i gulvet for ca 10-12 år siden og det så fint ud under ingen problemer
naboen byggede 1982 og der lagde de frigoliten under btg (samme husfabrikant nordisk trähus)

Kan naturligvis fungere men risikoen for skader er højere, derfor risikokonstruktion.