Tror at du tænker helt rigtigt med dimensioneringen af bjælkelaget. Nemas problemas.
Men jeg er mere nysgerrig på, hvordan du har tænkt fastgørelsen til ydervæggene.
Hvis du ikke har en solid trækfastgørelse for gulvbjælkerne, vil kraften på underarmenes øvre samling blive kritisk. Men det mistænker jeg, at du har med i beregningen.
Men jeg er mere nysgerrig på, hvordan du har tænkt fastgørelsen til ydervæggene.
Hvis du ikke har en solid trækfastgørelse for gulvbjælkerne, vil kraften på underarmenes øvre samling blive kritisk. Men det mistænker jeg, at du har med i beregningen.
Jeg havde ikke regnet med bjälklaget som en del af konstruktionen, den tagstol du har valgt skal kun give vertikale kræfter og ikke kræve noget af bjälklaget.
En måde er at sætte en bærende bjælke på indersiden af reglarne og få bjälklaget på plads med bjælkesko. Du kan da også få en bedre dampspærre, hvis denne sættes først.
En måde er at sætte en bærende bjælke på indersiden af reglarne og få bjälklaget på plads med bjælkesko. Du kan da også få en bedre dampspærre, hvis denne sættes først.
Dette havde været det bedste, ja, men det er desværre meget svært, hvis man, som jeg, vil have en forskel på kun 5 grader mellem indvendig og udvendig tagvinkel og også bygger i snøzone 3.pbengtsson sagde:
Helt rigtigt, det er præcis sådan jeg vil gøre, men med en løsning uden bjælkesko, tanken er at diffplasten vil gå ubrudt forbi mellemlaget.pbengtsson sagde:
Præcis, det er der tagstolen vil begynde at svigte ved tung belastning, så mellem-bjælkelaget skal også fungere som en skråbjælke, der holder tagstolen sammen.titanium sagde:
Mellem-bjælkelaget vil derfor ikke kun hvile på ydervæggene, men være ordentligt forankret.
Er 4.6 ikke så meget?Gabbe1 sagde:
Hvilken taghældning har du?
Er huset kun 4 meter dybt?
Jeg har 4.2 og med 27 gr. taghældning og jeg har i alt 5.5 i taghøjde i den åbne del.....
Håber væggreglerne er dimensioneret for den store bøjebelastning, de udsættes for, hvis mellemloftet skal hjælpe med at holde spær sammen. Det er en ordentlig vægtstang mellem spær og mellemloft!Gabbe1 sagde:
Denne model støder jeg på i prefabhuse, med spændvidde 3,8 m De burde ikke være så dyre/mærkværdige at fremstille selv.. http://www.byggbasen.com/prod/hi-balkar/1756.html?office=16225
Jeg havde håbet på 30gr udvendigt og 25gr indvendigt, helt åbent til kip ifølge min skitse.Enk Projektet sagde:
Huset er 8m bredt, spændvidden på mellemdækket bliver 4mx2 (der er en bærende væg/afveksling i midten af stueetagen).
Lofthøjden på overetagen vil variere mellem 1m og 3m, jeg vil meget nødig gå under 1m som minimum, og derfor bør mellemdækket holdes så tyndt som muligt.
Løftestangen mellem tagspær og etagedæk er 1m. Og ja, her må jeg søge hjælp fra en bygningskonstruktør for at beregne, hvor meget bøjelast væggreglerne kan optage, og som et resultat af den beregning kan tagspærenes grad af fribærende beregnes.Granngubben sagde:
Helt fribærende sakstagspær (nokkebjælke er ikke en mulighed) havde selvfølgelig været bedst, men da skal jeg op på 35 graders udvendig hældning, og det vil jeg helst undgå.
Senest redigeret:
Som sagt er nockbalk intet alternativ, på grund af at jeg vil have hele overetagen som et eneste åbent (15x8m) loft.
En limtræsbjælke på 15m og med to støttepunkter ville vel blive 2m høj eller noget i den stil
for ikke at tale om, hvordan jeg skal håndtere alle de titals ton som kommer ned i de to søjler.
En limtræsbjælke på 15m og med to støttepunkter ville vel blive 2m høj eller noget i den stil
for ikke at tale om, hvordan jeg skal håndtere alle de titals ton som kommer ned i de to søjler.Okay, havde misset at det var hele husets længde, uden skillevægge....
