Hej! Er i fuld fart med en tilbygning på 50 kvm på mit eksisterende hus (tidligere fritidshus) bygget i -89. Det eksisterende hus har 120mm glasuldisolering og plast på indersiden. Tilbygningen har 170mm stenuld i væggene (+45mm stenuld på installationslægt) og tanken er at blæse cellulose ind i tag og gulv. Men jeg er bange for at jeg har lavet en fejl, jeg havde oprindeligt tænkt mig at bruge plast i væggene og taget, men tømreren overtalte mig til at bruge dampspærre, da den ånder bedre. Har monteret en halotex d20 med sd-værdi på 2. (Udsiden har en vinddug på 0,035 sd, så indersiden er 5 gange tættere) Er det en dårlig konstruktion? Bør jeg rette op på dette eller bare tage det roligt? Vi har allerede begyndt at lukke væggene med krydsfinér, så det er ikke en "quickfix" at ordne. Vi bruger huset som helårsbolig og vil altid have det opvarmet.
Hvad har I for isolering? Pointen med en dampspærre er jo, at den ikke 'ånder'.
I en træbygning fungerer din dampspærre godt med celluloseisoleringen, men stenulden derimod bør holdes helt tør.
Dampspærre ved stenulden ville have været en bedre konstruktion, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at der rent faktisk opstår problemer. For en bygning med høj fugtbelastning (ofte beboet, madlavning, spa, badeværelse, dårlig ventilation) er risikoen for problemer væsentligt større. Sørger man for at have fungerende ventilation og holder luftfugtigheden lav indendørs, er risikoen for problemer lille. Du må jo selv vurdere, hvor meget arbejde det er at rive væggene, men jeg ville personligt lade være med det. Der findes masser af sunde gamle huse uden nogen fungerende dampspærre i væggene.
Dampspærre ved stenulden ville have været en bedre konstruktion, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at der rent faktisk opstår problemer. For en bygning med høj fugtbelastning (ofte beboet, madlavning, spa, badeværelse, dårlig ventilation) er risikoen for problemer væsentligt større. Sørger man for at have fungerende ventilation og holder luftfugtigheden lav indendørs, er risikoen for problemer lille. Du må jo selv vurdere, hvor meget arbejde det er at rive væggene, men jeg ville personligt lade være med det. Der findes masser af sunde gamle huse uden nogen fungerende dampspærre i væggene.
Ved badeværelser bør man jo have dampspærre alligevel for at undgå to tætte lag, hvor man kan få fugt imellem. Der tager jo vådrumsmembranen al fugt, så der er intet problem. Det er næppe noget problem andetsteds heller, det er jo først i de senere år, man har været supernøjagtig med gennemføringer og tapede samlinger, så dampspærren har jo lækket mere eller mindre.
Så længe du har monteret den i den rigtige retning kan du være rolig. Der er ingen som helst farer ved en dampbremse. Den er tæt indefra og ud, men kan ånde udefra og ind, når det er nødvendigt. Dette er specielt godt på varme dage, når det bliver koldere indendørs end udendørs, da du får omvendt fugtvandring.
Nej. Det passer ikke. Der findes ingen enkelrettede dampbremser. Jeg har svært ved at se nogen fordel ved en dampbremse overhovedet. Generelt er en dampspærre bedre.
https://www.tjb.se/dokumentation/produktblad-monteringsanvisning-angbroms
Det plejer at være ind- og yderside på dugene.
Det plejer at være ind- og yderside på dugene.
At den har forskellige sider betyder ikke, at den kan ensrette fugtflowet. Lykkes man med at lave et sådant produkt, så vil man nok blive rig.J Joak sagde:
Der er to skoler, der generelt gælder nu, og det er dampspærre eller diffustæt plast. Ingen af delene ser ud til at være forkert tænkt i den nuværende situation, jeg synes absolut ikke, du skal rive det ned, du har sat op. Der er jo fordele og ulemper ved begge metoder. Men det er sådan, man for det meste bygger i dag.Oscarvon sagde:
Hvad er ulempen ved diffspærring?
U
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
· 2 796 indlæg
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
- 2,796 indlæg
Men de har hver deres forskellige anvendelsesområder. Hovedformålet er at forhindre fugt i at nå væggen, og dér er en spærre bedre. Så vil man have fugtbevægelse udad, hvilket gør, at bremsefunktionen bliver lidt kontraproduktiv. Men rent teknisk bliver bremsen også meget tæt i en moderne væg med træplade, gips og plastmaling.D Daniel 109 sagde:
Bremse er vel kun bedre i den henseende, at man stiller bygningen koldt og tillader fugtvandring indad. I rum, der er konstant opvarmet, er spærre vel bedre.
Tak for alle svar! Jeg vil lade bremsen sidde fast og færdiggøre denne etape. Jeg fik også forklaret, at en dampbremse er god, hvis man har tænkt sig at bruge AC i længere perioder, så det har jeg lagt til på "plus" siden.
Jeg har i fremtiden tænkt mig at bygge en kælder på denne bygning, og der hælder det faktisk mod dampspærre på væggene. Det burde vel ikke være et problem at blande? (Det er jo allerede blandet med tanke på den gamle del)
Jeg har i fremtiden tænkt mig at bygge en kælder på denne bygning, og der hælder det faktisk mod dampspærre på væggene. Det burde vel ikke være et problem at blande? (Det er jo allerede blandet med tanke på den gamle del)
Kælder er et helt kapitel for sig selv med forskellige løsninger, anbefaler at du læser op inden. Du vil ikke have diffplast på væggen, hvis kældermuren ikke er drænet og tætnet korrekt. Mange anbefaler også luftspalte mellem kældermur og indervæg alternativt stålregler. Ja, du må grave dig ned inden du bestemmer dig
Forstået det som at dampspærre er et must på nyere passivhuse med tyk isolering. I det tilfælde får du altid dugpunktet inde i isoleringen. At forhindre varm fugtig luft i at trænge ind og nå dugpunktet er derfor kritisk. En god mekanisk ventilation bliver da naturligvis nødvendig, da huset bliver meget tæt.
De som er tilhængere af dampbremse plejer også at anbefale at bruge dette i forbindelse med tyndere isolering så dugpunktet havner på ydersiden af væggen. Alternativt et isoleringsmateriale som kan fordele fugten når den kondenserer. Altså træfiber/cellulose.
170mm lyder ikke ekstremt tykt. Hvor i Sverige ligger huset?
De som er tilhængere af dampbremse plejer også at anbefale at bruge dette i forbindelse med tyndere isolering så dugpunktet havner på ydersiden af væggen. Alternativt et isoleringsmateriale som kan fordele fugten når den kondenserer. Altså træfiber/cellulose.
170mm lyder ikke ekstremt tykt. Hvor i Sverige ligger huset?