Jeg synes også det.nino sagde:
Og fremfor alt hvis man skal have tapet, så viger man jo blot våden nogle mm ind over hjørnet og sætter næste våd fra hjørnet, så undgår man at få revne i tapetet når det bevæger sig i hjørnet.
Med skarp kant på gipspladen der, bliver der ingen spartling overhovedet, eller muligvis lidt kun for at fylde en smal sprække.
Du mener altså, at tapetet erstatter spartel?Mikael_L sagde:
Havde jeg haft et hus, der bevæger sig i hjørnerne på grund af at det er gammelt eller dårligt bygget, så havde jeg nok ikke ladet tapetbanen gå forbi hjørnet. Bedre at have en åben samling i hjørnet da. Jeg tror ikke, at der findes tapeter, der er så stærke, at de erstatter spartel og papirstrimmel.
Ja, fasningen fylder jo ingen funktion.
Nej, naturligvis ikke.Nissens sagde:
Ja, det var præcis det, jeg beskrev.
Det er i øvrigt en god måde at sætte tapeter op, selv hvis det er betonhus, hvor det ikke vil bevæge sig det mindste i hjørnerne. Malerne gør nok sådan altid.
Fasningen sørger jo for, at der går mere spartelmasse til. Godt for branchen både hos producentleddet og for udførere. Lange tørretider som besværliggør det for maleren, så klager kunden over, at det tager for lang tid, maleren går hjem tidligt, og det bliver dyrt, her på forumet.
Hvis alt driller en almindelig amatør, har man også muligheden for at skære papirfibre med hjørnet på spartelspaden.
Har man fået en ordentlig sprække i hjørnet, fordi man ikke har taget højde for fasningen på begge plader, er det bedre at fylde sprækken med gipsfiller/gipsmørtel, der tørrer hurtigt.
En redning i nøden er også Casco Onefill, som man kan bundfylde gipsglipen med, da den tørrer hurtigt. Omkring hundrede kroner for 1/2 liter. Lægger man nogle tiere til, får man dog 10-20 kg gipsbaseret.
Bedst er vel Onefill til at rette fejl, når man tror, man er færdig med at spartle. Så er 250 kr/L vel det værd.
I TS tilfælde havde jeg spartlet/slebet, så ventet nogle dage, og pludselig ville tapetet have været på plads.
(Tricket er at lære konen at tapetsere, og altid købe en ekstra rulle tapet).
😀
Det er nok for at spare tid i så fald. At malerne lykkes med at sætte tapetet præcist kant i kant i et hjørne tror jeg ikke på. Det er svært, sværere end at folde et par mm tapet overkanten. Man vil jo ikke have en sprække, vel?
Træhuse bevæger sig. I vores hus er det over døren til mit kontor, over et køkkenvindue og et hjørne mod ydervæggen, hvor det gerne sprækker eller bevæger sig. Overvejer at skære et fint lige(!) snit gennem tapetet for at undgå at det bliver grimt.
Man spekulerer lidt over meningen med at gøre det by the book med strimmel og spartelmasse…nogle gange.
Ja det var sådan jeg mente og beskrev det.blackarrow sagde:
Man lader nogle mm, måske op til en cm gå rundt om hjørnet, så næste bane fortsætter på næste væg, fra hjørnet, så bliver banerne overlappende.
Jeg plejer at skære tapetet, så det går ca. 5 cm forbi hjørnet, og når jeg har strøget og puffet banen ordentligt ind i hjørnet, skærer jeg af med tapetkniven, som får støtte af væggen ved siden af, så normalt bliver der ca. 5-7mm tilbage, der er gået rundt om hjørnet. Og disse mm udgør så overlappet.
Dette billede illustrerer, hvad jeg mener, selvom det tilfældigvis er både en anden slags kniv og skæring til et andet formål
Jeg bruger sådan en tapetkniv.
👍
Men den almindelige tapetkniv (billede 2) har vel ikke plan underside, så det er vel svært at skære lige og pænt med den?
Tilstrækkeligt lige til at ordne nogle mm overlap i hjørnerne, det er absolut intet problem.
Og ærligt talt, så har jeg nogle gange også skåret tapet, der skal tilslutte noget andet, typisk som det billede jeg lagde op, med denne tapetkniv, med tilstrækkelig godt resultat. Men så må man sørge for at være mere stabil på hånden og holde samme vinkel hele tiden.
Men jeg synes det er betydeligt sværere at lægge en flot blød fugue i badeværelset eller mod køkkenfliserne, og det klarer jo profferne flot på fri hånd. Selv er jeg i gang med at tape osv., for at det overhovedet skal føles acceptabelt.
Man må kigge på primært 3 parametre:slothy sagde:
1. Hvor meget fugt dannes der i rummet
2. Hvor diffusionsåbent er det lukkede rum
3. Hvad er temperaturerne i og udenfor.
Er der ingen fugtkilde i rummet (nogen der ånder, vandskade, fugt gennem diffusion fra et tilstødende rum, ja så er det stort set risikofrit, men man bør stadig tage højde for, at der altid kan dannes lidt fugt.
Er væggene eller loft/gulv diffusionsåbne mod tørre rum ved siden af, vil små mængder fugt altid trænge væk.
Temperaturer kan være vigtige, er det koldere i det lukkede rum, stiger risikoen for, at fugtniveauet stiger, og i værste fald kan det blive kondenseret fugt.
Ja, der er meget at overveje, hvis man vil tænke på alle parametre, men det nemmeste er nok at have et praktisk klart eksempel at tænke over og resonere omkring.
Avanceret trolling i så fald, at bygge en garderobevæg for at kunne gøre det.Viktor.J sagde:
Jeg tror, at TS er nybegynder og simpelthen missede, at pladerne er faset, og at man ikke gør på den måde, hvis man vil gøre det enkelt for sig selv. TS føler sig sikkert dum og undlader at svare på grund af det.
Alle er nybegyndere i starten, intet mærkeligt ved det. Når fejlene ikke er farlige, spiller det ikke så stor en rolle, man må gøre om og gøre det rigtigt, og så lærer man. Jeg har lavet mange fejl, det er sådan, jeg har lært mest.
Det afhænger lidt af situationen.
En udsugningsventil skal der jo være i et walk-in-garderobe. Så er lidt utæt tilluft mellem dør og tærskel nok. Man saver døren af 1-2 cm forneden, eller også er der en udfræsning i karmen foroven. Vores walk-in-garderobe har en udfræsning foroven i karmen.
Et skab bygget mod ydervæg i et dårligt isoleret hus, fx kattvind, kan give tøj dårlig lugt i et dårligt isoleret hus.
Normalt er sprækken mellem "Ikea dør" og skab vel nok. Det er jo muligt at justere døren lidt ekstra ud, hvis man vil.