På de huse jeg har arbejdet med (inkl mit eget) er det "råsponten" du ser.. derefter kan du også have stickespån som undertag ist .. med kun denne panel hvor udspringet er synligt.W Wallawhoa sagde:
Interessant! Selv om man får bæring i tæerne på gavlen ved hjælp af den bagvedliggende spær, hvordan får man bæring i hjørnerne? Og hvordan lægger du resten af glatspontet? Bliver ingen mulighed for at skrue skråt i hvis man gør med et lag?Mazen sagde:
Mange spørgsmål! Venligst fortæl hvordan man gør
Finder ingen beskrivelser nogen steder..Stickspån, må man overhovedet bruge det ved nybyggeri? Letter spånet denne detalje?
Tak!
Tak for tip! Kiggede igennem dette men finder ikke lige præcis dette. Men meget hyggeligt at kigge på! Tak!richardtenggren sagde:
Tjek dette konto, de har nogle tidligere opslag, hvor de gør præcis sådan, i øvrigt en hyggelig konto med meget faglig stolthed
Tror faktisk, at jeg forstår nu
Hvor stort udtag lavede du i bærelinjen på gavlen for spærhovedet? Eller hvilken dimension havde spærhovedet, hvor belastningen lander? Tror du forstår, hvad jeg mener
Gjorde du gavlen bærende eller havde du spær imod?
richardtenggren
Ingen-gör
· Norrlandet
· 6 615 indlæg
richardtenggren
Ingen-gör
- Norrlandet
- 6,615 indlæg
Det kan have været en story, eller så har jeg blandet det sammen med dette indlæg, her på forummetW Wallawhoa sagde:
https://www.byggahus.se/forum/threads/totalrenovering-av-hus-fran-1929.267556/page-25#post-3861389
Tak igen! Har kigget på denne før, og her lægger han råspont ovenpå finbrædderne, og lægter op på spær for råspont. Ved ikke hvor mange måder der findes at udføre dette på, findes ingen beskrivelser nogen steder på store nettet.Det kan ha været en story eller så har jeg blandet det sammen med dette indlæg, her på forummet
[link]
Den klassiske måde er at lade afvekslingerne (en længere slags poter) gå ind til yderste tagstol, som er en tagstolsafstand ind fra gavlen. Man slår femtommersøm gennem tagstolen og ind i endetræet på afvekslingen. Afvekslingen ligger på gavlvæggen og eftersom den indre ende er fastspikret en meter eller så længere ind, kan den ikke vippe udad.
Det, der ligner den yderste tagstol og er i linje med gavlen, er også bare en afveksling. Normalt sætter man en afveksling i hjørnet, som går skråt ud til mødet mellem gavlens og langsidens tagkant, men på dit billede har man i stedet hakket to afvekslinger halvt i halvt, så de krydser hinanden og fæstnet den ene ovenpå langsidens vægbånd med enden fastspikret i den yderste tagstol og den anden ligger ovenpå gavlvæggen med enden spikret i næstnederste pote på gavlen.
Så spikrer man strøbrædderne ovenpå. Ovenfra og ned på gavlen og i længderetningen på langsiden. Bræddenderne mødes enten i zig-zag-mønstret på billedet uden videre befæstninger eller geret i 45 grader og spikret ovenpå en enkelt diagonal afveksling. Inde mellem væggene trøder man normalt liggende i dag, men på ældre huse kan strøbrædderne gå fra sadeltag til vægbånd og ligge med ender i en fals hugget ind i vægbåndet.
Ønsker man undertag, kan man lade det slutte jævnt med ydersiden af ydervæggen. Hvis man har et veludført pladetag, behøves der intet undertag, hvis man trøder tæt nok, for strøbrædderne gør, at den fugtige luft nedenunder ikke møder nogen kold pladeflade at tale om, og den smule kondens, der alligevel opstår, suges op af strøbrædderne og fordamper næste solskinsdag.
Det er helt unødvendigt at trøe med ru brædder. Det er kun under papptag, at brædderne behøves. Ellers går det godt med almindelige savede 7/8" brædder på cc90cm tagstolsafstand og med et-tommers brædder op til cc120cm.
Jeg bemærker, at du sidder fast i den moderne tankegang, hvor man forestiller sig, at alt, som er synligt og pænt, må være en beklædning lavet efterfølgende. Sådan behøver det ikke at være. Her taler vi om ægte synlige konstruktioner. Man ser endda, at sømmene, som holder pladen fast i træet, er kommet igennem. Pladen ligger direkte på strøbrædderne uden problemer.
Bemærk, at hængebroderen (vindskiven) på langsiden traditionelt skal være lodret. Det er den udførelse, jeg hævder, er den eneste rigtige. Det er meget nemmere at montere tagrenderne og få godt fald på dem, når hængebroderen er lodret.
Der er ingen problemer med at lave de der dekorationer direkte på tagstolsenderne på langsiderne. Lidt arbejde med fukssvans og økse bare. Det kan måske endda gå med en kraftig stiksav.
Det, der ligner den yderste tagstol og er i linje med gavlen, er også bare en afveksling. Normalt sætter man en afveksling i hjørnet, som går skråt ud til mødet mellem gavlens og langsidens tagkant, men på dit billede har man i stedet hakket to afvekslinger halvt i halvt, så de krydser hinanden og fæstnet den ene ovenpå langsidens vægbånd med enden fastspikret i den yderste tagstol og den anden ligger ovenpå gavlvæggen med enden spikret i næstnederste pote på gavlen.
Så spikrer man strøbrædderne ovenpå. Ovenfra og ned på gavlen og i længderetningen på langsiden. Bræddenderne mødes enten i zig-zag-mønstret på billedet uden videre befæstninger eller geret i 45 grader og spikret ovenpå en enkelt diagonal afveksling. Inde mellem væggene trøder man normalt liggende i dag, men på ældre huse kan strøbrædderne gå fra sadeltag til vægbånd og ligge med ender i en fals hugget ind i vægbåndet.
Ønsker man undertag, kan man lade det slutte jævnt med ydersiden af ydervæggen. Hvis man har et veludført pladetag, behøves der intet undertag, hvis man trøder tæt nok, for strøbrædderne gør, at den fugtige luft nedenunder ikke møder nogen kold pladeflade at tale om, og den smule kondens, der alligevel opstår, suges op af strøbrædderne og fordamper næste solskinsdag.
Det er helt unødvendigt at trøe med ru brædder. Det er kun under papptag, at brædderne behøves. Ellers går det godt med almindelige savede 7/8" brædder på cc90cm tagstolsafstand og med et-tommers brædder op til cc120cm.
Jeg bemærker, at du sidder fast i den moderne tankegang, hvor man forestiller sig, at alt, som er synligt og pænt, må være en beklædning lavet efterfølgende. Sådan behøver det ikke at være. Her taler vi om ægte synlige konstruktioner. Man ser endda, at sømmene, som holder pladen fast i træet, er kommet igennem. Pladen ligger direkte på strøbrædderne uden problemer.
Bemærk, at hængebroderen (vindskiven) på langsiden traditionelt skal være lodret. Det er den udførelse, jeg hævder, er den eneste rigtige. Det er meget nemmere at montere tagrenderne og få godt fald på dem, når hængebroderen er lodret.
Der er ingen problemer med at lave de der dekorationer direkte på tagstolsenderne på langsiderne. Lidt arbejde med fukssvans og økse bare. Det kan måske endda gå med en kraftig stiksav.
Senest redigeret: