I vores hus har man som i mange gamle bjælkehuse, først lerklinet væggene og sat op nogle lag tapet. Og så ovenpå det en tritexplade og yderligere tapeter. Nu har lerklining sluppet, og væggene ser ud som et bølgende hav.
Vi er begyndt at rive lerklining ned og overvejer nu, hvad vi skal gøre med væggene bagefter, bjælkevæggene er ikke helt jævne, skal vi sætte rupløjede brædder med afstandsstykker for at få jævne vægge og gips ovenpå det? Det føles som et stort arbejde at få væggen rettere med afstandsstykker. Vi vil ikke lerklinet væggene igen. Jeg har søgt på forummet og under bygningspleje er der mange, der foreslår lerklining, når det har været der, men vi har brug for et slidstærkt hus, nemt at sætte ting op på vægge osv. Derfor føler vi for gips eller måske perlespont.
Hvordan gør man med fugtspær, i et gammelt bjælkehus skal man måske ikke sætte op plast, kan man sætte vindpap på indersiden af tømmeret? Tror ikke der er pap under den bræddeslåede facade, men man har sat det direkte mod tømmeret.
Taknemmelig for tips og ideer.
Vi er begyndt at rive lerklining ned og overvejer nu, hvad vi skal gøre med væggene bagefter, bjælkevæggene er ikke helt jævne, skal vi sætte rupløjede brædder med afstandsstykker for at få jævne vægge og gips ovenpå det? Det føles som et stort arbejde at få væggen rettere med afstandsstykker. Vi vil ikke lerklinet væggene igen. Jeg har søgt på forummet og under bygningspleje er der mange, der foreslår lerklining, når det har været der, men vi har brug for et slidstærkt hus, nemt at sætte ting op på vægge osv. Derfor føler vi for gips eller måske perlespont.
Hvordan gør man med fugtspær, i et gammelt bjælkehus skal man måske ikke sætte op plast, kan man sætte vindpap på indersiden af tømmeret? Tror ikke der er pap under den bræddeslåede facade, men man har sat det direkte mod tømmeret.
Taknemmelig for tips og ideer.
Hej
Gamle huse er ikke altid lige.
Du kan evt. montere liggende lægter med karmskruer, som du kan justere til en helt lige væg. På dette kan du så sætte perlespont.
Diffusionsspærre er ikke noget, jeg mener man behøver bruge i et gammelt hus. Jeg som amatør mener, at det ikke er nødvendigt, og at luften indendørs er god uden plast. Men meningerne er delte.
Man får sikkert et mindre trækfuldt og tættere hus med mindre energiforbrug med plast.
Vindpap er der ikke noget galt i at sætte på indersiden, det er godt hvis det er utæt i drevningen
mellem bjælkelagene, da det så ikke "blæser" ind.
Held og lykke
Gamle huse er ikke altid lige.
Du kan evt. montere liggende lægter med karmskruer, som du kan justere til en helt lige væg. På dette kan du så sætte perlespont.
Diffusionsspærre er ikke noget, jeg mener man behøver bruge i et gammelt hus. Jeg som amatør mener, at det ikke er nødvendigt, og at luften indendørs er god uden plast. Men meningerne er delte.
Man får sikkert et mindre trækfuldt og tættere hus med mindre energiforbrug med plast.
Vindpap er der ikke noget galt i at sætte på indersiden, det er godt hvis det er utæt i drevningen
mellem bjælkelagene, da det så ikke "blæser" ind.
Held og lykke
Det burde ikke være så svært at regulere en ny væg med almindelig glespanel og gips. Læg imellem masonitbitar på passende afstande typ cc30 mellem panelbrædder og tømmermur.
Et andet alternativ, som selvfølgelig kræver en del arbejde, er at blotlægge tømmeret. Riv al leret ned og høvl alle yxhugg væk. Tidligere yxede man tømmeret, så leret fik godt greb, og derfor kan du have behov for at høvle ca. 5mm træ væk fra tømmeret. Man kan vælge mellem at have tømmeret trærent eller behandle det med en olielak, typ benarolja. Man brugte hamp som isolering mellem stokkene, og den bliver synlig desværre, men olielakken sørger for, at tømmeret plus hamp ikke suger så meget snavs til sig efterfølgende.
Man kan f.eks have EN sådan væg i et rum som en fondvæg, og det bliver superflot.
Et andet alternativ, som selvfølgelig kræver en del arbejde, er at blotlægge tømmeret. Riv al leret ned og høvl alle yxhugg væk. Tidligere yxede man tømmeret, så leret fik godt greb, og derfor kan du have behov for at høvle ca. 5mm træ væk fra tømmeret. Man kan vælge mellem at have tømmeret trærent eller behandle det med en olielak, typ benarolja. Man brugte hamp som isolering mellem stokkene, og den bliver synlig desværre, men olielakken sørger for, at tømmeret plus hamp ikke suger så meget snavs til sig efterfølgende.
Man kan f.eks have EN sådan væg i et rum som en fondvæg, og det bliver superflot.
