Hej!
I slutningen af 2021 købte jeg en ejendom, en pudset villa på 120 m2, men en lige så stor kælder (120 m2).
Den ene halvdel af kælderen er "indrettet" i form af støbt gulv, pudsede vægge og pudset loft. I denne del er der vaskemaskine, nogle opbevaringsrum, fyrrum (fjernvarme i dag) samt et større rum, vi bruger som opbevaring. Det er indrettet, men ikke i henhold til dagens standard.
Den anden del af kælderen er helt uindrettet. Som gulv er der singel (5-8 cm per sten), og alle vægge er lecablokke.
Jeg bor i Gävle, og de sidste to år har der været to større uvejr, der har skabt problemer hos de fleste med kælder i denne by med 100k indbyggere. Jeg boede ikke i huset under det første uvejr, alle naboer (med samme type huse) fik meget vand, mens den tidligere ejer sagde, at der kun kom lidt vand ind. Da der var brønde, sank det hurtigt ned der.
Ejendommen er udækket, så vidt jeg ved, huset er placeret på en bakke, hvilket betyder, at fra gaden skråner det ned til huset, men det fortsætter også med at skråne efter huset videre ned til en bæk. Dette er vel både virkelig godt og virkelig dårligt samtidig, haha.
Nu til mit spørgsmål:
Der er meget puds- og farveafskalning i den indrettede del. I den uindrettede del er der meget køligt, det lugter klassisk fugtig vinkælder og har mange saltudblomstringer - specifikt i hjørnerne. Hvor vigtigt er det egentlig, at jeg dræner denne kælder? Jeg har slet ingen tanker om at bruge kælderen mere end til opbevaring, bryggers og eventuelt vinkælder.
Der er sorte pletter i saltkrystallerne i hjørnerne i den uindrettede del. Ifølge anticimex skadedyrsbekæmperen (der var der af en anden grund), troede han, at det var skaller fra myrerne, der invaderede, som kælderedderkoppene havde forårsaget.
Er det endda muligt, at huset kan blive ramt af alvorlige problemer via fugten, når der ikke er nogen levende materialer i delen? Hvor bekymret skal jeg være for, at det skal vandre videre op i betongulvet og derefter videre op til stammer og øvrige konstruktion, der er i træ?
Huset er fra 1960, består af beton, puds, lecablokke.
I slutningen af 2021 købte jeg en ejendom, en pudset villa på 120 m2, men en lige så stor kælder (120 m2).
Den ene halvdel af kælderen er "indrettet" i form af støbt gulv, pudsede vægge og pudset loft. I denne del er der vaskemaskine, nogle opbevaringsrum, fyrrum (fjernvarme i dag) samt et større rum, vi bruger som opbevaring. Det er indrettet, men ikke i henhold til dagens standard.
Den anden del af kælderen er helt uindrettet. Som gulv er der singel (5-8 cm per sten), og alle vægge er lecablokke.
Jeg bor i Gävle, og de sidste to år har der været to større uvejr, der har skabt problemer hos de fleste med kælder i denne by med 100k indbyggere. Jeg boede ikke i huset under det første uvejr, alle naboer (med samme type huse) fik meget vand, mens den tidligere ejer sagde, at der kun kom lidt vand ind. Da der var brønde, sank det hurtigt ned der.
Ejendommen er udækket, så vidt jeg ved, huset er placeret på en bakke, hvilket betyder, at fra gaden skråner det ned til huset, men det fortsætter også med at skråne efter huset videre ned til en bæk. Dette er vel både virkelig godt og virkelig dårligt samtidig, haha.
Nu til mit spørgsmål:
Der er meget puds- og farveafskalning i den indrettede del. I den uindrettede del er der meget køligt, det lugter klassisk fugtig vinkælder og har mange saltudblomstringer - specifikt i hjørnerne. Hvor vigtigt er det egentlig, at jeg dræner denne kælder? Jeg har slet ingen tanker om at bruge kælderen mere end til opbevaring, bryggers og eventuelt vinkælder.
