Ryggen på skabet er en af de der supertynde plader, som går i stykker med det samme, hvis jeg tog fat lidt hårdt. Der er en lille sprække i overkanten, fordi der ikke er noget at sømme i den øverste del (da den øverste del af loftet er savskåret for at kunne få plads i skråtaget). Så der burde luft komme ind i rummet alligevel. Håber det er nok!blackarrow sagde:
Føler du dig cool, når du går ind i folks tråde og nedgør begyndere?Viktor.J sagde:
Tænkte mere at han har fundet billedet og ville være lidt sjov. Fejlen i sig selv er ikke noget mærkeligt, enig i det. Men TS' svar er det, der gør, at jeg bliver mistænksom
Jeg tvivler på, at du behøver være bekymret for noget med fugt.M Mjärn sagde:
(Nu var det en anden, der stillede spørgsmålet og startede sidosporet, men jeg svarer sådan nu)
Man fylder forsænkningen af gipskanten med spartelmasse, strimlen sætter man som forstærkning/armering.M Mjärn sagde:
Gipsplader er lidt sjove, de er ret stærke, men egentlig svage, nærmest lavet af glasur, typ.
Det er papiret på hver side af gipsen, der omdanner det svage gips til en ret stærk og holdbar plade.
Tag papiret væk, så vil det gå i stykker, bare man kigger lidt hårdt på det.
(Dette gør, at der f.eks. er lidt at tænke på, når de skal skrues op, f.eks. at papiret ikke må gå i stykker rundt om skruehovedet, derfor er hovedet på gipsskruer udformet på en speciel måde, de kan trækkes ned ca. 1mm under papiroverfladen uden at papiret brister rundt om skruen (prøv gerne lidt på en restbit gips og regel, er et godt tip for begyndere, så man får en føling for hvor hårdt/dybt man kan trække), hvis papiret brister rundt om skruehovedet, er det bare at sætte en ny skrue tæt ved siden af, og være omhyggelig med at det bliver godt der).
Papirstrimlen gør typ den samme ting for samlingen mellem gipspladerne, den forstærker og armerer den ellers ret svage spartelmasse. Har man ikke strimmel, så revner spartelmassen ved den mindste bevægelse.
Du har et billede på glasfiberstrimmel der, det er absolut et dårligere valg end papirstrimmel, for den giver slet ikke samme modstand mod bevægelse mellem pladerne.
Da jeg byggede garagen, lavede jeg faktisk en test (det var før jeg byggede huset, så jeg havde stadig meget at lære), jeg satte glasfiberstrimmel mellem alle plader langs en af langvæggene, og papirstrimmel på alle samlinger langs den anden langvæg og malede derefter. Resultat? - ja, efter et år havde samtlige samlinger med glasfiberstrimmel en tynd revne fra gulv til loft, og ingen samling med papirstrimmel havde revnet. Så derefter blev det selvfølgelig papirstrimmel i hele huset.
At montere papirtape kan man gøre på lidt forskellige måder. Selv monterer (limer) jeg den med spartelmasse. Jeg begynder med at spartle igen mellemrummet mellem pladerne og lægger meget tyndt med spartelmasse i hele affasningen på pladerne, ca 1mm tyndt. Så lægger jeg direkte tapen midt på samlingen, mens spartelmassen er våd, ikke det mindste tørret, og holder den på plads med tommelfingeren i overkanten og med en kraftigt vippet spartelspade trykker jeg den godt fast i spartelmassen hele vejen, tænk omtrent som når man klistrer et frimærke på, eller forsegler en konvolut, man trykker tapen fast ved at trække spartlen over. Så afslutter man med at rive tapen med spartelspaden som rivkant længst nede, træk tapen fast igen ordentligt øverst, hvor det sandsynligvis ikke blev gjort hele vejen i første trin, så det samme nederst og derefter inspicerer resultatet og fixer hvor det er nødvendigt. Derefter skal denne spartelmasse tørre, så næste dag fylder man hele forsænkningen med spartelmasse, og trækker det jævnt af med spartelspaden. Derefter skal dette tørre i et par dage, så kan man spartle igen, for når det tørrer, synker spartelmassen, og man skal fylde på igen (gerne med en let slibning først, hvis man tilfældigvis har små sparteltoppe), og så, hvis det skal males og være usynligt i strygelys, gentages dette en eller flere gange. Det er her, forskellen ligger mellem professionelle og mig (jeg ser dem jo arbejde på byggepladserne, så jeg ved det), malerne har et guddommeligt håndelag, så de formår at fylde forsænkningen med en lille, lille bakketop, så når det er tørt og er sunket færdigt, er der ingen fordybning, kun lige lidt at slibe væk, så de spartler aldrig mere end 2 gange.
Mange har svært ved at få det til at fungere med at lime papstrimlen i spartelmassen direkte (bl.a. min bedre halvdel, uanset hvordan jeg viste og forklarede, og vi prøvede igen og igen, så ville det sig ikke rigtigt, indtil hun blev så sur, at jeg da måtte gøre det selv).
Der findes en alternativ metode, som indebærer, at man skal købe et ekstra produkt, og det giver en ekstra dag med tørretiden.
Man starter med at spartle revnen mellem pladerne og skruehullerne, men skrabespartler hele fordybningen = intet spartellag i fordybningen.
Tør en dag
Så limer man papstrimlen med vådrumslim (det, der bruges til at lime forskellige slags tapeter og tapetlignende ting i vådrum) over pladesamlingen.
Hvorfor dette lim? Jo, for at remsen ikke skal løsne, når man senere spartler over den, pga. al den fugt, den så udsættes for.
Så lader man denne remse tørre fast en dag.
Så er det bare at spartle igen fordybningen mellem pladerne.
Der findes en alternativ metode, som indebærer, at man skal købe et ekstra produkt, og det giver en ekstra dag med tørretiden.
Man starter med at spartle revnen mellem pladerne og skruehullerne, men skrabespartler hele fordybningen = intet spartellag i fordybningen.
Tør en dag
Så limer man papstrimlen med vådrumslim (det, der bruges til at lime forskellige slags tapeter og tapetlignende ting i vådrum) over pladesamlingen.
Hvorfor dette lim? Jo, for at remsen ikke skal løsne, når man senere spartler over den, pga. al den fugt, den så udsættes for.
Så lader man denne remse tørre fast en dag.
Så er det bare at spartle igen fordybningen mellem pladerne.
Jeg tror, der er blevet diskuteret ret forskellige ting, blandet sammen.M Mjärn sagde:
Indlægget du citerer, der skriver han "walk in closet", dvs et eget, men lille værelse. Der kan det være tænkeligt at begynde at overveje ventilationen.
Men helt almindelige garderober, 60x60cm, eller 60x80cm, ordner man jo aldrig nogen ventilation i.
Det er nok med, at døren faktisk ikke lukker hermetisk.
Ja, næsten. Man skærer pladen til, så man får en lige ufacet kant mod garderoben, men man vil også have faceten mod næste plade ovenover garderoberne. Derfor skærer man pladen som et L. Google "gipse væg rundt om dør" så kommer der sikkert noget godt op.M Mjärn sagde:
Absolut, hele tiden.M Mjärn sagde:
Du beskrev det som at reglen skinnede igennem. Det har intet at gøre med om man er nybegynder eller ej….