Stokkene i tømmermure bevæger sig med temperaturen. Specielt op og ned. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at sætte alt for hindrende panel direkte på væggen. Den vil bevæge sig med tømmeret og kan blive revet i stykker, hvis den 'låser' tømmerets bevægelser.
Overvejer du alligevel en form for plader, så sæt en lægte/regl horisontalt oppe ved loftet og skru fast vertikale lægter/brædder for at sætte OSB+ gips på. Hold ud fra væggen ved gulvet med passende afstandsstykker, der ikke skal være fastgjort i væggen. Fyld gerne tynd mineraluld i flere lag (uden at pakke den) bag pladerne.
Plastfolie/diffusionsspærre er ikke nogen større mening at sætte der, da du alligevel ikke kan få den forbi bjælkelaget. Altså ingen diffusionstæthed.
Vindtæt papir på indersiden kan du også glemme. Det skal sidde på ydersiden under facaden. Så gør den nytte.
Pointen med begge disse lag er at:
(damp-)diffusion (i hovedsag udåndingsluft fra os mennesker) gennem væggen skal undgås. Bliver tømmeret fugtigt/vådt, mindskes isoleringsevnen i det.
Vindpapiret skal sørge for, at luften ikke bevæger sig i væggen. Så mindskes isoleringseffekten. Isoleringen i dette tilfælde er tømmeret/travlheden i sig selv.
Overvejer du alligevel en form for plader, så sæt en lægte/regl horisontalt oppe ved loftet og skru fast vertikale lægter/brædder for at sætte OSB+ gips på. Hold ud fra væggen ved gulvet med passende afstandsstykker, der ikke skal være fastgjort i væggen. Fyld gerne tynd mineraluld i flere lag (uden at pakke den) bag pladerne.
Plastfolie/diffusionsspærre er ikke nogen større mening at sætte der, da du alligevel ikke kan få den forbi bjælkelaget. Altså ingen diffusionstæthed.
Vindtæt papir på indersiden kan du også glemme. Det skal sidde på ydersiden under facaden. Så gør den nytte.
Pointen med begge disse lag er at:
(damp-)diffusion (i hovedsag udåndingsluft fra os mennesker) gennem væggen skal undgås. Bliver tømmeret fugtigt/vådt, mindskes isoleringsevnen i det.
Vindpapiret skal sørge for, at luften ikke bevæger sig i væggen. Så mindskes isoleringseffekten. Isoleringen i dette tilfælde er tømmeret/travlheden i sig selv.
Lyder som det bliver at sætte spredt panel og derefter plade eller panel. Smart med kramkruv, havde jeg ikke tænkt på!
imported_Byggaren: hvorfor er det ingen god idé med vindpapp på indersiden? Den er ikke diffusionstæt og forhindrer eventuelt træk, ellers må man måske tætne alle sprækker mellem stokkerne, og det er nok et kæmpe puslespil.
imported_Byggaren: hvorfor er det ingen god idé med vindpapp på indersiden? Den er ikke diffusionstæt og forhindrer eventuelt træk, ellers må man måske tætne alle sprækker mellem stokkerne, og det er nok et kæmpe puslespil.
Jo, det er et puslespil, men det skal I gøre for at få en fornuftig varmeisolering i væggen. Tænkt dig selv, hvis du skulle have mineraluld som isolering og sætter vindpap på indersiden... Så blæses al varme ud af isoleringen, selvom træk stoppes. I dit tilfælde vil der altså komme kold luft ind mellem vindpappen på indersiden og tømmermuren, og det eneste der forhindrer kulden, er et tyndt lag vindpap. Trækket skal stoppes på ydersiden, så tømmeret har en chance for at fungere isolerende og varmelagrende.
Hvordan I end vælger at gøre, synes jeg, I skal vælge en metode, der ikke giver alt for lige vægge, men snarere et lidt blødere indtryk. Helt lige, stive, pladebeklædte overflader i et gammelt tømmerhus ser ikke særlig godt ud. Det ser ud som om ejerne egentlig slet ikke vil have et gammelt hus, men derimod et nyt, hvor alt er lige og skinnende nyskabt. Ikke særlig godt.
Men hvis I alligevel skal rive det hele ned, og er klar til at bruge tiden på at stå og sætte panel på det hele, burde I vel først kunne bruge nogle timer på med et drevningsjern at banke ny lindrev ind, hvor det er nødvendigt? Har selv kun gjort det i mindre skala, men har svært ved at tro, at det ville tage særlig lang tid, når stommen alligevel er blottet?
Men hvis I alligevel skal rive det hele ned, og er klar til at bruge tiden på at stå og sætte panel på det hele, burde I vel først kunne bruge nogle timer på med et drevningsjern at banke ny lindrev ind, hvor det er nødvendigt? Har selv kun gjort det i mindre skala, men har svært ved at tro, at det ville tage særlig lang tid, når stommen alligevel er blottet?
Kan du uddybe dette lidt, det er vel næppe dårligt at sætte en diffspærr ind, selvom han ikke udbedrer bjælkelaget også? Specielt hvis han lægger almindelig isolering i væggen også.imported_Byggaren sagde: