hej
jeg er i gang med at bygge en husbåd og var på stockholm messen i dag, og da jeg kom hjem fik jeg en super idé
jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg skal få min husbåd til at flytte, og jeg tror, jeg har løsningen
man støber en 9x7x0,3m stor plade med armering(hvor meget?) og det hele, og så specialbestiller man to tanke fra www.tanksvets.se, som bliver 9m lange og 1m i diameter. hvad tror I? med en 2700/m3 ville pladen veje 5 ton, og tankene ville have ca. 18 ton flydeevne.
nogle ulemper, og er det muligt at støbe en så stor plade, og hvor stærk bliver den?
jeg er i gang med at bygge en husbåd og var på stockholm messen i dag, og da jeg kom hjem fik jeg en super idé
jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg skal få min husbåd til at flytte, og jeg tror, jeg har løsningen
man støber en 9x7x0,3m stor plade med armering(hvor meget?) og det hele, og så specialbestiller man to tanke fra www.tanksvets.se, som bliver 9m lange og 1m i diameter. hvad tror I? med en 2700/m3 ville pladen veje 5 ton, og tankene ville have ca. 18 ton flydeevne.
nogle ulemper, og er det muligt at støbe en så stor plade, og hvor stærk bliver den?
Hej
Du har regnet lidt forkert, volumen af pontonerne bliver:
(0,5^2*3,14*9)*2=14,3 m^3 (radien i kvadrat*pi*længden)*antallet pontoner
Da vand vejer omkring cirka 1 ton/m^3 (afhænger af temperatur og saltindhold) så kan du oftest direkte omdanne volumen i m^3 til opdrift i ton.
9*7*0,3=18,9m^3
Hvis du har ret og densiteten for beton er 2,7 ton/m^3 så vejer pladen 18,9*2,7=51,03, dvs pladen vejer 3,57 gange mere end hvad du har opdrift. Dette hvis man ser bort fra pontonernes egenvægt, ellers endnu værre.
PS.
Volumen af pontonerne ser det ud til, at du ganske enkelt har regnet som om de var kubiske og ikke cylindriske. Og på vægten ser det ud til, at du kun har fået en tiopotens forkert.
Mvh, Björn
Du har regnet lidt forkert, volumen af pontonerne bliver:
(0,5^2*3,14*9)*2=14,3 m^3 (radien i kvadrat*pi*længden)*antallet pontoner
Da vand vejer omkring cirka 1 ton/m^3 (afhænger af temperatur og saltindhold) så kan du oftest direkte omdanne volumen i m^3 til opdrift i ton.
9*7*0,3=18,9m^3
Hvis du har ret og densiteten for beton er 2,7 ton/m^3 så vejer pladen 18,9*2,7=51,03, dvs pladen vejer 3,57 gange mere end hvad du har opdrift. Dette hvis man ser bort fra pontonernes egenvægt, ellers endnu værre.
PS.
Volumen af pontonerne ser det ud til, at du ganske enkelt har regnet som om de var kubiske og ikke cylindriske. Og på vægten ser det ud til, at du kun har fået en tiopotens forkert.
Mvh, Björn
OPPS:blushing:Belaruz sagde:
så sprængte ideen lige så hurtigt som den opstod
har I nogen god idé, hvordan jeg skal kunne få det til at fungere? hvis jeg skulle gå ned til 20cm, så ville den veje ca. 34ton, og hvis man lægger en 5cm tyk skum-plade i midten, så får jeg 25ton - 3ton(skum opdrift)= 22ton og øger radien til 0,7m samt tilføjer en tank i midten, så bliver det muligt.
føler det som om jeg går lidt for langt, eller er det fysisk muligt?
Er det ikke lettere at købe et bådskrog, en gammel stålbåd, og indrette denne?
er det lettere, selvfølgelig, bliver resultatet bedre, sandsynligvis ikkecheetah1 sagde:
nu efter gårddgens træthed så indser man at et 30cm tykt betonblok er meget tykt! føles som 10cm ville fungere eller? for så ville det veje omkring 17ton hvilket ikke er noget stort problem at få det til at flytte.
Tja, normalt set ville en konstruktør nok kunne regne en 1dm tyk plade hjem, som er 9x7 meter, og med relativt let last på. Det handler mest om, hvordan den skal armeres.
Det, der komplicerer det lidt, er, at den skal ligge i vand, er det desuden salt eller brakvand, bliver det endnu sværere.
For at beskytte armeringen mod rust skal den ligge tilstrækkeligt langt inde i betonen, og betonen skal være af høj og tæt klasse. Dette kan føre til, at pladen skal blive tykkere, ikke pga. styrke, men for at beskytte armeringen.