Der er sorte pletter i saltkrystallerne i hjørnerne i den uindrettede del. Ifølge anticimex skadedyrsbekæmperen (der var der af en anden grund), troede han, at det var skaller fra myrerne, der invaderede, som kælderedderkoppene havde forårsaget.
Er det endda muligt, at huset kan blive ramt af alvorlige problemer via fugten, når der ikke er nogen levende materialer i delen? Hvor bekymret skal jeg være for, at det skal vandre videre op i betongulvet og derefter videre op til stammer og øvrige konstruktion, der er i træ?
Huset er fra 1960, består af beton, puds, lecablokke.
Fugt bevæger sig i næsten alt beton, puds & leca, materialet i sig selv tager ingen skade af vandringen, dog hvis fugten bliver indkapslet eller ekstremt høj, kan det blive problematisk.
Ofte ligger der en fugtspærre mellem betonen og træet.
Købte en almindelig fugtmåler med 2 spidser for at ...men kun overfladisk på beton & mursten/træ.
Skal dræne mit hus fra 1967 med murstensfacade, begynder at få fugtproblemer mest på grund af tagrendens rør, der er blokeret, 2 ud af 4, pga. år af mos samt evt. rødder. Men vil isolere lidt, så mest derfor fikser jeg det.
Jeg havde tjekket en regnvejrsdag, så vandet transporteres ordentligt væk.
Jeg havde folksam på besøg, efter jeg købte huset. De målte og tjekkede, så der ikke var nogen igangværende fugt i badeværelsesgulvet.
Bad også om "kan du tjekke der, hvor det lækkede i væggen," ingen fugt.
Fik andre småtips ...samt skaffe plast under den fryser.
Der var en rund fugtmåler probe, som målte et stykke ind i væggen/gulv, vidste ikke engang, at det fandtes før.
Ofte ligger der en fugtspærre mellem betonen og træet.
Købte en almindelig fugtmåler med 2 spidser for at ...men kun overfladisk på beton & mursten/træ.
Skal dræne mit hus fra 1967 med murstensfacade, begynder at få fugtproblemer mest på grund af tagrendens rør, der er blokeret, 2 ud af 4, pga. år af mos samt evt. rødder. Men vil isolere lidt, så mest derfor fikser jeg det.
Jeg havde tjekket en regnvejrsdag, så vandet transporteres ordentligt væk.
Jeg havde folksam på besøg, efter jeg købte huset. De målte og tjekkede, så der ikke var nogen igangværende fugt i badeværelsesgulvet.
Bad også om "kan du tjekke der, hvor det lækkede i væggen," ingen fugt.
Fik andre småtips ...samt skaffe plast under den fryser.
Der var en rund fugtmåler probe, som målte et stykke ind i væggen/gulv, vidste ikke engang, at det fandtes før.
Lyder som en ret almindelig kælder, og du tænker helt rigtigt i ikke at indrette den til beboelse.
Ny dræning kan være godt, men kun hvis du kan få et fald fra den og ned til bækken, og hvis bækken ikke kan forventes at stige til dræningens niveau - i det tilfælde gør den i stedet mere skade end gavn.
Mange puds- og farveafskalninger skyldes (udover fugt altså) at man har malet væggen med en tæt farve, som ikke kan slippe fugten igennem. Bank al løs puds af, puds om og mal med en bedre egnet maling (silikatmaling eller lignende).
Ny dræning kan være godt, men kun hvis du kan få et fald fra den og ned til bækken, og hvis bækken ikke kan forventes at stige til dræningens niveau - i det tilfælde gør den i stedet mere skade end gavn.
Mange puds- og farveafskalninger skyldes (udover fugt altså) at man har malet væggen med en tæt farve, som ikke kan slippe fugten igennem. Bank al løs puds af, puds om og mal med en bedre egnet maling (silikatmaling eller lignende).
