Jeg fik en forklaring af en bygningsingeniør, som fortalte, at i et hus, vi arbejdede på, skulle den ukontrollerede ventilation, dvs. gennem sprækker etc., svare til maksimalt en 100 ventil på over 200 kvm. Nu ligger ikke alt dette på dampspærren, men jo tættere man får det, desto bedre...
Et andet tip er at skære små huller i plasten og presse plasten over dåser etc.
/Kent
Et andet tip er at skære små huller i plasten og presse plasten over dåser etc.
/Kent
Selve ventilationen gennem gennemføringshullerne i en dampspærre er oftest ikke den største risiko med utætte gennemføringer.snickarboden sagde:
Idéen med dampspærren er at forhindre fugt i at opstå på indvendige materialer på grund af temperaturforskellene der findes på begge sider af dampspærren. I de tilfælde hvor fugt opstår og dampspærren er nødvendig, kan der samle sig kondens på dampspærren. Hvis den så er utæt, risikerer man et dryppunkt der hvor hullet findes, der kan fokusere disproportionalt meget vand gennem hullet. Hvorved materialerne på indersiden får mere koncentreret fugt end de ville have fået uden dampspærren.
--- Mats ---
Selvfølgelig, udtrykte mig nok lidt dumt der, men tog et tilfælde, der skulle vise, hvor tæt man nogle gange vil have det. At diffspærrens primære funktion ikke er at styre ventilationen er helt klart, og ligesom du skriver, kan der blive for meget vand, hvor diffspærren ikke er tæt.
Så bliver problemet, at ventilation og diffspærre hænger lidt sammen, så jo tættere man bygger, desto mere skal man sikre, at have en velfungerende ventilation, det er ikke helt enkelt at løse.
/Kent
Så bliver problemet, at ventilation og diffspærre hænger lidt sammen, så jo tættere man bygger, desto mere skal man sikre, at have en velfungerende ventilation, det er ikke helt enkelt at løse.
/Kent
OK, men da burde man fokusere på at få det tæt i alle vådrum, hvor der til tider er varm fugtig luft. Min el-central ender i vaskerummet, så der skal man være forsigtig med vævet. Måske fuge med skum i bundtet med el-slanger.....
/C
/C
Jeg er ikke sikker på, at jeg køber det der, mener du at det ville blive sådanne mængder fugt, at det løber langs dampspærren? Og mener du, at denne fugt i så fald primært ville være på ydersiden af dampspærren og man vil forhindre den i at komme ind? Hvis man nogensinde får kondens, så det løber langs fugtspærren, så har man meget alvorlige problemer med huset, dette sker nærmest aldrig. Og hvis det skulle ske, så ville kondensen lande på indersiden af fugtspærren, ikke på ydersiden. Uden undtagelse. Men jeg misforstår måske det du skriver?Mats Bengtsson sagde:
Det vigtige ved at have det tæt er, at man ikke vil have fugtig luft til at trænge ud i konstruktionen, hvis trykket er højere indendørs end udendørs. Så får man en strøm af luft, konvektion, som kan forårsage forhøjet fugtighed længere ude i konstruktionen.
Cacas>Tænk på at i vådområder findes der en diffusionsspærre i form af tætningslaget.
/Kent
/Kent
Hej, Ja du forstår rigtigt hvad jeg skriver (så kan vi diskutere om jeg har ret, så her kommer mere tekst). Som vanligt gælder at et hus bygget til dampspærre, med tvungen ventilation, og med tilsigtet undertryk indendørs, ikke er særligt følsomt for problemerne.jon_h sagde:
Man må skelne mellem to ting, fugtdiffusion og fugtkonvektion. Fugtdiffusion er fugt der driver ud gennem væggen//vindsperren/... Det er det problem man vil forhindre med en dampspærre, som tillader meget lidt fugtdiffusion. Det du beskriver med kondens på indersiden af dampspærren gælder kun så længe dampspærren er tæt (ikke i betydningen tæt mod diffusion men i betydningen tæt mod huller), og så længe vi forudsætter at det er fugtig luft inde end ude (undtagelsen er om sommeren i almindelige huse og en større del af året i mindre opvarmede sommerhuse eller skure).
