Hej!
Tænkte spørge, om nogen har lidt styr på, hvordan man gjorde i 70'erne med støbt plade.
Har hørt nogen sige, at man støbte regler ind i pladen, som så absorberer fugt med tiden?
Er i gang med at planlægge fritidsstuen lidt, nogen der har nogle tips til, hvordan det kan se ud med et hus fra 69 med kælder?
Tænkte spørge, om nogen har lidt styr på, hvordan man gjorde i 70'erne med støbt plade.
Har hørt nogen sige, at man støbte regler ind i pladen, som så absorberer fugt med tiden?
Er i gang med at planlægge fritidsstuen lidt, nogen der har nogle tips til, hvordan det kan se ud med et hus fra 69 med kælder?
Det var almindeligt, at man trykkede nogle stykker af regel (almindelig eller trykimprægneret) ned i den våde ubundne beton for at have noget at fastgøre syllen til husets vægge på. Det var jo før betonsømpistolens tid, og hammerboremaskiner og betonekspandere og alt andet fint, der findes i dag. Disse reglar rådner, hvis de ikke er trykimpregnerede, det begynder at lugte grimt (i hele huset), hvis det er trykt virke. Det klare sig derimod godt, hvis huset står på særdeles tør og fin jord.
Men nu snakker du vel kælderetage, og da ser det nok sjældent sådan ud. Da støbte eller murede man ofte en grundsål, som kældervæggene så blev muret op på, og støbte en betonplade inden for sålen/væggene. Nogen grund til at trykke træ ind et sted i den konstruktion forelå nok sjældent.
Og så overgår det på sigt til træ et sted alligevel, hvis det er et træhus, men ofte var det mindst en halv meter over jorden, hvilket gør, at risikoen for skydende jordfugt, der skal nå reglarne, er lille.
Jeg har egentlig yderst begrænset viden om dette, så hvis andre har noget at tilføje, så er det vel godt, hvis I skriver det.
edit: Gillestue i kælder i et ældre hus er en svær konstruktion, lidt som en risikokonstruktion. Man skal tænke på, hvor fugt, der kommer gennem kældervæggene (eller kondenserer mod disse), skal tage vejen. Så læs grundigt op på forskellige konstruktioner, før I begynder at indrette kælderen.
En uindrettet kælder er altid den sundeste i sådan nogle huse.
Men nu snakker du vel kælderetage, og da ser det nok sjældent sådan ud. Da støbte eller murede man ofte en grundsål, som kældervæggene så blev muret op på, og støbte en betonplade inden for sålen/væggene. Nogen grund til at trykke træ ind et sted i den konstruktion forelå nok sjældent.
Og så overgår det på sigt til træ et sted alligevel, hvis det er et træhus, men ofte var det mindst en halv meter over jorden, hvilket gør, at risikoen for skydende jordfugt, der skal nå reglarne, er lille.
Jeg har egentlig yderst begrænset viden om dette, så hvis andre har noget at tilføje, så er det vel godt, hvis I skriver det.
edit: Gillestue i kælder i et ældre hus er en svær konstruktion, lidt som en risikokonstruktion. Man skal tænke på, hvor fugt, der kommer gennem kældervæggene (eller kondenserer mod disse), skal tage vejen. Så læs grundigt op på forskellige konstruktioner, før I begynder at indrette kælderen.
En uindrettet kælder er altid den sundeste i sådan nogle huse.
Senest redigeret:
Mit hus er fra 69 og er bygget med sål og et tyndt betonggulv i kælderen. Under betonen ligger der en plast, der skal beskytte mod fugt. I betonen ligger der trykimprægnerede reglar, som ikke lugter i hele huset. Nogle lugt afgiver de måske. I disse reglar var gulvreglarne fastgjort, og oven på det var der et parketgulv. Mellem gulvreglarne var der isolering.
Aha, da må de have tænkt sig lægge gulv allerede ved byggestadiet af det hus.bobas sagde:
Jeg har fået for mig, at de fleste kælderhuse fra den tid var kælderen bare tænkt til at være for varmekilde, vaskerum, opbevaring og sådan, alt med rå beton som gulv.
Men der ser man ...