Dette er bestemt en opgave for en erfaren betonkonstruktør. Som både kan beregne nødvendig armering samt hvilken betonklasse, der skal anvendes, og nødvendigt dækningsdybde. Rustfri armering kan også komme på tale. Luftporositet i betonen kræves også, i hvert fald hvis båden ikke skal tages op i god tid inden hver vinter.
At have betonskrog til husbåd er ikke nyt, der ligger bl.a. sådan en i Uppsala havn. Men den ser ud til at være mere udformet som et skrog og ingen flydetanke under. At ikke have flydetanke fører til fordelen, at det bliver et "jævnt støtte" under hele betonen, og kræfterne bliver mildest talt beskedne.
Det, der komplicerer det lidt, er, at den skal ligge i vand, er det desuden salt eller brakvand, bliver det endnu sværere.
For at beskytte armeringen mod rust skal den ligge tilstrækkeligt langt inde i betonen, og betonen skal være af høj og tæt klasse. Dette kan føre til, at pladen skal blive tykkere, ikke pga. styrke, men for at beskytte armeringen.
Dette er bestemt en opgave for en erfaren betonkonstruktør. Som både kan beregne nødvendig armering samt hvilken betonklasse, der skal anvendes, og nødvendigt dækningsdybde. Rustfri armering kan også komme på tale. Luftporositet i betonen kræves også, i hvert fald hvis båden ikke skal tages op i god tid inden hver vinter.
At have betonskrog til husbåd er ikke nyt, der ligger bl.a. sådan en i Uppsala havn. Men den ser ud til at være mere udformet som et skrog og ingen flydetanke under. At ikke have flydetanke fører til fordelen, at det bliver et "jævnt støtte" under hele betonen, og kræfterne bliver mildest talt beskedne.
Hvis du vil have, at pontonen skal holde i flere år, så skal du ikke støbe den selv, for du som privatperson har meget svært ved at få fat i alle tilsætningsstoffer, der er nødvendige i betonblandingen. Hvis du blander selv, har du ikke en mulighed for at vide vct-værdien i forhold til k-værdien i blandingen. Hvis du mod forventning får fat på luftindblandingsmiddel, hvordan skal du så vide, at luftporprocenten er 4,5 - 5,5 % uden en luftporemeter?
betonen i din betonpontoon kræver lige så høj kvalitet som brostøtterne til Øresundsbroen, hvis du vil have den flydende i mange år, og sådan beton kan du ikke fremstille hjemme.
Der findes prefabfabrikker, der støber betonpontoner (har selv transporteret en sådan, dengang jeg kørte trailertrækker. Lastet i Finland, lossede på Orust Göteborg). Pontonen var ca. 10 x 2,5 m og 50 cm høj, helt dækket med beton og vejede 10 - 12 ton. Men i vandet sank den kun 10 cm ned - enorm opdrift!
Mit råd er: Bland ikke din egen beton, men køb en færdig betonpontoon!
Alternativet er ellers, at du bygger en skumbund, der er 40 cm tyk, og for at armeringen skal matche betonkvaliteten, skal du bruge mindst 12 mm tæt armeringsmåtte (behøver ikke være rustfri), som du beklæder skummet med rundt om sammen med 50 mm afstandsklodser. Betontykkelsen bør være 10 cm rundt om. Hvis du bor i Uppsala, så findes der både Swerock, Betongindustri og Färdig Betong, som kan blande din last, der losses med hydraulisk rende. Du vil få et chok, når du hører, hvad betonen koster! Brostøttebeton, der skal ligge i brakvand, er dyrt, rigtig dyrt!
Forresten! Beton vejer 2,3 ton/m3! Vejede den 2,7 ton/m3, så kører alle Sveriges 3-akslede betonbiler med overlæs, når de kører deres sædvanlige 5,5 m3.
betonen i din betonpontoon kræver lige så høj kvalitet som brostøtterne til Øresundsbroen, hvis du vil have den flydende i mange år, og sådan beton kan du ikke fremstille hjemme.
Der findes prefabfabrikker, der støber betonpontoner (har selv transporteret en sådan, dengang jeg kørte trailertrækker. Lastet i Finland, lossede på Orust Göteborg). Pontonen var ca. 10 x 2,5 m og 50 cm høj, helt dækket med beton og vejede 10 - 12 ton. Men i vandet sank den kun 10 cm ned - enorm opdrift!
Mit råd er: Bland ikke din egen beton, men køb en færdig betonpontoon!
Alternativet er ellers, at du bygger en skumbund, der er 40 cm tyk, og for at armeringen skal matche betonkvaliteten, skal du bruge mindst 12 mm tæt armeringsmåtte (behøver ikke være rustfri), som du beklæder skummet med rundt om sammen med 50 mm afstandsklodser. Betontykkelsen bør være 10 cm rundt om. Hvis du bor i Uppsala, så findes der både Swerock, Betongindustri og Färdig Betong, som kan blande din last, der losses med hydraulisk rende. Du vil få et chok, når du hører, hvad betonen koster! Brostøttebeton, der skal ligge i brakvand, er dyrt, rigtig dyrt!
Forresten! Beton vejer 2,3 ton/m3! Vejede den 2,7 ton/m3, så kører alle Sveriges 3-akslede betonbiler med overlæs, når de kører deres sædvanlige 5,5 m3.
tak for alle tips.
jeg havde ikke tænkt mig at gøre det selv, men jeg vil hyre en ekspert.
Tyresö: tak for tippet om prefabfabrikker, men problemet er, at de er så tunge! har nogen en idé om, hvor stor en motor jeg ville have brug for at sejle i mälaren (jeg vil kun bruge den i mälaren), hvis alt ville veje omkring 60 ton?
Mikael_L ville det fungere med rustfrit armering, og hvad er ulemperne ved det?
jeg har besluttet, at jeg vil bruge 3 tanke for at få vægten til at blive mere jævnt fordelt, hvor den tredje er fastgjort i midten.
Hubbe2: jeg har forsøgt at finde en god billig måde at fremstille i træ eller metal. jeg har spurgt nogle virksomheder, og det bliver meget dyrt. betonversionen gør det så utroligt nemt at fastgøre huset (huset og basen vil blive bygget separat).
mit budget ligger omkring 100.000 kr og kan gå op til 150k, men jeg håber ikke at skulle.
jeg havde ikke tænkt mig at gøre det selv, men jeg vil hyre en ekspert.
Tyresö: tak for tippet om prefabfabrikker, men problemet er, at de er så tunge! har nogen en idé om, hvor stor en motor jeg ville have brug for at sejle i mälaren (jeg vil kun bruge den i mälaren), hvis alt ville veje omkring 60 ton?
Mikael_L ville det fungere med rustfrit armering, og hvad er ulemperne ved det?
jeg har besluttet, at jeg vil bruge 3 tanke for at få vægten til at blive mere jævnt fordelt, hvor den tredje er fastgjort i midten.
Hubbe2: jeg har forsøgt at finde en god billig måde at fremstille i træ eller metal. jeg har spurgt nogle virksomheder, og det bliver meget dyrt. betonversionen gør det så utroligt nemt at fastgøre huset (huset og basen vil blive bygget separat).
mit budget ligger omkring 100.000 kr og kan gå op til 150k, men jeg håber ikke at skulle.
Jag har ingen aning egentligen, inte mitt kunskapsområde.husbåt sagde:
Men jag vet att det finns rostfri armering, och till något ändamål måste den väl vara framtagen för.
Ex.vis här...
Nackdelen borde åtminstone vara priset, men ev med mindre betongåtgång kanske det inte blir alltför olönsamt, kanske ...
Alltså, jag kan inte hjälpa dig, antingen anlitar du någon som kan det här med betong i vatten + hållfasthet eller så har du en lång uppförsbacke med kunskapsinhämtning. Men ibland är väl resan roligare än målet.
100-150', menar du endast plattan då, eller platta + pontoner, eller allt?
Om du menar mer än bara platta så ska du redan börja förbereda dig på en ev chock.
Bara betongen i sig kommer säkert gå loss på 15-25', sen ska det armeras, byggas formar osv.
Min högst okunniga gissning är att du kan få platta + något att flyta med (pontoner ..) för något runt 100, eller några 10-tal tusenlappar mer. Men ta inte detta för någon sanning, det är en ren rågissning, blandat med en massa okunskap. :blushing:
Men spännande projekt må jag säga.
Du får väldigt jättehemskt gärna uppdatera oss allt vad det fortlöper.
Medlem
· Västerbottens län
· 18 051 indlæg
Hvorfor ikke støbe en balje af beton, der findes sejlbåde af beton.
Protte
Protte
jeg tænkte 100k for selve bunden med pontoner og alt, ikke selve huset.Mikael_L sagde:Jeg har ingen anelse egentlig, ikke mit vidensområde.
Men jeg ved, at der findes rustfri armering, og til noget formål må den vel være lavet for.
Fx her...
Ulempen burde i det mindste være prisen, men med mindre betonforbrug er det måske ikke alt for ulønsomt, måske ...
Altså, jeg kan ikke hjælpe dig, enten hyrer du nogen, der kan det her med beton i vand + styrke eller også har du en lang optrækning med vidensindsamling. Men nogle gange er rejsen vel sjovere end målet.
100-150', mener du kun pladen der, eller plade + pontoner, eller alt?