Det jeg taler om er to forskellige problemer, dels det som kaldes fugtkonvektion, forårsaget af et hul i dampspærren som ellers er diffusionstæt, ved overtryk indefra og med den fugtige luft inde i huset. Desuden problemer som opstår ved undertryk indefra og med den fugtige luft udendørs (når det er blevet varmt ude, og hvor man af en eller anden grund ikke holder en højere temperatur inden end ude (udhus, skur, og tag i almindelige huse om sommeren).
Hvis man i dampspærren har steder med huller, risikerer man i det første tilfælde at få fugtkonvektion, og problemerne omkring fugtkonvektion er værst når vi taler om små huller i dampspærren. Luftkonvektion driver op fugtigheden udenfor dampspærren og kan forårsage råd. Dette kan i forbindelse med overtryk indendørs skabe meget store problemer, hvorfor diskussioner om ikke at kombinere fugtspærre og huse baseret på selvtræk er meget vigtige.
I det andet tilfælde risikerer man at få fugtansamlinger på ydersiden af dampspærren, som afhængigt af hvordan dampspærren er lavet kan forårsage fugtproblemer både udenfor og indenfor fugtspærren hvis der er huller i fugtspærren.
--- Mats ----
Jeg har helt klart over mig forskellen mellem diffusion og konvektion, men forstår stadig ikke, hvordan det kunne opstå kondens på ydersiden af diffusionsspærren i et opvarmet hus? Eller mener du måske, at fugtindholdet kan øges i væggen i største almindelighed, hvis fugtig luft tillades at trænge ud gennem diffusionsspærren og derefter kondensere i væggen? I så fald forstår jeg, og er enig.
Ja, den ene halvdel af min argumentation handler om den årsag, du beskriver, så den kan vi da slippe som klar.jon_h sagde:
Men jeg har en tilføjelse til det. Der er en hyppig diskussion om, hvorvidt man altid skal eller ikke skal have en diffusionsspærre, hvor faktorer som hvordan man opvarmer og hvordan huset er bygget påvirker argumenterne.
Mit påstand er, at der er situationer, hvor den fugtigste luft er på ydersiden. Disse opstår især, når det er varmt udenfor. I den situation kan husets indre være den kolde overflade (især når man begynder med aircondition, men hvis man vælger ikke at opvarme huset mere end lidt, kan det ske endnu oftere om foråret og efteråret). Så risikerer man også kondens, og den får man på ydersiden af diffusionsspærren.
--- Mats ---
Det stemmer udmærket, og det er et problem, hvis man har diffusionsspærre i sommerhus og lignende som står uopvarmede. Men i en almindelig villa opstår der ikke kondens på ydersiden af diffusionsspærren, selvom det er usædvanligt varmt og fugtigt ude. Hvis udeluften skulle kondensere mod en overflade, der måske holder 22-23 grader (hvilket jo kan være rimeligt at diffusionsspærren har), så ville det jo forårsage kondens på vægge og loft indendørs, hvis man luftede lidt ud. Så ekstreme fugtforhold har vi ikke. Desuden ville man få temmelig alvorlige skader på huset, hvis det var som du beskrev, især med en helt tæt diffusionsspærre.
Nej, det er heldigt, at vi ikke bor i Texas. Der anbefaler de tilsyneladende dampspærre på både ud- og indersiden:jon_h sagde:
Where humidity is high in the summer and air conditioning is used, a vapor barrier is recommended on the exterior wall (warm side). During the winter, the interior vapor barrier prevents water vapor from penetrating the insulation and condensing on a cold surface. During the summer, the exterior vapor barrier can prevent water vapor from penetrating the insulation from the outside and condensing on a cold air conditioned surface on the inside of the wall.