#23:
Jeg antager, at selve fordelen ved at bygge kun i træ og ikke board er længden. Hvis man skulle lave disse bjælker selv, ved at lave strimler af k-plyfa, hvordan laver man samlingen da?
Måske man kan lægge to lag forskudt 244/2=122 cm? Af passende tykkelse. Og bestille fra det lokale snedkerfirma over- og underdele til "I-bjælken" fra fræsede spor, som er lidt smalle, så man først fylder med lim, derefter banker plademadden i sporet...
Måske giver dette bedre resultat end en hjemmebygget bjælke i træ? Eller fastgøre strimlerne på ydersiden som en anden foreslog, en på hver side over- og underdelen....
Hvis det viser sig, at væggen ikke modstår bøjningsmomentet ved etageadskillelsen, måske væggen stolpes c-c 30?
Alternativt skrue-lime dobbeltstolper på cc 60...
Nåja, jeg brainstormer bare lidt...
PS.
Jeg tror ikke det der er saxespær, selvom mange benævner dem sådan..
Jeg tror mere på to fagværksbjælker lutet mod hinanden...
DS
#23:
Jeg antager, at selve fordelen ved at bygge kun i træ og ikke board er længden. Hvis man skulle lave disse bjælker selv, ved at lave strimler af k-plyfa, hvordan laver man samlingen da?
Måske man kan lægge to lag forskudt 244/2=122 cm? Af passende tykkelse. Og bestille fra det lokale snedkerfirma over- og underdele til "I-bjælken" fra fræsede spor, som er lidt smalle, så man først fylder med lim, derefter banker plademadden i sporet...
Måske giver dette bedre resultat end en hjemmebygget bjælke i træ? Eller fastgøre strimlerne på ydersiden som en anden foreslog, en på hver side over- og underdelen....
Hvis det viser sig, at væggen ikke modstår bøjningsmomentet ved etageadskillelsen, måske væggen stolpes c-c 30?
Alternativt skrue-lime dobbeltstolper på cc 60...
Nåja, jeg brainstormer bare lidt...
PS.
Jeg tror ikke det der er saxespær, selvom mange benævner dem sådan..
Jeg tror mere på to fagværksbjælker lutet mod hinanden...
DS
Tak for feedback,
Den største fordel ved at bruge standard træregler er enkelheden og prisen, men hvis jeg skal involvere nogle snedkerier, kan jeg hellere købe kerto direkte eller sætte 220x45 på c-c 300.
Vedrørende ydre væggen fungerer begge dine forslag, men med tanke på isoleringsarbejdet er det måske nemmest at gå op til 195x45 som stående regler, hvis det viser sig nødvendigt.
Når det kommer til navngivningen af tagspærene, bliver to gitterbjælker, der er lænet mod hinanden, en form for sakstagspær.
Jeg tror, at min løsning med 5gr forskel kunne klassificeres som fribærende med let tag og snezone 1-2 måske, men de klarer ikke snezone 3, som vi har heroppe.
Det vil vise sig, om en ekspert kan beregne hele belastningstilfældet og bekræfte eller afkræfte, om mine teorier er korrekte.
I værste fald må jeg acceptere en stejlere vinkel end 30gr udvendigt.
Den største fordel ved at bruge standard træregler er enkelheden og prisen, men hvis jeg skal involvere nogle snedkerier, kan jeg hellere købe kerto direkte eller sætte 220x45 på c-c 300.
Vedrørende ydre væggen fungerer begge dine forslag, men med tanke på isoleringsarbejdet er det måske nemmest at gå op til 195x45 som stående regler, hvis det viser sig nødvendigt.
Når det kommer til navngivningen af tagspærene, bliver to gitterbjælker, der er lænet mod hinanden, en form for sakstagspær.
Jeg tror, at min løsning med 5gr forskel kunne klassificeres som fribærende med let tag og snezone 1-2 måske, men de klarer ikke snezone 3, som vi har heroppe.
Det vil vise sig, om en ekspert kan beregne hele belastningstilfældet og bekræfte eller afkræfte, om mine teorier er korrekte.
I værste fald må jeg acceptere en stejlere vinkel end 30gr udvendigt.