Hvis du mener mere end bare plade, så skal du allerede begynde at forberede dig på et muligt chok.
Bare betonen i sig selv vil sikkert koste 15-25', så skal der armeres, bygges forme osv.
Mit højst uvidende gæt er, at du kan få plade + noget at flyde med (pontoner ..) for noget omkring 100, eller nogle 10-tusindlapper mere. Men tag ikke dette for nogen sandhed, det er et rent vildt gæt, blandet med en masse uvidenhed. :blushing:
Men spændende projekt må jeg sige.
Du må meget gerne opdatere os alt hvad det skrider frem.
omkring 15kkr for betonen (det er 6,3m3)
så 20kkr for hver ponton (sender en mail og tjekker)
og resten arbejdstimer for en ekspert og penge til fyren, der løfter den i vandet.
tænker jeg rigtigt?
Jeg synes, du skal tage et kig mere på flydepontoner i beton.
De har som tidligere nævnt rigtig god flydeevne og bliver nok billigere end at støbe en plade og lade svejse nogle pontoner i stål.
"tak for tippet om prefabfabrikker, men problemet bliver, at de er så tunge! Har nogen en idé om, hvor stor motor jeg ville have brug for for at sejle i Mälaren (jeg vil kun bruge den i Mälaren), hvis alt ville veje ca. 60 ton?"
For at drive 60 ton i 27 knob kræves 2x1200hk. Med to dieselmotorer på ca. 2-3l gætter jeg på, at du kan komme rundt med samme hastighed som sejlbåde.
De har som tidligere nævnt rigtig god flydeevne og bliver nok billigere end at støbe en plade og lade svejse nogle pontoner i stål.
"tak for tippet om prefabfabrikker, men problemet bliver, at de er så tunge! Har nogen en idé om, hvor stor motor jeg ville have brug for for at sejle i Mälaren (jeg vil kun bruge den i Mälaren), hvis alt ville veje ca. 60 ton?"
For at drive 60 ton i 27 knob kræves 2x1200hk. Med to dieselmotorer på ca. 2-3l gætter jeg på, at du kan komme rundt med samme hastighed som sejlbåde.
Jeg er dårlig til motorer, hvor mange hp har to 2-3l motorer? så skal der også meget kraft til at drive rundt 60 ton, specielt hvis du har betonpontoner, for de har meget større modstand end normale pontoner. Jeg har tænkt mig at sejle 5 km i gennemsnit hver dag, hvor meget ville den bruge (diesel eller benzin).dannan sagde:
Obs jeg har kun tænkt mig at have påhængsmotor.
Senest redigeret:
Rustfrie armeringsjern bruges kun, når vejvæsenet eller banevæsenet skal anlægge en konstruktion, hvor der er risiko for saltvand (støbte busholdepladser, brofundamenter i saltvand osv. Hvis vi antager, at almindelige armeringsjern koster ca: 8 - 16 kr/kg, så koster rustfrie armeringsjern (bare et vildt gæt fordi jeg ved, at det er en herregårdpris) 400 kr/kg. Uanset hvad så koster rustfrie armeringsjern så meget, at en privatperson ikke engang behøver at overveje at bruge det i sin konstruktion, uanset hvad der skal bygges!Mikael_L sagde:Jeg har ingen idé egentlig, ikke mit vidensområde.
Men jeg ved, at der findes rustfrit armering, og til et eller andet formål må den vel være fremstillet for.
F.eks. her...
Ulempen burde i det mindste være prisen, men måske med mindre betonforbrug er det ikke alt for ulønsomt, måske...
Altså, jeg kan ikke hjælpe dig, enten hyrer du nogen, der kan det her med beton i vand + holdbarhed eller også har du en lang opadgående bakke med vidensindsamling. Men nogle gange er turen sjovere end målet.
100-150', mener du kun pladen da, eller plade + pontoner, eller alt?
Hvis du mener mere end bare plade, så skal du allerede begynde at forberede dig på et evt. chok.
Bare betonen i sig selv vil sikkert gå løs på 15-25', så skal det forstærkes, bygges forme osv.
Mit meget uvidende gæt er, at du kan få plade + noget at flyde med (pontoner ..) for noget omkring 100, eller nogle 10-tusind mere. Men tag ikke dette for nogen sandhed, det er et rent gæt, blandet med en masse uvidenhed. :blushing:
Men spændende projekt må jeg sige.
Du må meget gerne opdatere os alt hvad der sker.
Det er kun banevæsenet og vejvæsenets konstruktører, der har råd til at regne rustfrie armeringsjern ind i deres konstruktioner, fordi det er jo "bare" fra skatteborgernes bundløse
pengetank, at de tager "nogle" kroner fra!