Ja, men præcis.B b8q sagde:
Synes du, at man skal male med silikatmaling også udvendigt, altså på fundamentet? Den skal renoveres til sommer, og det er samme type maling der som indvendigt, altså Europas mest kompakte akryl-lim-60-talsmaling, som fjerner al slags struktur, der eksisterer bagved. Ønsker man virkelig, at det skal "ånde indad" udefra også?
Tak for svaret i øvrigt.
Ah det jag tänkte.B b8q sagde:
Ja altså det er jo tørt rundt om huset, og det tørker alltid fortest rundt huset om vinteren og våren så det fungerer vel på en eller anden måde alligevel. Det skråner fra gaden ned til huset, men fortsætter med at skråne videre mod bagsiden. Er det anbefalet at sætte et par udsugningsventilatorer i hver sin del af kælderen, eller er det spildte tusindlapper?
I en almindelig kælder fra den tid ville jeg kun sætte almindelige ventiler (uden ventilatorer). Undtagelse hvis du har vaskerum eller badeværelse, i de kælderrum vil man gerne have nogen mekanisk udsugning.P partysvensken sagde:
Jeg vil gerne give en tænker.. 
Først og fremmest skal jeg vel sige.. at det vigtigste og det væsentlige.. er HVAD DU vil bruge kælderen til? Vil du have den indrettet som beboelse eller som opbevaring.. eller slet ikke? Dine behov styrer tiltagene, så at sige.
I spørgsmålet om dræning kan jeg fortælle lidt om vores.. vi bor i et hus fra midten af 1800-tallet et sted.. så vi har ikke lecablokke, men mere store sten som huset hviler på. Halvdelen af kælderen har støbt gulv/vægge og halvdelen har rene stenvægge og jordstampet gulv.
Vores kælder bruges ikke direkte (kun indgang udefra) til beboelse, men vi har vandpumpe, fyr og alle afløb/va-rør trukket der. Den halve som er støbt, er opvarmet.
Vi bor i en dal, dvs lidt lignende betingelser som du har… vandet begynder at løbe længere op ad vejen/marken og så løber den forbi/under os.. og videre ned mod "laveste punkt".
Vi har fugt i de støbte dele nederst mod gulvet.. jordgulvet derimod virker knastørt (luftigt? Tørrer hurtigere eller bare ikke langs vandstråget..;
Det jeg ville anbefale generelt (hvis vi bare forudsætter, at du ikke skal gøre noget specielt med kælderen, bare mindske evt "vandtryk") er at lede vandet væk, som kommer ”oppefra”.. inden det når frem til huset..
Ved jo ikke helt, hvordan det ser ud hos dig, men hos os kan man se (ved meget regn og evt snesmeltning osv) når vandet løber ned mod huset i bakken.. og regner det ”sindssygt meget” så får gårdspladsen/parkeringen vandpytter.. det er dette vand, man skal lede væk så meget som muligt af!
Vores vandpytter nu.. skyldes at vores ”afvandingsgrøft” er vokset lidt til.. så vandet løber ikke lige så hurtigt væk lige dér.. andre steder virker det bedre! Vi har sjældent vandpytter, og de forsvinder oftest på en time
Tidligere ejere har gravet nogle brønde ned, som vi kan lede vandet væk til.. og det som når frem til huset, glider ud til hver sin side rundt om huset..
Det er meget svært at gøre noget ved den, som løber under huset.. når man bor i skråningerne, hvor meget vand bevæger sig i jorden :/
Så har du et sted, hvor du ser, at der løber meget vand.. som er på vej nedad til dit hus, når det regner/smelter.. prøv at finde ud af, om du allerede ”derovre” kan begynde at lede det ekstra vand væk!
Uanset om du så senere vil dræne huset.
Først og fremmest skal jeg vel sige.. at det vigtigste og det væsentlige.. er HVAD DU vil bruge kælderen til? Vil du have den indrettet som beboelse eller som opbevaring.. eller slet ikke? Dine behov styrer tiltagene, så at sige.
I spørgsmålet om dræning kan jeg fortælle lidt om vores.. vi bor i et hus fra midten af 1800-tallet et sted.. så vi har ikke lecablokke, men mere store sten som huset hviler på. Halvdelen af kælderen har støbt gulv/vægge og halvdelen har rene stenvægge og jordstampet gulv.
Vores kælder bruges ikke direkte (kun indgang udefra) til beboelse, men vi har vandpumpe, fyr og alle afløb/va-rør trukket der. Den halve som er støbt, er opvarmet.
Vi bor i en dal, dvs lidt lignende betingelser som du har… vandet begynder at løbe længere op ad vejen/marken og så løber den forbi/under os.. og videre ned mod "laveste punkt".
Vi har fugt i de støbte dele nederst mod gulvet.. jordgulvet derimod virker knastørt
(luftigt? Tørrer hurtigere eller bare ikke langs vandstråget..;Det jeg ville anbefale generelt (hvis vi bare forudsætter, at du ikke skal gøre noget specielt med kælderen, bare mindske evt "vandtryk") er at lede vandet væk, som kommer ”oppefra”.. inden det når frem til huset..
Ved jo ikke helt, hvordan det ser ud hos dig, men hos os kan man se (ved meget regn og evt snesmeltning osv) når vandet løber ned mod huset i bakken.. og regner det ”sindssygt meget” så får gårdspladsen/parkeringen vandpytter.. det er dette vand, man skal lede væk så meget som muligt af!
Vores vandpytter nu.. skyldes at vores ”afvandingsgrøft” er vokset lidt til.. så vandet løber ikke lige så hurtigt væk lige dér.. andre steder virker det bedre! Vi har sjældent vandpytter, og de forsvinder oftest på en time
Tidligere ejere har gravet nogle brønde ned, som vi kan lede vandet væk til.. og det som når frem til huset, glider ud til hver sin side rundt om huset..
Det er meget svært at gøre noget ved den, som løber under huset.. når man bor i skråningerne, hvor meget vand bevæger sig i jorden :/
Så har du et sted, hvor du ser, at der løber meget vand.. som er på vej nedad til dit hus, når det regner/smelter.. prøv at finde ud af, om du allerede ”derovre” kan begynde at lede det ekstra vand væk!
Uanset om du så senere vil dræne huset.
Lyder som om vores huse er identiske, når det kommer til fugt og hele den del. Jeg vil prøve at svare på alt det, du skrev ovenfor.Snigla sagde:
Jeg vil gerne give en tankevækker..
Først og fremmest skal jeg vel sige.. at det vigtigste og det væsentlige.. er HVAD DU vil bruge kælderen til? Vil du have den indrettet til beboelse, eller som opbevaring.. eller slet ingenting? Dine behov styrer indsatserne, så at sige.
I drænspørgsmålet kan jeg fortælle lidt om vores.. vi bor i et hus fra midten af 1800-tallet et sted.. så vi har ikke lecablokke, men mere store sten, som huset hviler på. Halvdelen af kælderen har støbt gulv/vægge og halvdel har rene stenvægge og jordstampet gulv.
Vores kælder bruges ikke direkte (kun indgang udefra) til beboelse, men vi har vandpumpe, kedel og alle kloak/vvs-rør trukket der. Halvdelen som er støbt er opvarmet.
Vi bor i en dal, dvs lidt lignende forudsætninger som du har... vandet begynder at løbe længere op på vejen/marken og så render det forbi/under os.. og videre ned mod ”laveste punkt”.
Vi har fugt i de støbte dele længst ned mod gulvet.. jordgulvet derimod virker knastørt
Det jeg vil anbefale generelt (hvis vi bare antager at du ikke skal lave noget specielt med kælderen, kun mindske evt. ”vandtryk”) er at lede det vand bort som kommer ”ovenfra”.. inden det når frem til huset..
Ved jo ikke rigtig hvordan det ser ud hos dig, men hos os kan man se (ved meget regn og evt. sne-smeltning osv.) når vandet løber ned mod huset i bakken.. og regner det ”skide meget” så får gårdspladsen/parkeringen vandpytter.. det er dette vand man skal lede bort så meget som muligt af!
våre vandpytter nu.. skyldes at vores ”afvandingsgrøft” er groet til lidt.. så vandet løber ikke væk lige så hurtigt lige der.. andre steder fungerer det bedre! Vi har sjældent vandpytter og de forsvinder oftest på en time
Tidligere ejere har gravet nogle brønde ned, som vi kan lede vandet til.. og det som når frem til huset glider ud til hver sin side rundt om huset..
Det er meget svært at gøre noget ved det som løber under huset.. når man bor i skråninger hvor meget vand bevæger sig i jorden :/
Så hvis du har et sted, hvor du ser at der render meget vand.. som er på vej ned mod huset når det regner/smelter.. prøv at finde ud af om du allerede ”derovre” kan begynde at lede det ekstra vand væk!
Uanset om du så vil drænere huset igen.
1. De næste 10 år skal det kun være en kælder. Den ene halvdel skal være vaskerum, lidt opbevaring, fyrrum osv. Den anden del, som er helt uindrettet, får fortsætte med at være uindrettet.
2. Der bliver en hel del pytter, specielt nu på denne tid af året. Nogle små pytter på garagedrevet, en større pøl lige ved broen, nogle ude på plænen (5 meter fra huset dog...) men jeg overvejer at rive hele gården op i fremtiden, da hele bagsiden skal ryddes for gamle døde træer, stubbe osv. Huset blev bygget i 1960, og jeg er anden ejer. Personen, der boede her før, gjorde nok ikke meget mellem 80-årsalderen og 100-årsalderen, da hun døde. haha
3. Der er brønde i hvert hjørne, en brønd i kældertrappen og en brønd på indkørslen, som er helt fyldt med jord, så den fungerer næppe.
Jeg synes, det vanskelige er at vide, hvordan jeg skal forsøge at hælde jorden. Det er en stor gård og et lille hus, så der er plads til at hælde vandet bort, hvis man vil. Om sommeren kan man også se, at der er fugtige partier, specielt ved hækken længst til venstre på gården, hvor man aldrig kan slå græsset - uanset tidspunkt på dagen, da det altid er fugtigt.
Har du nogle forslag til, hvordan man rent praktisk bør ”hælde” jorden? Det er præcis det samme, som du beskriver, at dit hus er, men at jeg har en bæk et godt stykke inde på bagsiden.
Alright. Har meget friskluftsventiler der, men mangler dog udsugning i netop fyrerum, vaskerum og tørrerum (disse ligger i en åben planløsning sammen med små skillevægge). Skal alligevel omtrække el i kælderen snart, så måske sætte en ventilator der?B b8q sagde:
Afhænger lidt af, hvad det er for en kedel, er det en forbrændingskedel (olie, træ, piller), så har den brug for tilførsel, ikke udsugningsventilator i samme rum. Plus at sådan en kedel holder rummet, luften og skorstenen varm og tør.P partysvensken sagde:
Er det derimod en el-kedel af en eller anden art, bliver sagen anderledes.
Angående fraluft, i vores kælder findes der flere gamle vinduer med nogle små ruder, der er knuste (der er også huller i en dør mellem den støbte/varme kælder og den kolde kælder (hvor der er mere frisk luft).
(Vi har jordvarme, ingen brændefyr)
Men i hvert fald havde de tidligere ejere installeret en paxblæser, der kører på timer. Den starter to-tre gange om dagen og cirkulerer/udtrækker luften (nogle timer ad gangen, når den starter), og det ser ud til at have fungeret godt dernede.
(Vi har jordvarme, ingen brændefyr)
Men i hvert fald havde de tidligere ejere installeret en paxblæser, der kører på timer. Den starter to-tre gange om dagen og cirkulerer/udtrækker luften (nogle timer ad gangen, når den starter), og det ser ud til at have fungeret godt dernede.
Det er en tidligere oliekedel, men nu er der fjernvarme installeret.B b8q sagde: