Forudsætninger, træhus plankestomme fra -29, 80 kvm 8x10 meter:
6mm oliehærdet "stubbeloftsplade" (Bolist), 122 x 55 cm plader, omkostning 7100 kr ekskl hjemkørsel
Den almindeligvis foreslåede løsning.
3mm oliehærdet plade (Byggmax), 122 x 244 cm plader, omkostning 2645 kr ekskl hjemkørsel
Brædder 17x90 (Byggmax), 5752 kr (inkluderet 15% spild), ekskl hjemkørsel
- Krybekælder: fundamentmur af beton, fra jord til bjælkelag som mest ca 1.6 m mindst ca 0.4 m. Denne vil blive dækket med bygningsfolie + til formålet egnet isolering.
- Bundbjælkelag: består af ca 10 bjælker i husets bredderetning, som igen hviler på 3 bjælker i husets længderetning, som igen hviler på stablede natursten. Dette er for det meste stabilt og friskt, skal dog repareres nogle steder hvor der er rådskader pga kondens hvor træ møder sten.
- Selve bjælkerne: runde sider, men håndhuggede flade på over- og underside. Dvs de har denne form: (_). Et mål som "cc" er ikke helt enkelt; øvre bjælkers cc er ca 700-800 mm, men alle bjælker er forskellige tykkelser og kileformede i længden, dvs de er 200-300 mm i den tykke ende og 150-200 mm i den tynde ende.
- Bjælkernes form gør, at traditionel metode (stubbeloft) med brædder på undersiden og derefter lægger board eller brædder ovenfra, så bliver der dels et trekantformet rum nederst, eftersom bjælkerne har runde sider, dels bliver det en masse ekstra arbejde at få til bredde målene ordentligt (eftersom bjælkerne er lagt “overlappende” så at enderne er tyk - smal - tyk osv). Altså ville traditionelle løsningen med “fag” blive meget mere ekstra arbejde.
6mm oliehærdet "stubbeloftsplade" (Bolist), 122 x 55 cm plader, omkostning 7100 kr ekskl hjemkørsel
Den almindeligvis foreslåede løsning.
- Metode: skru eller søm mod undersiden. Sæt brædder over samlinger tværs bjælkelaget for at have endnu bedre understøtning underfra.
- Fordele: små og lette at håndtere, jeg afskyr at arbejde med store plader. Tykke og robuste. Afprøvet materiale.
- Ulemper: dyreste alternativ, og mit budget er meget stramt. Desuden vil der nok blive meget spild, da målet er helt ubrugeligt for mig; med 122 x 55 cm er den enten for smal eller for lang til på en rationel måde at sidde mellem bjælkerne, så slutprisen vil nok blive endnu højere.
3mm oliehærdet plade (Byggmax), 122 x 244 cm plader, omkostning 2645 kr ekskl hjemkørsel
- Metode: samme som forrige
- Fordele: prisen (!), kan formentlig få det til med mindre spild end de mindre plader.
- Ulemper: føles meget tynde, stor risiko for nedhængning men det håber jeg at undgå med brædderne.
Brædder 17x90 (Byggmax), 5752 kr (inkluderet 15% spild), ekskl hjemkørsel
- Metode: søm eller skru direkte op mod bjælkerne, hvis høvlet side findes sættes denne nedad mod fundamentet.
- Fordele: stabiliserer bjælkelaget yderligere. Let at montere med formentlig mindre spild.
- Ulemper: meget større behov for skruer, og konsensus synes at være meget større risiko for vækst. Forrige stubbeloft af blandet tømmer havde dog ingen vækst og jeg håber på at yderligere forbedre fugtforholdene gennem isolering + plastning af jorden.
Ser nu at jeg har angivet forkert pris for råsponten, det skulle blive ca. 1050 løbende meter, altså cirka 7100 kr.
Måske du skulle overveje konstruktionsplywood?
Ca 80 kr/m2
Lidt mere stabil end de der tynde plader, men tæt og god.
Tape samlingerne med sølvtape for lufttætning.
Og derefter løsuld som isolering, hvilket fylder godt.
Ca 80 kr/m2
Lidt mere stabil end de der tynde plader, men tæt og god.
Tape samlingerne med sølvtape for lufttætning.
Og derefter løsuld som isolering, hvilket fylder godt.
Medlem
· Västra Götaland
· 1 849 indlæg
Ellers så er frigolit og fibercement diffusionsåbne...
Men jeg ville have gjort det klassiske med forskalling til dit hus. Selv har jeg brugt celleplast med godt resultat på et par byggerier.
Men jeg ville have gjort det klassiske med forskalling til dit hus. Selv har jeg brugt celleplast med godt resultat på et par byggerier.
Mjo, jeg har forstået, at helt diffusionstætte er de jo ikke, men spørgsmålet er hvor diffusionsåbne? Jeg får følelsen af, at trématerialerne ånder klart bedre, og det føles vigtigere med fugtsikkerhed end optimal isolering. (Fibercementen er desuden den dyreste løsning).A Autodidak1 sagde:
Hvad tror du forresten om vindpapp AC350 yderst?
Senest redigeret:
Jeg har overvejet både konstruktionsfinér (6450 kr) og OSB (ca 3500 kr), men har læst i lignende tråde om blind/trossbotten, at det ikke anbefales, da limen i pladerne begynder at slippe efter nogle år i det fugtige miljø, så de til sidst buer og/eller falder fra hinanden. Hvad tror du?KnockOnWood sagde:
Jeg brugte konstruktionskrydsfiner i vores 1800-tals hus, da jeg renoverede i 1983. Men jeg skiftede også de halvrådne gulvstolper ud og lagde rigtige totommer gulvbjælker ind. Og da vi solgte og flyttede i 1998, var det i hvert fald helt OK. Før min renovering lå der almindelig masonit (3,5mm?) som blindbund (eller var det brædder?), og den buede og hang ned, så den næsten faldt af. På masoniten lå der avispapir, for at savsmuldet, som skulle forestille isolering, ikke skulle løbe ned i krybekælderen. Aviserne var dateret 1915 med frygtelige krigsbilleder fra den dengang igangværende første verdenskrig 
Senest redigeret:
@KnockOnWood Jo, av tidningspapper och sågspån har man set sin beskæringsdel. I dette hus havde de dog ignoreret avispapiret, hvilket har til følge at det her og der lå en del savsmuld på plasten i grunden. Plasten har været der måske 5-8 år, og desværre synes jeg, at det på visse steder ser ud til, at man har lagt plasten på gammelt halvmultet savsmuld, så det bliver nok ret klæbrigt, når jeg udskifter plasten (Udskifter den af to enkle grunde: 1. den er dårligt lagt fra starten, så ville gerne i det mindste lægge den ordentligt om og 2. ser at der er små huller og revner her og der).
Gamle trossbotten skulle i øvrigt have været original fra -29, for det var alle mulige små brædder i al slags dårlig kvalitet, det meste med vankant og visse med rød farve tilbage, mens andre t.o.m havde barken tilbage. Fik dog frem nogle længder jeg vil gemme: ét-tommers brædder som er sikkert 400 mm brede, som ser helt nye ud!
(Udskifter den af to enkle grunde: 1. den er dårligt lagt fra starten, så ville gerne i det mindste lægge den ordentligt om og 2. ser at der er små huller og revner her og der).Gamle trossbotten skulle i øvrigt have været original fra -29, for det var alle mulige små brædder i al slags dårlig kvalitet, det meste med vankant og visse med rød farve tilbage, mens andre t.o.m havde barken tilbage. Fik dog frem nogle længder jeg vil gemme: ét-tommers brædder som er sikkert 400 mm brede, som ser helt nye ud!