Ja, det gør det. Du får måske trykkræfter, hvor du ikke vil have dem. Flangerne er kortere i toppen på T-et, hvilket er positivt ved trykkræfter. Du kan få ugunstig bulning eller vipning. Afhænger altså af, hvad du har for lasttilfælde, og hvor tæt på grænserne du er for bjælken.
Primært handler det om, at den ikke skal svigte/bue nedad.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Hvis det kun drejer sig om svigtproblematikken, spiller det ingen rolle. Yttröghedsmo mentet er det samme i y-retningen. Vippe risikoen derimod er jo kolossalt forskellig afhængig af, hvordan man vender bjælken.
Fortæl mere.J justusandersson sagde:
Ved ikke hvor meget du ved, men i Eurokode 3, 1991-1-3 kan du læse om stabilitetsproblematikker, der hedder det LT buckling (lateral torsional buckling). Der ser du, at du skal især se på, hvilken side af din bjælke der får tryk (buckling opstår ved trykte dele). Og eftersom dit tværsnit ikke er dobbeltsymmetrisk for en t-bjælke, så bliver lasttilfældet og hvordan du har vendt bjælken meget vigtigt.ricebridge sagde:
Men hvis det kun er udskydningen du kigger på, og du er langt fra nogen knækgrænse, så er det næppe kritisk i dit tilfælde.
Men det korte svar er ja, det spiller en rolle, nogle gange...
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Når man tester for nedbøjning, udnytter man normalt kun en meget lille del af bjælkens kapacitet. Derfor kan man se bort fra en række ubehageligheder, der kan opstå ved højere grad af udnyttelse. Risikoen for buckling (at livet deformeres) er størst i forbindelse med høje og slanke bjælker, f.eks. i broer og i halbygninger. Årsagen kan være både for høje tværkræfter og for høje normalkræfter. Høje tværkræfter skyldes ofte store spændvidder. Risikoen for vipning kan være stor selv ved mindre konstruktioner, afhængigt af bjælkens type og montering. T-bjælker er ikke særlig effektive i forhold til deres egenvægt, derimod er en I eller H bjælke bedre.